INTERN PERSONALEPOLITIK OPERATIONSAFSNITTET I denne personalepolitik tages der udgangspunkt i den overordnede personalepolitik, der er for Regionshospitalet Horsens og Brædstrup og i den personalepolitik, der er udarbejdet i Anæstesiologisk Afdeling for plejepersonalet. (Den overordnede personalepolitik ligger på: Intranettet - HR-support politikker - personalepolitik for Regionsenheden Horsens). Værdigrundlag: Vi arbejder ud fra det fælles værdigrundlag i Anæstesiologisk Afdeling (sidder i personalemappe). Målsætning strategier og visioner: Hvert år i december januar gøres status i forhold til mål, strategier og visioner af ledelsen og afdelingssygeplejersken ud fra en løbende dialog med personalet, som præsenteres på temadag/et personalemøde/morgenmøde januar - februar. Ligeledes fremkommer denne status i årsrapporten for det anæstesiologiske område, der udarbejdes af ledelsen hvert år i første kvartal. Fravær: Vi følger den overordnede fraværspolitik, der ligger for hospitalerne Horsens og Brædstrup, samt den personalepolitik der er udarbejdet for anæstesiologisk område. Vi afholder omsorgssamtaler efter gældende politik. Rev. April 2009 af GT, LH, JB, LV, HS, TF, MLU 1
Sygemelding: Sygemelding meldes mellem kl. 7.40 og 7.45 på afdelingssygeplejerskens tlf. nr. 7927 4499. Raskmelding på samme nr. jf. den personalepolitik, der er for området (se i personalemappen). Går man syg hjem eller bliver kaldt hjem med barnets 1. eller 2. sygedag, skrives tidspunkt på afvigeplanen på afdelingssygeplejerskens kontor. Længerevarende sygdom eller orlov: Ved længerevarende sygdom har afdelingssygeplejersken løbende kontakt med den enkelte. Udover det skal den fraværende kollega tilbydes en kontaktperson. Ved orlov skal den fraværende kollega tilbydes en kontaktperson, som under fraværsperioden løbende informerer om sidste nyt fra afdelingen. Kontaktpersonen er ansvarlig for at holde kontakt, såvel skriftligt som mundtligt. Afdelingssygeplejersken har ansvaret for at tilbyde en kontaktperson. Gavekasse: Der er udarbejdet en liste over beløb og hvilke begivenheder, der gives til. Dette er besluttet på et personalemøde, og det er LL + KK, der har ansvaret for gavekassen (Listen er vedlagt som bilag 1). Kaffekasse: Bestyres af HS + KMB + LC 60 kr. pr. mdr. (kaffe + brød) 40 kr. pr. mdr. (kaffe brød) Rev. April 2009 af GT, LH, JB, LV, HS, TF, MLU 2
Nyhedsformidling: Nytkasse heri lægges alle skriftlige nyheder / informationer, som ikke er elektroniske. Cirka hver 2. måned ryddes der op i nytkassen. CJ er ansvarlig for denne opgave. Opslagstavlerne: Hos afdelingssygeplejersken: Her hænger arbejdstidsregistreringer, oversigt over ferie og afspadseringssaldo (ajourføres hver måned), oversigt over ferieønsker, ferieplan, oversigt over dato for personalemøder, undervisningsemner for onsdag morgener, dagsorden/opslag til personalemøder og sygemeldingssedler. I koordinatorcentralen: Nyt som skal ses, temamøder, undervisningsarrangementer, kurser der ikke er i kursusbogen m.m. Elektroniske nytbøger: (Findes på Intranettet via: Afdelinger Anæstesiologisk afdeling operationsafsnittet password) Nyt fra ledelsen: Her skrives nyt, der er relevant for hele personalegruppen. Sendt fra ledelsen. Nyt fra medarbejderne: Her skrives nyt, som har interesse for alle kollegaer. Sendt fra medarbejderne. Nyt i P5 regi: Her skrives nyt, der er relateret til det ortopædkirurgiske speciale. Nyt i P4 og P6 regi: Her skrives nyt, der er relateret til det kirurgiske og gynækologiske/obstetriske speciale. Referater fra personalemøderne. Aftaler med samarbejdspartnere. Funktionsbeskrivelser. Logbog for sikkerhedsrepræsentanten. Rev. April 2009 af GT, LH, JB, LV, HS, TF, MLU 3
