Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Sundhedsteamet er placeret som en del af behandlingstilbuddene i Center for Misbrugsbehandling (CfM) organiseret under Socialforvaltningen i Aarhus Kommune (socialmedicinske behandling). Center for Misbrugsbehandling er Aarhus Kommunes tilbud om stofmisbrugsbehandling til borgere over 18 år i Aarhus Kommune. Centeret tilbyder personlig rådgivning og professionel behandling til de borgere, der ønsker hjælp til at ændre deres vaner med stoffer. Når man henvender sig i Center for Misbrugsbehandling vil Rådgivningen, som er en delfunktion i centeret, i samarbejde med borgeren finde frem til det behandlingstilbud, som passer til den enkelte. En anden delfunktion i centeret er Sundhedsteamet, som varetager den medicinske misbrugsbehandling. Det sker i form af substitutionsmedicin til de borgere, der ønsker behandling for deres stofmisbrug. Teamet står for udleveringen af metadon, subutex, suboxone og evt. støttemedicin til borgere/brugerne som er tilknyttet CfM. Personalet i Sundhedsteamet består af social og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger og en konsultationssygeplejerske. Center for Misbrugsbehandling har tre udleveringssteder, hvor centerets social og sundhedsassistenter udleverer substitutionsmedicin. For at sikre brugerne den en optimal sundhedsfaglig behandling, har social og sundhedsassistenterne et tæt tværfagligt samarbejde med de sociale behandlere, sygeplejersker og læger. Samarbejdsrelationer De primære samarbejdspartnere for Sundhedsteamet er udover patienterne behandlere og rådgivere i Center for misbrugsbehandling. For at borgeren kan blive visiteret til medicinsk behandling, skal borgeren være henvist via Rådgivningen i CfM, samt være tilknyttet en behandler, hvor der samarbejdes tæt omkring den fælles misbrugsbehandling. I CfM er der ansat misbrugspsykiater, som via henvisning fra behandler kan forestå, at brugeren blive psykiatrisk udredt. Eksternt samarbejdes der med praktiserende læger, hjemmeplejen, sygehuse og lokalpsykiatrien, samt med øvrige kommunale sagsbehandlere. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 7
Patient/borger kategorier For alle brugere, der visiteres fra Rådgivningen, udarbejdes der en ASI udredning (Addiction Severity Index), som bruges til udredning af misbrugeres vanskeligheder. På baggrund heraf afklares den individuelle behandlingsmetode. Brugeren tilknyttes en fast behandler fra det pågældende behandlingstilbud. Sammen med denne og brugeren udarbejdes en behandlingsplan, hvori det vil fremgå, hvad målet med behandlingen er. Udgangspunktet for behandlingsplanen er, at brugeren er motiveret og ønsker at modtage behandling. Behandlingsplanen kan løbende ændres, hvis situation ændres. Behandleren kan inddrage andre fagpersoner i behandlingen, hvis der er behov for det. I visse tilfælde visiteres brugeren ud fra en lægefaglig udredning til medicinske behandling i Sundhedsteamet. Målgruppen for Sundhedsteamet er borgere med misbrug af opioider, hvor man kan se et formål med en substitutionsbehandling i form af enten metadon, subotex eller suboxone. Substitutionsbehandling kan gives som en del af behandlingen for brugerens misbrug, eller fungere som en stabiliserede effekt for at øge livskvaliteten for den stofafhængige bruger. Centrale kliniske problemstillinger I CfM arbejdes der med alle de forhold, der har indflydelse på patientens aktuelle sundhedstilstand herunder psykologiske, fysiologiske, kulturelle, medicinske og sociale problemstillinger. Udleveringen varetager udleveringen af substitutionsmedicin. Medarbejderne her er såkaldt frontpersonale som er de første medarbejde mange af vores patienter møder dagligt. Disse medarbejdere vurderer og beslutter, om brugeren har behov for at tale med andre samarbejdspartnere i CfM. Personalet i Udleveringen vurderer dagligt, om den enkelte bruger er i en tilstand, hvor de kan modtage deres substitutionsmedicin. De medicinske problematikker varetages af sociallægerne som også står for ordinationer af substitutionsbehandling. I samarbejde med konsultationssygeplejerske varetager de den juridisk bestemte halvårlige