Fagenes samspil: AT-synopsisopgave Fag: Idræt og Psykologi Sundhed krop og selv Hvilke tendenser tegner der sig i det nutidige og fremtidige sundhedsbegreb? Hvad er sundhed? Hvordan kan vi anvende idrætten til at fremme den fysiske og psykiske sundhed? Hvorfor opstår der social ulighed hvad angår fysisk og psykisk sundhed? Metode Vi har i forhold til vores problemformulering benyttet os af et defineret sundhedsbegreb indenfor det naturvidenskabelige felt. Vi har ikke selv udarbejdet materiale, men brugt og fortolket tilgængelige statistikker, forsøgsbeskrivelser, rapporter og anden litteratur. Vores egen metode har således været at tage udgangspunkt i det definerede sundhedsbegreb. Vi har herefter undersøgt hvilken effekt dette sundhedsbegreb har for vores samfund og den enkelte. Naturvidenskabelige sundhedsbegreb Inden for naturvidenskaben og den medicinske tradition er sundhed lig med fravær af sygdom. Sundhed er først og fremmest karakteriseret ved fravær af sygdom. Sygdomme indskrænker menneskets udfoldelsesmuligheder, og er der tale om alvorlige sygdomme, kan de desuden forkorte ens levetid. Derfor er fravær af sygdom i sig selv en livskvalitet 1. Sundhed er dermed et spørgsmål om, hvordan man kommer sygdom til livs. Den fysiske udfoldelses gavnlige effekt Forskning har vist, at fysisk aktivitet medvirker til at forebygge de mest udbredte sygdomme herhjemme, det være sig diabetes type 2, hjertekarsygdomme, kræft og knogleskørhed. Derudover menes motion at have en gavnlig effekt på psykiske lidelser, så som depression, som flere og flere danskere lider af. Kort sagt spiller idrætten en vigtig rolle, når danskernes sundhed er på dagsordenen. De psykologiske gevinster ved at dyrke idræt er blandt andet: 1 Wolf, Troels m.fl. 2005, C det er idræt, s.80 1
- en øget produktion af signalstoffet noradrenalin som forebygger stress og depressive symptomer, og som styrker følelsen af velvære. - En forbedret muskulære selvkontrol, som står i modsætning til følelsen af hjælpeløshed og selighed, der giver næring til depressive symptomer. - Følelsen af selvkontrol og selvtillid forebygger depressive symptomer. - Under motion vænnes man til kropslige symptomer, som ofte ledsages af panikangst (fx hjertebanken, sved, hiven efter vejret). Kropslige symptomer opleves som regel positivt og naturligt under motion. - Motion føles behageligt og modvirker negative følelser og fremmer positive følelser. - Socialpsykologisk: motion fører til øget psykisk velvære i samværet med andre. Motion bliver årsag til social støtte. - Indre faktorer: Vanens magt mange børn, som har motioneret har lettere ved at motionere i voksenalderen. Selvtillid især mennesker med en positiv selvopfattelse og selvtillid sørger for god motion. Forventninger få godt udbytte af motion, især i form af hyggeligt samvær med andre, bedre udseende, viden om motionens fordele. At idræt har en gavnlig effekt på vores sundhed afspejler sig i regeringens folkesundhedsprogram Sund hele livet, som første gang blev lanceret i 1998 og siden hen blev revideret i 2002. Dette program rummer nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-2010, og det overordnede mål er flere gode leveår for alle i alle aldre. Dette mål munder ud i tre fokuspunkter: - Middellevetiden skal øges markant - Antallet af år med god livskvalitet skal øges - Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres Budskabet er i sidste ende en opfordring til ansvarlighed. En opfordring til den enkelte om at foretage ændringer i sin hverdag og måde at leve på. Det handler i høj grad om livsstilsændringer, hvis man vil de ovennævnte folkesygdomme eller livsstilssygdomme, som de også kaldes, til livs. En sundere livsstil indebærer øget fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne mennesker er fysisk aktive i 30 minutter om dagen, og at børn og unge er aktive mindst 1 time om dagen 2. Overvægt og fedme er også blevet et stigende problem i forhold til udbredelsen af livsstilssygdomme. Det hænger blandt andet sammen med, at overvægt og fedme øger risikoen for diabetes type 2 og hjertekarsygdomme. Undersøgelser viser, at vi bliver federe og federe, og dermed også mere usunde. Skal sundheden fremmes, må vægten ned, og der er allerede iværksat 2 Op. cit. s. 94 2
