Sognemedhjælper i Ballerup Sogn

Bilagsoversigt Bilag 1 - Sognemedhjælper i Ballerup Sogn Bilag 2 - Jobbeskrivelse assistent - Singapore Bilag 3 - Boligsocial medarbejder - Tingbjerg Bilag 4 - Kulturmedarbejder i sydvest - Roskilde kommune. Bilag 5 - Aktivitetskollega Greve kommune Bilag 6 - Uddannelsens historik Bilag 7 - Kommentar til PB-KKK fra FKOF Bilag 8 - Referat af høring vedr. PB-KKK Bilag 9 - Skriftlige tilkendegivelser vedr. PB-KKK Bilag 10 - Uddannelsens faglige indhold Bilag 11 - Studiebeskrivelse

Bilag 1 - Sognemedhjælper i Ballerup Sogn JOBMARKED Sognemedhjælper i Ballerup Sogn 01. maj 2009 09:36 Vi søger en sognemedhjælper, der i samarbejde med vores præster og aktivitetsudvalg skal varetage en række opgaver, være inspirator, igangsætter og tovholder på et antal projektevi er et dynamisk sogn i stadig udvikling Udskriv Tip en ven Arbejdsopgaver Vi søger en sognemedhjælper, der i samarbejde med vores præster og aktivitetsudvalg skal varetage en række opgaver, være inspirator, igangsætter og tovholder på et antal projekter, der retter sig såvel imod unge som ældre i sognet. Arbejdsopgaverne vedrører børne- og ungdomsarbejde, dvs. minikonfirmander, Gud og spaghetti, familiegudstjenester/ungdomsgudstjenester, BUSK, julegudstjenester, alternative gudstjenester, kirkebrunch og administration af henvendelser fra udvalgte grupper. Endvidere PR-arbejde, herunder bl.a. vedligeholdelse af hjemmeside og produktion af foldere. Herudover skal sognemedhjælperen være sekretær for aktivitetsudvalget og evt. arbejde med andre udadvendte aktiviteter Din profil Vi søger en person gerne med sognemedhjælperuddannelsen som har interesse for kirkens liv og vækst, er imødekommende, fleksibel, kreativ, åben for nye udfordringer, kan betjene sig af edb, kommunikere såvel skriftligt som mundtligt og er i stand til at samarbejde med sognets mange medarbejdergrupper, udvalg og frivillige. Derfor skal du kunne håndtere mange bolde i luften og endvidere være i stand til at arbejde såvel selvstændigt som i team. Ballerup Sogns Profil Ballerup sogn er et større sogn med ca. 14.000 indbyggere, 2 kirker, krematorium, 2 kirkegårde og 2 sognegårde. I alt er vi ca. 38 medarbejdere i sognet. Vi er et dynamisk sogn i stadig udvikling. Stillingens normering, arbejdssted m.m. Stillingen er normeret til ca. 32 timer pr uge.

Bilag 1 - Sognemedhjælper i Ballerup Sogn Ansættelsen sker i henhold til Kirkeministeriets cirkulære om aflønning af Sognemedhjælpere. Arbejdstiden vil ligesom for præster, organister og kirketjenere være en 6. dages arbejdsuge med søndagsforpligtigelser, når der er behov herfor og seks friweekender om året. Fast fridag om lørdagen. Du vil få domicil i Præstegården som er vores administrationsbygning på Præstevænget i Ballerup, men du må påregne at skulle arbejde fra lokalerne såvel i Præstegården, som i Skovvejskirken. Nærmere oplysninger kan indhentes hos præst Inge Meibom på telefon 44 97 00 28 eller hos administrationschef Ole Wind, på direkte tlf.nr. 4497 0143. Ansøgning stiles til Ballerup Sogns Menighedsråd og bedes fremsendt gerne som mail snarest; dog senest den 2. juni 2009, hvorefter der afholdes ansættelsessamtaler. Ballerup Sogns Menighedsråd Præstevænget 2 A 2750 Ballerup Tlf.: 4497 0143 Fax: 4497 1497 E-mail: sekretariat@ballerup-sogn.dk

Bilag 2 - Jobbeskrivelse assistent - Singapore Job-beskrivelse for assistenten M/K Singapore Assistenten har det overordnede ansvar for de daglige rutiner på sømandskirken. Det er et alsidigt ansvarsområde med kirkens lokaler, køkken og kiosken samt besøg af skibe og andre velfærdsopgaver. Assistenten arbejder tæt sammen med sømandspræsten og kirkens øvrige personale, som er en filippinsk hushjælp og en juniorassistent. Assistenten har vagt på kirken og deltager sammen med kirkens øvrige ansatte ved afholdelse af alle arrangementer og sammenkomster. Vagtordning i kirken (officiel åbningstid kl. 13-18, fredag og public holidays lukket) Primært skal den, der har vagten tage imod gæster, der besøger kirken - hjælpe og tilrettevise dem og medvirke til at gøre deres ophold på kirken til en god oplevelse. Det er ligeledes vigtigt, at den, der har vagten, giver sig tid til at tale med gæsterne, - men også lade dem få fred til i ro og mag at læse aviser og skrive breve, læse internet/emails eller blot at nyde roen og freden i og omkring kirken. Alle, der er på arbejde, hjælper efter behov til med servering og hjælper til med, at der altid er hyggeligt på kirken. Når den vagthavende ikke er optaget af de besøgende, skal han/hun foretage andre praktiske opgaver i kirken, så som daglig oprydning i og omkring kirken incl. have, garage og gårdsplads, holde orden i avishylden, rydde brugt porcelæn ud i køkkenet og sætte det i opvaskemaskinen, fylde op med øl og soft drinks i køleskabet samt kontorarbejde. Assistenten medvirker ved alle fester og sammenkomster Det er assistentens ansvar at opstille stole og borde, evt. ommøblere kirke- og læseværelse. Det er ligeledes assistentens ansvar at sørge for den efterfølgende oprydning. Assistenten søger for borddækning og afrydning. Ved grill-arrangementer er det assistenten, der opstiller og har ansvar for grillen sammen med juniorassistenten. Skibsbesøg: Efter aftale med præsten foretager assistenten skibsbesøg. Besøg på skibene har høj prioritet i vort arbejde. Skibsbesøgenes formål er primært at skabe en god og naturlig kontakt mellem sømandskirken og de søfarende. Det bør tilstræbes, at den, der aflægger et skibsbesøg, når så meget rundt på skibet som muligt: på skibskontoret, i kabyssen, messerne, hos kaptajnen og på dækket. Er der udenlandske besætningsmedlemmer ombord, bør også disse aflægges et besøg. Det er vigtigt at være en god lytter og være opmærksom på forhold, som sømanden måske gerne vil tale om. Der medbringes en avispakke bestående af danske og evt. udenlandske aviser samt ugeblade og tidsskrifter. Kirkehilsen og bykort mm medbringes altid. Vi trykker selv de danske og udenlandske aviser. Bytning af vandrebøger og biblioteksbøger på skibene sker efter aftale, når skibene i forvejen per e-mail eller gennem agent/skibshandler har givet besked herom. Agent/skibshandler kan være behjælpelige med at bringe aviser, bøger mm ombord. Der bør altid tilbydes de søfarende: transport til og fra skibet evt. bytur, hvis tiden tillader. Der bør også tilbydes transport tilbage til skibet efter et besøg på sømandskirken evt. også i aftentimerne. D:\Jens\Rejsetaske\Skrivebord\PB-KKK\Bilag 02 - Jobbeskrivelse assistent - Singapore.doc 1

