Undervisningsbeskrivelse for G klassen, teknologi A, efterår 2013-forår 2016 Revideret: August 2015 af HSH og 4. måned 2016 af samme underviser Termin August 2013 juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold RYBNERS HTX Teknologi A Thomas Nygaard på 1. og 2. semester, derefter Henry S. Hansen på 3. til 6. semester. 8HX214gte, TDI-studieretningen (teknologi A, design B, innovation C) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 + 2a + 2b gennemføres på 1. semester Titel 3 + 4+ 5 gennemføres på 2. semester Titel 6 + 7 gennemføres på 3.semester Titel 8 + 9 + 10 gennemføres på 4. semester Titel 11 på 5. og 6. semester Titel 1 Titel 2a Titel 2b Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Introuge, idrætsdag Produktudvikling Light Intro til værksteder PPPP&T, tema Hjælpemidler Materialelære Mini studieretningsprojekt SO projekt med titlen Bæredygtig udvikling Miljøvurdering /livscyklusvurdering, teknologi- og samfundsvurdering, projekt med temaet Bæredygtig udvikling Projekt, design et siddemøbel Årsprøve, eksamensprojekt teknologi B Midi SRP Side 1 af 15
Titel 11 Innovation og iværksætteri Beskrivelse af titel 1: Introuge Titel 1 Væsentligste arbejdsformer Faglige mål og kernestof Teknologi b, introuge Sportsdag Uge 33, fredag sportsdag for alle 1.HTX-klasser Skabe tryghed, skabe rammer, så eleverne hurtigt lærer hinanden at kende. Intro til faget, intro til fronter, evt. rolletest, evt. snakke om studieteknik, det at gå på gymnasiet, lektier, erhvervsarbejde, klasserumskultur Klasseundervisning, socialt samvær med fokus på at lære hinanden at kende Studieområde 1: fysisk udfoldelse Beskrivelse af titel 2a: Produktudvikling Light Titel 2a Der udbydes 4 temaer blandt eleverne i starten af dette grundforløb. Disse temaer er knyttet til hver deres værksted/laboratorium således at det praktiske forløb bliver så motiverende som muligt. Temaet som skal behandles i den teoretiske del af forløbet er: Maskin: Brugskunst Bygge: Ting til hus og have Proces: Kropsplejeprodukter El: Styring af f.eks lys I den teoretiske del (produktudvikling light) behandles følgende temaer: Gruppedannelse (Belbin s rollemodel) samt arbejdsformer og evaluering heraf Kravspecifikation Konkurrentanalyse Markedet Begyndende rapportskrivning Fremlægning Uge 34 til og med uge 40 hvorefter grupperne skal fremlægge rapporten i uge 41. Den praktiske del (værkstedsarbejde med Side 2 af 15
fremstilling af produkter) afvikles fra uge 43 til uge 51 hvor der afleveres en kort beskrivelse og dokumentation af værksteds- eller laboratoriearbejdet Nogle af de teoretiske temaer i produktudvikling behandles light samt arbejdsformer og evaluering heraf. Arbejdsformer, rapportskrivning, fremlægning Væsentligste arbejdsformer Faglige mål og kernestof Klasseundervisning samt gruppearbejde Arbejdsformer og gruppesammensætning samt evaluering af eget arbejde Kendskab til produktudvikling og tilhørende discipliner, fremstilling af arbejdstegninger og flowdiagrammer. Begyndende markeds/samfundsforståelse Beskrivelse af titel 2 b: Intro til værksteder Titel 2 b Intro til værksteder Fremstilling af det produkt som gruppen har arbejdet med i 1. halvdel af forløbet. Det vil sige at gruppen nu med tegninger og flowdiagrammer i hånden starter på den praktiske del af dette grundforløb. Fokus ved introduktionen er på udstyr og maskiner i de forskellige værksteder, sikkerhedsforhold, kendskab til nogle af de materialer der anvendes i værkstederne. For de enkelte værksteder gælder: Bygge: (Ting til hus og have) Sikkerhed og introduktion til brug af maskiner i byggeværkstedet. Hensigtsmæssig brug/betjening af maskiner og håndværktøj. Grundlæggende regler for bygningstegninger, introduktion til tegningslæsning, tegningsopgaver. Teorioplæg om byggematerialer, både træ-, beton- og teglmaterialer Sammenføjningsteknikker, befæstigelser/beslag Praktiske opgaver i værksted, hvor eleven kommer igennem forskellige enhedsoperationer og sammenføjningsteknikker ved brug af de forskellige maskiner og værktøjer. Maskin: (Brugskunst) Introduktion til de maskiner, der er til deres rådighed i værkstedet. Side 3 af 15
