100 Resilient Cities, Oversigt Chok og stress vokser i hyppighed, virkning og omfang, og kan sprede sig på tværs af systemer og geografier. Men byer er i det store hele uforberedte på at reagere, modstå og komme sig, når katastrofen rammer. Den største belastning fra disse tiltagende chok, såsom virkningerne af klimaændring eller trusler mod folkesundheden, går ofte ud over fattige og sårbare mennesker, der har begrænsede ressourcer til at håndtere katastrofer, og der er længere tid om at komme sig, hvilket ryster deres eksistensgrundlag og øger uligheden. For at hjælpe byer med bedre at forberede sig og reagere på disse udfordringer i det 21. århundrede, har Rockefeller Foundation stillet 100 mio. dollars til rådighed for at opbygge modstandsdygtighed i byer over hele verden. I de kommende år vil 100 byer, via 100 Resilient Cities Centennial Challenge, blive udvalgt over hele kloden til at modtage teknisk støtte og ressourcer, med det formål at udvikle og gennemføre planer for modstandsdygtighed, samt modtage hjælp til at udnytte milliarder af yderligere dollars inden for finansiering og tjenester. Disse byer vil samles via en nyligt oprettet organisations koordination, 100 Resilient Cities udtænkt af The Rockefeller Foundation som desuden vil tilbyde en platform med innovative tjenester til byerne. Hver by vil modtage: Medlemskab i et nyt netværk. 100 Resilient Cities-netværket vil yde støtte til medlemsbyerne, dele ny viden og bedste praksis omkring modstandsdygtighed, samt fremme nye forbindelser og partnerskaber. Støtte til at ansætte eller finansiere en Chief Resilience Officer (CRO) [Chef for modstandsdygtighed]. Oprettelsen af denne innovative nye rolle vil hjælpe med at garantere, at en enkelt person i bystyrelsen er specifikt ansvarlig for opbyggelse og koordination af modstandsdygtighed. Disse CRO'er vil også være ansvarlige for at udvikle byens plan for modstandsdygtighed, og vil være en del af et erfaringsnetværk, bestående af andre CRO'er som repræsentanter for 100 Resilient Cities-netværket. Støtte til at udvikle en plan for modstandsdygtighed, der afspejler hver enkelt bys udtrykkelige behov. En innovativ platform, der vil levere redskaber og ressourcer til implementering af planen, med fokus på fire områder: innovativ finansiering, innovativ teknologi, infrastruktur og arealanvendelse, samt social og samfundsmodstandsdygtighed fra partnere, der omfatter Swiss Re, Palantir, American Institute of Architects, Architecture for Humanity og Verdensbanken.
Ofte stillede spørgsmål Hvad er modstandsdygtighed? Modstandsdygtighed er et systems, en enheds, et samfunds eller en persons evne til at modstå et chok, mens de vigtigste funktioner opretholdes. Modstandsdygtighed er også ensbetydende med evnen til hurtigt og effektivt at komme sig efter en katastrofe, samt evnen til at udholde større stress. Derfor handler modstandsdygtighed om at forberede folk, samfund og systemer på at modstå katastrofale begivenheder både naturlige og menneskeskabte og at gøre dem bedre i stand til at komme sig, hurtigt og stærkere. Mennesker er ikke født med modstandsdygtighed vi lærer den, arbejder med den og forbedrer den. Dette gælder også organisationer, systermer og samfund. Hvad er 100 Resilient Cities Centennial Challenge? I maj 2013, på organisationens 100-års dag, bekendtgjorde Rockefeller Foundation, at de vil stille 100 mio. dollars til rådighed til at opbygge bymæssig modstandsdygtighed i byer verden over. Via 100 Resilient Cities vil 100 byer i de kommende år slutte sig til 100 Resilient Cities-netværket, og den første gruppe, som består af 33 byer, omfatter vores by. Hver by vil modtage økonomisk og teknisk støtte til at udvikle og gennemføre bydækkende planer til opbygning af modstandsdygtighed. I år ansøgte næsten 400 byer på tværs af seks kontinenter om at være med i denne udfordring og blev udvalgt på baggrund af anbefalinger fra et panel bestående af otte respekterede dommere, der omfattede