Analyse af besparelser i staten med vægt på HK-gruppen

Analyse af besparelser i staten med vægt på HK-gruppen - effekterne af finansloven og Genopretningsplanen November 21 Karl Vogt-Nielsen og Claus Syberg Henriksen

CASA Analyse af besparelser i staten med vægt på HK-gruppen - effekterne af finansloven og Genopretningsplanen November 21 Karl Vogt-Nielsen og Claus Syberg Henriksen Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st. 23 København S. Telefon 33 32 5 55 E-mail: casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: www.casa-analyse.dk Centre for Alternative Social Analysis Kigkurren 8 M, st. DK-23 Copenhagen S. Denmark Phone +45 33 32 5 55 E-mail: casa@casa-analyse.dk Homepage: www.casa-analyse.dk

Analyse af besparelser i staten med vægt på HK-gruppen - effekterne af finansloven og Genopretningsplanen 8 CASA, November 21 Elektronisk udgave: ISBN 978-87-92384-64-5

Forord Baggrunden for denne analyse Kvalitet og service er ord der fylder meget i den offentlige debat. Vi har i de seneste år set, at disse begreber går hånd i hånd med besparelser, især på lønsummen. Men besparelser betyder, at vi som offentligt ansatte skal løbe hurtigere, og at vi får et endnu større arbejdspres. Som led i regeringens Genopretningsplan skal der således i de kommende år spares store beløb på det statslige område, hvilket får konsekvenser både for beskæftigelse, arbejdsmiljø, trivsel og service. Allerede i 21 er der gennemført ekstra besparelser på driftsmidlerne, og finansloven for 211 vil betyde yderligere besparelser både næste finansår og i budgetoverslagene for de følgende år. For os som fagforening er det vigtigt at kunne skabe et overblik over, hvad disse besparelser i realiteten vil give af nye nedskæringer og dermed nye udfordringer for vores medlemmer på de statslige arbejdspladser. Derfor har vi bedt Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) udarbejde en analyse, der både trækker tråde tilbage i tiden og peger fremad. Med analysen får vi et overblik over årsværksudviklingen over en længere periode for såvel HK erne som de øvrige medarbejdergrupper. Analysen kan bruges som et værktøj for tillidsrepræsentanter og HK, når vi skal vurdere omfanget og konsekvenserne af besparelserne for både medarbejdere og borgere. Færre, mere pressede og stressede medarbejdere vil give dårligere betjening af borgerne og dermed ringere kvalitet. Ulla Moth-Lund Christensen Formand HK/Stat Hovedstaden November 21

Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 5 1.1 Læsevejledning og forklaringer... 6 2 Resumé... 11 3 Finanslove, Genopretningsplanen og forhandlingsdatabasen... 17 3.1 Finansloven 21... 17 3.2 Genopretningsplanen... 18 3.3 Finanslovsforslaget for 211... 21 3.4 Forhandlingsdatabasen... 21 4 Ministerierne på tværs... 23 4.1 Opsamling... 23 4.2 Den hidtidige udvikling... 23 4.3 Sammenligning af lønniveau mellem ministerier... 25 4.4 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 31 5 Statsministeriet 5... 37 5.1 Opsamling... 37 5.2 Den hidtidige udvikling... 37 5.3 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 39 6 Udenrigsministeriet 6... 41 6.1 Opsamling... 41 6.2 Den hidtidige udvikling... 42 6.3 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 44 7 Finansministeriet 7... 47 7.1 Opsamling... 47 7.2 Den hidtidige udvikling... 48 7.3 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 5 8 Økonomi- og Erhvervsministeriet 8... 53 8.1 Opsamling... 53 8.2 Den hidtidige udvikling... 54 8.3 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 56 9 Skatteministeriet 9... 59 9.1 Opsamling... 59 9.2 Den hidtidige udvikling... 6 9.3 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 62 1 Justitsministeriet 11... 65 1.1 Opsamling... 65 1.2 Den hidtidige udvikling... 66 1.3 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 68 11 Forsvarsministeriet 12... 71 11.1 Opsamling... 71 11.2 Den hidtidige udvikling... 72 11.3 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 73

12 Indenrigs- og Socialministeriet 15... 77 12.1 Opsamling... 77 12.2 Den hidtidige udvikling... 79 12.3 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 81 13 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 16... 83 13.1 Opsamling... 83 13.2 Den hidtidige udvikling... 85 13.3 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 87 14 Beskæftigelsesministeriet 17... 89 14.1 Opsamling... 89 14.2 Den hidtidige udvikling... 91 14.3 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 93 15 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 18... 95 15.1 Opsamling... 95 15.2 Den hidtidige udvikling... 96 15.3 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 98 16 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 19... 11 16.1 Opsamling... 11 16.2 Den hidtidige udvikling... 14 16.3 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 16 17 Undervisningsministeriet 2... 19 17.1 Opsamling... 19 17.2 Den hidtidige udvikling... 11 17.3 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 112 18 Kulturministeriet 21... 115 18.1 Opsamling... 115 18.2 Den hidtidige udvikling... 118 18.3 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 119 19 Kirkeministeriet 22... 123 19.1 Opsamling... 123 19.2 Den hidtidige udvikling... 123 19.3 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 125 2 Miljøministeriet 23... 127 2.1 Opsamling... 127 2.2 Den hidtidige udvikling... 128 2.3 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 13 21 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 24... 133 21.1 Opsamling... 133 21.2 Den hidtidige udvikling... 134 21.3 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 136 22 Trafikministeriet 28... 139 22.1 Opsamling... 139 22.2 Den hidtidige udvikling... 141 22.3 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 143 2

23 Klima- og Energiministeriet 29... 145 23.1 Opsamling... 145 23.2 Den hidtidige udvikling... 146 23.3 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen... 148 3

4

1 Indledning Denne rapport har til hensigt at give et billede af de forestående besparelser i staten med vægt på HK-personalet. Analysen giver et tilbageskuende overblik over årsværksudviklingen fra 21 til 21 på de enkelte ministerieområder. Endvidere vurderes effekten af Genopretningsplanen set sammen med udviklingen af årsværk som beskrevet i finansloven for 21 for perioden 211 til 213. Dette sættes endvidere i relation til, hvorledes udviklingen af årsværk er beskrevet i finanslovsforslaget for 211 for perioden 211 til 214. Der vises således, hvad man ud fra finansloven 21 i kombination med Genopretningsplanen kunne forvente af ændringer i årsværk i de kommende år og hvorledes finanslovsforslaget for 211 rent faktisk udmønter Genopretningsplanen. Analysen giver såvel et tilbageblik som et fremtidsblik for hvert ministerieområde forstået som en strømpil for, hvorledes fremtiden for HK-personalet ser ud inden for det enkelte ministerium samt de styrelser, ministeriet omfatter. Denne strømpil for HK-personalet er baseret på en relativ beregning af, hvorledes ændringer i det samlede personaleårsværk vil udmønte sig, såfremt ændringerne fordeles ligeligt mellem personalegrupperne ud fra den sammensætning, der er 2. kvartal 21. For at kunne give et sådant billede er der benyttet en kombination af forskellige kilder, nemlig forskellige finanslove samt Finansministeriets forhandlingsdatabase, som indeholder de faktiske tal for årsværk og lønsummer frem til og med 2. kvartal 21. Det anbefales at benytte den efterfølgende læsevejledning for at sikre en korrekt forståelse af de grafer og tal, der præsenteres i rapporten. Ved afslutningen af analysen i denne rapport har regeringen meddelt, at staten skal spare yderligere ca. 2 milliarder kroner på primært uddannelse, aktivering og integrationsområdet i 211. Besparelsen er ikke udmøntet ved afslutningen af rapporten, og derfor indgår disse besparelser ikke i beregningerne. Det forventes, at det er Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, som primært må holde for, men også Beskæftigelsesministeriet og Integrationsministeriet forventes involveret i besparelserne. 5