Morgenmøder: Hver morgen fra 7.30-7.40 er der orientering / information. Mandag og fredag er der orientering / information ved afdelingssygeplejersken i kaffestuen. Onsdag er der fælles orientering med Anæstesiafsnittet ved anæstesiafsnittets kontor. Tirsdag og torsdag er der specialerelateret information ved de specialeansvarlige sygeplejersker. P4 og P6 specialeinformation foregår i kaffestuen. P5 specialeinformation foregår i sygeplejerummet ved siden af forrummet til stue 10. Afdelingssygeplejersken er i P4 - P6 tirsdag og i P5 torsdage. Undervisning, kurser, uddannelse: Torsdag morgen fra 8-9 alle uger undtagen i nedlukningsperioderne. - Klinisk morgen 1 gang om måneden (Sidste torsdag i måneden). - Summemøde OP/Anæstesi 3. torsdag hver måned. - Sygeplejefortælling (Efter behov). - AP har ansvaret for tilrettelæggelsen af undervisningen på de øvrige torsdage, hvor der er fælles eller specialerelateret undervisning. - Kurser/studiebesøg prioriteres højt. Når personalet deltager i kurser/studiebesøg er man forpligtet til at dele sine oplevelser med sine kolleger på personalemøder, morgenmøder, skriftligt referat eller efter aftale med afdelingssygeplejersken. - Vedrørende kursusansøgning (ansøgningsskemaet ligger elektronisk på intranettet). Vi har ikke et økonomisk loft for kursusbudget i vores område. Så det er en prioritering hver gang, vurderet ud fra udviklingssamtalerne som personlig udvikling eller i afdelingens interesse. Vores kursusbudget afhænger af afdelingens økonomi i løbet af året. Man er selv ansvarlig for at undersøge kursusmuligheder. Et ansøgningsskema printes ud og afleveres til afdelingssygeplejersken sammen med en kursusbeskrivelse. Rev. April 2009 af GT, LH, JB, LV, HS, TF, MLU 4
Man er selv ansvarlig for at søge kurser. Afdelingssygeplejersken er ansvarlig for prioritering. Afdelingsledelsen er ansvarlig for bevilling. Studerende: Vi har studerende i afsluttende forløb og studiebesøg, samt radiografstuderende. Introduktions- og oplæringssygeplejersken har ansvaret for studieforløbene. Personaleudviklingssamtaler: Der afholdes personaleudviklingssamtaler ca. 1 gang om året. Afdelingssygeplejersken er ansvarlig for planlægning af disse. Der tages udgangspunkt i kompetencebeskrivelsen for de forskellige faggrupper. Der udarbejdes en handlingsplan/udviklingsplan for den enkelte medarbejder ved hver personaleudviklingssamtale. Til stede ved samtalerne er der den enkelte medarbejder og afdelingssygeplejersken. Personalemøder: Møderne afholdes hver 6 uge (undtagen juli og december). Skiftevis fra mandag-torsdag kl. 18.30-21.30/15.15 18.15. Datoplan laves af afdelingssygeplejersken for 1 år ad gangen og hænger på opslagstavlen hos afdelingssygeplejersken. Møderne ligger i januar, marts, maj sidst på måneden. Midt i august, sidst i september og sidst i november. Honoreres med time for time til afspadsering. Afdelingssygeplejersken forventer, at alle deltager i personalemøderne. Rev. April 2009 af GT, LH, JB, LV, HS, TF, MLU 5
