Bemærknnger tl lovforslaget Almndelge bemærknnger l. ndlednng 2. Lovforslagets ndhold 2.1. ndførelse af nye sanktoner for overtrædelse af de fællesskabsretlge udbudsregler 2.2. Justerng af standstl-reglerne 2.3. Justerng af reglerne om opsættende vrknng 2.4. Klagenævnet for Udbud blver oblgatorsk l. nstans for vsse klager 2.5. ndførelse af klagefrster 2.6. Ændrng af fonnandskabet for Klagenævnet for Udbuds kompetence 2.7. Andre justernger 3. Økonomske og admnstratve konsekvenser for det offentlge 4. Økonomske og admnstratve konsekvenser for erhvervslvet 5. Admnstratve konsekvenser for borgerne 6. Mljømæssge konsekvenser 7. Forholdet tl EU-retten 8. Hørng 9. Samlet vurderng af lovforslagets konsekvenser l. ndlednng Hovedfonnålet med lovforslaget er at skre en effektv håndhævelse afudbudsreglerne. Lovforslaget skal ses sammenhæng med forslaget om ændrng af konkurrenceloven. Regerngen ønsker med den offentlge del af "konkurrencelovspald(en" at skre, at reglerne for offentlge anskaffelser kan håndhæves mere effektvt. For at opnå det fonnål er det først og fremmest vgtgt, at klagenstanserne har de fornødne kompetencer tl at sætte nd overfor overtrædelser af udbudsreglerne på en effektv, proportonal og kke mndst præventv måde. Dernæst er det vgtgt, at klagere har en let og effektv adgang tl at ndgve klager over overtrædelser afudbudsreglerne. Lovforslaget forventes at få postve konsekvenser for såvel den offentlge sektor som for erhvervslvet. Loven ndeholder nstrumenter, der højere grad end dag skrer, at den mest konkurrencedygtge tlbudsgver vnder udbuddet. Det gver bedre og bllgere varer og tjenesteydelser. En effektv håndhævelse af udbudsreglerne medfører, at udbudsreglerne højere grad overholdes og som følge heraf, at flere opgaver udbydes. Der foreslås bl.a. ndført bestemmelser, der medfører, at Klagenævnet for Udbud (Klagenævnet) og domstolene kan brnge nye skærpede sanktoner anvendelse ved vsse overtrædelser af udbudsreglerne. Samtdg foreslås det at pålægge ordregveren en ræld(e forplgtelser ved afholdelse af en udbudsforretnng. Samlet set skal lovforslaget skre, at der sker en effektv håndhævelse af udbudsreglerne. Lovforslaget er overvejende grad en mplementerng af den revson af drektv nr. 89/665/E0F af 21. december L 989 og drektv nr. 92/13/E0F af 25. februar 1992 (kontroldrektverne), der har fundet sted med vedtagelsen af drektv nr. 2007/66/EF. Kontroldrektverne fastsætter en række 9
mnmumskrav tl medlemsstaternes klagesystemer vedrørende udbudsdrektvet og forsynngsvrksomhedsdrektvet og er Danmark gennemført lov nr. 415 af 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud (klagenævnsloven), som ændret senest ved lov nr. 1336 af 19. december 2008, og som foreslås ophævet med denne lov. Baggrunden for, at Kommssonen fremsatte forslag om ændrng af kontroldrektverne, var et ønske om at fremme konkurrenceudsættelsen af offentlge opgaver og styrke håndhævelsen af udbudsreglerne. Forud for fremsættelsen havde Kommssonen gennemført en hørng af berørte parter og en gennemgang af EF-Domstolens prakss, som havde påpeget en række svagheder ved de natonale klagesystemer. En af de påpegede svagheder vedrører det forhold, at nogle kontrakter tldeles drekte tl en vrksomhed strd med udbudsreglerne uden afholdelse af et udbud. Med de ekssterende regler har klagerne dsse stuatoner, hvor kontrakten er ndgået, alene mulghed for at søge erstatnng. Da ordregveren har tldelt kontrakten drekte, har klagerne mdled prakss rnge mulgheder for at godtgøre et tab og dermed blve tldelt erstatnng. For at opfylde kontroldrektvernes krav udvder lovforslaget derfor Klagenævnets og domstolenes kompetencer relaton tl vsse grove overtrædelser af de fællesskabsretlge udbudsregler, det klagenstansen som udgangspunkt ved dsse overædelser skal erklære en kontrakt for uden vrknng og sekundært kan anvende en alternatv sankton fonn af en økonomsk sankton. En anden af de påpegede svagheder ved det nuværende klagesystem relaterer sg tl den omstændghed, at nogle ordregvere skynder sg at gøre resultatet af udbudsprocessen endelgt ved at underskrve kontrakten umddelbart efter, at tldelngsbeslutnngen er truffet. Klagerne har herved kke haft mulghed for at fremsætte en klage på et tdspunkt, hvor resultatet af udbudsprocessen har kunnet ændres. På denne baggrund ndeholder kontroldrektverne krav om, at der skal gælde en standstl-perode, dvs. en mnmumsperode mellem beslutnngen om at tldele kontrakten og selve underskrvelsen af kontrakten. Grundtanken bag reglerne om standstll er at skre, at klage kan ndbrnges for Klagenævnet, nden kontrakten underskrves således, at der kan rettes op på eventuelle