Margit Roed, formand for Dansk Sygepleje Selskab. Egon Toft, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet



Relaterede dokumenter
Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Kliniske retningslinjer i kommunalt regi

Implementering af en klinisk retningslinje. - et praksis eksempel

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Center for Kliniske Retningslinjer

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Krig mod bakterier i munden

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:

Center for kliniske retningslinjer

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Udvikling af sygeplejerskers og sygeplejestuderendes kompetencer til at anvende en klinisk retningslinje i den kliniske beslutningstagning

Krig mod bakterier i munden

Center for Kliniske Retningslinjer Clearinghouse Årgang 9, nummer 2, juli 2016 NYHEDSBREV

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Dokumentationskonference

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

2. Møde i Råd for Center for Kliniske Retningslinier 25. februar 2009

af et Center for Kliniske Retningslinjer

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys)

Sygeplejefaglige problemstillinger

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Uddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Kliniske Retningslinjer. Status

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

DaSys forskningskonference, 16. November Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Fra projekt til program

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Sygeplejesymposium på OUH 2013.

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Forskningsrådet DASYS Postdoc, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Klinisk sygeplejespecialist Centerleder Nationalt videnscenter for

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Eksperimentel kirurgi. Dansk Kræftforum DMCG.dk Temamøde om Kræftplan IV tiltag /Professor Pernille T. Jensen OUH/SDU

Kompetenceudviklingskursus i

Kliniske Retningslinjers værdi for omsorgen herunder sygeplejerskers mulighed via retningslinjer at dokumentere behovet for Sygepleje(rsker)

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Forskningsrådet DASYS Udviklingschef, ph.d., cand.cur. Patientuddannelse i et hverdagslivsperspektiv. Psykiatrisk Center Glostrup

Tove Lindhardt MScN, Dr.Med.Sc. Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital Tlf: Mobil:

Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?

Repræsentantskabsmøde

SHARED ORAL CARE (SOC) FORBEDRING AF ÆLDRES TANDSUNDHED PÅ PLEJEHJEM I AALBORG KOMMUNE

FS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Udvikling og implementering af kliniske retningslinjer

Formulering af anbefalinger

Psykiatrisk Dialogforum

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Kliniske retningslinjer hvordan og hvorfor

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Kommissorium for GCP-enheden ved Odense Universitetshospital

Forskningsrådet DASYS Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN

Indflydelse Sammenhængskraft Fremdrift

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Valgopstilling til bestyrelsen i Dansk Selskab for Sygeplejeforskning

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Klinisk Institut Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Stilling og ansættelsessted Forskningsinteresse. Stilling og ansættelsessted Forskningsinteresse

Transkript:

Program 14.00-14.15 Velkomst ved Margit Roed, formand for Dansk Sygepleje Selskab Egon Toft, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet 14.15-15.00 Tiltrædelsesforelæsning Center for Kliniske Regningslinjer - nu og i fremtiden Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., professor 15.00 Korte taler ved: Helen Bernt Andersen, sygeplejedirektør, formand for Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer Reception KLINISKERETNINGSLINJER Kim Dremstrup, institutleder, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Center for kliniske retningslinjer - nu og i fremtiden Preben Ulrich Pedersen, ph.d. Professor MSO KLINISKERETNINGSLINJER

Indhold Kort præsentation af Centret Baggrund for oprettelse Status Fremtidig udfordringer Forskningsmæssige Metodiske

Oprettet i 2008 Initiativ DASYS Medlemmer i dag Alle sygehusenheder Alle professionshøjskoler Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats (DMCG-Pal) 4 kommuner

Organisering Råd der fungerer som bestyrelse Chefsygeplejersker, Formand, DASYS Profession højskoler Kommunernes landsforening Sundhedsstyrelsen Ad hoc specialist Formand for Videnskabelig Råd Videnskabeligt råd Tværvidenskabeligt Tværfagligt

Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. DSKS, 2003

Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. DSKS, 2003

Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. DSKS, 2003

Formål At kvalitetsvurdere kliniske retningslinjer At oprette og vedligeholde en base af godkendte retningslinjer At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer At formidle viden om eksisterende kliniske retningslinjer At udpege områder for en fremtidig forskningsindsats At iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på nationalt og internationalt niveau At iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med henblik på at styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske retningslinjer