Bilag 2 - Jobbeskrivelse assistent - Singapore Sømandskirken bør være behjælpelig med indkøb og sightseeing mm. Oplysning om skibenes ankomsttider og liggeplads hentes hver morgen på intenettet fra Portnet, Marinet og PTP. Diverse rederier/skibshandlere er flinke til at sende oplysninger om danske anløb. Der laves en opdateret skibsliste hver dag, som hænges op på skibstavlen og sendes til PTP eller medbringes hertil. Skibsanløb og skibsbesøg skrives dagligt i ugestatistikken på kontoret. Der skrives besked over fremtidige opgaver for skibene til de øvrige medarbejdere via email eller dagsordenen til medarbejdermøderne. Emails fra skibene gemmes i mappen skibene - meddelelser på kirkens email, så kan vi altid gå tilbage og finde dem. På grund af arbejdets karakter med skibe, der anløber på ubestemte tider, må der vises fornøden fleksibilitet. Der kan blive behov for at besøge skibe på reden tidligt om morgenen og sent om aftenen. Den, der har vagten, sørger for betjeningen af disse. - Det kan også være nødvendigt at indkalde andre medarbejdere, hvis der er behov for det til f.eks. skibsbesøg, udflugter m.m. (tilkaldevagt aftales så vidt muligt i god tid). Assistenten er kordegn (på kirken findes et ringbind med arbejdsopgaver og ugeplan) Assistenten fungerer om søndagen og evt. ved kirkelige handlinger som kordegn. Under sømandspræstens fravær forestår kordegnen om søndagen en morgensang i højmessetiden efter sømandspræstens anvisning og under dennes ansvar. Vagtordning i PTP- International Seamen`s Centre. Åbningstid: 16-22 Assistenten har ved ferier, fridage og sygdom vagt i PTP, hvori indgår skibsbesøg. Personalemøde Der er husmøde hver onsdag kl. 10. En gang om måneden personalemøde kl. 9.00, hvor assistenten fra PTP deltager. Alle de praktiske opgaver, som assistenten har ansvar for, udføres efter aftale og i samarbejde med sømandspræsten Nødvendige tilladelser mm: Arbejdet som assistent kræver arbejds- og opholdstilladelse i Singapore (se mappen Immigration). Ved besøg på havnen i Singapore skal man have et PSA ID-kort og Jurong Port ID-kort. Ved besøg på havnen i PTP skal man have et PTP ID-kort. Ved besøg på reden skal pas eller ID medbringes. Ved ophold i et år kan man køre bil med et internationalt kørekort. Ved længere ophold skal man have et Singapore kørekort. Internationalt kørekort udstedes af politiet før afrejse fra Danmark. Hans Vestergaard Jensen sømandspræst Singapore april 2009 D:\Jens\Rejsetaske\Skrivebord\PB-KKK\Bilag 02 - Jobbeskrivelse assistent - Singapore.doc 2

Bilag 3 - Boligsocial medarbejder - Tingbjerg Tingbjergs områdesekretariat søger boligsocial medarbejder Tingbjerg og Utterslevhuse er et alment boligområde opført af FSBbolig og Samvirkende Boligselskaber. Der er ca. 2.500 boliger og ca. 6.000 beboere. Området ligger naturskønt ved Utterslev Mose, og fremtræder som en selvstændig bydel med diverse servicefunktioner. I foråret 2007 vedtog områdets beboere en ny helhedsplan Tingbjerg - Utterslevhuse Åben by -, som bl.a. indeholder indsatsområder på beskæftigelses-, image- og det sociale område. Planen føres ud i livet i et tæt samarbejde mellem beboere, boligorganisationerne samt Københavns Kommune. Indsatsen støttes af Landsbyggefonden frem til den 30. juni 2011. For at understøtte indsatsen og for at servicere området bedst muligt, er det besluttet at oprette et fælles områdesekretariat med en fælles leder. Sekretariatet kommer, ud over de projektansatte, til at rumme de nuværende 2 ejendomskontorer, lejerforening, beboerforening og afdelingsbestyrelse, i alt ca. 30 medarbejdere. Til den kommende indsats i Tingbjerg - Utterslevhuse har vi en ledig stilling som boligsocial medarbejder til ansættelse pr. den 1. marts 2009 eller tidligere. Se mere om området og indsatsen på www.tingbjerg.com. Stillingen Som boligsocial medarbejder står du for videreførelse og udvikling af de boligsociale opgaver i tæt samarbejde med de andre, der arbejder med de boligsociale opgaver og øvrige ansatte i lokalområdet. Med udgangspunkt i allerede iværksatte projekter inden for det boligsociale område, samt den nye helhedsplan, ønskes en person, som kan være drivkraft og dynamo i de mange fremtidige aktiviteter i området og kan sætte beboerne i centrum for processerne. Vi forventer, at du kan tænke og handle strategisk samt fremadrettet du har erfaring med praktisk projektarbejde du kan arbejde selvstændigt og som en del af et team du har organisationstalent du kan formidle, samarbejde og kommunikere på flere niveauer. Det er vigtigt, at projekt Tingbjerg - Utterslevhuse Åben by bliver et fælles projekt, og at du har et bredt favnende menneskesyn, der giver plads til alle samt, at du har lyst til at arbejde i et boligområde med mange forskellige etniske grupper. Vi sætter endvidere pris på, hvis du har kendskab til den almene boligsektor og/eller erfaring med og sans for arbejdet i en politisk styret organisation. Der sættes ligeledes pris på en humoristisk sans. Vi tilbyder En spændende arbejdsplads, hvor du har indflydelse på eget arbejde, og hvor der lægges vægt på de menneskelige kvalifikationer. Du får en løn, der modsvarer de stillede krav samt pensionsordning.

Bilag 3 - Boligsocial medarbejder - Tingbjerg Ansættelsesforhold Stillingen ønskes besat inden 1. marts 2009, og er indtil videre tidsbegrænset til den 30. juni 2011. Du skal være indstillet på, at aftenmøder og weekendarbejde forekommer. Interesseret? Søg jobbet på www.kab-bolig.dk under ledige stillinger, så vi har den senest mandag den 12. januar 2009 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4 og 5. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Margrethe Clausager i Tingbjerg på telefon 38 81 57 00. TINGBJERG OMRÅDESEKRETARIAT Administration ved KAB Vester Voldgade 17, 1552 København V