den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton og den tidligere nigerianske præsident Obasanjo. Hvad gik dommerne efter? Først og fremmest skulle byerne udvise en forståelse af og forpligtelse til at opbygge bymæssig modstandsdygtighed. De skulle også vise, hvordan flere forskellige interessentgrupper byledelsen, civilsamfundet, den private sektor m.fl. vil tage aktiv del i at opbygge bymæssig modstandsdygtighed. Endelig skulle ansøgerne forklare, hvordan deres bestræbelser på at opbygge modstandsdygtighed ville have en positiv inflydelse på deres fattige og sårbare borgere. Hvad er en Chief Resilience Officer? Hvorfor behøver vi at ansætte en? Hvordan betaler vi for det? Hvorfor netop en Chief Resilience Officer? Nogle byer har godt nok ansatte, der arbejder med bæredygtighed, eller kommunaldirektører eller tjenestemænd, der arbejder med opgaver, som opbygger modstandsdygtighed, men i øjeblikket er der praktisk talt ingen byer, der har en Chief Resilience Officer, hvilket gør denne stilling en unik og innovativ del af 100 Resilient Cities. Rockefeller Foundation og 100 Resilient Cities vil have, at byer sætter mere fokus på opbygning af modstandsdygtighed. Ved at oprette stillingen Chief Resilience Officer, som vil være en yderst høj stilling i bystyrelsen, væves alvoren bag dette arbejde ind i byens højeste ledelse for at give modstandsdygtighed en stemme på lokalregeringens højeste niveau. Endnu en vigtig rolle for byens Chief Resilience Officer vil være at engagere alle byens befolkningsgrupper og indarbejde deres synspunkter og behov i planlægningen omkring modstandsdygtighed, især hvad angår fattige og sårbare borgere. Chief Resilience Officers vil også være repræsentanter i 100 Resilient Cities-netværket og vil kunne bruge hinanden som ekspertressourcer, mens de fremmer deres dagsorden om modstandsdygtighed i deres respektive byer. Vores by vil modtage et legat til at betale for ansættelsen af en ny Chief Resilience Officer.
Hvor mange penge giver Rockefeller Foundation til vores by? 1 mio. dollars? Via 100 Resilient Cities modtager vi medlemskab i det nye 100 Resilient Cities-netværk, støtte til at ansætte en Chief Resilience Officer, støtte til at oprette en plan om modstandsdygtighed, samt de nødvendige redskaber og ressourcer til implementering, hvilket vil hjælpe os med at udnytte milliarder af yderligere dollars via innovativ finansiering. Der er ikke et bestemt beløb, som hver by vil modtage, idet omkostninger til fordelene fx CRO'en vil variere fra by til by. Derfor er det vigtigt at bemærke, at vi ikke blot modtager en check på 1 mio. dollars. Men det kan med sikkerhed siges, at det vil være en væsentlig fordel at være en af de 100 byer, der deltager i et projekt med et budget på 100 mio. dollars. De ressourcer, der stilles til rådighed via 100 Resilient Cities-netværket, vil gøre det nemmere for os at opnå væsentlig yderligere finansiel støtte til vores høje ambitioner om en bedre fremtid. Hvis din by er medlem af C40: Vi er en C40-by. Hvordan er dette netværk anderledes? Hvorfor har vi brug for endnu et netværk? C40's fokus er at finde bedre metoder til at måle klimarisici, som byer står overfor, så de på baggrund af disse risici kan træffe beslutninger om opbygning af modstandsdygtighed, og blive bedre rustet til at betale for de nødvendige investeringer. Dette passer fint sammen med 100 Resilient Cities, fordi det hjælper byerne med at identificere deres systemers sårbarheder og begynde en proces med langsigtede forbedringer. Håndtering af klimarisici er en del men kun en del af en holistisk tilgang til opbygning af bymæssig modstandsdygtighed, og via adgang til 100 Resilient Cities-netværket har vi mulighed for at lære af andre byer, som vi ikke før har haft kontakt med, og som kæmper med lignende problemstillinger. Det er fantastisk, at vi er blevet udvalgt til 100 Resilient Cities-netværket. Hvad sker der nu? Som en del af vores medlemskab i netværket har vi fået tildelt en 100 Resilient Cities Relationship Manager, som vi i de kommende dage og uger vil arbejde tæt sammen med om at planlægge en workshop med planlægning af modstandsdygtighed, der vil blive afholdt i alle byerne som det første trin i vores flerårige samarbejde. Relationship Manageren vil også arbejde sammen med os om at stille midler til rådighed, så vi kan ansætte en Chief Resilience Officer. Hvad er bymæssig modstandsdygtighed? 