mange idrætstiltag, der retter sig mod dette. Der er blandt andet særlige idrætstilbud for overvægtige børn og deres familier 3, og hos landets læger praktiseres motion på recept. Vi ser altså en tendens til større fokus på sundhed og individets eget ansvar for sundhed. Dette ses bl.a. i de begyndende diskussioner om, hvorvidt overvægtige skal have adgang til samme behandlingsmuligheder som resten af befolkningen? Psyke og sundhed I et forsøg med overvægtige børn og unge har man konstateret: Lavt selvværd, mangler selvtillid, følelse af at være udenfor, mobning, depressive symptomer (træthed, søvnforstyrrelser, irritable, tristhed, passiv, hjælpeløshed og uduelighed, meningsløshed, selvmordstanker). Indenfor det sundhedsbegreb vi har opereret med bliver overvægt lig med sygdom. Og når vi nu ved at motion hjælper, synes behandlingen at ligge lige for. På med løbeskoene og så afsted! Men er det så simpelt? Vi vil nu kigge på nogle af de faktorer som også har betydning for vores sundhedstilstand. Sociologiske problemstillinger De nedenstående tabeller viser, at der er en sammenhæng mellem uddannelseslængde og sundhed målt på baggrund af hospitalsindlæggelser, lægebesøg, Statens nettoomkostninger og tab af middellevetid. Det ses endvidere, at der en sammenhæng mellem uddannelseslængde og fysisk aktivitet, og hvilken fysisk aktivitet man ønsker at praktisere. Personer med en længerevarende uddannelse er mere fysisk aktive, og hvis de ikke er det, ønsker de at blive. Dem med en længerevarende uddannelse dyrker mere selvorganiseret sport og gør det for at koble af, hvorimod tendensen er, at personer med en korterevarende uddannelse dyrker sport for fællesskabets skyld. Vi kan derudover læse i artiklen: Unge vælger den organiserede idræt fra (Berlingske Tidende, 29.08.2007), hvordan unge, specielt piger, vælger foreningslivet fra når de bliver teenagere. For pigerne betyder det mere at pleje sin krop end at være god til sport (Berlingske Tidende, 29.08.2007). Hvad fortæller disse fakta om vores forhold til sundhed og fysisk udfoldelse? For at belyse dette, vil vi benytte os af sociologerne Pierre Bourdieu og Anthony Giddens og deres syn på det moderne menneskes udvikling og identitetsdannelse. 3 http://www.rk.dk/service_til_borgerne/kultur_og_fritid/fritids_og_kulturtilbud/projekt_tarzan.html 3
Bourdieu bruger begrebet habitus. Han beskriver det som en kropsliggørelsen af vores objektive livsvilkår (Jerlang 2002: pp. 73). Det betyder, at vores livshistorie i forhold til det samfund og de individuelle livsvilkår, vi fødes ind i og opvokser i, og de erfaringer der følger sådanne livsvilkår, lagres og optages i kroppen og i hjernen som kognitive skemaer. Habitus bliver således en bestemt måde at se verden på. Nogle dispositioner som bestemmer, hvordan vi tænker og handler. Hvis vi sammenholder det med statistikkerne, kan man fortolke det således, at der blandt de højtuddannede er en større viden om, at fysisk aktivitet er sundt for helbredet. Tabel 6 viser hvordan der blandt de der ikke er fysisk aktive er en stigende interesse for at være fysisk aktiv i forhold til uddannelseslængde. Man må formode, at folk med en længere uddannelse følger mere med i samfundets tendenser og i de problemtikker der sættes på dagsorden bl.a. sammenhæng mellem sundhed og fysisk aktivitet. Man kan endvidere læse ud af tabel 7 og 8 at veluddannede vælger en udfoldelsesform, som de selv kan arrangerer, og de gør det primært for at koble af. Dette kan fortolkes som: for at få det bedre. Det vil sige at, der er et sundhedsmæssigt mål med den fysiske udfoldelse, hvor den lavt uddannede har et socialt mål. I den førnævnte artikel Unge vælger den organiserede