Bilag 4 - Kulturmedarbejder i Sydvest - Roskilde kommune

Bilag 5 - Aktivitetskollega - Greve kommune Aktivitetsmedarbejder Greve Kommune Greve Aktivitetskollega til Bifrost Er du en af vores nye medarbejdere, der har lyst til at arbejde med udviklingshæmmede og borgere med udviklingsforstyrrelser? Bifrost søger dig, som har energi, god kontakt med dig selv, lyst og appetit til en tidsbegrænset stilling på 30 timer eller en fast stilling på 37 timer om ugen i et inspirerende og dynamisk aktivitets- og samværsmiljø. Du skal indgå i et team, hvor fokus er at skabe rammer for dag- og fritidstilbud til borgere med en udviklingshæmning, en udviklingsforstyrrelse eller psykisk sygdom. Det faglige fokus er på borgerens ressourcer og udvikling på brugerstyring. Forventninger: Vi møder dig med åbenhed og respekt - Du tør bringe dig selv i spil Vi er ikke begrænsede og fastlåste - Du er derfor eksperimenterende Vi giver dig inspiration - Du brænder Vi er nysgerrige på mennesker - Du er åben og uforbeholden Vi vægter ærlighed og tryghed - Du tør vise dine styrker/svagheder Vi har mange ansigter - Du ser vigtigheden i guppedynamikken Kan du kende dig selv og vil du gerne lege og tænke store tanker med Lars, som er den organiserede, strukturerede og igangsættende og Stine som er den kreative, flydende og procesorienterede, så skal du søge stillingen. Arbejdstid: Planlægges i tidsrummet kl. 8:00-21:00. Du skal indstille dig på 2 aftener om ugen. Weekendarbejde forekommer. Løn og praktiske oplysninger: Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst og principperne i ny løn. Din ansøgning bilagt CV og eksamensbeviser skal være Bifrost i hænde senest søndag 05.10.08 - kl. 12:00. Ansættelsessamtaler afholdes torsdag 09.10.08. Du er velkommen til at kontakte Bifrost på tlf. 30 66 36 03 eller 30 66 36 04 for nærmere information om jobbet og arbejdspladsen. Du har også mulighed for at gå ind på www.greve.dk og få flere informationer om kommunen og dens personalepolitik. Ansøgning sendes til: Bifrost Rådhusholmen 5, st. 2670 Greve Mrk.: Aktivitetsmedarbejder Eller via mail til: hhh@greve.dk Telefonisk kontakt 6. januar 2009 bekræfter at ansøgere med en uddannelsesmæssigbaggrund som PB-kkk vil være meget interessante for arbejdspladsen. (Ruth Bjerrum)

Bilag 6 Uddannelsens historik Historik Professionsbacheloruddannelse i Kristendom, kultur og kommunikation (PB-KKK) Når vi nu inviterer til høring om Professionsbacheloruddannelse i Kristendom, kultur og kommunikation (PB-KKK) er det en vigtig milepæl i et langt forløb, der bygger på uddannelsestradition, erfaring og udvikling i samspil med mulige interessenter. Udspillet til uddannelsen er kommet fra Diakonhøjskolen i Århus og Kirkefaglig Videreuddannelse, Diakonissestiftelsen på Frederiksberg. På Diakonhøjskolen og på Kirkefaglig videreuddannelse har vi mange års erfaring med at uddanne kirkelige medarbejdere inden for såvel det religionspædagogiske som det diakonale felt. På baggrund af vores erfaringer med uddannelse af medarbejdere til diakonalt og pædagogisk arbejde inden for dansk kirkeliv, oplevede vi et stort behov for, at der kom en egentlig grunduddannelse på området som en del af det offentlige uddannelsessystem. Behovet for en ny uddannelse for kirkelige medarbejdere blev aktualiseret da biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd i april 2007 henvendte sig til daværende Kirkeminister Bertel Haarder om at nedsætte et udvalg med henblik på udarbejdelse af forslag til faste retningslinier for uddannelses- og efteruddannelseskrav for sognemedhjælpernes stillingsområde. Efter interne drøftelser mellem de to uddannelsessteder og deres respektive bestyrelser holdt man i oktober 2007 møde med de teologiske fakulteter i henholdsvis Århus og København. Mødet havde brainstorm-karakter, og konklusionen blev, at de nu fire uddannelsesinstitutioner var interesseret i at arbejde videre med udvikling af en kirkefaglig professionsbacheloruddannelse. Uddannelse til kirkelige medarbejdere De indledende drøftelser havde særligt sigte på uddannelse til stillingen som sognemedhjælper i folkekirken, men der var ret hurtigt enighed om, at en sådan uddannelse kunne og skulle sigte bredere. På denne baggrund kontaktede arbejdsgruppen bag PB-KKK i efteråret 2007 FKOF FolkeKirkelige Oganisationers Fællesudvalg vedrørende deres opfattelse af behovet for en professionsbacheloruddannelse i Kristendom, kultur og kommunikation (første arbejdstitel var (Kristendom og kommunikation). I referatet fra FKOF s forretningsudvalgsmøde d 6.11.07 står der: På grundlag af det modtagne oplæg Fra Kirkefaglig Videreuddannelse til en professionsbacheloruddannelse i kristendom og kommunikation havde FU en lang og grundig drøftelse af perspektiverne i en sådan uddannelse. Vi var enige om, at denne kunne være et positivt grundlag for en kirkefaglig kvalificering af medarbejdere til de kirkelige organisationer, både inden for det diakonale og det pædagogiske område, for medarbejdere i YM, der ikke er teologer, og for f.eks. indremissionærer i IM. Det er vigtigt, at uddannelsen ikke kobles for tæt til sognemedhjælperbegrebet og sognene, men er åben ud mod forskellige aftagere. Det er vigtigt, at der inden for uddannelsen bliver muligheder for forskellig profilering (diakonal, missional ) Det er vigtigt, at uddannelsen fastholdes som SUberettiget, og kan tages som deltidsuddannelse ved siden af arbejde. Et praktik-element bør overtages. Vi går positivt ind i forhandlingerne. For at få klarhed over, hvorvidt der er opbakning til, at Diakonhøjskolen og Kirkefaglig Videreuddannelse udbyder en professionsbacheloruddannelse i Kristendom og kommunikation indkaldte arbejdsgrupper bag PB-Kkk til møde tirsdag d. 29. januar 2008 på Diakonhøjskolen i Århus. På mødet deltog Biskop Karsten Nissen (Kirkeministerielt uddannelsesudvalg), Biskop Kjeld Holm(Kirkeministerielt uddannelsesudvalg), Jens Christian Olesen (FKOF) Esther Jensen 1