100 Resilient Cities som er udtænkt af Rockefeller Foundation (100RC ) - er produktet af 100 års lederskab og nytænkning fra denne Foundation. Faktisk har det siden 1913 været Rockefeller Foundations mission at fremme menneskehedens velvære overalt i verden. Det var grundlæggeren John D. Rockefellers geniale ide at give sin foundation en mission, der var bred nok i omfang til at gøre det muligt for fremtidens generationer af ledere, selv at definere, hvad de mener, er de største trusler mod velfærd og de metoder, der bedst kan tackle disse trusler. Nu hvor vi er mere end ti år inde i det 21. århundrede, står det klart, at vi oplever chok og afbrydelser af vores systemer og levemåder uden fortilfælde og vi kan endnu ikke forudsige nogle af disse
begivenheder, men vi ved, at de fortsat vil komme mod os med stigende kraft og frekvens. At forberede imod, modstå og komme stærkere igennem de chok og den stress, der forekommer i vores hurtigt ændrende, komplekse og dynamiske verden, kræver modstandsdygtighed. Og det er på baggrund af dette, at 100 Resilient Cities så dagens lys. En struktur til modstandsdygtighed Når vi taler om chok og stress, er der tale om mange og forskelligartede begivenheder. Nogle skyldes klimaændring (varmebølger, tørke, oversvømmelse), andre skyldes seismisk aktivitet (jordskælv, tsunamier), og andre igen skyldes menneskeskabte katastrofer (terrorangreb, økonomiske nedsmeltninger), samt sygdomsepidemier eller pandemier. Men selvom disse chok har forskellige årsager, er der fælles strategier, som vil hjælpe lokalsamfund med at håndtere konsekvenserne, og som alle falder ind under modstandsdygtighed. En universel forståelse Begrebet modstandsdygtighed har sine rødder i mange områder, herunder psykologi, økologi og teknik. Begrebet bruges også på andre områder, såsom statskundskab, sociologi, katastrofeplanlægning og international udvikling. Modstandsdygtighed har en universel betydning på tværs af faglige discipliner, ja selv i almindelig sprogbrug, der omfatter færdigheder og tilpasningsevne. 100 Resilient Cities ser modstandsdygtighed som "et systems, en enheds, et samfunds eller en persons evne til at modstå et chok, mens de vigtigste funktioner bibeholdes, samt evnen til at komme sig hurtigt og effektivt." Modstandsdygtighed er ganske enkelt det, der gør det muligt for folk at overleve, tilpasse sig og trives under akut chok og kronisk stress. Modstandsdygtighed er et træk, der kan læres og en muskel, der bør trænes. Enkeltpersoner, lokalsamfund og institutioner kan lære modstandsdygtighed og øge deres fleksibilitet, styrke og opfindsomhed, inden for, og på tværs af, en række områder, herunder økonomiske, økologiske, sociale og institutionelle, samt konstruerede infrastruktursystemer. Karakteristika ved modstandsdygtighed Systemer til modstandsdygtighed deler og demonstrerer visse centrale karakteristika, både i gode tider og under stress: Overskudskapacitet, som garanterer, at der står en backup eller et alternativ til rådighed, når en vigtig del i et system svigter. Fleksibilitet - evnen til at ændre sig, udvikle sig og tilpasse sig til alternative strategier under en katastrofe. Begrænset eller "sikkert" svigt, som forhindrer, at svigt spreder sig på tværs af systemer. Hurtig genopretning - evnen til at genetablere funktioner, reorganisere og undgå langvarige afbrydelser. Konstant indlæring - evnen til at internalisere tidligere erfaringer, sammenlagt med robuste feedback-loops, der fornemmer, giver fremsyn og lader nye løsninger fremkomme, efterhåden som vilkårene ændrer sig.