idræt fra lanceres et andet synspunkt eller en anden kategorisering. Her er det de unge, som ikke gider foreningslivet. Vi får her en anden indgangsvinkel på problemstillingen, hvor det bliver relevant at se på Giddens synspunkter. Giddens beskriver det senmoderne menneske. Han beskriver vores identitetsdannelse som en historiefortælling. Vi fortæller historien om os selv. Dette sker igennem valg og spejlinger fra omverdenen. Vi vælger selv, hvordan vi vil være. Dette sker ved, at vi indgår i selvvalgte fællesskaber, arenaer, som udvikler os i retning af den person vi har lyst til at fremstå som. Ud fra denne teori giver det god mening, at unge vælger foreningslivet fra. Der er mange muligheder i det moderne samfund, og man vælger det tilbud, som bedst kan udtrykke den person man gerne vil fremstå som. Hvis vi kigger på sundhed i den forbindelse bliver det også et spørgsmål om selvforståelse. Det betyder mere for pigerne at pleje deres krop end at være god til sport. Pigerne ønsker at fremstå på 4
en bestemt måde som velplejede, og det er man ikke nødvendigvis, hvis man er god til sport, for her er det noget andet man ønsker at udtrykke, en anden selvforståelse. Umiddelbart ser det ud til at Bourdieu og Giddens har modsatrettede synspunkter. De vægter henholdsvis samfundet/den sociale status og individet som udslagsgivende for, hvordan personligheden eller identiteten dannes. Det skal dog tilføjes at Giddens ikke er helt så radikal at han påstår at man kan blive lige hvad man ønsker. Han taler også om feedback eller spejling fra den omkringliggende verden og om hvordan man er nødt til at revidere sin selvopfattelse ud fra den feedback man får. I denne sammenhæng siger de noget forskelligt om den problemstilling vi kredser om, og kommer således med forskellige indgangsvinkler til emnet. Konklusion Opgaven har vist, at sundhedsbegrebet er et af nutidens og fremtidens centrale temaer, når det gælder vores sundhed, lykke og selvforståelse. Sundhed er en del af det at være et lykkeligt menneske og indgår som en del af vores identitetsdannelse. Naturvidenskaben og den medicinske tradition definerer sundhed som fravær af sygdom. Det gælder altså om at holde sig sund og rask. Videnskabelige undersøgelser har vist at idrætten har en sundhedsskabende effekt og kan holde det moderne menneske fri af fysiske sygdomme. Sundhedspsykologien definerer sundhed som øget velvære, selvværd og selvtillid. Videnskabelige undersøgelser har vist at motion har gavnlig indflydelse på vores psykiske liv og forebygger stress, angst og depressioner. Man kunne sige, at sundhedsidealet er en kombination af fysisk og psykisk sundhed. Eventuelle diskussionsspørgsmål - Kan sundhed ikke defineres som værende andet og mere end fravær af sygdom? Omvendt kan man spørge: Er man sund, hvis man ikke er syg? - Er man nødvendigvis sund, hvis man er slank? - Er idræt altid sundt? Hvad sker der når idrætten bliver usund? 5
- Hvad gør alt denne snak om og fokus på sundhed ved os? Kan alt den viden vi har om det sunde liv evt. udvikle stress og spiseforstyrrelser? - Er sundhed lig med livskvalitet? Og hvem definerer hvad livskvalitet er? Kan en ryger eller en overvægtig ikke have en god livskvalitet. Litteraturliste: Jerlang, Esben: Socialisation og en præsentation af Bourdieu s teori om symbolsk kapital og habitus. In: Knudsen, Anne & Jensen, Carsten Nejst (red.): Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund, 2002, Billesø & Baltzer, Værløse Jørgensen, Per Schultz: Identitetsdannelse i ungdomstiden In: Brørup, Mogens et. Al. den nye psykologihåndbog, 2003, Gyldendal, København Mørch, Louise Vilster: Unge vælger den organiserede idræt fra, Berlingske Tidende, 29.08.2007. Wolf, Troels m.fl. 2005, C det er idræt, s.80 Thomas Nielsen: Sundhedspsykologi en introduktion, Frydelund (2006). http://www.rk.dk/service_til_borgerne/kultur_og_fritid/fritids_og_kulturtilbud/projekt_tarzan.html Verner Møller: Sundhed og idræt, Odense Universitet (1999). 6