Bilag 6 Uddannelsens historik (Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark - FSD) Johannes Nissen, (Århus Universitet) Hans Raun Iversen (Københavns Universitet) Jens Maibom (Diakonhøjskolen) Hanne Thomsen (Diakonissestiftelsen) Ruth Bjerrum (Kirkefaglig Videreuddannelse, Diakonissestiftelsen). Konklusionen på mødet var, at der var fuld opbakning til uddannelsen, og der blev tilskyndet til, at gå i gang med arbejdet hurtigst muligt. Der var på mødet enighed om, at uddannelsen skulle sigte bredt i forhold til jobmuligheder inden for den kirkelige verden, og at det ikke skulle hedde en sognemedhjælperuddannelse. Det er ønsket at uddannelsen kan bruges til at blive sognemedhjælper, kommunikationsmedarbejder i kirkelige organisationer, ungdomskonsulent, medarbejder i f.eks. FDF, KFUM-KFUK, missionær, etc. Arbejdstitlen Professionsbachelor i kristendom og kommunikation blev på mødet udviklet til: Professionsbacheloruddannelse i Kristendom, kultur og kommunikation (Bachelor in Christianity, Culture and Communication). Da det nu var et klart formuleret ønske, at uddannelsen skulle sigte bredt ud i dansk kirkeliv, blev der taget kontakt til ledelsen i SALT (Skandinavisk Akademi for Lederskab og Teologi) for at vurdere interessen for uddannelsen i frikirkeligt regi. Her blev ideen om en akonfessionel professionsbacheloruddannelse modtaget med stor interesse. Kontakten til SALT førte til, at SALT blev inviteret til at indgå i arbejdsgruppen bag uddannelsen. Udbud af en professionsbacheloruddannelse skal ske i samarbejde med en professionshøjskole. Der blev derfor taget kontakt til Professionshøjskolen VIA University College (Århus) og Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden med henblik på at udbyde en Professionsbacheloruddannelse i Kristendom, kultur og kommunikation (Bachelor in Christianity, Culture and Communication). Begge professionshøjskoler gik positivt ind i arbejdet, og uddannelsen begyndte så småt at tage form. Der er nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe for uddannelsen. Styregruppens medlemmer: Søren K. Lauridsen VIA University College Peter Frise VIA University College Lea Bergstedt Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden Thøger Johnsen Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden Hans Raun Iversen, Københavns teologiske fakultet Jens Maibom Pedersen Diakonhøjskolen Ruth Bjerrum Kirkefaglig Videreuddannelse, Den danske Diakonissestiftelse Arbejdsgruppens medlemmer: Hans Raun Iversen - Københavns teologiske fakultet Jens Maibom Pedersen - Diakonhøjskolen Bent Hylleberg - SALT Ib Sørensen - SALT Helle Marie Danielsen - Kirkefaglig Videreuddannelse, Den danske Diakonissestiftelse Ruth Bjerrum - Kirkefaglig Videreuddannelse, Den danske Diakonissestiftelse 27. juni 2008 Ruth Bjerrum Kirkefaglig Videreuddannelse 2

Bilag 7 - Kommentar til PB-KKK fra FKOF Kommentarer til PB-KKK fra FKOF - ved Jens Chr. Olesen For 2 3 år siden diskuterede vi i FKOF angående faglighed og videreuddannelse for medarbejdere i de folkekirkelige organisationer, og det er en stor udfordring for de fleste organisationer og for nogle en udfordring, som det er svært at møde. Dette forslag kommer derfor ind i billedet som en meget velkommen mulighed for at arbejde videre med emnet på en konkret måde. Der er flere væsentlige aspekter. En smal eller en bred målgruppe Der kan arbejdes videre med en uddannelse, som tager sigte på en meget konkret og begrænset målgruppe som f.eks. sognemedhjælpere, og der kan modsat tænkes i langt bredere sammenhænge. Det er væsentligt for de folkekirkelige organisationer, at der tænkes i brede baner, idet skitsen åbner for en mulighed med at appellere til en række forskellige ansættelsessammenhænge. Vi har tidligere forsøgt at gruppere de ca. 50 medlemsorganisationer i FKOF som følger: - diakonale organisationer - missionsselskaber - kirkelige organisationer - ungdomsorganisationer - undervisningsinstitutioner Uddannelsen kan sigte mod mellemledere i diakonale organisationer i samspil med fagspecifikke medarbejdere, stillinger som landssekretærer, informationssekretærer, missionssekretærer såvel som missionærer i ydre missionsselskaber, indremissionærer og informationsmedarbejdere i kirkelige organisationer, konsulenter, informationsmedarbejdere og landssekretærer i ungdomsorganisationer og formodentlig også i undervisningsinstitutioner. Uddannelsen kan endvidere være en god ballast for udsendte medarbejdere til kortvarige udlandsophold ved f.eks. nødhjælpsopgaver og lignende. En smal eller en bred uddannelse Der kan arbejdes videre med en forholdsvis smal ensporet uddannelse med sigte på sognemedhjælperuddannelsen, og der kan arbejdes videre med en flersporet uddannelse med flere parallelle spor. Det er væsentligt for de folkekirkelige organisationer, at der sigtes mod et flerstrenget system, hvor der kan være nogle grundlæggende og obligatoriske fag, men hvor den enkelte kan vælge speciale efter interesse og baggrund. Det vil under alle omstændigheder også være en berigelse af f.eks. sognemedhjælpernes arbejde, at der vil komme profiler med speciale inden for en række forskellige områder varierende fra kreative over diakonale til undervisningsorienterede forløb. I oplægget bør listen over kirkefaglighed også omfatte billedkunst, mission og kultur, men listen er i sig selv et glimrende udtryk for det brede sigte. Måske en opstart med nogle linier, som senere suppleres med andre på forhånd skitserede. En unik eller en integreret uddannelse Der kan arbejdes videre med en unik uddannelse, som tager sigte mod særlige kirkelige forhold, og som skræddersyes til dette, eller der kan sigtes mod en uddannelse, som i sin opbygning inspireres

Bilag 7 - Kommentar til PB-KKK fra FKOF fra andre mellemlange uddannelser. Her kan især tænkes på læreruddannelsen, hvorfra formodentlig kan findes en del praktiske ideer til opsætning og modulopbygning af uddannelsen. Spørgsmålene her er både vedrørende merit for tidligere uddannelse og erfaring samt muligheder for adgang til videreuddannelse samt overbygning. Det vil være fordelagtigt at have diskuteret dette og måske også afklaret på forhånd. En teoretisk alene eller en praktisk orienteret uddannelse Der kan arbejdes med en ren teoretisk uddannelse, hvor der udover de praktiske erfaringer, som den enkelte studerende bringer med sig, alene sker undervisning på en institution, eller der kan arbejdes med praktikperioder. Praktikperioder medfører en del ekstra arbejde og forudsætter en mere engageret kreds af organisationer og menigheder, men umiddelbart fremtræder det som en styrke for uddannelsen, og det vil være et godt middel til at markedsføre de studerende og uddannelsen. Nogle korte praktikophold af 1 til 2 ugers varighed kan hjælpe til valg af retning, men det vil være relevant for folkekirkelige organisationer at have en længere praktikperiode på op til et halvt år. I forvejen er der en del erfaringer med f.eks. volontører og giv-et-år medarbejdere og lignende, og dette kan suppleres med disse sandsynligvis bedre udrustede praktikanter. Afslutning Dette forslag er et rigtig godt initiativ, som kan blive til megen glæde og inspiration i hele det kirkelige landskab. Det kan stærkt anbefales at tage direkte kontakt til en større kreds af relevante organisationer, som repræsenterer brede dele af kirkens arbejdsgrene og organisationer, for at få input til udformning af uddannelsens indhold og opsætning. Det er langt fra sikkert, at alle ønsker og interesser kan imødekommes, men det vil være en stor fejl ikke at forsøge. De kirkelige organisationer har begrænsede ressourcer og meget lidt tradition til at finansiere en sådan uddannelse, og det vil være nødvendigt at finde en finansieringsmodel i det mindste i en længere overgangsperiode.