fejl tdlgt processen, så det skres, at udbudsprocessen får det korrekte udfald. For at understøtte vrknngerne af standstll-peroden ndeholder kontroldrektverne lgeledes krav om, at klager over tldelngsbeslutnnger skal have automatsk opsættende vrknng, hvs de ndgves standstll-peroden. Samtdg skal medlemsstaterne ndføre bestemmelser om, at overtrædelser af reglerne om standstll og automatsk opsættende vrknng kan føre tl at en kontrakt erklæres for uden vrknng og/eller ordregveren kan pålægges en alternatv sankton. lyset af, at der med lovforslaget ndføres ndgrbende sanktoner som, at en kontrakt kan erklæres for uden vrknng, foreslås det, at der ndføres klagefrster vsse stuatoner. Da det kke er hensgtsmæssgt, at samtlge landets domstole skal kunne håndtere kontroldrektvernes krav om, at klager, der ndgves standstll-peroden, har automatsk opsættende vrknng, foreslås det, at Klagenævnet skal være oblgatorsk l. nstans, når klage ndgves standstll-peroden. Klager på offshore-området ndbrnges som hdtl for Sø- og Handelsretten. Endelg ndeholder lovforslaget bestemmelser, der skal medvrke tl at m1l1mere sagsbehandlngstden ved Klagenævnet, ved at tllægge formandskabet for Klagenævnet beføjelser 10
tl at afgøre vsse typer af sager uden medvrken af sagkyndge medlemmer. Dette sker på baggrund af en anbefalng fra "Arbejdsgruppen om effektv håndhævelse af udbudsreglerne", en arbejdsgruppe der blev nedsat af regerngen foråret 2007 som led aftalen om den kommunale økonom for 2007 mellem regerngen og KL. Arbejdsgruppen skulle afdække behovet for at justere klagesystemet med det fonnål at nedbrnge sagsbehandlngstden ved Klagenævnet. Det er fundet hensgtsmæssgt at udarbejde en ny hovedlov, da mplementerng af kontroldrektverne ndebærer, at der skal foretages omfattende ændrnger klagenævnsloven, som bl.a. medfører, at en ræld(e bestemmelser loven skal ophæves, og at en række bestemmelser skal have nye formulernger for at leve op tl kontroldrektvernes krav. Klagenævnsloven har desuden gennemgået en række ændrnger de seneste år, hvorfor det af strukturelle årsager er fundet hensgtsmæssgt at udarbejde en ny lov. En række bestemmelser fra klagenævnsloven vdereføres denne lov, det nogle bestemmelser har fået ændret fonnulernger for at lette forståelsen. Ttlen på loven foreslås endvdere ændret, da loven kke længere fortrnsvst vedrører Klagenævnet, det der bl.a. ndføres bestemmelser, der retter sg mod ordregveren, eksempelvs forplgtelsen tl at afholde en standstll-perode. Samlet set skal lovforslaget skre en effektv håndhævelse af udbudsreglerne. 2. Lovforslagets ndhold For at styrke håndhævelsen afudbudsreglerne foreslås følgende tltag: 2.1. ndførelse af nye sanktoner for overtrædelse af de fællesskabsretlge udbudsregler Med lovforslaget får Klagenævnet kompetence tl at erklære ndgåede kontrakter for uden vrknng samt kompetence tl at pålægge vsse typer af ordregvere en økonomsk sankton. Bestemmelserne udsprnger af kontro drektverne. Klagenævnet har efter de gældende regler alene kompetence tl bl.a. at annullere ulovlge beslutnnger, påbyde en ordregver at lovlggøre udbudsprocessen samt tlkende erstatnng. Har en ordregver fx tldelt en kontrakt tl en vrksomhed uden afholdelse af et udbud, strd med udbudsreglerne, har Klagenævnet alene kompetence tl at fastslå, at kontrakten er ndgået strd med udbudsreglerne. På denne baggrund kan Klagenævnet annullere den beslutnng, som ordregveren har truffet om at ndgå kontrakten. Annullaton af ordregverens beslutnnger medfører kke, at en ndgået kontrakt er ugyldg. Annullatonsbeføjelsen er rettet mod en ordregvers ulovlge beslutnnger og kke mod den ndgåede kontrakt. Klagenævnet har med de gældende regler kke mulghed for at pålægge ordregveren at ophæve kontrakten. Klagerne kan denne stuaton alene søge om erstatnng. prakss er det mdled forbundet med store vanskelgheder at få tlkendt erstatnng dsse stuatoner, det klagerne sjældent kan dokumentere et tab. Kontroldrektvernes krav om sanktoner for vsse grove overtrædelser af de fællesskabsretlge udbudsregler ndebærer, at Klagenævnet skal erklære en kontrakt for uden vrknng ved sådanne overtrædelser. Efter lovforslaget er udgangspunktet, at en kontrakt erklæres for uden vrknng for fremtdge leverancer kontrakten. Klagenævnet kan den forbndelse fastsætte et nænnere angvet tdspunkt den nænneste fremtd, hvor kontrakten herefter skal anses for uden vrknng med den følge, at kontrakten skal ophæves af parterne. Kan leverancen tlbageleveres væsentlg samme stand som modtaget af ordregveren, kan kontrakten dog lgeledes erklæres for uden vrknng for bagudrettede leverancer. Kontroldrektverne ndeholder ngen nænnere retnngslnjer for, hvad der skal forstås ved, at en kontrakt erklæres for uden vrknng, men lader følgerne være op tl natonal ret. Det foreslås, at