Modstandsdygtighed går længere end risikostyring Risikostyring er et af elementerne i opbyggelsen af modstandsdygtighed, en analyse til anvendelseproces, som kan integreres og udnyttes som hjælp til at skabe modstandsdygtighed. Men modstandsdygtighed går længere end risikostyring den handler om mere end bare at klare sig eller at overleve på kort sigt. Modstandsdygtighed er snarere rettet mod at fastholde og øge kapaciteten til at tilpasse sig til usikkerhed og overraskelser. Modstandsdygtighedstænkning udfordrer den udbredte forestilling om stabilitet og den modstand mod forandring, der er underforstået i fare- og risikostyring. Med tiden har flere og flere virksomheder og regeringer indset denne forskel. Modstandsdygtighed handler om mere end blot klimaforandring Byer bør opbygge deres modstandsdygtighed til at modstå de nye pres, der er forankret i klimaændring, herunder, men ikke begrænset til, stigende vandstand samt hyppigere og mere voldsomme storme. Men modstandsdygtighed handler om at være forberedt på et bredt omfang af uforudsete chok og belastninger, der rækker meget længere end dem, der skyldes klimaændring. Modstandsdygtighed øger bæredygtigheden Modstandsdygtighed og bæredygtighed kræver både, at vi ser verden som et komplekst system, og at vi kræver en fundamental ændring i måden, hvorpå folk opfatter vores afhængighed af systemet. Modstandsdygtighed som målretning opbygningen af en tilpasningsdygtig kapacitet til at modstå og hurtigt komme sig efter chok og stress øger sandsynligheden for en bæredygtig udvikling i skiftende miljøer, hvor fremtiden er uforudsigelig. Modstandsdygtighed fremmer katastrofeberedskab Modstandsdygtighed kommer oftest ind i vores daglige debat efter en katastrofe modstandsdygtigheden blandt Bostons borgere efter maratonbombeangrebet, modstandsdygtigheden i Budapest efter oversvømmelserne. På grund af denne tendens ses opbygning af modstandsdygtighed som en aktivitet, der indføres efter en katastrofe for at genopbygge noget bedre, for eksempel efter jordskælvet i Haiti. Modstandsdygtighed gør det muligt for et samfund eller en virksomhed at komme tilbage, men vi må ikke lade os lokke til udelukkende at tænke på modstandsdygtighed, efter katastrofen rammer. Da er det helt ærligt for sent. Vi bør snarere se modstandsdygtighed som noget, vi opbygger i perioderne mellem katastrofer, for at sikre, at selvom katastrofeberedskabet står klar til udrykning, så er det ikke kun møntet på at løse det seneste problem. Selvom antallet af chok måske ikke falder med tiden, så bør den tid, det tager os at komme os imellem dem, falde. Modstandsdygtige byer På baggrund af de ovenstående rammer er en modstandsdygtig by ikke en, der aldrig oplever et chok eller et traume. I det 21. århundrede, hvor kæmpe storme, der burde være sjældne, tilsyneladende forekommer hvert andet år, og hvor vores bindevæv er mere sammenflettet end nogensinde før, er