Bilag 8 - Referat af høring vedr. PB-KKK Referat af høringsmøde vedrørende professionsbachelor i Kristendom, kultur og kommunikation 12. august 2008 på Diakonissestiftelsen Tilstedeværende: Se separat deltagerliste Dagorden: 1) Velkomst og præsentation ved generalsekretær Hanne Thomsen, Diakonissestiftelsen Hanne Thomsen bød velkommen og gennemførte navneopråb. 2) Uddannelse af kirkelige medarbejdere ved lektor Hans Raun Iversen, Teologisk Fakultet, Københavns Universitet Hans Raun Iversen opridsede de kirkelige uddannelsers historie og forklarede, at denne uddannelse er resultatet af et (historisk) samarbejde mellem Diakonissestiftelsen, Diakonhøjskolen, SALT, to professionshøjskoler og de teologiske fakulteter på Københavns og Århus universiteter. 3) Hvad kendetegner en professionsbacheloruddannelse ved rektor Vibeke Nørholm, Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole Vibeke Nørholm præsenterede formål og karakteristika for professionsbacheloruddannelsen. 4) Præsentation af uddannelsen ved pædagogisk leder Ruth Bjerrum, Kirkefaglig Videreuddannelse og forstander Jens Maibom, Diakonhøjskolen Ruth Bjerrum og Jens Maibom præsenterede studiebeskrivelsen for professionsbachelor i Kristendom, kultur og kommunikation. Side 1 af 8

Bilag 7.a.10. Referat af høring Spørgsmål fra salen til de tre præsentationer: Johannes Nissen, Det Teologiske Fakultet/Aarhus: I Aarhus har vi mulighed for, at de studerende kan komme i praktik i et halvt år. Noget af praktikdelen kan man måske gøre til et feltprojekt, som kan danne udgangspunkt for bacheloropgaven. Svar fra arbejdsgruppen: Det er den ideelle måde at gøre det på. Vi ved, at de studerende, der bruger deres praktikophold som udgangspunkt for deres bacheloropgave, laver langt bedre opgaver. Esther Jensen, bestyrelsesformand Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark: Hvordan fordeler man fagene over årene? Svar fra arbejdsgruppen: Vi har endnu ikke fastlagt fagfordelingen. Det kommer senere når vi har fået go fra ministeriet. Ulrich Piltoft, generalsekretær FDF: Hvor mange timer er en undervisningsuge? Svar fra arbejdsgruppen: Vi tænker på ca. 20 timer, men det er nok for højt. På sygeplejeskolen er vi nede på 12 timer. Lea Bergstedt, PHRP supplerede: På professionshøjskolen arbejder vi med en 12 + 4 model. Det vil sige 12 undervisningstimer + 4 vejledning pr. uge. Helle Christiansen, udviklingschef Kirkens Korshær: Er der mulighed for mere fleksibel brug, så man kan arbejde ved siden af (deltid)? Kan vi bruge modulerne som kursus til egne medarbejdere? Svar fra arbejdsgruppen: Det ved vi ikke helt endnu, men mulighederne er der. Vi har noteret ideen. Vi har mulighed for at tilbyde kurserne som åben uddannelse, og kan tilbyde det til organisationer m.v. Vi tænker efteruddannelse ind, men skal først have grunduddannelsen på plads. Arne Kolsum, Fællesskabsrådet, Diakonissestiftelsen: Hvilke krav vil der blive stillet til praktiksteder, fx vejledning. Svar fra arbejdsgruppen: I Studiebeskrivelsen vil vi beskrive kravene til praktikstederne. Der vil fx blive stillet krav til praktikvejledernes uddannelse. Det tænker vi naturligvis ind i planlægningen, så praktikvejledere vil blive tilbudt vejlederkurser. Søren Bladt, Wycliffe: Kan praktikken ligge ud over alle fire år med fx 5 ects-point pr. semester? Svar fra arbejdsgruppen: Vi har overvejet det. Der er både fordele og ulemper. Spørgsmålet er om de studerende kommer dybt nok ned i sagerne på den måde? Men vi har alle muligheder, så der er ikke noget udelukket. Leise Christensen, TPC-Løgumkloster: Vi er interesseret i efteruddannelsesmulighederne. Har I overvejet internetbaseret undervisning? Svar fra arbejdsgruppen: Det har været vigtigt i første omgang at lave en egentlig uddannelse. Vi tænker også på efteruddannelse, men vores første prioritet er at lave grunduddannelsen, og så er vi åbne overfor, hvad det kan udvikle sig til. Helle Krogh Madsen, Kirkefaglig Videreuddannelses bestyrelse: Er der lignende uddannelser i andre lande? Svar fra arbejdsgruppen: I SALT har vi arbejdet meget med svenske skoler, så vores inspiration kommer derfra. Eksamensformen er også inspireret fra Sverige. Side 2 af 8

Bilag 7.a.10. Referat af høring 5) Drøftelse vedrørende uddannelsen Deltagernes tilbagemeldinger. a) Behov og relevans Steen Skovsgaard, biskop Lolland-Falster Stift: Jeg vil gerne rose jer for oplægget. I rammer plet med, hvad der er oppe i tiden, både med ledelse og kommunikation. Jeg taler som biskop og dermed kirkelig aftager. Det er lige, hvad der er brug for i sognene. Inge Lise Pedersen, bestyrelsesformand Landsforeningen af Menighedsråd: Det ser bestemt ud som en relevant uddannelse. Jeg mener dog ikke, at der kun skal være én uddannelse for sognemedhjælpere. Derfor ser jeg ikke det her som sognemedhjælperuddannelsen! Nogle af de områder, I tager op, har vi brug i folkekirken i øjeblikket. Børge Haahr Andersen, Dansk Bibel-Institut / Menighedsfakultetet: Vi har brugt tre år på at lave en akademisk bachelor på Dansk Bibel-Institut / Menighedsfakultetet. Vi har fået et udenlandsk universitet til at akkreditere vores uddannelse. Vi vil gerne udnytte, positivt, de kombinationsmuligheder der er mellem jeres og vores uddannelser. Vi kan se nogle gode muligheder. Nogle af vores studerende kunne have godt af at gå på jeres uddannelse. Kan man være akonfessionel og samtidig lade det kristne menneskesyn præge uddannelsen og kan man så få SU? Hvad er akonfessionel for jer? Johannnes Nissen, Det Teologiske Fakultet/Aarhus: Jeg synes ikke, at det er heldigt at bruge ordet akonfessionel. Jeg vil foretrække ikke-konfessionel eller ikke-konfessionelt-bundet. Lars Eyermann, forstander Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen: Jeg vil udtrykke min glæde for initiativet og takke Diakonissestiftelsen og Diakonhøjskolen. Jeg mener, at folkekirken bør støtte op om initiativet. Diakonissestiftelsen har i mange år, af egen fri vilje, postet penge i uddannelse, fordi der er behov. Jeg håber på, at folkekirken også kan se behovet og vil støtte. Peter Fisher-Møller, biskop Roskilde Stift: Det ser enormt spændende ud og vi ønsker jer vind i sejlene. For en måned siden blev det meldt ud, at der kun er 29 arbejdsløse teologer, og der er små årgange på vej. Derfor skal vi tænke på, hvordan er balancen mellem sognemedhjælperarbejde og præstearbejde - hvis der bliver præstemangel. Kan uddannelsen så uddanne til at udføre præstearbejde? Det scenarie skal vi se i øjnene. Kirsten Lund Larsen, generalsekretær KFUM og KFUK i Danmark: Jeg vil også gerne hilse det velkommen. Ikke bare som grunduddannelse, men også som moduluddannelse og efteruddannelse. Det er sjældent, at vi efterspørger en bestemt uddannelse hos nye medarbejdere, men vi har ofte behov for at supplere op blandt vores medarbejdere, med netop de kompetencer, der ligger i denne uddannelse. Side 3 af 8