Introduktion til tegningslæsning. Indsigt i bearbejdningsformer/sammenføjningsteknikker der anvendes, indenfor metalindustrien. Sikkerhed ved brug af maskiner i Maskinværkstedet. Materialekendskab El: (Styringssystem) Eleven får kendskab til sikkerhedsregler i forbindelse med arbejde i el-værkstedet. Og med udgangspunkt i nogle el-opgaver vil der blive konstrueret nogle af de mest anvendte styringsmoduler: Lyssensor, Relæ-driver, Tryk-sensor mm. De relevante elkomponenter gennemgås, så de grundlæggende egenskaber bliver forståelig for eleverne. I løbet af opgaverne vil eleven få kendskab til simmulering af elektriske kredsløb og diagram tegning ved hjælp af programmet Crocodile Fysics. Herefter fremstilling og afprøvning af opstillingerne på print. Der afsluttes med at bygge styringerne ind i LEGO-modellerne, for at se den praktiske anvendelse af de forskellige styringer. Proces: (Kropspleje midler) Eleven skal selv eller med hjælp fra lærerne finde frem til grundopskrifter på elevens produkt. Ud fra disse eksperimenterer eleven sig frem til det endelige produkt. Eleven foretager små kvalitetstest undervejs. Produktudviklingen omfatter fx eksperimenter med at erstatte en eller flere ingredienser med andre, samt at variere ingredinesmængder og afprøve forskellige forsøgsbetingelser (fx temperatur og omrøring). Herved prøver eleven af arbejde med simple enhedsoperationer. Endvidere undervises eleven i sikkerhed i laboratoriet, bortskaffelse af kemikalieaffald, navngivning og anvendelse af forskelligt glas- og laboratorieudstyr, mærkning af kemikalier og udarbejdelse af flowdiagrammer I alt 9 uger á 6 lektioner. Sikkerhed i værksted/laboratorie. Anvendelse af maskiner, værktøj og udstyr, eleven introduceres for skolens værktøj og udstyr, så han kan anvende dette ved fremstilling af produkter senere i faget. Materialekendskab i forhold til de materialer og komponenter der anvendes i de forskellige værksteder Introduktion til tegningsforståelse og flowdiagrammer (for procesværkstedet) Side 4 af 15
Introduktionen skal danne grundlaget for at eleven fremover i sine teknologiprojekter kan anvende professionelle værktøjer og metoder ved fremstilling af produkter i skolens forskellige værksteder, dette er grundlaget for at eleven kan fremstille teknologiprodukter af god kvalitet. Denne kompetence bygges op gennem projekterne i de fire semestre. Da tiden i værkstedet er begrænset, er det også begrænset hvilke krav vi kan stille til professionalismen i elevernes teknologiprodukter Væsentligste arbejdsformer Faglige mål og kernestof Klasseundervisning i teoristof og instruktion samt selvstændigt arbejde i værksteder og laboratorier under kyndig vejledning - anvende professionelle værktøjer og metoder ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier - teorien bag forskellige enhedsoperationer, processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder i tilknytning til de udvalgte materialer - kendskab til udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge Kendskab til udvalgte elektroniske komponenter, deres opbygning, virkemåde og anvendelse Side 5 af 15
Beskrivelse af titel 3: Produktudvikling, tema hjælpemidler Titel 3 Produktudvikling, tema hjælpemidler Projektet tager udgangspunkt i at fremstille et hjælpemiddel i bred forstand. Både til personer med et handicap, men også til personer med et almindeligt behov Anvendt litteratur: Problemer og Teknologi af Peter Larsen med bidrag af Morten H. Grove, Systime, 1. udgave, 1. oplag., s. 194-210 og 212-226 Introduktion til gruppearbejde, herunder teori (egne noter til eleverne) Dokument om opbygning af en Teknologirapport (komp.udlagt på Fronter) Anvendelse af erhvervede kompetencer i forbindelse med værkstedsundervisning Anvendelse af IT i forbindelse med fremlæggelse ( PPT ) og kildesøgning Eleven lærer at analysere og dokumentere en teknologisk, naturvidenskabelig eller samfundsmæssig problemstilling, herunder