Erfaringerne med offentligeprivate samarbejdsformer Signe Primdal Rahbek
Slots- og Ejendomsstyrelsens mission Ejendomsvirksomhed vi bygger eller lader andre bygge for os (OPP). At tilvejebringe kontorlokaler til staten og vedligeholde dem. Stille ejendomsfaglig viden til rådighed for vores kunder og brugere. Bygge effektivt og hurtigt til markedspris med kvalitetsfokus.
OPP i Danmark Med jævne mellemrum viser analyser, at den danske byggebranche både er ineffektiv og har en ringe innovationsevne. OPP kan være et af redskaberne til at imødegå disse mangler. I Danmark vælges OPP ikke for at skaffe finansiering, men pga. hensynet til totaløkonomi og fordelingen af risici. OPP med privat ejerskab og OPP med offentligt ejerskab. OPP er anvendt ved nybyggeri og selv om hverken model eller overvejelserne om fordele/ulemper kan overføres direkte til renovering eller vedligehold, ligger der en spændende udfordring heri.
SES og OPP SES har de sidste 6 år arbejdet med at udvikle og iværksætte OPP-modeller i staten. OPP er for SES et fuldgyldigt alternativ til private lejemål og statsbyggerier for at tilvejebringe lokaler til staten. SES er statens OPP-bestiller på kontorog arkivområdet.
SES OPP-projekter Rigsarkivet Det første statslige OPP projekt. Tinglysningsretten i Hobro: Det første statslige OPP-projekt ibrugtaget. SKAT Haderslev: Et skræddersyet lejemål. Retterne i Herning, Holbæk, Holstebro og Kolding: Udbud af fire OPPaftaler i ét OPP-udbud. Retten i Roskilde: SES første udbud af OPP med offentligt ejerskab, hvor tilbud blev modtaget medio juli. Forventes ibrugtaget 2013. Vestre Landsret i Viborg: I udbud Tilbudsfrist 9. november 2011. Forventes ibrugtaget 2014. Landsarkivet i Viborg: Udbud under forberedelse. Forventes ibrugtaget 2014.
Konkrete erfaringer og lessons learned Erfaringer med de indledende faser og byggefasen begrænsede erfaringer med driftsfasen. Positive erfaringer med ibrugtagning på projekterne i forhold til det aftalte, tid og kvalitet. Overvejende positive erfaringer med den første del af driftsfaserne.
SES OPP-model SES arbejder med en fast men modulopbygget OPP-model, hvor der i den konkrete sag overvejes følgende dimensioner: Udgangspunktet er en lejekontrakt baseret på funktionskrav og en bloc overførsel af risici til OPP-leverandøren. Udgifter til drift og forbrug placeres i overvejende grad hos OPP-leverandøren. Der skal tages stilling til eventuel statslig overtagelse af aktivet efter aftaleperioden. Hvilke ydelser kan med fordel inkluderes i udbuddet? Betalingsmekanismen skal sikre tilfredsstillende drift, mens en garantistillelse kan give sikkerhed frem til ibrugtagning. Betalingsmekanismen er sidste udvej ; derfor skal der være en konfliktløsningsmekanisme. Der indbygges krav og incitamenter til løbende energioptimering fsva bygningens energiforbrug.
Hvorfor OPP? Hvorfor ikke OPP? Potentiale for innovation og nye løsninger. Det er ikke SES opfattelse, at alle projekter løses bedst i OPP. Korrekt anvendelse af OPP giver klare totaløkonomiske fordele idet byggeri, drift, vedligehold og energi sammentænkes i et livscyklusperspektiv (bæredygtighed), hvilket også giver mulighed for innovative løsninger. OPP giver muligheden for en bedre risikofordeling mellem den offentlige og den private part, da risici allokeres til den part, der har de bedste forudsætninger for at påvirke og/eller prissætte den enkelte risiko.
Bygherre- vs. bestillerrolle Den offentlige part går fra at være bygherre og ejer til at blive bestiller og lejer. Det indebærer, at bestiller og bruger skal fokusere på udarbejdelsen af funktionskrav, krav til tilbud og vurdering af tilbud. Bestillerrådgiver skal ikke kvalitetssikre eller stille indirekte krav til løsninger.
Udfordringer ved OPP At bryde med indgroede mønstre - Partnerskab er ikke to, der optræder som bygherrer, men to parter der deles og bidrager med hver sin andel hvilket aftalen fastlægger. At påtage sig nye roller også når det indebærer øget risiko. Fleksibilitet over 20-30 år; Over OPP-aftalens tidsspænd kan funktionskrav ændre sig markant. Det er derfor nødvendigt at efterspørge en fleksibel ydelse. Brugerne skal fokusere på bygningernes funktioner. Standardiserede løsninger og ikke unikabyggerier At afgive traditionel bygherreindflydelse og den budgetmæssige fleksibilitet. Hvis udfordringerne tages op i en konstruktiv ånd, er der for alle parter potentiale for succes.
Populære myter Deponeringsreglerne Anvendelse af OPP de rigtige steder indebærer totaløkonomiske fordele for den offentlige bestiller. OPP bør ikke vælges på baggrund af rent regnskabstekniske årsager og samtidigt er deponeringsreglerne et nødvendigt og fornuftigt styringsredskab i forhold til de offentlige finanser. Besværlige udbud Udbud af OPP behøver ikke være mere besværligt end udbud af andre projekttyper, men der er initialomkostninger ved at lære en ny model at kende. Derfor bør der ikke være for mange forskellige OPP-modeller på tværs af den offentlige sektor. Løsningen er bl.a. en større grad af standardisering af OPP-modellen, hvilket KFST sammen med SES og andre i øjeblikket arbejder på at sikre. Manglende viden om OPP Der er efterhånden en stor OPP-ekspertise i SES og det nye OPP-kontaktpunkt i regi af KFST vil også gøre det lettere for andre aktører at få hurtigt svar på relevante spørgsmål.
Spørgsmål? SES.DK