Analysen er gennemført fra august til primo oktober 21. Analysen er finansieret af HK/Stat Hovedstaden. 1.1 Læsevejledning og forklaringer Denne rapport er opbygget med et indledende kapitel om den samlede udvikling på statens område efterfulgt af en tilsvarende gennemgang på hvert ministerieområde. I det indledende tværgående kapitel er der dog suppleret med en række yderligere analyser, hvor vi foretager nogle sammenligner mellem ministerieområderne. Krystalkuglen Hvis du fx som tillidsmand vil benytte rapportens tal og grafer, er det vigtigt at gøre sig helt klart, hvorledes opgørelserne skal forstås. Det er især vigtigt at gøre sig klart, at analyserne, der kigger fremad til 213 og 214, er en krystalkugle og ikke en given udvikling især hvad angår HK-området. Som basis for at sige noget om, hvorledes det forventes at gå med HK-årsværk på de enkelte ministerieområder er der anvendt finansloven for 21 og finanslovsforslaget for 211. Der findes dog ikke heri informationer, som eksplicit siger noget om udviklingen på HK-området. Men der findes fremskrivninger af det samlede antal årsværk. Når vi tegner grafer og beskriver udviklingstendenser for statens HK ere, er det derfor alene baseret på en forholdsmæssig beregning i forhold til, hvorledes udviklingen tegner sig i de samlede årsværk ministerium for ministerium og styrelse for styrelse. I praksis kan såvel den samlede udvikling på et ministerieområde eller i en styrelse udvikle sig anderledes. Det viser sig efterhånden, som vi får nye finanslove for de kommende år og politiske aftaler kan spille ind. Som du vil opdage, når du ser udviklingstendenserne for et ministerieområde, er der her ofte forskel på den udvikling i årsværk, der fremgår af finansloven for 21, og så det nye finanslovsforslag for 211. Tingene kan altså udvikle sig anderledes, end det fremgår af denne rapport. 6

Men omvendt giver rapporten det bedste bud på udviklingen alt andet lige som det kan aflæses af de to finanslove. Årsløn I analysen er brugt betegnelsen årsløn. Hermed forstås summen af: Løn Samlet pensionsbidrag Faste tillæg Variable ydelser. Figurforklaringer For hvert ministerieområde er udviklingen beskrevet i to afsnit. Det ene beskriver den hidtidige udvikling. CASA har her benyttet Personalestyrelsens forhandlingsdatabase som kilde til alle tal. Det betyder, at disse tal og figurer er baseret på den faktiske udvikling. Der er anvendt 4 figurer til at beskrive den hidtidige udvikling. Figur 1 viser udviklingen i det samlede antal årsværk på ministeriets område sammenlignet med HK s andel heraf. Der er vist situationen i 21 samt perioden 25 til og med 21. 1 Figur 2 viser HK s andel af det samlede antal årsværk opgjort i procent. Det kan således her lettere ses, om der er kommet relativt flere eller færre HK ere på ministerieområdet. Figur 3 viser HK s andel af den samlede lønpulje opgjort i procent. Grafen vil naturligt nok svare næsten til figur 2, idet en relativ vækst i antal HK ere jo også vil betyde, at HK får en større del af den samlede lønsum. Figur 4 viser et af CASA beregnet Lønpuljeindeks. For at give et indtryk af, om HK s andel af lønsummen stiger eller falder forholdsmæssigt, har CASA beregnet et indeks, som er udtryk for, hvor stor en andel af lønpuljen HK-ansatte har fået i forhold til antallet af HK-årsværk. Udsvingene på grafen er naturligvis små, men jo højere tal, jo mere har HK-ansatte fået relativt af den samlede lønpulje. Hvis fx de HK-ansatte udgør 32 % af det samlede antal årsværk, og disse får 32 % af den samlede lønpulje, da vil indekset være på 1,. Da HK-an- 1 Note: Der er generelt anvendt forhandlingsdatabasens data for 2. kvartal i hvert af årene, idet dette er de nyeste data for 21. Endvidere indgår alene data fra 2. kvartal i årene før 25. Alle kvartalstal er dog omregnet til hele året, og der er kun ubetydelig forskel på, om der benyttes det ene eller andet kvartal som kilde til årets tal. 7

satte har en løn, som ligger under gennemsnittet, bliver indekset dog lavere. Det interessante er, hvorledes grafen udvikler sig hen over årene. Stiger søjlerne, betyder det, at HK får en relativ større andel af den samlede lønpulje. Falder søjlerne er det omvendt. Der kan være flere forklaringer på disse ændringer, fx at gennemsnitancienniteten stiger eller falder og dermed påvirker andelen af den samlede lønsum, det kan være udtryk for ændringer i udbetalt overarbejde, og det kan også være udtryk for, hvor meget man får forhandlet hjem. Derfor vil tolkningen afhænge af kendskabet til de lokale forhold. Det andet afsnit udgør krystalkuglen, hvor CASA har set på finansloven 21, Genopretningsplanen samt finanslovsforslaget for 211. Figur 5 viser udviklingen i årsværk. Data er hentet i forskellige finanslove, da en finanslov normalt kun har data 3 år bagud. Således er data for 21 (regnskabstal) hentet i finansloven for 23. Data for 25 og 26 (regnskabstal) er hentet i finansloven for 28. Data for 27 og 28 er ligeledes regnskabstal, her hentet i finansloven for 21. 2 I finansloven for 21 er der endvidere data for 29 og 21, men det er budgettal og ikke regnskabstal. Dvs. der kan være truffet (politiske) beslutninger, som gør, at de faktiske tal bliver anderledes. For årene 211-213 er det de såkaldte budgetoverslagstal for de tre følgende år. Det er her, vi kan se, hvorledes man har tænkt sig de kommende års bemanding. Der er endvidere vist den forventede udvikling på HK-området fra 21. CASA har her anvendt HK-data for 21 fra Personalestyrelsens forhandlingsdatabase. Der findes i sagens natur ikke HK-data længere end til dags dato, og HK-grafens udvikling i 211 til 213 er en automatisk fremskrivning, som følger samme udvikling som det samlede antal årsværk. Dvs. at det, vi ser, er udviklingen i HK-årsværk, som det vil gå, hvis HKområdet følger den planlagte udvikling for alle årsværk. Reduceres et ministerieområde fx med 1 %, antager vi her således, at HKårsværk reduceres forholdsmæssigt det samme, dvs. også med 1 %. Lokale forhold kan dog her betyde, at det går anderledes, men det giver en idé om, hvor pilen peger hen. De følgende figurer ser nærmere på budgetoverslagsårene, dvs. tiden efter 21 samt effekten af Genopretningsplanen, idet den angivne effekt herfra er fordelt ligeligt mellem ministerierne og givet, at hele den del af bespa- 2 For nogle ministerier vil denne brug af forskellige finanslove betyde, at forskelle mellem fx 26 og 27 kan skyldes flytning af opgaver mellem eller ændringer af ministerier. Det er imidlertid ikke muligt inden for denne analyses rammer at kompensere for alle de omflytninger m.m., der er gennemført siden 21. Data fra før 27 skal derfor tages med forbehold. 8