følgerne af, at en kontrakt må anses for uden vrknng bl.a. betyder, at kontrakten kke længere kan håndhæves af parterne, og at parterne er forplgtede tl at ophæve en kontrakt, der af Klagenævnet er blevet anset for uden vrknng. Begrebet uden vrknng er kke fuldstændg dentsk med det dansk ret velkendte begreb ugyldghed. Der er dermod tale om et nyt begreb, der ntroduceres som følge af kontroldrektverne. Årsagen tl, at der kke er denttet mellem begreberne uden vrknng og ugyldghed, er prmært, at det skal være mulgt for Klagenævnet at fastsætte et tdspunkt fremtden for, hvornår kontrakten må anses for at være uden vrknng, hvlket kke vl være overensstemmelse med den gængse, jurdske forståelse af begrebet ugyldghed, hvor ugyldgheden antages at ndtræde enten ex tunc (bagudrettet) eller ex nunc (for fremtden, dvs. fra det tdspunkt, hvor afgørelsen forelgger). Det kan endvdere kke udelukkes, at de to begreber kan ndebære forskelle mulgheden for at tlkende en godtroende medkontrahent erstatnng (postv opfyldelsesnteresse og negatv kontraktnteresse) som følge af, at en kontrakt er blevet erklæret for uden vrknng. Det er derfor fundet hensgtsmæssgt at anvende det kontroldrektverne anvendte begreb. Herved undgås lgeledes evt. uoverensstemmelser, der måtte være mellem det danske begreb ugyldghed og det kontroldrektverne anvendte begreb uden vrknng. Hvorvdt en vrksomhed kan få erstatnng forbndelse med, at en kontrakt er uden vrknng, skal afgøres overensstemmelse med dansk ret s almndelge erstatnngsretlge prncpper. L vsse helt særlge tlfælde, hvor væsentlge hensyn tl almenhedens nteresser gør det nødvendgt at opretholde kontrakten, kan det undlades at erklære en kontrakt for uden vrknng. L tlfælde, hvor hele kontrakten kke erklæres uden vrknng, skal der fastsættes en alternatv sankton form af en bøde eller en økonomsk sankton for den del af kontrakten, der opretholdes. For at opfylde kontroldrektvernes krav foreslås det, at Klagenævnet ved overtrædelser af reglerne om standstll og opsættende vrknng lgeledes får kompetence tl at erklære en kontrakt for uden vrknng og/eller pålægge en alternatv sankton fonn af en økonomsk sankton. Endelg tllægges Klagenævnet kompetence tl at erklære en kontrakt for uden vrknng, hvs det skønnes nødvendgt for at overholde fællesskabsretten. Kompetencen ndføres for at skre, at Klagenævnet har de nødvendge kompetencer tl at leve op tl fællesskabsretten. Fra dansk sde er det fundet hensgtsmæssgt at udnytte kontroldrektvernes mulghed for at ndføre en alternatv sankton, det det kan være en ndgrbende konsekvens for såvel de nvolverede vrksomheder som for ordre gveren og med afledte skadevrknnger for samfundet, at en kontrakt erklæres for uden vrknng. L nogle tlfælde kan en alternatv sankton form af en bøde eller en økonomsk sankton derfor være mere hensgtsmæssg og proportonal. Af hensyn tl Den Europæske Menneskerettghedskonventons artkel 6 om retfærdg rettergang bør Klagenævnet som admnstratvt organ ld(e tllægges kompetencen tl at pålægge en økonomsk sankton, når der er tale om jurdske personer, der er etableret på prvatretlgt grundlag, og som kke er en del af den offentlge forvaltnng. L dsse stuatoner vl det derfor være nødvendgt at nddrage anklagemyndgheden processen, der stedet kan anvende bøde som alternatv sankton. Ved at nddrage anklagemyndgheden forhold tl bøde som alternatv sankton over for prvate ordregvere skres det, at de offentlge og prvate ordregvere får samme mulghed for, at en mndre ndgrbende sankton kan fnde anvendelse end den omstændghed, at en kontrakt erklæres for uden vrknng. 12
Da en alternatv sankton fonn af en bøde eller en økonomsk sankton ofte vl være en mndre ndgrbende og mere hensgtsmæssg sankton end den omstændghed, at en kontrakt erklæres for uden vrknng, ndføres der objektvt ansvar ved anvendelse af en alternatv sankton, uanset om det er Klagenævnet, der anvender en økonomsk sankton, eller det er anklagemyndgheden, der vl brnge bøde anvendelse. Fonnålet med at ndføre objektvt ansvar skyldes, at pålæg af en økonomsk sankton eller bøde ofte vl være en mndre ndgrbende og mere hensgtsmæssg sankton, end at kontrakten erklæres for uden vrknng. Det må derfor kke være vanskelgere at brnge en økonomsk sankton eller bøde anvendelse end, at kontrakten erklæres for uden vrknng. Såfremt der kke var objektvt ansvar, vlle ordregveren kke kunne pålægges en økonomsk sanktonløde, hvs denne var god tro på det tdspunkt, hvor de fællesskabsretlge udbudsregler blev overådt. Objektvt ansvar er således nødvendgt, hvs en ordregver god tro skal kunne opnå en mndre ndgrbende sankton end, at en kontrakt erklæres for uden vrknng. Anklagemyndghedens pålæg af en bøde og Klagenævnets anvendelse af en økonomsk sankton blver hem1ed lgestlet med den omstændghed, at en kontrakt erklæres for uden vrknng.. 