helbredsundersøgelse af brugerne. Gadeklinikken er den del af Sundhedsteamet. Gadeklinikken fungerer som en åben somatisk klinik, hvor patienter kan henvende sig med spørgsmål og bekymringer for deres helbred. I gadeklinikken kan man vurdere om brugeren er i en akut somatisk og psykologisk tilstande, som kræver behandling. Hvis man i Sundhedsteamet oplever en bruger med svære sociale og/eller psykiske problemstillinger, vurderes det om behandler eller rådgiver bør tilkaldes. Det kan ofte være svært at tolke symptomer af psykiatrisk eller somatisk karakter hos brugerne, da symptomer kan være sløret af et eventuelt stofmisbrug. Ligeledes kan stofmisbruget medvirke til, at symptomer opfattes/mærkes anderledes af brugeren end man normalvis ville forvente. En del misbrugere har en anden sygdomsforståelse og mange har manglende egenomsorg. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 7
I forhold til misbruget kan det være vanskeligt at vurdere, om det psykiatriske problem skabes af misbruget, eller om det psykiatriske problem skaber misbruget. Sundhedsteamets brugere har ofte begrænsede sociale og psykiske ressourcer og har vanskeligt ved at benytte sig af og profitere af etablerede tilbud indenfor sundhedsvæsenet. Brugerne har typisk en begrænset oplevelse af livskvalitet og livsværdi. Ofte føler de ikke, at de hører til. Det kan være vanskeligt for brugerne at møde op til behandlinger, da foruddefinerede aftaletidspunkter og ventetider er forhold, som brugeren responderer dårligt på. Da de har gode og dårlige dage, har de ofte svært ved at overholde aftaler og indgå i et aftale-baseret system. Denne forståelse skal man have med som sundhedsfagligt personale i Sundhedsteamet. Vurderinger der ligger til grund for at afhjælpe brugernes kliniske problemstillinger er baseret på personalets faglige viden og på et tværfagligt samarbejde med interne og eksterne medarbejdere og instanser. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Personalet i Sundhedsteamet er tværfagligt sammensat af social og sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger. Der er et tæt samarbejde med centret øvrige personale i Rådgivningen og behandlingen, hvor der er ansat misbrugsbehandlere, pædagoger, socialrådgivere samt eksterne psykiatere og psykologer. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener For at være patient i Sundhedsteamet, skal man først være henvist hertil fra den åbne Rådgivning i Center for misbrugsbehandling. I Rådgivningen er der hver dag åben for alle, der ønsker hjælp til deres stofmisbrug. Det kan være ønske om at komme helt ud af misbruget, eller ønske om at få hjælp til at få mere struktur i et kaotisk liv. Det vurderes om der er behov for social medicinske behandling, eller om der er behov for, at behandlingen foregår i Behandlingsafdelingen i form af strukturerede kognitive forløb med mulighed for individuel behandling eller gruppebehandling. Et forløb i Sundhedsteamet er bygget over individuelle behov. Det kan være hjælp til nedtrapning af et misbrug med hjælp af substitutionsmedicin. Det kan være et længerevarende forløb på samme dosis af substitutionsmedicin, for at brugeren kan arbejde på stabilisering af andre livsområder f.eks. social eller i forhold til bolig. Det er forskelligt, hvor man vurderer, at indsatsen skal veje tungest. Overordnet er der fokus på at skabe bedre livskvalitet for brugerne. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 7
Sygeplejefaglige opgaver En af hovedopgaverne i Sundhedsteamet er, at få skabt en relation til borgeren. Opbygning af tillid er central, hvis man sammen med brugeren skal arbejde på at bedre dennes livskvalitet, herunder at opnå en bedre helbredsstatus. I Udleveringen foretages der dagligt en hurtig her og nu vurdering af, hvorvidt brugeren har pådraget sig akutte symptomer på sygdom eller skade, om brugeren opfører sig anderledes end sædvanligt, om brugeren er abstinent påvirket, eller om brugeren er i en tilstand, hvor medicinen bør eller ikke bør udleveres. Læger og konsultationssygeplejersker varetager halvårlige socialmedicinske helbredsundersøgelser og som del heraf vurderes medicindosis. Dette er lovpligtigt