dette bare ikke realistisk. En måde at måle en bys modstandsdygtighed på er ved at anvende ovenstående karakteristika. Har din by et intelligent elnet, som forebygger, at svigt i en enkelt del af systemet slår hele byens strømforsyning ud? Har din by kapacitet til at indsamle, analysere og foretage de nødvendige ændringer på baggrund af store data? Har din by stærke sociale netværker og en samhørighed, der gør det muligt for hjælp at nå frem til de fattigste og de mest sårbare under en krise? Dette er blot nogle af de måder, som din bys modstandsdygtighed kan måles ud fra. Men generelt set er en modstandsdygtig by præget af sin evne til at forberede sig på, modstå, og komme stærkt igen, uanset hvilket chok den har oplevet. Hvorfor bymæssig modstandsdygtighed? Der kan argumenteres stærkt for, at det ikke kun er byer, som skal blive mere modstandsdygtige dette er vi enige i. Faktisk har Rockefeller Foundation arbejdet i Afrikas landsbyer for at hjælpe lokalsamfund, især småbønder, med at opbygge deres modstandsdygtighed over for klimaændringer. Men vi sætter fokus på at opbygge bymæssig modstandsdygtighed af to årsager. For det første er vores fremtid i stigende grad bymæssig. I 2050 vil mere end 75 procent af verdens befolkning bo i byområder, og derfor må vores bestræbelser på at fremme menneskehedens trivsel tage denne koncentration af befolkningen i betragtning, især fordi befolkningstilvæksten i byerne vil strække byens ressourcer, såsom infrastruktur og fødekæder, til grænsen af dens kapacitet. Urbanisering, i kombination med globalisering, gør, at alt det, der sker i byerne, har konsekvenser alle andre steder. Vi så dette, efter oversvømmelserne i Bangkok i 2011 forstyrrede hele værdikæder idet produktionen i det midtvestlige USA's landområder blev afbrudt. Et fælles ansvar Opbygning af modstandsdygtighed er ikke udelukkende en enkelt enheds eller en enkelt sektors ansvar, uanset hvor nyskabende eller lidenskabelige de er. I stedet kræver opbygning af modstandsdygtighed partnere fra alle sektorer: regeringer, som skal skabe de rette politikker, planer og investeringer i infrastruktur; virksomheder, der sikrer driften af vores økonomiske systemer; lokalsamfund og offentlige institutioner, der skal organisere sig for at være mere fleksible, lydhøre og robuste; samt organisationer og enkeltpersoner, der har de centrale færdigheder, der kræves for at tilpasse og klare sig. En arbejdsmetode I sidste ende vil bymæssig modstandsdygtighed bedre beskytte fattige og sårbare mennesker imod disse katastrofale begivenheder, som de ofte er mindre forberedt på, end folk, der har bedre adgang til et sikkerhedsnet. For eksempel er forsikringsprodukter, der fjerner risikoen fra boligejeren, et område, hvor en modstandsdygtighedsstrategi giver betydningsfulde forbedringer i folks liv, både efter en tragedie og i dagligdagen. Et andet eksempel kan være et bussystem (Bus Rapid Transitsystem, BRT), der sikrer, at lavtlønnede arbejdere er i stand til at kommme på arbejde, selvom metrosystemet i byen er brudt ned. Ikke alene er BRT en backup eller et alternativ et af de vigtigste kendetegn ved et modstandsdygtigt system BRT gør det også nemmere for folk at komme på arbejde hele året rundt. Som sådan er det bedst, især i byområder, at betragte strategier for modstandsdygtighed som en integreret del af en bys transformation. Modstandsdygtighed hjælper ikke kun i perioder med stress. Den skaber en bedre, mere levende og velfungerende by, både i gode og i dårlige tider.