2.2. Justerng afstandstl-reglerne En standstll-perode er en oblgatorsk pause udbudsprocessen, som ndskydes mellem ordregverens beslutnng om at tldele en kontrakt og ordregverens underskrvelse af kontrakten. Forn1ålet med denne pause er at gve forbgåede tlbudsgvere mulghed for at klage over tldelngsbeslutnngen på et tdspunkt, hvor ordregveren og den vndende tlbudsgver endnu kke har underskrevet kontrakten, og hvor en eventuel overtrædelse af udbudsreglerne således stadg kan afhjælpes. L 2006 blev der ndfø regler om afholdelse af en standstl-perode relaton tl ndgåelse af offentlge kontrakter. Reglerne blev ndfø ved bekendtgørelse nr. 588 af 12. jun 2006. Med lovforslaget tlpasses de danske regler om standstl, så de er overensstemmelse med kontroldrektvernes krav. Den væsentlgste justerng er, at der med lovforslaget foreslås, at ordregvere, der er omfattet af forsynngsvrksomhedsdrektvet, lgeledes er omfattet af reglerne om standstll. Det foreslås, at når ordregveren afl10lder et udbud efter de fællesskabsretlge udbudsregler, skal ordregveren afholde en standstll-perode på L O kalenderdage, når fremsendelse af tldelngsbeslutnng sker pr. mal eller 15 kalenderdage, når fremsendelse af tldelngsbeslutnng sker pr. brev. Beslutnngen, der fremsendes tl samtlge berørte tlbudsgvere, skal ndeholde en redegørelse for de relevante grunde for beslutnngen. Kontroldrektverne gver mulghed for at ndføre regler om, at en ordregver kan undlade at afholde en standstl-perode vsse stuatoner. Samtlge stuatoner foreslås med lovforslaget ndfø. En ordregver kan således undlade at afholde en standstll-perode, hvs udbudsdrektvet eller forsynngsvrksomhedsdrektvet ld(e kræver forudgående offentlggørelse af en udbudsbekendtgørelse Den Europæske Unons Tdende, hvs der alene er én berørt tlbudsgver, hvs ordregveren ndgår en kontrakt henhold tl en rammeaftale med eller uden genåbnng af konkurrencen, eller hvs ordregveren ndgår en kontrakt, der er baseret på et etableret dynamsk ndkøbssystem. En rammeaftale er en aftale der ndgås mellem en ordregver og en vrksomhed, med det formål at fastsætte vlkårene for de kontrakter, der skal ndgås løbet af en gven perode fx prsen. Ved 13
dynamsk ndkøbssystem forstås en fuldt elektronsk ndkøbsproces, der er tdsbegrænset, og under hele sn varghed er åben for, at nye vrksomheder kan optages systemet. En ordregver kan altd vælge at afholde en frvllg standstl-perode. Afholdelse af en frvllg standstll-perode ved kontrakter, der ndgås på bass af en rammeaftale eller et dynamsk ndkøbssystem påvrker de sanktoner, der kan komme anvendelse, såfremt kontrakten vser sg at være ndgået strd med de fællesskabsretlge udbudsregler, det en frvllg standstll-perode kan skre ordregveren mod, at kontrakten senere kan erklæres for uden vrknng. 2.3. Justerng afreglerne om opsættende vrknng Klagenævnsloven ndeholder allerede dag bestemmelser om, at Klagenævnet efter begærng kan tlægge en klage opsættende vrknng. En klage vl samtdg efter de gældende regler have opsættende vrknng, hvs klagen ndgves standstll-peroden, og klageren har begæret opsættende vrknng. De danske regler om klagers opsættende vrknng mødekommer stort omfang kontroldrektvemes krav, hvorfor der alene er behov for enkelte justernger for, at reglerne lever op tl kontroldrektverne. Med lovforslaget foreslås reglerne ændret således, at klageren kke længere skal begære opsættende vrknng ved ndgvelse af klage standstll-peroden. Klagen har med andre ord automatsk opsættende vrknng, når klagen ndgves standstll-peroden. Det foreslås samtdg, at Klagenævnet fra klagen s ndgvelse har 30 kalenderdage tl at træffe afgørelse om, hvorvdt klagen skal tllægges yderlgere opsættende vrknng. Efter de gældende regler har Klagenævnet L O arbejdsdage tl at træffe denne afgørelse. De L O arbejdsdage løber fra Klagenævnets underretnng tlordregveren om, at der er ndgvet klage med begærng om opsættende vrknng.. Ændrngen medfører, at frsten kke længere er afhængg af Klagenævnets underretnng af ordregveren. Allerede når ordregveren modtager skrftg underretnng fra klager om klagens ndbrngelse, vlordregveren fremover være klar over, nden for hvlken frst, Klagenævnet skal træffe afgørelse om yderlgere opsættende vrknng. Med frsten på 30 kalenderdage skabes der en balance mellem hensynet tl, at Klagenævnet skal have den nødvendge td tl at vurdere klagen, og hensynet tl, at udbudsprocessen kke sættes stå for længe. 