Bilag 7.a.10. Referat af høring Esther Jensen, bestyrelsesformand Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark: Vi er med ved bordet når det hedder KKK og ikke sognemedhjælperuddannelse. Det kan kun gå for langsomt med at få uddannelsen på plads. Der er ca. 300 arbejdspladser på landsplan, men der er stor rotation blandt sognemedhjælpere. Derfor ansættes der ca. 50 sognemedhjælpere om året. Der skal naturligvis være et uddannelseskrav til sognemedhjælpere. Vi oplever ofte, at de steder hvor der er problemer omkring sognemedhjælperstillingen, bunder det i manglende uddannelse. Uddannelse gør, at man får kompetencer til at varetage forskellige typer job, så man ikke behøver at blive hængende i folkekirken eller i et missionsselskab. Jeg vil gerne have, at mine medlemmer bliver uddannet til at kunne andet. De skal være i folkekirken, fordi de gerne vil, og ikke fordi de ikke kan få andet arbejde. Ulrich Piltoft, generalsekretær FDF: Vi har ca. 30 ansatte, normalt folk med lang uddannelse. Jeg ser, at denne uddannelse kan blive en relevant uddannelse for vores konsulenter. Konsulenter i FDF ansættes i korte åremål, og derfor ansættes et antal nye konsulenter hvert år. At være aktiv FDF er kan have betydning for, hvilken uddannelse man tager, og her vil KKK bestemt være relevant for vores folk. Lea Bergstedt, PHRH: Vi skal kigge ind i en krystalkugle, når vi laver uddannelser. Fra 2009 går der fire år før de første dimittender er færdige. Så i 2020 kan vi reelt begynde at vurdere uddannelsen. Så er der nogle årgange, der har gennemført uddannelsen og fået job, og de er begyndt at påvirke uddannelsen. I skal tænke i det perspektiv. Vi skal huske, at vi gør det her sammen og vi forpligter os på hinanden i mange år frem. I skal levere timelærere, I skal agere praktiksted og I skal uddannes i at være praktikvejledere osv. Thomas Willer, SALT: Et frikirkeligt pip. Der skal måske laves flere spor for at dække behovene i såvel folkekirken som i frikirkerne. Karen-Bolette Erhard Berg, De Grønne Pigespejdere: Vi har ikke råd til at ansætte en kandidat, men vi har måske behov for praktikanter. Er der tænkt på, at man kan være halv aftager? Mikael Wandt Laursen, Pinsekirken i København: Her har vi har mulighed for at lave en uddannelse, der favner bredt, også i frikirkerne. Jeg håber, at det lykkes. Helle Christiansen, udviklingschef Kirkens Korshær: Jeg repræsenterer en diakonal organisation med ca. 400 medarbejdere. Det er ikke lige i skabet for os. Vi rekrutterer på baggrund af realkompetencer. Men vi bakker op, og er interesseret i at bruge efteruddannelse og enkeltmoduler. Hanne Thomsen, generalsekretær Diakonissestiftelsen: FKOF har givet positiv tilbagemelding - også fra missionsselskaberne. De er måske ikke store aftagere, men melder sig gerne som praktiksteder. Som formand for Dansk Diakoniråd udtrykte Hanne Thomsen, at diakoniens kerneområde er håndens og ikke forkyndelse. På Diakonhøjskolen og Diakonissestiftelsen uddanner vi derfor socialpædagoger, sygeplejersker, sosu-hjælpere og assistenter. Men de diakonale organisationer har også brug for medarbejdere, der kan formidle den kristne baggrund for det vi gør, måden vi gør Side 4 af 8

Bilag 7.a.10. Referat af høring det på. Her kan man både forestille sig ansættelse af medarbejdere med KKK-uddannelsen centralt i organisationerne og at tilbyde moduler, fx som led i en lederuddannelse. Hans Raun Iversen, Det Teologiske Fakultet/København samlede op på deltagernes kommentarer: Vi har drøftet, hvor mange stillinger der er realistisk, og har talt om op til 1.500. Måske er det for meget, men vi har fået at vide, at der er 400 arbejdsstillinger i frikirkerne lige nu. Der er 300 sognemedhjælpere og de store folkekirkelige organisationer har ca. 1.000 stillinger. Dertil kommer missionsselskaberne. Vores ambition er at lave en uddannelse, som er med til at sætte en høj standard for det kirkelige arbejde. Det, som vi kan love hinanden i dag er, at vi bakker op om projektet. Og jeg kan høre på tilbagemeldingerne fra salen, at der er opbakning til uddannelsen. Svar fra arbejdsgruppen: Ruth Bjerrum, Kirkefaglig Videreuddannelse: Man kan godt få den halve pakke, så man kan være praktiksted uden at forpligte sig til at ansætte dimittender. Praktikstedet skal leve op til de krav, der stilles i studiebeskrivelsen. Ordet akonfessionel bruges af SU-styrelsen, og derfor bruger vi ordet. Det er nødvendigt at uddannelsen er akonfessionel, for at de studerende kan få SU. Kan man så få SU til at synge salmer, jf. Børge Haahr Andersens spørgsmål? Målet med uddannelsen er, at dimittenderne tilegner sig de kompetencer, der er behov for på en kirkelig arbejdsplads. Det betyder bl.a. at dimittenderne skal have indgående kendskab til og erfaring med kirkens trospraktikker, eksempelvis samlesang. Men det kan man godt få uden at undervisningen er konfessionel. Jens Maibom, Diakonhøjskolen: Kodeordet her er profession. Det skal forstås helt bogstaveligt. Hemmeligheden i denne uddannelse er praksis. Vi skal tage udgangspunkt i virkeligheden ude i organisationerne og kirkerne og give dimittenderne (generelle) kompetencer til at håndtere forskellige arbejdsopgaver. Vi ser bestemt for os, at dimittenderne på nogle områder kan varetage præsteopgaver. Bent Hylleberg, SALT: Kirkefaglighed er vigtigt i samfundet. For eksempel er ungdomsteologi et vigtigt område og det kan være et emne, som skal lægges ind, så de studerende kan tone uddannelsen. b) Indhold og struktur Ulrich Piltoft, generalsekretær FDF: En konsulent hos os skal være en god coach og projektmager. Så vi kunne ønske, at man løfter organisationsdelen. Kan de to uddannelsessteder køre modulerne asynkront, så der ikke er de samme moduler begge steder samtidig? Side 5 af 8