problemtræ, problemanalyse, dokumentation af en problemstilling. Eleven indsamler, udvælger og bearbejder information til dokumentation og analyse af problemstilling. Eleven arbejder med kildehenvisning. Opstilling af problemformulering og projektafgrænsning samt tidsplan, eleven lærer at lave en tidsplan så han kan planlægge, gennemføre og evaluere et projektforløb Eleven introduceres til en systematisk metode til produktudvikling fra ide forundersøgelser dpu, løsningsforslag, valg konstruktion fremstilling test/evaluering. Eleven arbejder med et produktudviklingsforløb, samt dokumentation af dette. Han arbejder med fremstilling af produkter i skolens værksteder. Han kan vælge at arbejde i det værksted han kender eller han kan vælge at komme i et nyt værksted og evt. erhverve sig kørekort til dette. Aflevere del-rapport m. 4xP&T Aflevere del-rapport med dokumentation af PU Aflevere samlet rapport ca. 96 lektioner Side 6 af 15
Væsentligste arbejdsformer Fokus på kravspecifikation som det centrale i et PU-forløb Eleven introduceres til en systematisk metode for arbejde med og dokumentation af et PU-forløb. Klasseundervisning, projektarbejdsform, skriftligt arbejde og praktisk arbejde i værksteder Samarbejdsrelationer (elev-elev, elev-lærer, evt. elev-eksterne samarbejdspartnere) Faglige mål og kernestof 4xP&T: problemformulering problemanalyseværktøjer dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse, bearbejdning af information projektplanlægning i form af aktivitets-/tidsplan analysere en teknologisk, naturvidenskabelig, samfundsmæssig problemstilling PU og konstruktion udarbejde et løsningsforslag til en teknologisk, samfundsmæssig problemstilling teknisk tegning (i hånden) arbejdstegninger, diagrammer, flow-diagrammer, samlingstegninger og stykliste systematisk produktudvikling med faserne forundersøgelse, udformning, fremstilling, afprøvning, vurdering fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet anvende professionelle værktøjer og metoder ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier Dokumentation anvende systematisk metode til at dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt opbygning af en teknologirapport anvendelse og angivelse af kilder dokumentere en teknologisk, naturvidenskabelig, samfundsmæssig problemstilling Samarbejde arbejde selvstændigt og sammen med andre i større projektorganiserede forløb samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere Fremlæggelse af projektresultat Elevens evaluering af gruppearbejdet (individuel skriftlig evaluering) Side 7 af 15
Læreren evaluerer elevernes udbytte at projektet, mundtligt og skriftligt Beskrivelse af titel 4: Materialelære, projektet er et SO projekt Titel 4 Materialelære Træ og byggematerialer: Udleverede noter udarbejdet af Ingrid Christensen på baggrund af bøger om forskellige byggematerialer, fortrinsvis træ. Metaller: oplæg ved HSH om metaller, egenskaber, kemisk struktur, de forskellige styrkebegrebet (spænding, trækstyrke osv.) El-komponenter: Teori vedr. forskellige elektronikmoduler ved KR LCA-light: Oplæg om produkters livscyklus, herunder ressourceforbrug og affaldsproblematik ved ML Arbejde i emnegrupper (Samarbejdsrelationer (elev-elev, elevlærer, evt. elev-eksterne samarbejdspartnere) Præsentation (visuelle værktøjer, mundtlig formidling) Studieområdet del 2 (SO2): Arbejde med kildeanvendelse, informationssøgning udvælgelse og anvendelse. Arbejde med kommunikative færdigheder: Formidling af teknisk viden. Samarbejde i grupper Uge 14-20 Kompetencer, læreplanens mål, progression Eleven opnår kendskab til udvalgte materialer og deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge. Væsentligste arbejdsformer Faglige mål og kernestof Klasseundervisning, projektarbejdsform, skriftligt arbejde, præsentation - udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge - teorien bag forskellige enhedsoperationer, processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder i tilknytning til de udvalgte materialer. Side 8 af 15