2.4. Klagenævnetfor Udbud blver oblgatorsk l. nstansfor vsse klager Efter gældende ret kan en klager vælge, om en klage skal ndgves tl Klagenævnet eller tl domstolene. Det foreslås at gøre Klagenævnet tl oblgatorsk l. nstans ved behandlng af klager over de fællesskabsretlge udbudsregler, når klagen er ndgvet standstl-peroden. Baggrunden for forslaget er, at det kke er hensgtsmæssgt, at samtlge landets domstole skal kunne håndtere kontroldrektvernes krav om, at den håndhævende nstans nden for 30 kalenderdage skal tage stlng tl, om en klage når den ndbrnges standstll-peroden, fortsat skal have opsættende vrknng. Som undtagelse tl bestemmelsen foreslås det, overensstemmelse med gældendè ret, at alle klager over ordregvere på offshore-området skal ndbrnges for Sø- og Handelsretten. 14
2.5. ndførelse af klagefrster Med lovforslaget ndføres der frster for, hvor længe det er mulgt at klage over vsse typer af beslutnnger, som ordregveren har truffet løbet af udbudsprocessen. Frsterne gælder alene udbud omfattet af udbudsdrektvet og forsynngsvrksomhedsdrektvet. Der har hdtl kke været sådanne klagefrster. lyset af, at der med lovforslaget ndføres ndgrbende sanktoner som, at en kontrakt kan erklæres for uden vrknng og en alternatv sankton, er det hensgtsmæssgt at udnytte kontroldrektvernes mulghed for at ndføre sådanne frster vsse stuatoner. ndførelse af en klagefrst må kke forhndre eller gøre det uforholdsmæssgt vanskelgt at klage over overtrædelser af udbudsreglerne. Omvendt kan det forhold, at der ndgves klage længe efter kontraktndgåelse, medføre et betydelgt værdspld. Forslaget skaber en hensgtsmæssg balance mellem på den ene sde hensynet tl klagers effektve klageadgang og på den anden sde ordregverens mulghed for at tlrettelægge og fuldføre en hensgtsmæssg ndkøbsproces. Der foreslås ndført klagefrster følgende stuatoner: For det første foreslås det, at en klage skal være Klagenævnet hænde senest 6 måneder efter, at ordregveren har offentlggjort Den Europæske Unons Tdende, at ordregveren har ndgået en kontrakt. Klagefrsten på 6 måneder gver en potentel klager passende td tl at klage, lgesom det skres, at klagen har aktuel betydnng, således at der er støn'e sandsynlghed for, at Klagenævnet kan udbedre de fejl, der måtte være begået. For det andet foreslås det, at en klage fra en vrksomhed over kke at være blevet prækvalfceret et begrænset udbud, skal være Klagenævnet hænde senest 30 kalenderdage efter, at ordregveren har unden'ettet ansøgerne om, hvem der er, henholdsvs kke er, blevet prækvalfceret. For det tredje foreslås der ndført en frst for klage over ndgåelse af en kontrakt baseret på en rammeaftale med genåbnng af konkun'encen eller et dynamsk ndkøbssystem. En sådan klage skal være Klagenævnet hænde senest 30 kalenderdage efter, at ordregveren har underrettet tlbudsgverne om kontraktndgåelsen. Da man fra dansk sde vælger at undtage denne type kontrakter fra afholdelse af en oblgatorsk standstl-perode, er Danmark følge kontroldrektverne forplgtet tl at fastsætte regler om, at sådanne kontrakter skal erklæres for uden vrknng, hvs de er ndgået strd med de fællesskabsretlge udbudsregler og overstger udbudsdrektvet eller fors ynngs vrksomh edsdrekt vets tærske værder. Endelg foreslås der ndført en frst på 30 kalenderdage for klage over en ordregveres beslutnng om, at ordregveren har tl hensgt at ndgå kontrakt med en bestemt vrksomhed. Klagefrsten omhandler de tlfælde, hvor ordregveren har vurderet, at denne lovlgt kan tldele en kontrakt uden at afholde et udbud og derfor har offentlggjort en bekendtgørelse Den Europæske Unons Tdende om hensgten om at ndgå kontrakt, og ordregveren herefter har ventet en perode på L O kalenderdage, nden kontrakten ndgås. Klagefrsten løber fra offentlggørelsen af bekendtgørelsen Den Europæske Unons Tdende. De nævnte klagefrster foreslås også at gælde, hvs der anlægges sag ved domstolene om, at udbudsreglerne er overtrådt, og sagsøgeren kke fornden har ndgvet klage tl Klagenævnet. 15
Der ndføres kke klagefrster ved drekte ulovlg tldelng af kontrakter uden offentlggørelse. Endvdere foreslås det, at Konkurrencestyrelsen kke er omfattet af de endelge klagefrster. Konkurrencestyrelsen ndbrnger typsk prncpelle spørgsmål eller grove overtrædelser for Klagenævnet. Ved at undtage Konkurrencestyrelsen for klagefrsterne vl der stadg være mulghed for, at prncpelle spørgsmål eller særlgt grove overtrædelser kan håndhæves, selvom klagefrsterne er udløbet. 2.6. Ændrng af formandskabet for Klagenævnet for Udbuds kompetence Arbejdsgruppen om effektv håndhævelse af udbudsreglerne anbefalede sn rapport fra jun 2007 bl.a., at Klagenævnets fonnand tllægges kompetence tl selvstændgt at træffe afgørelse mndre sager, hvor der er klar prakss, og hvor der kke er behov for at føre vdner samt sager om aktndsgt. På den baggrund ndeholder lovforslaget regler om, at det eller de medlemmer, der deltager fra fonnandskabet den enkelte sag, kan træffe afgørelser om processuelle spørgsmål samt sager, der kan afgøres på skrftgt grundlag, og som ld(e er af prncpel karakter. 2.7. Andre justernger Konkurrencestyrelsens kompetence og tvangsbøder Hdtl har Konkurrencestyrelsen haft kompetence tl at ndhente alle oplysnnger, som skønnes nødvendge for en vurderng af, om udbudsreglerne er overådt. Den, der undlader at efterkomme et sådant krav om oplysnnger, kan blve mødt med daglge eller ugentlge tvangsbøder fra Konkurrences tyre sen. Som noget nyt foreslås det, at Konkurrencestyrelsen får kompetence tl at ndhente oplysnnger tl vurderngen af, om et påbud udstedt af Klagenævnet er overholdt. Det foreslås tlge, at Konkurrencestyrelsen kan udstede daglge eller ugentlge tvangsbøder tl den, der undlader at efterkomme et påbud fra Klagenævnet. Fonnålet er at styrke håndhævelsen af de påbud, der udstedes af Klagenævnet. Det er kke tanken, at Konkunencestyrelsen af egen drft skal føre tlsyn med, at udstedte påbud overholdes, men styrelsen kan agere, når den modtager henvendelser om, at udstedte påbud kke overholdes. Endelg foreslås det, at Konkurrencestyrelsen kan pålægge tvangsbøder tl den ordregver, der undlader at fremsende en bekendtgørelse om ndgåelse af kontrakt tl Den Europæske Unons Tdende. Bestemmelsen skrer, at Konkurrencestyrelsen kan håndhæve de ndberetnngsforplgtelser, som ordregvere er pålagt udbudsdrektvet og fors yn ngsv rksomh edsdrekt vet. Lovens ttel Lov om Klagenævnet for Udbud ndeholder hovedsagelgt bestemmelser om Klagenævnets egen organsaton og beføjelser. Da forslaget ndeholder en række forplgtelser over for ordregveren forn1 af afholdelse af en standstll-perode, underretnng af tlbudsgverne m.v., foreslås lovens ttel ændret tl "ov om håndhævelse afudbudsreglerne m.v." Påbud Det foreslås, at Klagenævnet får hjemmel tl og plgt tl at udstede påbud vsse stuatoner. Et påbud medfører, at ordregveren har plgt tl at handle overensstemmelse med Klagenævnets 16
afgørelse. Ordregveren kan fx have plgt tl at brnge en ndgået kontrakt tl denne er erklæret for uden vrknng. ophør som følge af, at Da det er formålet med loven at gøre håndhævelsen af udbudsreglerne mere effektv, forudsættes det, at Klagenævnet så vdt mulgt udsteder påbud, når der konstateres overædelser af udbudsreglerne. Offshore området Af hensyn tl de særlge forhold, der gælder for ordregvere, der udnytter et geografsk område med henblk på efterforsknng efter eller udvndng af ole, gas, kul eller andet fast brændsel, ndeholder klagenævnsloven en bestemmelse, hvorefter bøde anvendes som den prmære sankton på dette område. Denne mulghed er følge kontroldrektverne kun mulgt at ndføre for så vdt angår fors ynngsvrksomh eder. lyset af gældende ret foreslås det, at bøde fortsat kan anvendes som prmær sankton over for ordregvere på offshore området. Efter påstand fra ordre gveren kan bøde anvendes stedet for annullerng af ulovlge beslutnnger, afbrydelse af udbudsprocessen eller pålæg om lovlggørelse af udbuddet. Bestemmelsen skal ses lyset af de specelle forhold, der gør sg gældende på sær offshore området, fx den særlge afhængghed af vejrlg. Da en forsnkelse et projekt ofte medfører rsko for, at hele projektet forsnkes væsentlgt eller eventuelt helt må opgves, er det hensgtsmæssgt at anvende alternatve reaktonsmulgheder forhold tlordregvere, der udnytter et geografsk område med henblk på efterforsknng efter eller udvndng af ole, gas, kul eller andet fast brændsel. Ordregvere på offshore området kan kke nedlægge påstand om, at bøde skal anvendes som den prmære sankton, når der er tale om de overædelser, hvor lovforslaget foreskrver, at Sø- og Handelsretten som udgangspunkt skal erklære en kontrakt for uden vrknng, eller når der er tale om de overædelser, hvor Sø- og Handelsretten kan erklære en kontrakt for uden vrknng. Ved dsse typer af overtrædelser er ordregverne på offshore området omfattet af samme sanktoner som andre ordregvere. Dette er en drekte følge afkontroldrektverne. 