for brugeren at møde op til denne undersøgelse, når de er indskrevet i substitutionsbehandling. Ved halvårlige undersøgelse gennemgås patienten social, somatisk og psykisk. Resultatet af undersøgelsen samt beslutninger om nye tiltag sendes til brugerens egen læge. Brugeren får ved undersøgelsen tilbudt vacciner mod hepatitis, samt tilbud om blodprøver for udredning af HIV og hepatitis. Der foretages måling af diverse værdier som BT, P, vægt, EKG mv. Gadeklinikken søger at have et helhedsorienteret syn på brugeren og skabe en kontakt til denne med en sundhedsfaglig tilgang. I Gadeklinikken tilbydes basale sygepleje som eksempelvis sårpleje. Det afholdes konsultationssamtaler med vurdering af symptomer og med måling af diverse værdier. Der tilbydes støtte eller følgeskab til behandlingsforløb, hvis der er behov herfor. Der er tilbud om at være tovholder på længerevarende behandlingsforløb, herunder støtte i forhold til at overholde, ambulatorietider, lægetider og tider til besøg af hjemmeplejen samt følgeskab til diverse somatiske og psykiatriske sygehusafdelinger. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Gadeklinikken er et projekt under Sundhedsstyrelsen med fokus på den sundhedsfaglige indsats for de hårdest belastede misbrugere i Aarhus Kommune. Klinikken er organisatorisk er placeret som del af Sundhedsteamet. Det er således ikke et etableret tilbud i kommunen. Gadeklinikken bliver drevet af midler fra den såkaldte SATS-pulje. Gadeklinikken skal tilbyde sundhedsfremmende indsats og arbejde på at støtte brugeren til i højere grad benytter sig af det etablerede sundhedssystem og profiterer af behandlingen her. Ligeledes er det sygeplejerskernes opgave at fastholde brugerne i de forløb, der allerede er iværksat af eksempelvis et sygehus. Intentionen er at understøtte en brobygning, så brugeren støttes og fastholdes i behandling, så denne på sigt bliver stærk nok til at fastholde behandlingen alene. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 7
Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder - Relationsskabende og tillidsvækkende tilgang. - Rummelig og tilgængelig for brugeren. - Stabil og grænsesættende i den daglige relation. - Motiverende tilgang i forhold til egenomsorg og handling. - Inddragelse af brugeren i opstart af behandling. - Jeg-styrkende sygepleje. - Konflikthåndtering. - Skærmning. - Social færdighedstrænin.g Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Det tilstræbes at den studerende senest en uge før påbegyndelse af de kliniske studier modtager introduktionsmateriale og plan for de første 14 dage. Tilstedeværelsestiden er 30 timer ugentlig fordelt på 4 dage (mandag fredag 7:30-15). Den studerende har ret til en ugentlig studiedag. Placering af denne aftales i fællesskab med klinisk vejleder ud fra individuelle ønsker og aktuelle patientforløb. I de timer, den studerende er til stede i Sundhedsteamet, inddrages han/hun i de opgaver der løbende forekommer, med mindre andet planlægges med de daglige vejledere eller andet tværfagligt personale i CfM. Der kan eksempelvis være tale om en fastlagt aktivitet eller en ledsagelse af en bruger. Det tilstræbes, at den studerende stifter bekendtskab med alle de sygeplejeopgaver, der varetages i Sundhedsteamet, herunder rollen som konsultationssygeplejerske, rollen som gadesygeplejerske og funktionen med udlevering af substitutionsbehandling. Det er i Udleveringen, at størstedelen af tiden i klinikken foregår. Den studerende vil komme til at arbejde med samtlige medarbejdere, og vi vil under forløbet lave aftaler med f.eks. en dag i Behandlingsafdelingen og en dag i kontakthuset, hvor der også er en sygeplejerske ansat. Den kliniske vejleder har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den studerendes studieforløb i Sundhedsteamet. Den kliniske vejleder varetager introduktion, udarbejder pensumliste, planlægger studieopholdet, varetager planlægningssamtale og ugentlige vejlednings- /refleksionssamtaler. Klinisk vejleder giver tilbagemelding på patientforløb, patientfortælling og sygdomsforløb. Klinisk vejleder deltager i seminar og ved intern klinisk prøve. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 7