Baggrund Danske kliniske retningslinjer var af for dårlig kvalitet Spare ressource ved fælles udarbejdelse Øge kompetencer i praksis Øge kvaliteten af sundhedsydelser hos patienterne

Antagelse om kvalitets- og kompetenceudvikling af praksis Udvikling af kvalitet af ydelser Udvikling af analytiske kompetencer Sundhedsfaglige ydelser Anvende og implementere forskningsresultater Kliniske retningslinjer Øge kvaliteten af kliniske beslutninger Fortolke og omsætte forskningsresultater Forskning Søge, vurdere forskning Pedersen PU, 2008

Kvalitet af sundhedsfaglige ydelser Efter hoftenær fraktur følgende anbefaling om anvendelse af støtte strømper: Hospital A: Anvende strømpen i 3 måneder efter operationen. Hospital B: Ophør ved udskrivelsen efter ca. 10 dages indlæggelse. Hvad er konsekvenserne?

Økonomi Ca. 9000 patienter per år 75% af patienterne skal have hjælp til at tage strømpe af og på 2 x daglig Hjælp i ca. 75 dage. Hvor mange besøg? Kilde: Cameron U & Pedersen PU, 1999.

Antal årlige besøg fra hjemmeplejen 1.012 mill. besøg årlig!!

Antal årlige besøg fra hjemmeplejen 1.012 mill. besøg årlig!! 50% af patienterne klagede over strømperne gled ned!

Systematisk gennemgang af effekt af anvendelse af kliniske retningslinjer Søge periode 1999 2013 CINAHL, MedLine, Embase, 13 relevante artikler 4 rapporterer resultatindikatorer

Øget kvalitet af sundhedsfaglige ydelser Forfatter Emne Population Effekt Lund et al, 2001 Berry et al, 2008 Doig et al 2008 Timmerman et al, 2007 Hudproblemer 51 afd. neonatal 2.829 børn Varighed af hud problemer reduceret Hypotermi 334 patienter Reduktion af pt. med hypotermi Ernæring 27 intensiv afd. Ingen reduktion af 1.118 pt. mortalitet Tryksår 750 lejehjemsbeboere Reduktion i antal af tryksår Pedersen PU & Håkonsen SJ, 2013

Opsummering af effekt undersøgelserne Kliniske retningslinjer, der følges har effekt Behov for relevante resultat indikatorer Behov for monitorering, der viser effekt

Antal kliniske retningslinjer 34 kliniske retningslinjer 46 under udarbejdelse

Agree-Instrumentet Hensigten med AGREE-instrumentet er at opstille en ramme for bedømmelse af kvaliteten af kliniske vejledninger og referenceprogrammer for klinisk praksis. Kilde: AGREE-manual, 2003

Kumuleret kvalitetsniveau af ekstern vurdering af kliniske retningslinjer baseret på AGREE Område 1 Område 2 Område 3 Område 4 Område 5 Område 6 Afgrænsning og formål (emne 1-3) Inddragelse af interessenter (emne 4-7) Stringens i udarbejdelsen (emne 8-14) Klarhed og præsentation (emne 15-18) Anvendelighed (emne 19-21) Redaktionel uafhængighed (emne 22-23)

Hvor er vi i dag? Vi ved hvordan en retningslinje skal udformes Egnede emne Der udarbejdes kliniske retningslinjer af høj kvalitet Identifikation af kompetencer nationalt og internationalt

Udfordringer de næste år Identificere behov for relevant viden Metodiske udfordringer Anvendelse af kvalitativ forskning Aggregering af kvantitative date Monitorering Terminologi Indikatorer Anvendelse af kliniske retningslinjer i den daglige kliniske beslutningsproces

Teori-praksis kløften en eller flere? Gabs Område Gab 1 Identificere behov for viden (From Knowledge need to discovery) Gab 2 Identificere og omsætte eksisterende viden til klinisk tiltag (From discovery to clinical application) Gab 3 Systematisk anvendelse af anbefaling fra kliniske retningslinjer (From clinical application to action) Pearson & Jordan, 2011