Beskrivelse af titel 5: Mini-studieretningsprojekt Titel 5 Mini SRP, projektet er et SO-projekt Eleverne skriver en opgave hvor de skal redegøre for et produkts miljøpåvirkning. Eleven vælger selv hvilket produkt han vil beskrive. Artiklen skal baseres på kilder og skal indeholde konkrete data, tal, statistikker som baggrund for at beskrive produktets miljøbelastning. Beskrivelsen skal så vidt muligt indeholde beskrivelse af og dokumentation for produktets miljøpåvirkning i de forskellige livscyklusfaser. 1 uge, 37 timers elevtid. Væsentligste arbejdsformer Faglige mål og kernestof Kildesøgning, kildeanvendelse, kildeangivelse Individuelt arbejde For teknologi: Grundlæggende kendskab til et produkts miljøpåvirkning SO-fagligt: Anvendelse og angivelse af kilder Beskrivelse af titel 6: Miljøvurdering /livscyklusvurdering, teknologi- og samfundsvurdering, projekt med temaet Bæredygtig udvikling SO2-projekt Titel 6 SO projekt med temaet Bæredygtig udvikling Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof: Gyldendals Studiehåndbog Matematik bogen, Fysik bogen, Kemi bogen, Teknologi bogen, Dansk bogen Engelsk bogen. SO2-kernestof og Overfaglige mål: - Kildesøgning, kildevalg, kildevurdering, kildebearbejdning - Anvende forskellige arbejdsformer og samarbejdsformer - Anvende forskellige formidlingsformer (mundtlig fremlæg- Side 9 af 15
gelse, paneldiskussion, videnskabelig artikel, teknologirapport) - Producere viden om problemstillinger i samspillet mellem fag (problemanalysen i teknologiprojektet udarbejdes på baggrund af artikler læst i engelsk) - Kombinere fagenes metoder - Udvikle kommunikative færdigheder - Planlægningsværktøjer (tidsplan i teknologi), forskellige arbejdsformer, teori vedr. informationssøgning, argumentationsanalyse, præsentationsformer og teknikker Detaljer fremgår af særskilt SO-oplæg som klassens lærere har udarbejdet i fællesskab, oplægget er tilgængeligt på Fronter i klassens studieområderum og teknologirum. Særfaglige mål: Fremgår af Projektoplægget hvor målene for de deltagende fag er anført Væsentligste arbejdsformer Uge 35, én uges undervisning hvor alle fag indgår (fysik, matematik, kemi, biologi, engelsk, teknologi, teknologihistorie), i alt 34 lektioner Kompetencer, læreplanens mål, progression Eleven arbejder med både overfaglige og særfaglige mål og indser betydningen af samspillet Særligt de overfaglige mål vil i dette projekt blive prioriteret højt Klasseundervisning, projektarbejdsform, skriftligt arbejde, kommunikation/ præsentation i et større forum og argumentation. Beskrivelse af titel 7: Miljøvurdering /livscyklusvurdering, teknologi- og samfundsvurdering, projekt med temaet Bæredygtig udvikling SO-projekt Titel 7 Miljøvurdering /livscyklusvurdering, teknologi- og samfundsvurdering, projekt med temaet Bæredygtig udvikling Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof: Problemer og teknologi side 131-157 - miljøvurdering og dets anvendelsesperspektiver - globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger - produkters miljøbelastning baseret på tabelopslag om energiforbrug til fremstilling af materialer, anbefalet bortskaffelsesmetode, materialers brændværdi og materialers forsyningshorisont, herunder enkle overslagsberegninger for produkters samfundsmæssige konsekvenser Side 10 af 15
- Produktudvikling og problemanalyse - Teknologianalyse og teknologivurdering - Evt. Forskellige produktionsmetoder (enkeltstyks- serie- og masseproduktion), herunder valg af konkurrencestrategi - Samarbejdsrelationer (elev-elev, elev-lærer) - Deltagelse i YE-konkurrencen science and technology SO2-kernestof og -mål: - Kildesøgning, kildevalg, kildevurdering, kildebearbejdning - Anvende forskellige arbejdsformer og samarbejdsformer - Anvende forskellige formidlingsformer (mundtlig fremlæggelse, paneldiskussion, videnskabelig artikel, teknologirapport) - Producere viden om problemstillinger i samspillet mellem fag (problemanalysen i teknologiprojektet udarbejdes på baggrund af artikler læst i engelsk) - Kombinere fagenes metoder - Udvikle kommunikative færdigheder - Planlægningsværktøjer (tidsplan i teknologi), forskellige arbejdsformer, teori vedr. informationssøgning, argumentationsanalyse, præsentationsformer og teknikker Detaljer fremgår af særskilt SO2-oplæg som klassens lærere har udarbejdet i fællesskab, oplægget er tilgængeligt på Fronter i klassens studieområderum. Uge 36-51 Kompetencer, læreplanens mål, progression Eleven kan udføre en miljøvurdering på et meget simpelt plan, herunder redegøre for forskellige miljøeffekter Eleven får kendskab til begrebet teknologianalyse og han prøver at analysere den teknologi han anvender ved fremstilling af produktet og vurderer dens samspil med det omgivende samfund. Han analyserer fremstillingsprocessens elementer: teknik, viden og organisation Eleven får grundlæggende forståelse for forskellen på forskellige produktionsformer (enkeltstyks- serie- og masseproduktion), på baggrund af dette skal eleven kunne vælge egnet produktionsform ved evt. produktion af hans produkt. Side 11 af 15
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, projektarbejdsform, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde, værkstedsarbejde, præsentation Beskrivelse af titel 8: Projekt design et siddemøbel, tværfagligt projekt mellem teknologi A og design, SO emner indgår Titel 8 Design et siddemøbel Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof: Eleven skal designe et siddemøbel, udarbejde skitsemateriale, lave en model i værkstedet, udarbejde salgsmateriale og præsentere sit produkt samt arbejdsproces ved en portfoliopræsentation. I design arbejdes med inspirationssøgning, designbrief og skitsering. I teknologi arbejdes med målgruppevalg, DPU, skitsering, arbejdstegninger, modelfremstilling, fremstilling af salgsmateriale. Præsentationen til slut sker i et samarbejde med design og teknologi. Anvendt uddannelsestid: Uge 2-14 Væsentligste arbejdsformer Kompetencer, læreplanens mål, progression Arbejdet med designfasen, betydningen af dette i et teknologiprojekt, eleven opnår uddybende forståelse for dette ved at designfaget inddrages i et tværfagligt samspil. Begge fag fokuserer på designprocessen, med det formål at eleven senere kan have tilsvarende fokus i sine teknologiprojekter. Eleven øver sig i at præsentere sit arbejde med en portfoliopræsentation Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde: Klasseundervisning, projektarbejdsform, skriftligt arbejde, værkstedsarbejde, præsentation. Projektet er individuelt. Beskrivelse af titel 9: Årsprøve, eksamensprojektet for teknologi B Titel 9 Projekttemaet er den udsendte opgave fra ministeriet, Hvad skal Danmark leve af (Eksamen 2013) Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof: Problemer og teknologi, anvendes som opslagsbog for eleven Side 12 af 15
Alle de elementer som eleven er blevet undervist i skal indgå i projektet, dog ikke teknologihistorie. Projektet skal indeholde følgende: - Problemanalyse (problemtræ, problemanalyse, problemformulering, projektafgrænsning og tidsplan) - Forundersøgelser (behov, marked, opstilling af begrundede krav) - Løsningsforslag og valg af endelig løsning (herunder DPU, fokus på designprocessen) - Konstruktion (arbejdstegninger, materiale- og prisliste) - Fremstilling af produktet (herunder naturvidenskabelig viden og viden om maskiner og udstyr) - Test og evaluering af produktet - Teknologianalyse - Perspektivering (miljøvurdering, teknologi- og samfundsvurdering) Herudover skal projektet selvfølgelig indeholde indholdsfortegnelse, indledning, konklusion, bilag m.m.. Kreative teknikker skal anvendes i de faser af projektet hvor det er relevant for eleven og i det omfang teknikkerne er anvendt skal de dokumenteres. Projektet afsluttes med en mundtlig årsprøve Anvendt uddannelsestid: Uge14-21, i alt 60 lektioner + elevtid hjemme Kompetencer, læreplanens mål, progression Der er ikke egentlig undervisning, eleven arbejder selvstændigt og søger vejledning hos læreren. Hvis der er emner som eleverne har behov for at få repeteret undervises i disse. Fokus er på at eleverne får valgt en problemstilling som er stor og bred nok og at problemet lægger op til at eleven kan fremstille et godt produkt Fokus på at eleven anvender de kompetencer han har opnået i tekdesign-projektet (titel 7). Eleven dokumenterer den naturvidenskabelige viden eller teori der indgår i hans produkt. Målet er, at eleven skal opnå teoretisk, naturvidenskabelig eller teknisk viden om produktet, så denne viden kan anvendes til at redegøre for produktets funktion. Beskrivelse af titel 10: Midi SRP Titel 5 Midi SRP, projektet er et SO-projekt Side 13 af 15