3. Økonomske og admnstratve konsekvenser for det offentlge Med lovforslaget forventes antallet af klager tl Klagenævnet at stge med L O pct. Dertl kommer, at Klagenævnet fremover vl skulle tage stllng tl opsættende vrknng nden for en kort tdsfrst alle sager, hvor der ndgves klage standstll-peroden. dag tages der stllng tl opsættende vrknng 67 pct. af sagerne. Udgfterne tl honorarer tl formandskabet og medlemmer af Klagenævnet forventes på den baggrund at stge med 0,3 mo. kr. årlgt og afl10ldes nden for 0konom- og Erhvervsmnsterets ramme. Forslaget vl også have mndre admnstratve konsekvenser for offentlge ordregvere. Efter gældende ret skalordregveren alene gve en summarsk begrundelse for bl.a. valg af tlbudsgver, mens forslaget foreskrver, at der fremover skal angves de relevante grunde for beslutnngen. Der er altså tale om en ldt mere udførlg begrundelse. Der foreslås ndført regler om, at ordregveren, hvor denne fnder, at en opgave kke skal udbud, kan skre sg mod at få kontrakten erklæret for uden vrknng. Dette kan ske ved, at ordregveren forud for kontrakttldelngen offentlggør en bekendtgørelse Den Europæske Unons Tdende og 17
afventer en perode på o kalenderdage, nden kontrakten underskrves. Endelg får Konkurrencestyrelsen med forslaget kompetence tl at ndhente oplysnnger hos ordregveren tl vurderng af, om et påbud udstedt af Klagenævnet er overholdt. Begge dele medfører mere admnstraton begrænset omfang. 4. Økonomske og admnstratve konsekvenser for erhvervslvet Forslaget vl have mndre admnstratve konsekvenser for erhvervslvet. Klager er dag forplgtet tl, senest samtdg med ndgvelse af klage tl Klagenævnet, skrftgt at underrette ordregveren om den påståede overtrædelse. Som noget nyt skal underretnngen ndeholde oplysnng om, hvorvdt klagen har automatsk opsættende vrknng, eller om der begæres opsættende vrknng ved ndgvelsen af klagen. Den foreslåede bestemmelse skal ses lyset af det relatvt begrænsede antal klager, der ndgves for Klagenævnet. 2008 blev der således ndbragt 84 klager for Klagenævnet. Selvom antallet af sager for Klagenævnet forventes at stge O pct. som følge af mplementerngen af kontroldrektverne, er det fortsat meget få vrksomheder, der berøres af bestemmelsen. Ordregveren vl ofte være en offentlg vrksomhed, men særlgt forsynngsvrksomheder kan også være prvate vrksomheder. For de relatvt få prvate ordregvere får forslaget tlsvarende konsekvenser som de ovenfor beskrevne konsekvenser for offentlge ordregvere. De økonomske og admnstratve byrder Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for K valtet Erhvervsregulerng (CKR) med henblk på en vurderng af, om forslaget skal forelægges 0konom- og Erhvervsmnsterets vrksomhedspanel. CKR vurderer, at forslaget kke ndeholder admnstratve konsekvenser et omfang, der berettger, at lovforslaget blver forelagt vrksomhedspanelet. Forslaget har derfor kke været forelagt vrksomhedspanelet. 5. Admnstratve konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ngen admnstratve konsekvenser for borgerne. 6. Mljømæssge konsekvenser Lovforslaget har ngen mljømæssge konsekvenser. 7. Forholdet tl EU-retten Lovforslaget er overvejende grad en mplementerng af "Europa-Parlamentets og Rådets drektv 2007/66/EF af ll. december 2007 om ændrng af Rådets drektv 89/665/E0F og 92/13/E0F for så vdt angår forbedrng af effektvteten af klageprocedurerne forbndelse med ndgåelse af offentlge kontrakter", offentlggjort EU- Tdende 2007, nr. L 335, s. 31. Frsten for Danmarks mplementerng af drektvet er den 20. december 2009. Følgende bestemmelser udsprnger kke eller kun delvst af drektvet: De foreslåede klagefrster følger kke af drektvet, som lader det være op tl medlemsstaterne, om de vl ndføre frster. Vælger en medlemsstat at ndføre klagefrster, stler drektvet dog vsse mnmumsbetngelser tl frsterne. Betngelserne er afspejlet forslaget. 18
Forslaget ndeholder bestemmelser, der udvder Klagenævnets formandskabs kompetence således, at det eller de medlemmer, der deltager fra formandskabet, kan træffe afgørelser om processuelle spørgsmål uden medvrken fra sagkyndge medlemmer. Sager, der kan afgøres på skrftlgt grundlag, og som ldæ er af prncpel karakter, kan tlge træffes uden medvrken af sagkyndge medlemmer. Forslaget er afren natonal karakter. Det foreslås at tlægge Konkunencestyrelsen kompetence tl at ndhente oplysnnger tl styresens vurderng af, om et af Klagenævnet udstedt påbud er overholdt. Den, der undlader at efterkomme et krav om oplysnnger, kan blve mødt med tvangsbøder fra Konkurrencestyrelsen. Det foreslås tllge, at den, der undlader at efterkomme et påbud fra Klagenævnet, kan blve mødt med tvangsbøder. Bestemmelserne er kke et krav som følge af kontroldrektverne, men det er en naturlg følge af ønsket om at forbedre håndhævelsen af udbudsreglerne. Med de foreslåede bestemmelser kan Konkunencestyrelsen som noget nyt pålægge ordre gvere tvangsbøder for at undlade at fremsende en bekendtgørelse om ndgåelse af kontrakter tl den Europæske Unons Tdende. Bestemmelsen er natonal. 