relserne, som kan knyttes til personaleudgifter 3, skulle udmøntes på lønomkostningerne. Vi kalder dette scenarium for worst case. Fælles for figurerne er, at CASA her har to figurer, der sammenligner effekten fra 21-finansloven samt Genopretningsplanen med, hvorledes tingene nu ser ud i det nye finanslovsforslag for 211. Det giver mulighed for at se, hvor hårdt det enkelte ministerieområde rammes af Genopretningsplanen, og hvem der slipper, hvad angår lønkontoen og dermed årsværk. Figur 6 viser ændringen i samlede årsværk på ministeriets område ifølge FL21 samt, hvorledes Genopretningsplanen ifølge CASAs beregninger yderligere kan påvirke årsværkene. I figuren til højre er vist ændringen i årsværk i forhold til 21, som det fremgår af FFL211. For denne figur kommer nu også året 214 med. Bemærk, at søjlen med I alt her omfatter 4 år mod kun 3 år i den venstre figur. Figur 7 er de samme figurer som i figur 6, men her alene for HK-ansatte. Det skal igen understreges, at denne opgørelse af reduktion i HK-årsværk er en teoretisk beregning, som viser, hvor meget HK-området skal reduceres, såfremt HK-ansatte rammes gennemsnitligt lige så meget som andre personalegrupper. Såfremt reduktionen jf. FFL211 er mindre, end man skulle forvente, kan det både skyldes, at ministerieområdet enten er blevet mindre belastet af Genopretningsplanen end det relativt set burde eller at ministeriet har fundet andre besparelser, så personaleområdet mere eller mindre friholdes. Planen peger således på, at der også bør spares på de eksterne konsulentudgifter i staten. Figur 8 viser de samme data som i figur 7, men her omregnet til procent af HK-årsværk i 21. Hvor man i figur 7 således kan se antal af årsværk, er det her den procentvise reduktion, der vises. Forkortelser FL21 = Finansloven 21 GOP = Genopretningsplanen FFL211 = Finanslovsforslaget for 211. 3 En lang række besparelser i planen er fjernelse af puljer og tilskud, som ikke umiddelbart påvirker personale, og disse midler indgår ikke i beregningen. 9

1

2 Resumé Det samlede antal årsværk i staten er ifølge Finansministeriets forhandlingsdatabase vokset med 1, % fra 21 til 21 svarende til 12.955 årsværk. HK-området er i samme periode vokset med 9,4 % svarende til 2.219 årsværk. Ses der på perioden fra 25 til 21, er det samlede antal årsværk i staten vokset med 6,2 % svarende til 8.268 årsværk. HK-området er i samme periode vokset med 11,4 % svarende til 2.635 årsværk. Det skal bemærkes, at disse ændringer langt hen ad vejen kan forklares med især kommunalreformen, hvor en række aktiviteter fra kommuner og amter blev overført til staten. Det gælder fx skatteområdet og amternes miljøcentre. Det ligger uden for denne analyse at kortlægge dette nærmere. Endvidere er nogle områder vokset markant. Ses der samlet på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Undervisningsministeriet, er dette samlet vokset med 14. årsværk siden 21. Udviklingen illustreres i figurerne. Samlet årsværk HK-andel 16. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. 21 25 26 27 28 29 21 Samlede årsværk og HK-årsværk i staten 27. 26. 25. 24. 23. 22. 21. 2. 21 25 26 27 28 29 21 Nærbillede af HK-årsværk i staten 11

Procent 2 HK-andel af årsværk 15 1 5 21 25 26 27 28 29 21 Andelen af HK-årsværk i procent af de samlede årsværk i staten Den gennemsnitlige årsløn til HK-ansatte er i 21 på kr. 378.37, men der er store forskelle mellem ministerieområderne. Statsministeriets HK ere har således en gennemsnitlig løn på kr. 433.482, mens Kulturministeriets HK ere ligger på kr. 345.677 i gennemsnit. I figuren nedenfor illustreres, hvorledes den gennemsnitlige løn inden for hvert ministerium afviger i procent fra den samlede gennemsnitlige årsløn for HK-ansatte. Ses på det samme billede for 21, lå de fleste ministerier forholdsvis tæt på hinanden, mens billedet i dag viser en større spredning mellem de enkelte ministerieområder. 21 - Afvigelse fra gennemsnit - i procent -15-1 -5 5 1 15 2 Statsministeriet Trafikministeriet Finansministeriet Miljøministeriet Klima- og Energiministeriet Skatteministeriet Økonomi- & Erhvervsministeriet Min. f. Fødev., Landbr. & Fisk Udenrigsministeriet Kirkeministeriet Beskæftigelsesministeriet Undervisningsministeriet Min f Sundhed og Forebyggelse Min. f. Vidsk., Teknol. & Udv. Forsvarsministeriet Indenrigs- og Socialministeriet Min. for Flygtn., Indv. & Int. Justitsministeriet Kulturministeriet 12

Der var i finansloven for 21 lagt op til et jævnt fald i de samlede årsværk på ca. 1,7 % i perioden 211-213. For HK-området ville det samlet svare til en reduktion på 442 årsværk, såfremt reduktionen blev fordelt ligeligt mellem personalegrupperne. Med Genopretningsplanen i 21 blev der vedtaget en lang række besparelser på statens område, og såfremt hele den del af besparelserne, som kan knyttes til personaleudgifter 4 skulle udmøntes på lønomkostningerne, vil dette udløse yderligere 1.82 færre HK-årsværk og dermed en samlet reduktion på 6 % (1.524 årsværk) i perioden 211 til 213. Dette worst case scenarium er vist nedenfor i grafen. -1.6-1.4-1.2 Ændring jf FL21 GOP -1. -8-6 -4-2 211 212 213 I alt Med finanslovforslaget for 211 kan nu ses, i hvilket omfang dette scenarium indfries. I perioden til og med 213 er det dog alene yderligere 161 HKårsværk, der er indarbejdet i reduktionerne igen såfremt reduktionerne fordeles ligeligt mellem personalegrupperne. 4 En lang række besparelser i planen er fjernelse af puljer og tilskud, som ikke umiddelbart påvirker personale, og disse midler indgår ikke i beregningen. 13

