Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen
Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug versus traditionelt Udfordringer til familielandbruget I de rige lande (pantsatte til kreditforeninger, effektiviseringskrav -> forurening, ringe produkter, negativ energiomsætning, etc.). Også familielandbruget er blevet en industri. I ulandene En vej ud for family farming? KTDA i Kenya som eksempel
Hvad er family farming i ulandene? Organisering af landbrugs-, skovbrugs-, fiskeridambrugs- og kvægdrifts aktiviteter baseret på en (stor) familie. I vid udstrækning selvforsynende med salg af overskud på markedet Baserer sig på familiens arbejdskraft med skift mellem at være arbejdsgiver og arbejdstager Traditionelle dyrkningsmetoder med stigende anvendelse af inputs
Hvad er family farming i ulandene? Socio-økonomisk differentiering: rig, fattig, middel -> stigende anvendelse af marked og inputs -> stigende differentiering Økologisk (lav produktiv) produktion som udgangspunkt -> Stigende brug af inputs -> forurening, ulige handel, forgældelse Forbedrede økologiske dyrkningsformer kræver: Marked, kapital og rådgivning
Hvor meget fylder family farming? 500 millioner småbrugere på verdensplan 1.5 milliarder mennesker direkte involveret Måske lige så mange er delvist involverede 76% af verdens fattigste bor i landområderne Der er tæt ved 1 milliard mennesker der ikke får tilstrækkeligt mad, ¾ bor i landområderne Fattige familier i ulandene bruger 70-80 % af deres indkomst på mad
Family farming i Afrika
Intensiv risdyrkning i Asien
Petty commodity production
Energi input/output i en amerikansk hvede farm (1980!)
Energi omsætning i traditionelt mexikansk landbrug
Udfordringer til family farming I ulandene Deagrarianization afvandring fra landbruget Usikker brugsret til jorden -> land grabbing Verdensmarkedet: Ulige handelsbetingelser Subsidier til landbruget i de rige lande WTO Sanitary and phytosanitary standards Monopolopkøb, fx kaffe Futures
Lavindkomstlande 101 148 212 280 20 23 26 29 Byerne vokser eksplosivt Bybefolkning, mio. Bybefolkningens andel af samlet befolkning, procent 1980 1990 2000 2008 1980 1990 2000 2008 Verden 1.730 2.257 2.829 3.331 39 43 47 50 I-lande 605 674 750 812 71 73 76 78 U-lande 1.125 1.584 2.079 2.518 32 37 41 45 Mellemindkomst lande 1.024 1.435 1.868 2.238 33 39 44 48
Deagrarianization afvandring fra landbruget Reorientering i måden at skaffe sig det daglige brød Ændrede landbrugssystemer og levemåder Ændret beskæftigelse (industrier på landet og migration) Ændrede bebyggelsesmønstre->væk fra den traditionelle landsby (Bangkoks interaktionsområde) Bedre uddannelse, tiltrækning af bylivet, livet på landet er uattraktivt for de unge generationer, etc.
Land grabbing et udbredt fænomen
Organisering af landbruget Der er lige så megen social sammenhængskraft mellem bønder som mellem kartofler i en sæk (Karl Marx) Andelsbevægelser (en genial dansk opfindelse i en specifik historisk kontekst) Agribusiness og kontraktdyrkning Rigtigt mange dårlige eksempler, men også gode: Kenya Tea Development Agency
KTDA Etableret et par år før Kenyas uafhængighed i 1963 Baseret på jordreform i 1950 erne -> privatisering af jorden og tilladelse til eksport. Swynnerton planen Lån fra CDC og Verdensbanken Kontraktdyrkning og kontrol over værdikæden indtil auktionen i Mombasa Bevidst afrikanisering af organisationen En lykkelig overgang fra parastatal til privat
Udviklingen i KTDA
En lykkelig liberalisering 150.000 family farmers ejer i dag hele KTDA Det er småbønderne der sidder i KTDAs bestyrelser både i de regionale enheder og centralt i Nairobi KTDA har en effektiv extension service der giver KTDA te de højeste priser på verdensmarkedet Indkomsterne investeres i børnenes uddannelse og i forbedret fødevareproduktion Te er blevet den største eksportindtjener i Kenya
Kunne denne model for organisering af bønder bruges til andet? Det har jeg prøvet at besvare i: BUCH-HANSEN, M., 2012. A Success Story of Organizing Small Scale Farmers in Kenya: It's Possible Replication for the Payment of Environmental Services? Open Geography Journal, (5), pp. 59-67.
Betaling for miljøydelser erstatning for ulandsbistanden? Småbønder i ulandene er verdens største gruppe af miljøbevarere og samtidigt de fattigste i verden! Der er en stigende erkendelse af princippet om at forureneren skal betale for oprydningen, inkl. udledning af drivhusgasser Der er tilsvarende en gryende erkendelse af princippet for betaling for miljøydelser Det handler om at få de to sammenkoblet! Climate Smart Agriculture Masser af muligheder - lige så mange kontroverser
Klima smart landbrug Landbrug er ansvarlig for 17% - 30% GHG udledninger Bæredygtige dyrkningsmetoder vil have 3 fordele: 1. Forbedre jordboniteten og kapaciteten til vandoptag 2. Øge høstudbyttet og dermed fødevaresikkerheden 3. Nedsætte GHG udledninger og omsætte CO2 i plantedække og jord og dermed tjene penge som CDM projekter Kontrovers: WB/FAO <-> ActionAid og NGO er WB: Agr. often deemed a CC problem, soil carbon has made agr. part of a CC solution NGO er: KSL er en illusion der skal få de fattigste til at bøde for de riges GHG udledninger
Pragmatisk KSL Bæredygtige dyrkningsmetoder til optag af GHG: Fastholde organisk materiale gennem kompost, etc. Forøge biomasseproduktionen ved gødskning Planter med lange rødder for at få CO2 dybt i jorden Flerårige i stedet for årlige afgrøder Minimum forstyrrelse af mulddannelsen (zero tilling) Agro-forestry Selvom markedet for CDM og PPP/PES ikke kommer til at virke vil bønder have opnået en mere bæredygtig fødevareforsyning.
TAK for jeres opmærksomhed