8. Hørng Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt hørng hos Advokatsamfundet, Ajfald Danmark, Akademkernes Centralorgansaton, Amageforbrændng /S, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Asfaltndustren, Banedanmark, Beskæftgelsesmnsteret, Bolgselskabernes Land.'forenng, Bryggerforenngen, Bygge-Anlægs- og Trækartellet, Bygh errefo ren ngen, Børsmæglerjòrenngen, Centralforenngen af Taxtforennger Danmark, CO-ndustr, COOP Danmark, Danmarks Apotekeforenng, Danmarks Eksportråd, Danmarks Fskerforenng, Danmarks Natonalbank, Danmarks Rederforenng, Dansk AnnoncØljòrenng, Dansk Arbejdsgverforenng, Dansk Bygger, Dansk Energ, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk 1T, Dansk Landbrugsrådgvnng, Dansk Mode og Textl, Dansk Skovforenng, Dansk Tax Råd, Dansk Transport og Logstk, Danske Advokater, Danske Arktektvrksomheder, Danske Busvognmænd, Danske Dagblades Forenng, Danske Malermestre, Danske Regoner, De Samvrkende Købmænd, Den Danske Forlæggerforenng, Den Danske Dommeforenng, Dl, D Handel, DONG Naturgas A/S, Energ- og Oleforum, Fnansmnsteret, Fnans & Leasng, Fnansrådet, Forbrugerrådet, Forenngen af Regstrerede Revsorer (FRR), Forenngen af Rådgvende ngenører (FR), Forenngen af Statsautorserede Revsorer, Forenngen af Vandværker Danmark, Forskrng & Penson, Forsvarsmnsteret, Frederksberg Kommune, Funktonærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTF, Grajìsk ndustr og Mede Kartel, Hoved'tadsregonernes Naturgasselskab L/S (HNG), Håndværksrådet, DA, ndenrgs- og Socalmnsteret, ndvandrere og ntegraton, ngenørforenngen, nternatonal Transport Danmark, Justtsmnsteret, Krkemnsteret, Klagenævnet for Udbud, Klma- og Energmnsteret, KL, KMD, Kooperatonen, Kulturmnsteret, Københavns Kommune, Københavns Lufthavne A/S, Landbrug & Fødevarer, Landbrug og Fsker, Landsorgansatonen Danmark, Ledernes Hovedorgansaton, Lberale Erhvervs Råd, Lokale Pengensttutter, Medcondustren, Mljømnsteret, Mnsteret jòr Flygtnnge, Mnsteret for Fødevarer, Mnsteret for Sundhed og Forebyggelse, Mnsteret for Vdenskab, Naturgas Fyn L/S, Naturgas Mdt/Nord L/S, Offentlgt ansattes organsatoner, Post Danmark, Realkredtforenngen, Realkredtrådet, Renosam, Rgsrevsonen, Skkerhedsstyrelsen, SKAT, Skattemnsteret, Statens og Kommunernes ndkøbs Servce A/S (SK), Statsforvaltnngen Hovedstaden, Stat.'forvaltnngen Mdtjylland, Statsforvaltnng Nordjylland, Statsforvaltnngen Sjælland, Stat.~fòrvaltnngen Syddamnark, Statsmnsteret, Teknolog og Udvklng, Teknq, Transportmnsteret, Udenrgsmnsteret og Undervsnngsmnsteret. 19
9. Samlet vurderng af lovforslagets konsekvenser Postve ~egatve Konsekvenser/mndre Konsekvenser/ m erud g f udgfter (hvs ja, angv omfang) (hvs ja, angv omfang) Økonomske ngen forslaget forventes at gve Klagenævnet en øget onsekvenser for arbejdsbyrde, som afstedkommer en stgnng honorarer tl fonnandskabet og medlemmer af Klagenævnet på ca. egoner 0,3 mo. kr. årlgt. Udgfterne afl10ldes nden for Økonom- og Erhvervsmnsterets ramme. ter Admnstratve ngen ~lagenævnet forventes med forslaget at modtage L O pct. l\onsekvenser for flere klagesager, end de gør dag. 2008 blev der stat, kommuner og ndbragt 84 sager. Samtdg skal Klagenævnet tage. egloner stlng tl opsættende vrknng ca. 33 pct. flere sager end dag. Ordre gveren er dag pålagt at gve tlbudsgverne en skrftg summarsk begrundelse for bl.a. valg af lbudsgver. Forslaget skærper dette oplysnngskrav. Fremover skalordregveren gve en redegørelse for de relevante grunde for beslutnngen. 1Forslaget pålægger en ordregver, efter forlangende fra ~onkunencestyrelsen, at gve oplysnnger tl belysnng af, om et af Klagenævnet udstedt påbud er overholdt. Er ordregveren god tro om, at en opgave kke skal udbud, kan ordregveren vælge for alle tlfældes skyld at skre sg mod uden vrknng ved bl.a. at offentlggøre, at denne agter at ndgå kontrakt. Bekendtgørelsen skal ndeholde en række oplysnnger. Der er tale om en frvlg bekendtgørelse. Økonomske ngen ngen ~(Onsekvenser for,erhvervslvet Admnstratve ngen Klager har dag plgt tl skrftgt at oplyse ordregveren om den påståede overtrædelse samtdgt med ndgvelse r(onsekvenser erhvervslvet for af klage. Oplysnngsplgten udvdes tl også at gælde oplysnng om opsættende vrknng. L de få tlfælde, hvor ordregveren er en prvat vrksomhed, pålægges denne de samme 20
oplysnngsforplgtelser, som pålægges offentlge ordregvere, jf. ovenfor. Mljømæssge ngen ngen onsekvenser Admnstratve ngen ngen!konsekvenser for ~orgerne orholdet tl EU- Forslaget er overvejende grad en mplementerng af kontroldrektverne. etten Enkelte bestemmelser er dog rent natonale. 21