Gab 1: Identificere behov for viden Forskningsprogram om mundpleje- og hygiejne Baggrund: Sparsom viden om hvilke patientgrupper, der har behov for og effekt af mundpleje og patienternes ønsker og mulighed for udførelse af mundpleje. Fra 7-12% dødsfald pga luftvejsinfektion kan forebygge med god mundpleje blandt ældre. Kilde: Sjogren et al, 2008

Gab 1: Identificere behov for viden Forskningsprogram om mundpleje- og hygiejne Formål: Med henblik på prioritering af behov for og anvendelse af kliniske retningslinjer og videre forskning Identifikation af: Behov for og ønsker til mundpleje hos patienter på hospitaler og klienter i hjemmeplejen. Egenomsorgs adfærd i forbindelse med daglig mund hygiejne Metoder til og effekten af mundpleje

Gab 1: Identificere behov for viden Settings: Undersøgelserne skal gennemføres i primær sektor på plejecentre og sekundær sektor (somatik og psykiatri) Metoder: Systematiske reviews, tværsnit undersøgelser og interviewundersøgelser Leder af programmet: Preben U. Pedersen

Gab 2: Identificere og omsætte eksisterende viden til klinisk relevante tiltag Udvikle kompetencer til aggregering af forsknings resultater i form af systematiske reviews (meta-analyser og meta-synteser) Joanna Briggs Institute, Faculty of Health Sciences, University of Adelaide

Gab 2: Identificere og omsætte eksisterende viden til klinisk tiltag I forhold til den Nationale strategi for udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Styrken det metodiske indhold af kliniske retningslinjer Aggregering af kvantitative resultater Inddragelse i udformning af outcome og anbefalinger: Patienter Beslutningstagere Fagpersoner

Gab 2: Identificere og omsætte eksisterende viden til klinisk tiltag At skabe et validt grundlag for en debat om hvilken rolle - fund fra kvalitativ forskning kan spille i forbindelse med udarbejdelse af kliniske retningslinjer. I regi af det videnskabelige råd

Gab 2: Identificere og omsætte eksisterende viden til klinisk tiltag Comprehensive Systematic Review Training (CSR) Feasibility - om en intervention er praktisk gennemførlig Appropriateness - om en intervention er etisk eller kulturelt passende Meaningsfullness - om interventionen er meningsfuld. Ved meningsfuld forstås evidensen for personlige opfattelser, erfaringer, værdier, holdninger eller tolkninger hos patienter eller deres pårørende Effectiveness om en intervention har effekt JBI, 2013

Gab 2: Identificere og omsætte eksisterende viden til klinisk relevante tiltag Der er udarbejdet: 5 protokoller til meta-analyser 9 protokoller til meta-synteser 1 protokol til diagnostic accuracy Flere er på vej

Eksempel på meta-syntese Source: Briggs et al. 2007

Gab 2: Identificere og omsætte eksisterende viden til klinisk tiltag Titel: Dokumentation og kliniske beslutninger i primærsektor (arbejdstitel) Formål: At teste hvordan dokumentationsredskaber baseret på N-MDS kan udformes og anvendes til at understøtte kliniske beslutning til gavn for borgerne. Samarbejdspartnere: Slagelse Kommune, CfKR ved Sasja Jul Håkonsen

Gab 3: Systematisk anvendelse af anbefaling fra kliniske retningslinjer Pedersen PU, Håkonsen SJ, Larsen P, 2013

Gab 3: Systematisk anvendelse af anbefaling fra kliniske retningslinjer Pedersen PU, Håkonsen SJ, Larsen P, 2013

Gab 3: Systematisk anvendelse af anbefaling fra kliniske retningslinjer Anbefaling: Patienter der skal have foretaget et hjertekirurgisk indgreb, bør 2 dage før operationen anvende klorhexidin gluconat 0,12% munds-kyllevæske 10 ml x 4 dagligt á 30 sekunder samt klorhexidin gluconat 0,12% nasal gel 4 gange dagligt i begge næsebor indtil 1. postoperative døgn. A (Ib)