FFL211-1. -8-6 -4-2 2 211 212 213 214 I alt Det skyldes hovedsageligt, at der i 211 tilføres flere årsværk i stedet for en forventelig reduktion. Til gengæld er der indlagt nye reduktioner i 214. Genopretningsplanen kan således siges at være blevet skudt et år frem, hvad angår personaleeffekten. Opsummerende er billedet således, at hvor finansloven for 21 sammen med et worst case scenarium for Genopretningsplanen kunne medføre en HK-reduktion på 1.524 årsværk frem til og med 213, peger finanslovsforslaget for 211 nu på en HK-reduktion på 889 årsværk frem til og med 214. I procent er en worst case reduktion på 6 % frem til 213 dermed nedsat til 3,6 % frem til 214. Dette er imidlertid alene et samlet gennemsnitsbillede, som dækker over store variationer mellem ministerieområderne. I tabellen herunder vises de enkelte ministerieområders relative reduktion (procent) i årsværk frem til 214 i forhold til budgettallet for 21 samt årsværk i 214 ifølge finanslovsforslaget for 211. Halvdelen af ministerierne skal reducere mellem 11 og 16 %. Reduktionen er størst i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Udenrigsministeriet og i Kirkeministeriet, mens Forsvarsministeriet står til en vækst i årsværk. Når Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse også står til en positiv vækst, skyldes det, at Indenrigsministeriet er flyttet fra Indenrigs- og Socialministeriet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. 14

% 214 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ( 18)... -16, 597 Udenrigsministeriet ( 6)... -14,9 2.152 Kirkeministeriet ( 22)... -14,6 35 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ( 24)... -13,8 2.623 Skatteministeriet ( 9)... -13,5 6.493 Indenrigs- og Socialministeriet ( 15) se note... -13, 1.754 Beskæftigelsesministeriet ( 17)... -12,7 1.866 Miljøministeriet ( 23)... -12, 2.19 Økonomi- og Erhvervsministeriet ( 8)... -11,3 2.78 Finansministeriet ( 7)... -8,7 1.495 Klima- og Energiministeriet ( 29)... -5,4 974 Kulturministeriet ( 21)... -4,8 4.288 Justitsministeriet ( 11)... -4,3 21.399 Transportministeriet ( 28)... -3, 3.58 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ( 19)... -2,4 29.71 Undervisningsministeriet (alle!) ( 2)... -1,6 24.544 Statsministeriet ( 5)..., 93 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ( 16) se note... 2,7 2.664 Forsvarsministeriet ( 12)... 3,2 26.39 Note: Indenrigsministeriet er flyttet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, hvilket kan forklare en del af disse ændringer. 15

16

3 Finanslove, Genopretningsplanen og forhandlingsdatabasen Her forklares enkelt om, hvad de enkelte kilder er, og hvorledes de bruges i analysen. Genopretningsplanen gennemgås i hovedtræk. 3.1 Finansloven 21 En finanslov indeholder en samlet oversigt over alle statens udgifter fordelt på de enkelte ministerier. Til hvert ministerium hører en lang række underkonti, fx til styrelser eller tilskudsmidler. Således indeholder finansloven for 21 forkortet FL21 1.272 konti, hvor det er nærmere beskrevet, hvad pengene bruges til. Langt de fleste konti indeholder ikke lønomkostninger, men er tilskudsmidler til forskellige formål. Men ca. 25 konti indeholder også lønomkostninger, og for disse er angivet tilhørende årsværk. I finansloven vises ikke alene den planlagte udgift i året, men også udgiften 3 år bagud samt den planlagte udgift 3 år frem. I FL21 kan således ses, hvad udgiften var i 27 og 28 (regnskabstal), hvad udgiften var planlagt til i 29 (budgettal, da der endnu ikke foreligger regnskab, når FL21 fremlægges) samt såkaldte budgetoverslagstal (BOtal) for 211, 212 og 213, dvs. hvad man aktuelt planlægger, der skal bruges i de kommende 3 år. For en konkret styrelse kan således ses udviklingen over tid og man kan skue 3 år frem i tiden for de mange forskellige poster, der hører til netop denne styrelse og det gælder også for de årsværk, som hører til styrelsen. Finansloven for 21 er således en form for krystalkugle, der siger noget om fremtiden men dog ikke mere sikkert, end at det altid kan laves om flere gange, inden vi når frem til de pågældende år. Det kan vi bl.a. se i denne analyse, hvor finanslovsforslaget for 211 laver om på en del i forhold til, hvorledes det så ud i FL21. Link til finanslovsforslaget for 21: www.oes-cs.dk/bevillingslove 17

3.2 Genopretningsplanen I maj 21 blev Genopretningsplanen forhandlet på plads. Planen indeholder 2 hovedelementer, nemlig budgetforbedring på 24 mia. kr. samt omprioriteringer. De centrale elementer i aftalen er: Konsolidering med 24 mia. kr. i 213. Kommunerne friholdes for de annoncerede besparelser i 212 og 213 på 4 mia. kr. Sundhedsområdet løftes med 5 mia. kr. i 211-213. Der afsættes 5 mia. kr. til flere i uddannelse samt svage og udsatte grupper mv. Omprioriteringer af offentlige udgifter. Arbejdsmarkedsreform, der styrker vækst og beskæftigelse. Planen udmøntes hen over årene 211 til 213, dvs. slår fuldt igennem i 213. Budgetforbedringerne på 24 mia. kr. (kaldet konsolidering ) består kort fortalt i: at regeringen aflyser den såkaldte 215-plan, hvor de offentlige forbrugsudgifter skulle vokse med 1 procent i 211 og 212 samt ¾ procent i 213. Den planlagte vækst stilles i bero. Det giver i 213 en besparelse på 13,5 mia. kr. aflysning af planlagte skattebesparelser (8,3 mia. kr. i 213) afkortning af dagpengeperioden (1,5 mia. kr. i 213) loft over fradrag for faglige kontingenter og arbejdsgiverbidrag (1,5 mia. kr. i 213). CASA har i analysen indregnet effekten af den aflyste forbrugsvækst på 1 % således, at den udmøntes ligeligt mellem løn og andet, og at der dermed skal spares 1 % på lønbudgettet og dermed i årsværk i forhold til finansloven for 21. 18

Resten består af omprioriteringer, som i aftalen er præsenteret i mere spiselige formuleringer som: Kommunerne friholdes for de annoncerede besparelser. Sundhedsområdet løftes. Midler til flere i uddannelse samt svage og udsatte grupper m.v. Der skal samlet bruges 14 mia. kr. til disse 3 tiltag, og i planen er peget konkret på, hvorledes man skaffer de 1 mia. kr. De manglende 4 mia. kr. skal hentes senere. Regeringen aflyser en planlagt sparerunde blandt kommunerne på 4 mia. kr. Dette kaldes i planen for Fastholdelse af kommunal kernevelfærd. I stedet skal disse 4 mia. kr. findes andre steder. I tabellen ses hvor. 5 Hertil kommer, at regeringen formoder, at planen giver flere beskæftigede, hvilket har en værdi på,35 mia. kr. Fastholdelse af kommunal kernevelfærd Mio. kr. 211 212 213 Fastholdelse af udviklingsbistanden på 21-niveuaet... 2 7 1.4 Loft over børnefamilieydelse... 35 65 1. Gebyrer på udlændingeområdet... 82 82 82 Tolkebistand indførelse af brugerbetaling... 15 15 Højere rente på ældres indefrysning af ejendomsskatter... 65 65 65 Loft over kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til forældre med handicappede børn... 72 167 21 Nedsat tilskud til høreapparater... 45 53 6 Nedlæggelse af Det Kommunale Momsfond... 236 56 56 Ændring på arbejdsmiljøområdet (Forebyggelsesfonden finansierer besparelse)... 5 5 5 Optjening og genoptjening af dagpengeretten kræver 52 ugers beskæftigelse på 3 år... 35 75 Dagpengeberegning ændres fra 13 ugers til 12 måneders indkomst... 1 2 Øget beskæftigelseskrav for ret til sygedagpenge... 35 7 Ændring af regler om sygedagpenge på søgnehelligdage... 65 215 Afskaffelse af feriedagpenge til dimittender... 25 75 1 Afskaffelse af optjening af feriedagpenge ved voksen- og efteruddannelse... 5 8 Afvikling af det statslige tilskud til ATP-bidrag for modtagere af efterløn og fleksydelse... 9 9 Nedsættelse af revalideringsydelse til kontanthjælpsniveau for personer under 3 år... 46 7 I alt... 1.125 2.199 3.577 Det er CASAs vurdering, at ingen af disse tiltag påvirker antallet af HK-årsværk i staten. 5 Der er her i rapporten anvendt andre formuleringer i tabellerne end i de tilsvarende tabeller i Genopretningsplanen, idet det kan være svært at afkode de originale tekster. 19

Målrettede budgetforbedringer i staten Mio. kr. 211 212 213 Tilskudsprocent til frie grundskoler reduceres m.m.... 18 4 6 Støtte til efterskoleelever gøres mere forældreindtægtsbestemt... 5 1 15 X Tilskud til folkehøjskoler nedsættes... 55 55 55 X Pulje til befordring af elever på frie skoler afvikles... 2 2 2 Nedsættelse af tilskud til befordring for ungdomsuddannelser... 75 75 75 X Afskaffelse af bonusordning til elever over 18 år i lønnet praktik... 56 81 93 Skrappere kriterier for optagelse på produktionsskoler... 99 14 92 X Ydelse til skolepraktik og produktionsskole nedsættes til SUniveau... 15 15 15 X Effektivisering af professions- og ingeniørhøjskolers administration... Midlerne til sundhedsløftet, til flere i uddannelse samt til svage og udsatte grupper m.v. hentes via en lang række besparelser ikke mindst på uddannelsesområdet: HKstat - 5 75 X Effektivisering af centre for undervisningsmidler... 1 6 8 X Effektivisering af universiteternes administration... - 125 25 X Deltagerbetaling til almen voksen- og efteruddannelse... 85 85 85 X Deltagerbetaling for personer med videregående uddannelse... 247 244 241 X Reduktion af satserne for VEU-godtgørelse... - 446 446 X Nedsat støtteperiode for Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU)... 82 89 89 X Brugerbetaling af kost, logi og befordring på VEU... 77 77 77 X Højere AER-bidrag til VEU-godtgørelse... 23 47 7 X Reduktion af forskningsbevillingerne til 1 pct. af BNP i 213 m.m.... - 23 748 X Udløb af investeringsløft i universiteternes laboratorier... - - 1.14 X Kulturministerielle områder finansieres med tipsmidler... 42 42 42 Tilskud til Dagbladsnævnet nedsættes (akk. overskud)... 8 8 8 Fremrykning af afviklingen af IØ, gnst. årligt provenu... 142 142 142 X Udlodninger fra investeringsfonden IFU... 75 75 75 X Pulje til lokale beskæftigelsesråd... 1 1 1 Kunstig befrugtning brugerbetaling... 2 2 2 Reduktion af regionernes driftsudgifter (ekskl. sundhed)... 12 25 5 Rente ved beregning af registreringsafgift for leasingbiler... 25 25 - Målrettede budgetforbedringer i alt... 1.516 2.533 4.352 I tabellen ovenfor er angivet, hvilke poster der ligger inden for HK-stats område. Hovedparten af disse besparelser kan have indirekte effekt på HKansættelser, men det er vanskeligt at vurdere i hvilket omfang. Enkelte poster som fx Effektivisering af universiteternes administration må dog formodes at skulle omsættes i direkte personalereduktioner, og der er i rapporten givet et bud herpå. 2

Hertil kommer generelle besparelser på ministeriernes driftsudgifter med ½ procent om året i 211-213 i forhold til budgetteringen på finansloven for 21. Ifølge aftalen skal dette opnås ved en mere målrettet og effektiv opgavevaretagelse og ressourceudnyttelse i staten, herunder en mere hensigtsmæssig brug af eksterne konsulentydelser. Besparelsen fordeles forholdsmæssigt på de enkelte ministerier, dog er Forsvarskommandoen undtaget. CASA har i analysen anlagt en worst case tilgang, hvor besparelsen udmøntes alene på lønnen, dvs. i besparelser i årsværk. Endelig indgår det i aftalen, at regeringen til efteråret 21 vil fremlægge forslag vedrørende førtidspension og hurtigere studiegennemførelse, som bidrager til at indfri den sidste del af målet (yderligere 5 mia. kr.). Dette vurderes ikke at berøre HK-stat. Genopretningsplanen kan findes på Finansministeriets hjemmeside www.fm.dk brug søgefunktionen. Det direkte link er: http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/21/5/~/media/files/nyhe der/pressemeddelelser/21/5/aftale%2om%2genopretning%2af%2d ansk%2oekonomi/aftale_om_genopretning_af_dansk_oekonomi_2551. ashx 3.3 Finanslovsforslaget for 211 Regeringen har i august 21 fremsat deres forslag til finanslov for 211 kaldet FFL211. Her rykker fokus så et år frem dvs. den omfatter årene 28 til 214. Vi kan også i FFL211 se, hvorledes regeringen har tænkt sig at udmønte Genopretningsplanen, som jo nu er blevet integreret i den nye finanslov. Det giver os mulighed for at se, hvor meget af besparelserne som falder på lønområdet, og om udmøntningen af GOP fordeles ligeligt mellem ministerierne, eller om nogle slipper, og andre må holde relativt mere for. Link til finanslovsforslaget for 211: www.oes-cs.dk/bevillingslove 3.4 Forhandlingsdatabasen Personalestyrelsens forhandlingsdatabase er et redskab, der indeholder oplysning om løn for statens ansatte og for ansatte i statens selskaber. En del af disse oplysninger er offentligt tilgængelige. Forhandlingsdatabasen giver mulighed for at søge oplysninger fra 1996 og frem. 21

Forhandlingsdatabasen giver mulighed for opslag på forskellige aggregerede niveauer, og der kan laves udtræk efter personalekategorier. Udtræk indeholder fx data om lønsummer og årsværk. Link til databasen: http://www.oes-cs.dk/fhdb/opslag/fhdbs.cgi Link til vejledning i brugen af databasen: www.oes-cs.dk/fhdb/vejledning_off/vejled.pdf 22

4 Ministerierne på tværs 4.1 Opsamling Det samlede antal årsværk i staten er vokset med 1, % fra 21 til 21 svarende til 12.955 årsværk. HK-området er i samme periode vokset med 9,4 % svarende til 2.219 årsværk. HK-andelen ligger de seneste år omkring 18-19 %. Ses på perioden fra 25 til 21 er det samlede antal årsværk i staten vokset med 6,2 % svarende til 8.268 årsværk. HK-området er i samme periode vokset med 11,4 % svarende til 2.635 årsværk. Det skal bemærkes, at disse ændringer langt hen ad vejen kan forklares med især kommunalreformen, hvor en række aktiviteter fra kommuner og amter blev overført til staten. Det gælder fx skatteområdet, hvoraf størrelsesordenen 4.5 årsværk blev overført. Det gælder ligeledes amternes miljøcentre med 57 årsværk. Det ligger uden for denne analyse at kortlægge dette nærmere. Endvidere er nogle områder vokset markant. Ses samlet på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Undervisningsministeriet er dette samlet vokset med 14. årsværk siden 21. HK har de senere år fået en svagt stigende relativ andel af lønpuljen efter, at dette var lavest i 28, og ligger i 21 på et højere niveau end tidligere år. 4.2 Den hidtidige udvikling Figur 4.1: Udviklingen i det samlede antal årsværk på ministeriets område sammenlignet med HK s andel heraf. Samlet årsværk HK-andel 16. 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. 21 25 26 27 28 29 21 Kilde: Personalestyrelsens forhandlingsdatabase 23

Procent Procent Figur 4.2: HK s andel af det samlede antal årsværk opgjort i procent. 2 HK-andel af årsværk 15 1 5 21 25 26 27 28 29 21 Kilde: Beregnet af CASA på basis af Personalestyrelsens forhandlingsdatabase. Figur 4.3: HK s andel af den samlede lønpulje opgjort i procent. 15 HK-andel af lønpulje 1 5 21 25 26 27 28 29 21 Kilde: Beregnet af CASA på basis af Personalestyrelsens forhandlingsdatabase. Den følgende grafik viser, hvor stor en andel HK-ansatte relativt set har fået af den samlede lønpulje. Efter et lille dyk i 28 har HK-området de senere år fået en relativ større andel af den samlede lønpulje og ligger i 21 på det højeste niveau i perioden. 24

Indeks Figur 4.4: HK-lønpuljeindeks. For forklaring se kapitlet Læsevejledning og forklaringer. HK-lønpulje indeks 1,,8,6,4,2, 21 25 26 27 28 29 21 Kilde: Beregnet af CASA på basis af Personalestyrelsens forhandlingsdatabase. 4.3 Sammenligning af lønniveau mellem ministerier Nedenfor vises for årene 21, 25 og 21, hvorledes den gennemsnitlige årsløn er i ministerierne for HK-ansatte. Med graferne kan ses, hvordan de enkelte ministerier placerer sig i forhold til hinanden fx at Statsministeriet lønner HK erne noget højere end i fx Justitsministeriet. Ved at vise de samme opgørelser for 3 forskellige år kan ses, om nogle ministerier flytter sig op eller ned i sammenligningen. I 21 var der en afvigelse på 3 % mellem de højest og lavest gennemsnitlønninger mellem ministerieområderne. I 25 var forskellen stort set den samme med 29 %, men i 21 er forskellen nede på 24 %. Der kan naturligvis være flere forklaringer på forskellene, fx en højere anciennitet og/eller forskel på ansvarsområder blandt HK ere i nogle ministerieområder end hos andre, men det kan måske også være udtryk for succesgraden af lønforhandlinger. Det vil således være op til kendskabet til de lokale forhold at vurdere nytteværdien i oplysningerne. I 21 var de højest lønnede HK ere i Statsministeriet ( 5) og Kirkeministeriet ( 22) med hhv. kr. 334.344 og kr. 293.231 i gennemsnitlig årsløn. Der var til gengæld kun ganske få HK-ansatte i disse to ministerier. I bunden lå Justitsministeriet ( 11) med kr. 251.139 og Kulturministeriet ( 21) med kr. 261.42 i gennemsnitlig årsløn. 25

Antal årsværk Kroner Figur 4.5: Figuren viser, hvor mange HK-årsværk der samlet er tilknyttet de enkelte ministerieområder (med underliggende styrelser m.m.) samt den gennemsnitlige årsløn for HK-stats medlemmer. Denne figur viser situationen i 21. 21 Gennemsnit årsløn 8 7 6 4. 35. 3. 5 25. 4 2. 3 15. 2 1. 1 5. Statsministeriet Kirkeministeriet Finansministeriet Trafikministeriet Miljø- og Energiministeriet Økonomiministeriet Udenrigsministeriet Sundhedsministeriet Forsvarsministeriet Fødevare, Landbrug og Fisk Arbejdsministeriet Forskningsministeriet Skatteministeriet Undervisni9ngsministeriet Socialministeriet Kulturministeriet Justitsministeriet Kilde: Personalestyrelsens forhandlingsdatabase. Nedenstående figur viser også for år 21 forskellen mellem ministerieområdernes gennemsnitlige lønniveau for HK-ansatte. Der er her beregnet, hvor meget det enkelte ministerieområde afviger fra den samlede gennemsnitlige årsløn for HK-ansatte. Eksempelvis ligger Udenrigsministeriet her præcis på gennemsnittet, mens Statsministeriet ligger 22 % over gennemsnittet og Justitsministeriet godt 8 % under gennemsnittet. 26

Figur 4.6: Figuren viser, hvorledes den gennemsnitlige løn inden for hvert ministerium afviger fra den samlede gennemsnitlige årsløn for HK-ansatte. Denne figur viser situationen i 21. 21 - Afvigelse fra gennemsnit - i procent -1-5 5 1 15 2 25 Statsministeriet Kirkeministeriet Finansministeriet Trafikministeriet Miljø- og Energiministeriet Økonomiministeriet Udenrigsministeriet Sundhedsministeriet Forsvarsministeriet Fødevare, Landbrug og Fisk Arbejdsministeriet Forskningsministeriet Skatteministeriet Undervisni9ngsministeriet Socialministeriet Kulturministeriet Justitsministeriet Kilde: Beregnet af CASA på basis af Personalestyrelsens forhandlingsdatabase. I 25 var de højest lønnede HK ere stadig i Statsministeriet ( 5), men nu er Trafikministeriet ( 28) rykket op på listen foran Kirkeministeriet ( 22) med hhv. kr. 37.597, kr. 351.392 og kr. 342.589 i gennemsnitlig årsløn. I bunden lå stadig Justitsministeriet ( 11) med kr. 281.476 og nu Beskæftigelsesministeriet ( 17) med kr. 299.91 i gennemsnitlig årsløn. 27