Den daglige kliniske vejledning varetages primært af ad hoc vejledere, som den studerende tilknyttes igennem forløbet. Da sygeplejersker og det øvrige sundhedspersonale i Sundhedsteamet varetager mange forskellige opgave, vil den studerende får lov til at komme rundt i hele teamet. Den kliniske vejleder vil dog dagligt være i umiddelbar nærhed i sin funktion af sygeplejerske i Gadeklinikken, og derfor stå til rådighed, hvis behov herfor opstår. Læringsmiljø /Studiemiljø Den kliniske undervisningsperiode inddeles i tre overordnede perioder: 1. Introduktionsperioden 2. Øvelsesperioden 3. Selvstændighedsperioden Ud fra de tre perioder planlægges et forløbet, hvor den studerende den første tid får ro og mulighed til at oparbejde et kendskab til Sundhedsteamet, personalet, patientgruppen (brugerne), rytmer og rutiner. Den studerende vil i introduktionsperioden primært være tilknyttet udleveringen, så han/hun fra start kommer i et kendt miljø. I øvelsesperioden får den studerende langsomt flere udfordringer og oplever de forskellige sider af det at være sygeplejerske i Sundhedsteamet. Hun/han får mulighed for at finde brugerforløb og arrangere interviews/samtaler med brugere/patienter, som hun/han vil kunne bruge i hendes fastlagte studieaktiviteter. I selvstændighedsperioden vil den studerende få mulighed for at være mere styrende i kontakten til brugerne og i at yde sygepleje til disse. Der vil altid være støttepersonale, som den studerende kan konsultere. I fællesskab vil det blive afdækket, hvilke studiemetoder der egner sig bedst til den enkelte studerendes læringsstil. Der laves aftale om deadlines for de forskellige selvstændige opgaver. Det er den studerendes eget ansvar at få udarbejdet de fastsatte skriftlige aktiviteter, men der er altid mulighed for sparring fra den kliniske vejleder. Vejlednings- og evalueringstilbud Der vil dagligt være vejledere, som kan give den studerende før-, under- og eftervejledning. Der er mulighed for faglig refleksion og vejledning med klinisk vejleder i løbet af dagen, samt med ad hoc vejledere løbende mens plejeopgaverne afvikles. Der vil være en fastsat vejlednings og refleksionssamtaler én gang ugentligt med klinisk vejleder. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 7
Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder, der dagligt fungerer som projektsygeplejerske i Sundhedsteamet, har uddannelsen som klinisk vejlede. Hun har arbejdet med sygeplejestuderende klinikforløb gennem flere år på tidligere arbejdsplads. Andet sundhedsfagligt personale i Sundhedsteamet fungerer som ad hoc vejledere og vil varetage en stor del af den daglige vejledning på lige vilkår med klinisk vejleder. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Det tilstræbes at klinikkens pensumliste sendes i velkomstbrevet før start på kliniske studier. Den studerendes selvvalgte pensum dokumenteres af den studerende i eportfolio. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til intern klinisk prøve skal den studerende: Udarbejde og ajourføre individuel klinisk studieplan. Arbejde selvstændigt med sit eportfolio. Være medansvarlig for afholdelsen af vejledningssamtaler, herunder at deltage aktivt samt være skriftlig forberedt, hvis der forud for samtalen er aftalt udarbejdelse af skriftligt materiale. Det kan eksempelvis dreje sig om patientinterview, klinisk studieplan og patientforløb. Deltage i seminar med medstuderende og tage ansvar for eget seminaroplæg. Arbejde med patientforløb, patientfortælling og sygdomsforløb samt pensumliste samt generel klinisk studieplan i henhold til modulbeskrivelsen for. Arbejde med fastlagte studieaktiviteter og i samarbejde med klinisk vejleder at finde relevant aktivitet til intern klinisk prøve. Deltage i et udvalg af sygeplejefaglige opgaver, der er karakteristiske eller centrale for sygeplejen i Sundhedsteamet, med fokus for hovedområderne i modulbeskrivelsen for. Reflektere over egen reaktioner i forhold til patient/bruger, sygeplejeprocessen, kliniske problem stillinger mv., som der kan arbejdes videre med i refleksionssamtalerne. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 7