Notat Emne: Proces frem mod anlægskonference 2013 Til: Magistraten til drøftelse Den 23. januar 2013 Et 10-årigt anlægsprogram for 2014-2024 I budgettet for 2013 blev det besluttet, at der i forbindelse med budgetlægningen for 2014 skal udarbejdes et 10-årigt anlægsprogram for perioden frem til og med 2024. Dette notat beskriver et forslag til proces for drøftelserne omkring anlægsprogrammet. Anlægsprogrammet foreslås at blive et hovedtema på byrådskonferencen i maj måned. Udgangspunktet for drøftelserne vil være det materiale, som afdelingerne fremsendte som oplæg til anlægskonferencen i 2012. Med udgangspunkt i materialet fra sidste år samt udvalgte nye oplæg på konferencen foreslås det, at drøftelserne centreres om de overordnede mål for byens/kommunens udvikling, og udfordringerne heri. Det anbefales således, at anlægsprogrammet kommer til at omhandle mål og sigtelinjer samt en prioritering mellem hovedområder, og kun i mindre grad konkrete anlægsprojekter. Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling MBA-Budget og Regnskab 8100 Aarhus C Sagsnr. 12/001471-5 Journalnr. Sagsbeh. Jacob Engholm Bøytler Rahbek Telefon 8940 2000 Direkte telefon +45 52148 Fax Hvad er der afsat finansiering til i perioden? Der er allerede besluttet finansiering af en række anlægsprojekter fra anlægsmidlerne i de kommende år. Nogle af disse stammer fra budget 2013, mens andre aftaler er indgået tidligere. I oversigten på næste side ses de projekter, der er besluttet finansieret via de generelle anlægsmidler (finansieret via driftsoverskuddet), samt den finansiering der er til rådighed for yderligere anlægsinvesteringer ud fra de beslutninger, byrådet tidligere har truffet. E-mail jra@aarhus.dk www.aarhus.dk Det skal understreges, at der er andre anlægsprojekter i budgettet frem til 2016. Samtlige anlægsprojekter kan ses i budgettets investeringsoversigt. Et eksempel er Dokk1, som er finansieret i den tidligere investeringsplan 2004-2013, men som først færdiggøres i indeværende budgetperiode. Sådanne projekter som ikke finansieres af anlægsmidlerne i 2014 og frem er ikke taget med i oversigten. Side 1 af 5
Oversigt over finansiering af anlægsinvesteringer i perioden 2014-2023 (ekskl. driftsfinansierede anlæg) I mio. kr. i 2013-p/l Udgifter 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Basisanlæg (bevillinger der videreføres fra år til år) Decentral vedligeholdelse m.v. 84,5 84,5 84,5 84,5 84,5 84,5 84,5 84,5 84,5 84,5 Genopretning (anlægsreserven) 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 50,7 Tidligere vedtagne projekter Fremsyn for Århus 88,1 88,1 58,7 58,7 Infrastrukturpulje, Herredsvej 31,6 31,6 Marselistunnellen 30,5 30,5 81,2 135,8 139,3 135,8 37,2 Letbanen 121,8 135,8 58,1 Effektiviseringsgevinst forudsættes anvendt til kollektiv trafik 13,5 13,5 13,5 13,5 13,5 13,5 13,5 Nye projekter (B2013) Botilbud mv. socialområdet 13,4 12,4 Bygningsgruppen: Vedligeholdelse og genopretning 30,0 30,0 Ringgadebroen 5,0 Fremkommelighedspulje 5,0 5,0 5,0 5,0 Cykelhandlingsplan 3,0 3,0 3,0 3,0 Fortove 3,0 3,0 3,0 3,0 Byfornyelsesmidler -11,0-11,0-11,0-11,0 Besjæling af plejecentre 13,0 Udbygning af daginstitutioner 52,0 31,0 21,0 21,0 Lokaleprogram, folkeskoler 17,4 6,4 6,1 12,2 Ændrede forudsætninger (B2013) Revurdering af indtægtskrav, Godsbaneareal 61,0 122,0 Tilbageførsel, kvoten til almene boliger, jf. budgetforlig B2012 8,8 Finansiering 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 Driftsoverskud ekskl. letbane og kvalitetsfondsmidler (historisk fastsat anlægsniveau) -173,8-173,8-173,8-173,8-173,8-173,8-173,8-173,8-173,8-173,8 Kvalitetsfondsmidler -110,2-108,1-106,1-104,1 Eventuelle kvalitetsfondsmidler, øremærket til brug på kvalitetsfondens område -102,2-49,9 Foreslås reserveret indtil det er afklaret, om de tildeles 102,2 49,9 Dækningsafgift ved aftrapning fra og med 2021-108,4-137,2-137,2-137,2-137,2-137,2-137,2-119,8-103,2-85,1 Rationaliseringsgevinst Aarhus Sporveje -13,5-13,5-13,5-13,5-13,5-13,5-13,5-13,5-13,5-13,5 Nye anlægsreserver via øget driftsoverskud -100,0-125,0-150,0-175,0-200,0-200,0-200,0-200,0 Anvendt i B2013 (2013-effekt indregnet i 2014-2017) -150,1-169,2 140,3 134,1 Udvalgte udgifter i alt 556,0 601,8 390,3 419,5 288,0 284,6 185,9 148,7 148,7 148,7 Udvalgt finansiering i alt -556,0-601,8-390,3-419,5-474,5-499,5-524,5-507,1-490,6-472,5 Resultat 0,0 0,0 0,0 0,0-186,5-214,9-338,6-358,4-341,8-323,8 Side 2 af 5