Antal årsværk Kroner Figur 4.7: Figuren viser, hvor mange HK-årsværk der samlet er tilknyttet de enkelte ministerieområder (med underliggende styrelser m.m.) samt den gennemsnitlige årsløn for HK-stats medlemmer. Denne figur viser situationen i 25. 25 Gennemsnit årsløn 5 4. 45 4 35 3 35. 3. 25. 25 2. 2 15 1 5 15. 1. 5. Statsministeriet Trafikministeriet Kirkeministeriet Departementet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomi- & Erhvervsministeriet Miljøministeriet Skatteministeriet Undervisningsministeriet Indenrigs- & Sundhedsminist. Min. f. Fødev., Landbr. & Fisk Socialministeriet Forsvarsministeriet Min. for Flygtn., Indv. & Int. Kulturministeriet Min. f. Vidsk., Teknol. & Udv. Beskæftigelsesministeriet Justitsministeriet Kilde: Personalestyrelsens forhandlingsdatabase. Nedenstående figur viser også for år 25 forskellen mellem ministerieområdernes gennemsnitlige lønniveau for HK-ansatte. Der er her beregnet, hvor meget det enkelte ministerieområde afviger fra den samlede gennemsnitlige årsløn for HK-ansatte. Eksempelvis ligger Skatteministeriet her tæt på gennemsnittet. Statsministeriet ligger nu ca. 15 % over gennemsnittet, og Justitsministeriet er faldet længere bagud med nu godt 14 % under gennemsnittet. 28

Figur 4.8: Figuren viser, hvorledes den gennemsnitlige løn inden for hvert ministerium afviger fra den samlede gennemsnitlige årsløn for HK-ansatte. Denne figur viser situationen i 25. 25 - Afvigelse fra gennemsnit - i procent -15-1 -5 5 1 15 2 Statsministeriet Trafikministeriet Kirkeministeriet Departementet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomi- & Erhvervsministeriet Miljøministeriet Skatteministeriet Min. f. Fødev., Landbr. & Fisk Undervisningsministeriet Indenrigs- & Sundhedsminist. Socialministeriet Forsvarsministeriet Min. for Flygtn., Indv. & Int. Kulturministeriet Min. f. Vidsk., Teknol. & Udv. Beskæftigelsesministeriet Justitsministeriet Kilde: Beregnet af CASA på basis af Personalestyrelsens forhandlingsdatabase. I 21 holder Statsministeriet ( 5) og Trafikministeriet ( 28) stadig førerpositionen med hhv. kr. 433.482 og kr. 48.424 i gennemsnitlig årsløn. I bunden har Kulturministeriet ( 21) nu taget sidstepladsen med kr. 345.677 i gennemsnitlig årsløn, mens Justitsministeriet ( 11) følger efter med kr. 348.564 i gennemsnitlig årsløn. 29

Antal årsværk Kroner Figur 4.9: Figuren viser hvor mange HK-årsværk der samlet er tilknyttet de enkelte ministerieområder (med underliggende styrelser mm) samt den gennemsnitlige årsløn for HKstats medlemmer. Denne figur viser situationen i 21. 21 Gennemsnit årsløn 6 5. 5 45. 4. 4 35. 3. 3 25. 2 2. 15. 1 1. 5. Statsministeriet Trafikministeriet Finansministeriet Miljøministeriet Klima- og Energiministeriet Skatteministeriet Økonomi- & Erhvervsministeriet Min. f. Fødev., Landbr. & Fisk Udenrigsministeriet Kirkeministeriet Beskæftigelsesministeriet Undervisningsministeriet Min f Sundhed og Forebyggelse Min. f. Vidsk., Teknol. & Udv. Forsvarsministeriet Indenrigs- og Socialministeriet Min. for Flygtn., Indv. & Int. Justitsministeriet Kulturministeriet Kilde: Personalestyrelsens forhandlingsdatabase. Nedenstående figur viser også for år 21 forskellen mellem ministerieområdernes gennemsnitlige lønniveau for HK-ansatte. Der er her beregnet, hvor meget det enkelte ministerieområde afviger fra den samlede gennemsnitlige årsløn for HK-ansatte. Eksempelvis ligger Udenrigsministeriet her tæt på gennemsnittet. Statsministeriet ligger nu knap 15 % over gennemsnittet. Justitsministeriet er kommet bedre med igen, så nu ligger Kulturministeriet lavest med knap 9 % under gennemsnittet. 3

Figur 4.1: Figuren viser, hvorledes den gennemsnitlige løn inden for hvert ministerium afviger fra den samlede gennemsnitlige årsløn for HK-ansatte. Denne figur viser situationen i 21. 21 - Afvigelse fra gennemsnit - i procent -15-1 -5 5 1 15 2 Statsministeriet Trafikministeriet Finansministeriet Miljøministeriet Klima- og Energiministeriet Skatteministeriet Økonomi- & Erhvervsministeriet Min. f. Fødev., Landbr. & Fisk Udenrigsministeriet Kirkeministeriet Beskæftigelsesministeriet Undervisningsministeriet Min f Sundhed og Forebyggelse Min. f. Vidsk., Teknol. & Udv. Forsvarsministeriet Indenrigs- og Socialministeriet Min. for Flygtn., Indv. & Int. Justitsministeriet Kulturministeriet Kilde: Beregnet af CASA på basis af Personalestyrelsens forhandlingsdatabase. 4.4 Finansloven 21, 211 samt Genopretningsplanen Der var i FL21 lagt op til et jævnt fald på ca. 1,7 % i perioden 211-213 i samlet årsværk. For HK-området ville det samlet svare til en reduktion på 442 årsværk. Med Genopretningsplanen i 21 blev der vedtaget en lang række besparelser på statens område, og såfremt hele den del af besparelserne, som kan knyttes til personaleudgifter 6, skulle udmøntes på lønomkostningerne, vil dette udløse yderligere 1.82 færre HK-årsværk og dermed en samlet reduktion på 6 % (1.524 årsværk) i perioden 211 til 213. 6 En lang række besparelser i planen er fjernelse af puljer og tilskud, som ikke umiddelbart påvirker personale, og disse midler indgår ikke i beregningen. 31