Bilag 7.a.10. Referat af høring Helle Christiansen, udviklingschef Kirkens Korshær: Jeg savner kodeordet religionskritik. Kig på konsulenthuset Ankerhus de har en projektuddannelse til NGO. Henrik Friberg, Apostolsk Kirke: Jeg synes at det er spændende. Praktikdelen er vigtig det er godt med kobling mellem teori og praktik. Jeg er dog lidt bekymret for skitsen med hhv. 16 og 8 uger. Man skal undgå, at de studerende bare kommer ud og bliver en arbejdskraft. I små kirker mv. sker der måske ikke så meget i løbet af 8 uger. Praktikken skal måske være mere projektorienteret. Johannes Nissen, Det Teologiske Fakultet/Aarhus: Skal kristendom, kultur og kommunikation gennemgås i nævnte rækkefølge eller bliver de blandet? Hanne Kristensen, Lyngby Baptistkirke: Baptister og folkekirken har forskellig historie. Skal alle undervises sammen, eller bliver der særhold for fx baptister? Mikael Wandt Laursen, Pinsekirken i København: Er der tanker om forskellige spor, så der kan laves individuelle forløb. Svar fra arbejdsgruppen: Jens Maibom, Diakonhøjskolen: Vi tænker over praktikken igen. Måske kan man have to praktiksteder, som deler en studerende. Modulerne er ikke lagt i rækkefølge. De skal blandes og befrugte hinanden. Ib Sørensen, SALT: Vi tager udgangspunkt i de studerendes virkelighed og uddanner dem til at arbejde indenfor de rammer. Det er de rammer vores nuværende uddannelse allerede arbejder inden for. Ruth Bjerrum, Kirkefaglig Videreuddannelse: Vi lægger stor vægt på, at de studerende har forskellig baggrund og interesser. Det er der store perspektiver i. Vi lægger stor vægt på at udvikle flerfaglige moduler, som skal give de studerende mulighed for at tone deres uddannelse. Bent Hylleberg, SALT: Jeg har undervist op til ni forskellige konfessioner. Først dér bliver det spændende. c) praktik og praktikmuligheder Finn Basnov, Baptistpræst: Jeg tror, at frikirkerne har mange praktikmuligheder. Tilbuddet om praktikvejleder-uddannelse er også meget velkomment. Det vil vi være meget åbne overfor. Carsten Hjort Pedersen, Kristent Pædagogisk Institut: Hvor er friskolerne og de kristne friskoler? Jeg ser ikke stor relevans i skolesystemet. Johannes Nissen, Det Teologiske Fakultet/Aarhus: Jeg vil spørge om den almindelige folkekirkemenighed er indtænkt? Side 6 af 8

Bilag 7.a.10. Referat af høring Lars Eyerman, forstander Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen: Vi vil gerne melde os som praktiksted. Hvordan er aflønning af praktikvejledere? Hanne Thomsen, generalsekretær Diakonissestiftelsen (formand for Dansk Diakoniråd): Jysk Børneforsorg har meldt sig som praktisksted. Inge Lise Pedersen, bestyrelsesformand Landforeningen af Menighedsråd (svar til Carsten Hjort Petersen): Friskolerne er vant til at ansætte folk med megen forskellig baggrund, så de har sikkert ikke følt behov for at være her. Men med min erfaring som tidligere bestyrelsesmedlem i en friskole tror jeg bestemt, at folk med denne uddannelse vil finde ansættelse i friskolerne. Svar fra arbejdsgruppen: Ruth Bjerrum, Kirkefaglig Videreuddannelse: Skoleforeningerne er inviteret, men har ikke meldt tilbage. Lea Bergstedt, PHRH: Aflønning af praktikvejledere er historisk betinget. På nogle uddannelser tilbyder man fx gratis uddannelse af praktikvejledere, gratis efteruddannelse af medarbejdere, netværksmøder m.v. Vibeke Nørholm, rektor Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole: I ansøgningen søger vi om refusionstaxameter til praktiklærer. Jens Maibom, Diakonhøjskolen: Måske har nogle praktiksteder selv interesse i at få praktikanter uden at få refusion. På Diakonhøjskolen og Kirkefaglig Videreuddannelse bruger vi allerede folkekirkelige praktiksteder. Hanne Thomsen, generalsekretær Diakonissestiftelsen: Jeg har fået forslag om blandingspraktik, hvor fx en organisation og et sogn går sammen om at være praktiksted. Bent Hylleberg, SALT: Der er også en international dimension i praktikken. De studerende kan tage et udenlandsk praktikophold. Det vil være attraktivt for en del unge. Som opsamling på punktet spurgte Jens Maibom deltagerne i salen, om der var nogen, der mener, at det vil være svært at skaffe 50 praktikpladser om året? Spontane nej-tilkendegivelser lød fra hele salen. d) Aftagere Hanne Thomsen indledte punktet med at spørge om det den rigtige tid, og om der er aftagere til hhv. de uddannede og praktikanter. Side 7 af 8

Bilag 7.a.10. Referat af høring Inge Lise Pedersen, bestyrelsesformand Landforeningen af Menighedsråd: Der er flere og nye krav til kirkens arbejde og de ansatte. Jeg mener bestemt, at der aftagere i de større sogne. Peter Fisher-Møller, biskop Roskilde Stift: Jeg vil gerne slå et slag for, at I tænker religionskritik ind. Vi skal ikke uddanne til kirkelige osteklokker. Unge i dag vil ikke uddanne sig til livstidsarbejde i samme sektor. Uddannelserne skal give kompetence til, at man skal kunne skifte til andre sektorer senere i arbejdslivet. Birgitte Kjær, DBI: Giver uddannelsen mulighed for videre uddannelse? Svar fra arbejdsgruppen: Hans Raun Iversen, Det Teologisk Fakultet/København: Der vil være mulighed for efter- og videreuddannelse og på master-uddannelse på de teologiske fakulteter. Som ordstyrer takkede generalsekretær Hanne Thomsen, Diakonissestiftelsen, for de mange positive tilbagemeldinger og de gode input. Hun konstaterede, at det kirkelige bagland har udtrykt stort behov for både uddannelsen og for efteruddannelsesmuligheder. 6) Herfra og videre Screeningsansøgningen sendes til Undervisningsministeriet på mandag, den 18. august 2008. Undervisningsministeriet vender tilbage omkring 1. september 2008. Hvis vi får en positiv tilbagemelding fra Undervisningsministeriet, skal vi indsende en ansøgning om akkreditering til Evalueringsinstituttet den 16. september 2008. Ca. 1. december ved vi om uddannelsen kører eller ej. Vi håber på at starte den 1. september 2009. Side 8 af 8

Jeg har ikke mulighed for at deltage. Uddannelsen er relevant. Jeg undrer mig lidt over, at man indbyder med denne korte frist. Med venlig hilsen Niels Henrik Arendt Biskop over Haderslev Stift Ribe landevej 37 DK-6100 Haderslev, Danmark Tlf. +45 74522025, Fax +45 74533606, mail:nha@km.dk Bilag 9 - Skriftlige tilkendegivelser vedr. PB-KKK - fra interessenter, der ikke havde mulighed for at deltage i høring vedr. PB-KKK d. 12. augut 2008 Navn Reprænsentant for KKK er ikke umiddelbart interessant for vores arbejdsområde Deltager i høringen den 12. august på Diakonissestiftelsen Jeg kan desværre ikke deltage, men har sendt materialet videre til... Jeg kan desværre ikke deltage, men vedlægger en kort tilkendegivelse om uddannelsens relevans Lars Thidemann Jensen Foreningen Agape Jeg vil gerne følge med i forløbet, hvilket sikkert også sker via FKOF. Og tillykke med at I er kommet så langt med projektet. Det ser spændende ud. Umiddelbart virker det lidt voldsomt for en lille organisation som vores med 8 ansatte, at sende en person på et fuldtidskursus i 4 år. Måske kan jeg bare ikke finde det i materialet, men hvordan skal dette finansieres? Kan man få SU eller voksen SU til det, eller skal organisationerne selv betale? Hvis det er det sidste kan jeg godt allerede melde ud, at vi ikke kan magte at sende nogen på en så stor uddannelse. Men vi kan evt. godt anbefale uddannelsen til andre, eller aftage nogle mennesker, der har taget en sådan uddannelse. Det kræver dog, at man fastholder, at man vil sikre og tilgodese hele bredden i det folkekirkelige regi. Vi kunne i den forbindelse måske godt bidrage med noget undervisning omkring en moderne diakoni forståelse indenfor mere konservativ luthersk teologi, da vi har arbejdet en del med det, og der udkommer snart en bog fra os omkring det. Jeg glæder mig til at følge projektet og held og lykke med det videre arbejde! 1