Gab 3: Systematisk anvendelse af anbefaling fra kliniske retningslinjer Udarbejdelse af informationspakke: Instruktionsvideoer (patienter, pårørende, personale) Skriftlig informationsmateriale Hjælpeskemaer til patienterne SMS tjeneste (reminder) www.dk.jalk.dk

Gab 3: Systematisk anvendelse af anbefaling fra kliniske retningslinjer I samarbejde med Vest Dansk Hjerte Database gennemføres følgende undersøgelse: Modtager, forstår og anvender patienterne anbefalinger om præ-operativ mundhygiejne? Karakteristika af patienter, der henholdsvis følger/ikke følger anbefalingen At testen validitet af foreslåede monitorerings indikatorer At følge forekomsten af postoperative luftvejs- og sternum infektioner

Gab 3: Systematisk anvendelse af anbefaling fra kliniske retningslinjer Pilot undersøgelsen gennemført på: Thoraxkirurgisk afd. T2, Aarhus Universitets hospital, Skejby Omhandlende: Modtager, forstår og anvender patienterne anbefalinger om præoperativ mundhygiejne? Kan relevante data fra den elektroniske patientjournal genbruges? Leder af undersøgelsen: Inge Madsen, CfKR

Gab 3: Systematisk anvendelse af anbefaling fra kliniske retningslinjer Monitorering: Anvendelse af indikatorer der er i overensstemmelse med nationale klassifikationssystemer, Anvende eksisterende koder korrekt oprette nye koder ved behov udvikle terminologi om patientoplevelser mhp identifikation af indikatorer Ansvarlig: Inge Madsen, MI. CfKR

Udvikling af terminologi og N-MDS om patientens perspektiv Source: Briggs et al. 2007

Gab 3: Systematisk monitorering af anbefaling fra kliniske retningslinjer Udvikling af terminologi for patientoplevelser i samarbejde med The Association for Common European Nursing Diagnoses, Interventions and Outcomes (ACENDIO) (ACENDIO promote the development of nursing s professional language and provide a network across Europe for nurses interested in the development of a common language to describe the practice of nursing.) Leder af dette: Inge Madsen

Gab 3: Systematisk anvendelse af anbefaling fra kliniske retningslinjer Titel: Implementering af evidensbaseret praksis et konkret inovationsprojektet mellem teori og praksis Initiativtagere: Linda Schumann Scheel, phd, prodekan, Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet, Professionshøjskolen Metropol, Marianne Tewes, cand. mag., MKS, Centerchefsygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet, Preben Ulrich Pedersen, phd, professor AAU, leder af Center for Kliniske Retningslinjer,

Gab 3: Systematisk anvendelse af anbefaling fra kliniske retningslinjer Formål: At udvikle et interventionskoncept, der bygger på at skabe vedvarende forandringer og læring om at træffe kvalificerede beslutninger

Gab 3: Systematisk anvendelse af anbefaling fra kliniske retningslinjer Mål: Gennem analyse af en specifik klinisk retningslinje, interessenter og diskurser, at identificere udfordringer ved anvendelse af en klinisk retningslinje herunder klinisk beslutningstagning At teste interventionskonceptet i forhold til anvendelse af en konkret klinisk retningslinje

Medarbejdere: Sasja Jul Håkonsen, cand. cur. 37 t/uge Inge Madsen, MI, 8 t/mdr. Preben Ulrich Pedersen, phd. 37 t/uge Mette Trads, MKS, dip med. Resc., phd-studerende (Palle Larsen, cand. cur, phd-studerende)

Tak for opmærksomheden.

Program 14.00-14.15 Velkomst ved Margit Roed, formand for Dansk Sygepleje Selskab Egon Toft, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet 14.15-15.00 Tiltrædelsesforelæsning Center for Kliniske Regningslinjer - nu og i fremtiden Preben Ulrich Pedersen, sygeplejerske, ph.d., professor 15.00 Korte taler ved: Helen Bernt Andersen, sygeplejedirektør, formand for Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer Reception Kim Dremstrup, institutleder, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi