Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.

3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret, som hele processen i forbindelse med gennemførelse af et byggeprojekt. Således er der ikke tale om den egentlige fysiske byggeproces Beskrivelsen bygger på Paper 2, hvor der forefindes en mere uddybende beskrivelse af de enkelte elementer. En traditionel byggeproces består af en programfase, projekteringsfase, opførelsesfase og en driftsfase. Traditionelt forløber disse faser tilnærmelsesvis successivt, som anført på Figur 3.1. Programfasen Projekteringsfasen Udførelsesfasen Driftsfasen Figur 3.1 Faser i en traditionel byggeproces. På baggrund af Paper 2 beskrives efterfølgende de enkelte faser i byggeprocessen inspireret af Porters Value Chain [5] [6], opbygget omkring byggeprocessens faser. Anvendelsen af Porter specifikt er nærmere beskrevet i Appendiks 1. Den tilpassede værdikæde fremgår af Figur 3.2. Infrastruktur Support aktiviteter Organisation Teknologisk udvikling Forudsætninger Margin Program Projektering Programfase Projekteringsfase Udførelsesfase Driftsfase Byggeri Drift Margin Primære aktiviteter Figur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen. Programfasen i et byggeprojekt består af en initiativfase og en programlægning. Normalt vil højst 5% af de samlede omkostninger være realiseret i slutningen af programfasen og bygherren har stadig mulighed for, at trække sig ud af projektet med begrænset tab [Side 18, 8]. Projekteringsfasen i et byggeprojekt består af en skitseprojektering og detailprojektering. Hvor skitseprojekteringen f.eks. kan danne grundlag for udbudsgrundlaget til brug ved tidligt udbud og efterfølgende valg af totalentreprenør. Ved afslutningen af projekteringsfasen i traditionelt byggeri er ca. 20% af de samlede omkostninger realiseret [Side 18, 8]. Herefter forløber opførelse og drift. SIDE 19

Det væsentligste aspekt i forbindelse med supportaktiviteterne er hvorledes organisationen i et byggeprojekt tilbliver gennem byggeprocessen, samt hvilke aktører der varetager de primære opgaver i byggeprocessens faser. 3.1 Organisation Byggeprocessen initieres af bygherren, som har en byggeopgave, der skal realiseres. Byggeopgaven kan realiseres på flere måder, afhængig af hvilken entrepriseform bygherren vælger. Entrepriseformen er ligeledes afgørende for hvorledes samarbejdsparter indgår i byggeprocessens organisation. Bygherrens valg af entrepriseform afhænger traditionelt af hvem bygherren er, af dennes erfaring med byggeri og omfanget af byggeriet. Traditionelt er der to grundentrepriseformer, som differentierer sig ved tidspunktet hvor bygherren vælger sine samarbejdspartnere: Tidlig udbud og Sent udbud. Tidligt udbud Entrepriseformen er her totalentreprise hvor bygherren, ud fra gældende regler om licitation mv., vælger en totalentreprenør. Ved tidligt udbud anvendes entreprenørens viden omkring udførelsen i projekteringen. Entreprenøren er således den styrende part efter licitationen, som typisk finder sted under skitseprojekteringen, iht. Figur 3.3. Programfasen Projekteringsfasen Udførelsesfasen Driftsfasen Figur 3.3 Illustration af hvorledes projekteringsfasen og udførelsesfasen integreres ved tidligt udbud, idet entreprenøren indgår som den styrende part allerede i projekteringsfasen. En af fordelene med tidligt udbud er at risikoen for omprojektering mindskes, da entreprenøren har deltaget i projekteringen. Bygherren har derimod ikke mulighed for at påvirke løsningen i hele projekteringen, da projekteringen primært foregår på entreprenørens præmisser. Sent udbud Der er her to entrepriseformer i form af hovedentreprise og fagentreprise. Igen her vælger bygherren entreprenører eller fagentreprenører ud fra gældende regler om licitation mv. Ved sent udbud i hoved- eller fagentreprise er det således bygherren, der formelt er den styrende frem til og med detailprojekteringen, hvor licitation evt. afholdes. Denne integration af program- og projekteringsfasen betyder at bygherren og rådgiverne fokuserer på skitseforslag allerede under programfasen, illustreret på Figur 3.4. SIDE 20

3. BYGGEPROCESSEN Programfasen Projekteringsfasen Udførelsesfasen Driftsfasen Figur 3.4 Illustration af hvorledes programfasen og projekteringssfasen integreres ved sent udbud, idet bygherren og de valgte rådgivere samarbejder i program- og projekteringsfasen. En af fordelene ved sent udbud er, at bygherren har bedre mulighed for at få indflydelse på projekteringen og dermed opnå et detaljeret projektforslag, der lever mere op til forventningerne end det er tilfældet ved tidligt udbud. Dette kan bevirke, at der skal omprojekteres, da entreprenørens erfaringer med udførelsen ikke er indarbejdet i løsningen. Matricen i Tabel 3.1 beskriver organisationen i byggeprocessens faser og samtidig hvorledes entrepriseformerne har indvirkning herpå. I matricen er de primære aktiviteter i byggeprocessen anført og aktørernes medvirken i de forskellige aktiviteter er illustreret. Udgangspunktet for matricen er faserne i en traditionel byggeproces: Program - Projektering - Udførelse - Drift. SIDE 21

Aktiviteter Aktører Bygherren Juristen Økonomen Tekniske Rådgivere Entreprenøren PROGRAMFASEN Initiativfasen!! Fremskaffe data om byggegrund!! Fastlægge økonomiske rammer!! Udarbejde bygherreprogram!! Evt. lokalplanændring!! Tidsmæssige forudsætninger!! Opstille beslutningsprocesser!! Skema A udarbejdes!! Styring af programfasen!! *) PROJEKTERINGSFASEN Tekniske analyse/beregninger! Udarbejde skitseforslag! Evt. tidlig udbud!! Endelig projektering!! **) Tidsplanlægning!!! **) Evt. sent udbud!! Kontrahering!!!! Udarbejde hovedarbejdsplan!!! Skema B udarbejdes!! Indkøb! Projekteringsledelse!! ***) UDFØRELSESFASEN Udførelse af det kontraherede! Skema C udarbejdes!! Byggeledelse!! ****) Aflevering! DRIFTSFASEN Løbende risikosikring! 1 års. eftersyn (AB92)!! 5 års. eftersyn (AB92)!! Tabel 3.1 Illustration af organisationen og aktørernes medvirken i byggeprocessens aktiviteter. Kommentarer følger i teksten herefter. Udarbejdelsen af hhv. skema A, B og C er kun aktuelt for offentligt støttet byggeri. SIDE 22

3. BYGGEPROCESSEN Enkelte aktiviteter kan varetages af flere forskellige aktører afhængigt af bygherrens ønsker og entrepriseform. Enkelte af aktiviteterne er markeret yderst til højre i tabellen, idet der gælder følgende forhold: *) Programfasen styres af bygherren eller af en rådgiver udpeget af bygherren. **) Entreprenøren medvirker kun i disse aktiviteter, hvis der er tale om tidligt udbud. ***) Projekteringsledelsen varetages typisk af rådgiverne. Men tidligt udbud giver også mulighed for, at entreprenøren kan tage styringen. ****) Byggeledelsen varetages enten af en rådgiver eller en entreprenør afhængig af samarbejdsform/entrepriseform. De øvrige support aktiviteter udover organisation er behandlet i Paper 2. På Figur 3.5 er de væsentlige elementer fra aktiviteterne anført sammen med indholdet af de primære aktiviteter. SIDE 23