Eleverne skriver en opgave ud fra en problemformulering udarbejdet af læreren. På baggrund af problemformuleringen vælger eleven selv opgavens indhold. Opgaven udarbejdes i to-mandsgrupper. Der er vejledning i forum på Fronter. Eleverne har en uge til skrivning i eksamensperioden. 1 uge, 37 timers elevtid. Væsentligste arbejdsformer Faglige mål og kernestof Kildesøgning, kildeanvendelse, kildeangivelse Besvarelsen bedømmes i forhold til elevens evne til at disponere opgaven så der er en god balance mellem redegørende, analyserende og vurderende afsnit. Par- arbejde Anvendelse og angivelse af kilder. Disponering af et SRP, evne til både at kunne redegøre, analysere og vurdere. Div. Formalia vedr et SRP: indledning, kerneområder, konklusion, besvarelse af en problemformulering. Beskrivelse af titel 11: Iværksætteri Titel 10 Iværksætteri Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof: Problemer og teknologi af Peter Larsen, 2. udgave: kapitel 1-2-3-4-5-6 Iværksætterbogen af: Flemming Ettrup og Peter Tretow-Loof, Erhvervsskolernes Forlag, 1. udgave 2006. kapitel 1-2-3-4-5-6-7-9- 10-13-14-15-16 Logistik for teknikere kapitel 1 + 4 ligger på fronter i mappen logistik i mappen 3.år Supplerende materiale udleveret af læreren vedr. : Patenter, hemmeligholdelsesaftaler, diverse artikler fra aviser og dagblade om iværksætteri, selskabsformer og gode ideer Sideløbende PP omkring lærerens Udviklingsprojekt Vejmaskine Denne anvendes udelukkende som inspiration til alle delafleveringer Anvendt uddannelsestid: Uge 33 (2015) til Uge 20 (2016), i alt ca. 190 lektioner + elevtid hjemme,alene for Teknologi A faget. Side 14 af 15
Kompetencer, læreplanens mål, progression Etablering og drift af virksomhed, iværksætteri: Generering af produktidé (til forskel fra øvrige projekter er der ikke et decideret karv om samfundsmæssig betydning, men klart en fordel da der til sidst i moduler skal skrives en Teknologi/Samfundsvurdering.) Tidsplanlægning, MS Project light, Ganttkort Undersøgelse af marked og behov Evt. patentundersøgelse Integreret produktudvikling, herunder teori om organisation samt faserne i IPU Produktionsformer, herunder laver vi en masseproduktion af et papirfoldeprodukt, eleverne laver derfor ikke masseproduktion af deres eget produkt! Kvalitets- og miljøledelse Logistik i fm. produktion Markedsføring og kundesegmentering, design og fremstilling af markedsføringsmateriale og visitkort Virksomhedens produktionsforhold: regionalt, nationalt og internationalt Økonomi, budgetter, dækningsgrader, 0-punktsomsætning, Samspil med fagene Design, Innovation og Dansk. Der afholdes en Markedsførings konkurrence hvor vi fokuserer på samspillet mellem teknologi, dansk og design i et tværfagligt forløb vedr. markedsføring. Samspil med innovation vedr. Ganntkort og produktionsplanlægning Mål og progression: Introduktion og bearbejdning af IPU, forskellige produktionsformer, forhold og aktiviteter i en virksomhed, konkurrencestrategi, nationalt og internationalt samspil med virksomheden, logistik i virksomheden samt kvalitets- og miljøledelse Eksamen: dokumentation af arbejdet med projektet på 3.år. Eleven arbejder i grupper, gruppen laver fællesrapport. Gruppen skal som helhed dokumentere hele forløbet, og hvert gruppemedlem er ansvarlig for hele forløbet også de dele han/hun ikke har dokumenteret. Væsentligste arbejdsformer Projektarbejdsform, skriftligt arbejde, eksperimentelt arbejde, arbejde i værksteder, klasseundervisning, individuelt arbejde, foredrag Side 15 af 15