Med finanslovsforslaget for 211 kan det nu ses, i hvilket omfang dette scenarium indfries. I perioden til og med 213 er det dog alene yderligere 161 HK-årsværk, der er indarbejdet i reduktionerne igen såfremt reduktionerne fordeles ligeligt mellem personalegrupperne. Det skyldes hovedsageligt, at der i 211 tilføres flere årsværk i stedet for en forventelig reduktion. Til gengæld er der indlagt nye reduktioner i 214. Genopretningsplanen kan således siges at være blevet skudt et år frem, hvad angår personaleeffekten. Opsummerende er billedet således, at hvor finansloven for 21 sammen med et worst case scenarium for Genopretningsplanen kunne medføre en HK-reduktion på 1.524 årsværk frem til og med 213, peger finanslovsforslaget for 211 nu på en HK-reduktion på 889 årsværk frem til og med 214. I procent er en worst case reduktion på 6 % frem til 213 dermed nedsat til 3,6 % frem til 214. Men som det fremgår nedenfor, er der store forskelle mellem ministerieområderne. I tabellen herunder vises de enkelte ministerieområders relative reduktion (procent) i årsværk frem til 214 i forhold til budgettallet for 21 samt årsværk i 214 ifølge FFL211. Halvdelen af ministerierne skal reducere mellem 11 og 16 %. Reduktionen er størst i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Udenrigsministeriet og i Kirkeministeriet, mens to ministerier Forsvarsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse står til en vækst i årsværk. Når en samlet reduktion på 3,6 % samtidigt medfører, at halvdelen af ministerierne skal reducere med over 1 %, skyldes det, at disse ministerier har væsentlig færre ansatte end de store ministerieområder, som generelt kun skal reducere lidt eller endda får vækst i årsværk. Bemærk: Der er i 21 foretaget enkelte justeringer i ministeriesammensætningen, idet Indenrigsministeriet i dag er flyttet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, hvilket kan forklare en del af reduktionen for Indenrigs- og Socialministeriet i tabellen og samtidig forklare, hvorfor Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse tilsyneladende får tilført årsværk. Det har ikke været muligt at kompensere for disse resortændringer. 32

% 214 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ( 18)... -16, 597 Udenrigsministeriet ( 6)... -14,9 2.152 Kirkeministeriet ( 22)... -14,6 35 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ( 24)... -13,8 2.623 Skatteministeriet ( 9)... -13,5 6.493 Indenrigs- og Socialministeriet ( 15)... -13, 1.754 Beskæftigelsesministeriet ( 17)... -12,7 1.866 Miljøministeriet ( 23)... -12, 2.19 Økonomi- og Erhvervsministeriet ( 8)... -11,3 2.78 Finansministeriet ( 7)... -8,7 1.495 Klima- og Energiministeriet ( 29)... -5,4 974 Kulturministeriet ( 21)... -4,8 4.288 Justitsministeriet ( 11)... -4,3 21.399 Transportministeriet ( 28)... -3, 3.58 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ( 19)... -2,4 29.71 Undervisningsministeriet (alle!) ( 2)... -1,6 24.544 Statsministeriet ( 5)..., 93 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ( 16)... 2,7 2.664 Forsvarsministeriet ( 12)... 3,2 26.39 Figur 4.11: sopgørelsen som den fremtræder i FL21 (samt FL23 og FL25). For HK-andelen er der anvendt data fra Personalestyrelsens forhandlingsdatabase, og der er foretaget en fremskrivning, der svarer til ændringen i det samlede årsværk. Samlet årsværk HK-andel 14. 12. 1. 8. 6. 4. 2. 21 25 26 27 28 29 21 211 212 213 Kilde: Samlet årsværk er fra FL23, FL25 og FL21. HK-andelen for 21 er fra Personalestyrelsens forhandlingsdatabase, mens 211-213 er beregnet af CASA. 33

Figur 4.12: Figuren til venstre viser ændringen i samlede årsværk på ministeriets område ifølge FL21 samt, hvorledes GOP ifølge CASAs beregninger yderligere kan påvirke årsværkene. I figuren til højre er der vist ændringen i årsværk i forhold til 21, som det fremgår af FFL211. -9. -8. -7. -6. -5. -4. -3. -2. -1. Reduktion jf FL21 Yderligere reduktion - GOP FFL211-6. -5. -4. -3. -2. -1. 1. 211 212 213 I alt 211 212 213 214 I alt Kilde: Beregnet af CASA på basis af finansloven for 21, Genopretningsplanen samt finanslovsforslaget for 211. Figur 4.13: Samme figurer som ovenfor, men her alene for HK-ansatte. Det fremgår, at de reduktioner, som var tiltænkt i 211 primært som konsekvens af Genopretningsplanen ikke udmøntes i 211, tværtimod er der ifølge FFL211 lagt op til flere årsværk end budgetteret i 21. Genopretningsplanen slår dog en anelse igennem de følgende år, men dog med mindre effekt. -1.6-1.4-1.2-1. Ændring jf FL21 GOP FFL211-1. -8-6 -8-4 -6-4 -2-2 211 212 213 I alt 2 211 212 213 214 I alt Kilde: Beregnet af CASA på basis af finansloven for 21, Genopretningsplanen samt finanslovsforslaget for 211. 34

Procent Procent Figur 4.14: Samme data som i figuren ovenfor, men her omregnet til procent af HK-årsværk i 21. Der var således med FL21 og GOP lagt op til en reduktion på 1,8 % af HK-bemandingen i 211, men denne er i FFL211 ændret til en vækst på,5 %. Med FFL211 er der lagt op til en samlet reduktion i de kommende 4 år på 3,5 % af HK-bemandingen. -7 FL21 + GOP: Samlet ændring af HK-årsværk i procent i forhold til 21-finansloven -4 FFL211: Ændring af HK-årsværk i procent i forhold til 21- finansloven -6-5 -3-4 -2-3 -1-2 -1 211 212 213 I alt 1 211 212 213 214 I alt Kilde: Beregnet af CASA på basis af finansloven for 21, Genopretningsplanen samt finanslovsforslaget for 211. 35

36

5 Statsministeriet 5 5.1 Opsamling Statsministeriets område omfatter konti: Departementet (5.11.1). Rigsombudsmanden på Færøerne (5.12.51). Der har de senere år været en vækst i antal årsværk, hvoraf HK i 21 udgør ca. 35 %, hvilket er en anelse højere end de foregående år, men dog lavere end i 21. HK har de senere år fået en stadig større relativ andel af lønpuljen. Der var i FL21 ikke lagt op til ændringer i de samlede årsværk. Genopretningsplanen ville relativt set have betydet en reduktion på 2 årsværk, men dette er ikke udmøntet i FFL211, hvor der indgår samme årsværk som i FL21. 5.2 Den hidtidige udvikling Figur 5.1: Udviklingen i det samlede antal årsværk på ministeriets område sammenlignet med HK s andel heraf. 12 1 8 6 4 2 Samlet årsværk HK-andel 21 25 26 27 28 29 21 Kilde: Personalestyrelsens forhandlingsdatabase. 37

Procent Procent Figur 5.2: HK s andel af det samlede antal årsværk opgjort i procent. Der ses en svagt svingende udvikling omkring 32 og 35 %. 5 HK-andel af årsværk 4 3 2 1 21 25 26 27 28 29 21 Kilde: Beregnet af CASA på basis af Personalestyrelsens forhandlingsdatabase. Figur 5.3: HK s andel af den samlede lønpulje opgjort i procent. Efter en stabil periode ses en stigning i 21. 3 25 2 15 1 5 HK-andel af lønpulje 21 25 26 27 28 29 21 Kilde: Beregnet af CASA på basis af Personalestyrelsens forhandlingsdatabase. Den følgende grafik viser, hvor stor en andel HK-ansatte relativt set har fået af den samlede lønpulje. 38