Margin Margin Udførelsesfase Projekteringsfase Programfase Driftsfase " Løbende risikosikring " 1 års eftersyn " 5 års eftersyn " Kontrahering " Godkendt budget " Godkendt skema B " Hovedarbejdsplan " Kontrahering " Godkendt skema A " Godkenst byggeprogram (Byggetilladelse) " Trafikale bindinger " Forsyningsforhold " Økonomisk ramme " Lokalplan " Mat. vedr. byggegrund " Geoteknisk materiale " Godkendt skema C " Afleveret byggeri (Se Tabel 3.1) " Markedsanalyse (kravsspecifikationer) " Integration af IT (tegningsdeling, " Logistikstyringssystem informationsstyring mv.) " Integration af IT (tegningsdeling, informationsstyring mv.) " Energiregnskab " Økonomistyring " Kvalitetsstyring " Tids- og ressourceplanlægning " Regulering fra offentlige instanser og myndigheder " Udførelse af det kontraherede " Skema C udarbejdes " Byggeledelse " Aflevering Drift Byggeri! Skitseprojektering " Tekniske analyser/beregninger " Udarbejde skitseforslag " Evt. tidlig udbud! Detailprojektering " Endelig projektering " Tidsplanlægning " Evt. sent udbud " Kontrahering " Udarbejde hovedarbejdsplan Projektering! Initiativfase " Udarbejde opgavegrundlag " Fremskaffe lokalplan " Fastlægge byggegrundens data! Programlægning " Fremskaffe data om byggegrund " Fastlægge økonomiske rammer " Udarbejde bygherreprogram " Evt. lokalplanændring " Tidsmæssige forudsætninger Program " Skema B udarbejdes " Indkøb " Projekteringsledelse " Opstille beslutningsprocesser " Skema A udarbejdes " Styring af programfasen Primære aktiviteter Infrastruktur Organisation Teknologisk udvikling Forudsætninger Support aktiviteter Figur 3.5 Porters Value Chain opstillet for den traditionelle danske byggeproces. SIDE 24

3. BYGGEPROCESSEN Med udgangspunkt i organisationen i værdikæden kan det udledes, at der er mange samarbejdsparter i byggeprocessen. Endvidere skifter samarbejdsparterne fra projekt til projekt på grund af licitation mv. Dette har indflydelse på infrastrukturens aktiviteter i projektet, som således kan være svære at styre på tværs af byggeprocessens faser og de indgående samarbejdsparter. Samme problematik gør sig gældende for den teknologiske udvikling, som fortrinsvis foregår lokalt hos samarbejdsparterne, idet det er problematisk at udvikle på tværs af virksomhederne. Specielt fordi der deltager "nye" virksomheder i hvert byggeprojekt. Forudsætningerne for hver fase i byggeprocessen kræver megen koordinering og samtidig inddragelse af mange instanser/interesseparter. Dette er specielt tilfældet i programfasen. Det kan endvidere udledes at aktiviteterne generelt i værdikæden er meget styret af rammebetingelser og kulturarv, hvilket i mange tilfælde kan virke til hinder for udvikling og effektivisering af processen. Kompleksiteten i form af de mange parter og rammebetingelser i branchen betyder endvidere, at samarbejdet mellem de mange parter ofte resulterer i lav fortjeneste og for sen aflevering i forhold til aftalt. Udviklingstiltag i branchen fokuserer på at effektivisere byggeprocessen. Der arbejdes med at udvikle og ændre de nuværende samarbejdsformer, ved eksempelvis at integrere parterne mellem de forskellige faser. I udviklingstiltagene er der også fokus på logistik i byggeprocessen med det formål at forbedre infrastrukturen og dermed planlægningen. Der redegøres efterfølgende for udviklingstiltagene, som primært er iværksat centralt af By- og Boligministeriet for herved at skabe en overordnet koordineret udvikling som supplement til den lokale teknologiske udvikling. SIDE 25

SIDE 26