Som det fremgår, er der allerede afsat midler til en række anlægsprojekter, således at alle anlægsmidler er disponeret frem til og med 2017. Fra 2018 og frem er de beløb, der fremgår i resultatlinjen, til rådighed for prioritering i det 10-årige anlægsprogram. Det samlede anlægsniveau i budgetperioden er højere end det fremgår af ovenstående for årene 2014-2016. Det skyldes som nævnt, at der også er projekter, der er finansieret via andre kilder eller i tidligere år. Samtlige projekter fremgår af budgettets investeringsoversigt. De samlede netto- og bruttoanlægsudgifter på de skattefinansierede områder ser således ud i budgetperioden 2013 (efter indstillingen om anlægsloftet): Nettoanlægsudgifter i perioden 2011 2016 800 600 400 200 0 2013 2014 2015 2016 Netto anlægsudgifter Bruttoanlægsudgifter i perioden 2013 2016 Mio. kr. 2.500 2.000 1.500 1.000 500 Bruttoanlægsudgifter i alt Skattefinansieret (excl. jordforsyning) 0 2013 2014 2015 2016 Side 3 af 5
Hvad er erfaringerne med en anlægsplan for en 10-årsperiode? Som det fremgår ovenfor, er der ikke et presserende behov for at prioritere mellem konkrete projekter, selvom der på anlægsområdet generelt er en relativt lang planlægningshorisont. Det skyldes, at der er sat navn på anlægsmidlerne frem til og med 2017. Samtidig er det vanskeligt at forudse anlægsbehovene 10 år ud i fremtiden. På den ene side kan der være store projekter eller udfordringer, som kræver lang tids forberedelse og opsparing (som fx multimediehuset eller letbanen i den nugældende investeringsplan). På den anden side kan det være vanskeligt at vurdere muligheder og løsninger konkret så lang tid frem. Erfaringerne fra investeringsplanen Investeringer i Fremtiden, som dækker perioden 2004-2013, illustrerer begge dele. På den ene side har den lange tidshorisont gjort det muligt at prioritere nogle meget store projekter, som det kan være vanskeligt at finansiere inden for en 4-årig budgetperiode. På den anden side har der undervejs vist sig nye behov, som fx udtrykt i anlægsplanen Fremsyn for Aarhus eller i de driftsfinansierede anlægsinvesteringer, der er besluttet i perioden. Det kan derfor anbefales at reservere relativt store beløb til uforudsete udgifter, således at der skabes rum til at reagere på de uforudsete behov, der helt sikkert vil opstå i løbet af den 10-årige periode. Hvad er forventningerne til den kommende 10-årsperiode? Forventningerne til den kommende 10-årsperiode er helt overordnet, at Aarhus vil vokse betydeligt. Det giver behov for udbygning på en række områder. Både lokalt og regionalt gennemføres der i perioden store anlægsprojekter, som vil få betydning for både bosætnings- og trafikmønstre. En betydning, som dog på nuværende tidspunkt endnu ikke kendes med sikkerhed. Eksempelvis vides det ikke, hvordan letbanen vil ende ud med at påvirke aarhusianernes transportvaner og boligpræferencer. Konjunkturudsigterne og udviklingen i beskæftigelsen er samtidig usikre, hvilket også kan få afledt betydning for kommunens anlægsbehov, og ikke mindst finansieringen. I forhold til mulighederne vil især konjunktursituationen, men også låneregler mv. kunne ændre væsentligt på mulighederne for at finansiere anlægsprojekter i fremtiden. Byrådet har i budgettet for 2013 vedtaget at arbejde med overordnede mål i budgettet for 2014. Det kan også være udgangspunktet for drøftelsen af anlægsprogrammet. Det kan på anlægsområdet anbefa- Side 4 af 5
les at begynde drøftelserne om 10-årsprogrammet med at drøfte de overordnede udviklingslinjer, som eksempelvis byudvikling og fortætning, som der blev taget hul på i sidste års budgetproces. Det foreslås, at dette emne kan danne afsæt for indholdet på den anden byrådskonference i 2013, som afholdes i maj. Magistraten vil forud for konferencen få forelagt et program med forslag til temaer til drøftelse på konferencen. Med det udgangspunkt kan det også anbefales at lade anlægsprogrammet omhandle mål og sigtelinjer samt en prioritering mellem hovedområder (og måske enkelte helt særligt store investeringer), og kun i mindre grad konkrete anlægsprojekter. Proces frem mod byrådskonferencen Det foreslås derfor, at der tages udgangspunkt i det materiale, der blev udarbejdet til sidste års anlægsdrøftelser, og at afdelingerne ikke anmodes om at revidere materialet, medmindre der for enkelte projekter/områder er helt særlige forhold, der taler for det. Der kan være sket mindre ændringer i forudsætningerne for disse oplæg, og der kan være opstået nye behov. Grundlæggende forventes udfordringerne dog at være de samme nu som for et år siden. Materialet vurderes derfor at være et godt grundlag for drøftelserne om anlægsprogrammet. Side 5 af 5