Bilag 9 - Skriftlige tilkendegivelser vedr. PB-KKK - fra interessenter, der ikke havde mulighed for at deltage i høring vedr. PB-KKK d. 12. augut 2008 Navn Reprænsentant for KKK er ikke umiddelbart interessant for vores arbejdsområde Deltager i høringen den 12. august på Diakonissestiftelsen Jeg kan desværre ikke deltage, men har sendt materialet videre til... Jeg kan desværre ikke deltage, men vedlægger en kort tilkendegivelse om uddannelsens relevans Tina Kruse Afrika InTouch Jeg synes, det lyder som en meget spændende og relevant uddannelse. Jeg havde gerne deltaget i høringen, men kan ikke den dag. Jeg møder mange unge mennesker i forbindelse med mit arbejde og vil bestemt gøre opmærksom på denne uddannelse. Jeg tænker på, om man kunne lave en efteruddannelse, der måske var halv så lang, men med ca. samme indhold dog uden praktik. En sådan efteruddannelse kunne jeg personligt finde interessant. Med venlig hilsen Tina Kruse, leder af Afrika InTouch Kære Ruth Bjerrum Tak for invitationen til høring den 12.august. Det lyder som et spændende initiativ. Jeg har imidlertid ikke mulighed for at deltage i høringen, da jeg for længst har aftalt møde i en arbejdsgruppe i KM. Med venlig hilsen Erik Norman Svendsen 2

Bilag 9 - Skriftlige tilkendegivelser vedr. PB-KKK - fra interessenter, der ikke havde mulighed for at deltage i høring vedr. PB-KKK d. 12. augut 2008 Til Ruth Bjerrum Kirkefaglig Videreuddannelse Tak for henvendelsen vedr. planer for den nye uddannelse. Vi har læst materialet med interesse. Vi har desværre ikke mulighed for at give møde d. 12. august. Vores korte høringssvar fremgår af nedenstående. Venlig hilsen Peter Nord Hansen vicegeneralsekretær Navn Reprænsentant for KKK er ikke umiddelbart interessant for vores arbejdsområde Deltager i høringen den 12. august på Diakonissestiftelsen Jeg kan desværre ikke deltage, men har sendt materialet videre til... Jeg kan desværre ikke deltage, men vedlægger en kort tilkendegivelse om uddannelsens relevans Peter Nord Hansen Indre Mission Det fremlagte materiale tegner et billede af en uddannelse, som på mange felter kan være relevant for studerende, som senere evt. kan søge beskæftigelse i Indre Mission. I dag ser vi relevante ansøgere, der har taget en teologisk uddannelse på et af de to fakulteter, og vi forventer at komme til at se ansøgere med bacheloruddannelse fra MF og DBI. Vi har også en række ansatte med uddannelsesmæssig baggrund på Diakonhøjskolen, ligesom mange af vore ansatte har helt andre uddannelser i bagagen, som ikke nødvendigvis er kirkefaglige. Hvorvidt Indre Mission kan komme til at aftage uddannede på den planlagte nye uddannelse kommer til at afhænge af, om det lykkes at tiltrække studerende, der har samme ståsted og vision som bevægelsen Indre Mission. Dette er nemlig helt afgørende, når vi ansætter medarbejdere. På den baggrund er det også muligt for os at ansætte medarbejdere med vidt forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. 3

Bilag 9 - Skriftlige tilkendegivelser vedr. PB-KKK - fra interessenter, der ikke havde mulighed for at deltage i høring vedr. PB-KKK d. 12. augut 2008 Navn Reprænsentant for KKK er ikke umiddelbart interessant for vores arbejdsområde Deltager i høringen den 12. august på Diakonissestiftelsen Jeg kan desværre ikke deltage, men har sendt materialet videre til... Jeg kan desværre ikke deltage, men vedlægger en kort tilkendegivelse om uddannelsens relevans Birthe Munck-Fairwood Tværkulturelt Center (medlem af FKOF) Tværkulturelt Center vurderer uddannelsen som interessant for vores arbejdsområde og særdeles relevant med henblik på udrustning af fremtidens kirkelige medarbejdere. Vi noterer med særlig interesse, at viden om kultur- og religionsmødet samt migration og globalisering indgår i studieforløbet. Det betragter vi som et vigtigt delelement i en uddannelse for kirkelige medarbejdere, der skal kunne agere professionelt i et flerkulturelt Danmark, hvor godt ni procent af befolkningen har udenlandsk baggrund. Navn Reprænsentant for KKK er ikke umiddelbart interessant for vores arbejdsområde Deltager i høringen den 12. august på Diakonissestiftelsen Jeg kan desværre ikke deltage, men har sendt materialet videre til... Jeg kan desværre ikke deltage, men vedlægger en kort tilkendegivelse om uddannelsens relevans Helga Kolby Kristiansen Folkehøjskolernes Forening i Danmark, FFD Jeg kan desværre ikke deltage, og endnu er der ikke navn på en eventuel deltager fra højskolerne Som forening er der ikke umiddelbart nogen direkte anknytning til den foreslåede bachelor-uddannelse, men der vil ganske givet være højskoleelever, for hvem denne uddannelse vil være ganske interessant. Ligeledes vil der også være højskoler med faglige profiler og værdigrundlag, der ligger tæt op af uddannelsen, som vil have en interesse i at samarbejde med de udbydende uddannelsesinstitutioner. Hvorvidt de færdiguddannede bachelorer vil finde ansættelse som højskolelærere er svært at sige, men det er absolut ikke usandsynligt, at højskoler med en parallel faglig profil og med tilknytning til de kirkelige organisationer, vil ansætte bachelorer i KKK. Kære Ruth Bjerrum. Tak for indbydelsen til høringen om den nye professionsbacheloruddannelse i Kristendom, kultur og kommunikation den 12/8. Desværre er det ikke muligt for mig at være med, da vi den dag har stiftspræstekursus. Jeg vil meget gerne anbefale uddannelsen, som vil dække et behov i folkekirkens menigheder for veluddannede sognemedhjælpere. Denne professionsbacheloruddannelse vil være én af flere velegnede indgange til arbejdet som sognemedhjælper, evt. i kombination med andre uddannelser. Med venlig hilsen 4