Der er temamøder hver gang på 2 timer + specialeopdelte møder på 1 time, hvor afdelingssygeplejersken cirkulerer mellem de 2 specialer. Der er en forretningsorden for ordstyrer og referentrollen (hænger på opslagstavlen på afdelingssygeplejerskekontoret). Godkendelse af referat fra møderne foregår som 1. punkt på efterfølgende møde. Hvis man er forhindret til et møde, er man selv ansvarlig for at medgive evt. kommentar til mødet. Referaterne og datoplan ligger i en mappe under de elektroniske Nyhedsbøger. Møderne er beslutningsdygtige uanset antal deltagere. Der afholdes ikke personalemøder uden afdelingssygeplejersken. Ansættelsesudvalg: Der vælges 2 personer, der sidder i 2 år. Udvalget er afhængigt af faggruppe som skal ansættes. Dog er én specialeansvarlig selvskrevne medlemmer udover afdelingssygeplejersken. (Se Ansættelsesprocedure ved operationsafsnittet ) Ved ansættelse af menigt personale i et specifikt speciale vil den specialeansvarlige for det specifikke speciale deltage og sygeplejerske/sygehjælper/social- og sundhedsassistent fra samme speciale. Arbejdsplanlægning: Der er en lokalaftale på en normperiode på 24 uger for alle faggrupper. Der er 3 vagtrul á 12 uger. De der ikke går i vagt, kører i et fast dagrul. Hvis man har behov for at blive fri for en vagt, bytter man internt. Aftenvagt er der fra mandag fredag (13.00 20.30). Der er en ønskebog, hvor man kan skrive ønsker om frihed i både afspadseringsdage, enkelte Fe/FF-dage samt omsorgsdage. Ligeledes har Rev. April 2009 af GT, LH, JB, LV, HS, TF, MLU 6
man selv ansvar for at skrive kendte mødedatoer og kursusdage, der er bevilliget i ønskebogen. Hvis der er ønske om afspadsering eller Fe/FF/omsorgsdage på den plan, der er lagt frem, skal henvendelse ske til afdelingssygeplejersken der tager stilling ud fra situationen og bemandingen den dag. Hvis man ønsker ferie i en uge, hvor man har vagter fredag, lørdag, søndag sættes de til salg. De øvrige dage placeres hos ens kolleger af arbejdsplanlæggerne. Sommerferieplanen er en undtagelse. Her følger man ikke sit rul (uge 26-33). Arbejdsplanlægningen varetages af LR + LM. Det overordnede ansvar har afdelingssygeplejersken. Ved evt. problemstillinger sker henvendelse til afdelingssygeplejersken. De dage hvor der er mulighed for afspadsering, anden frihed, udviklingsopgaver, udveksling m.m. laves der en oversigt over disse dage. Den sidder forrest i arbejdsplanen. Afdelingssygeplejersken prioriterer hvem der afspadserer/laver udvikling m.m. og hvad der skal ske den enkelte dag samt prioriterer, hvis der er flere der ønsker i forhold til, hvad er muligt. Hvis man møder mere end 15 minutter senere end arbejdsplanens mødetid, afspadserer man - med mindre andet er aftalt med afdelingssygeplejersken. Hvis man afspadserer, er man selv ansvarlig for at skrive det på afvigerplanen, der hænger på afdelingssygeplejerskens. Ligeledes er man selv ansvarlig for at skrive overarbejde/mødeaktivitet m.m. på. Mandag fredag fra 13-15 kan man ønske tid til udviklingsmøder, afspadsering eller andet ved koordinatoren eller afdelingssygeplejersken. Afdelingssygeplejersken eller koordinatoren har ansvar for at skrive på afvigerplanen, når der kaldes personale ind og ved sygdom samt sikre at afvigeplanen føres ved afspadsering og overarbejde m.m. Vi følger overenskomsten samt de lokalaftaler, der er lavet (jf. mappe med løn der står på Afdelingssygeplejerskens kontor). Rev. April 2009 af GT, LH, JB, LV, HS, TF, MLU 7
Ferie: Der er udarbejdet en ferieønskeplan. Den hænger på afdelingssygeplejerskens kontor. Der tages udgangspunkt i denne ved ferieplanlægning. Hvis man ikke følger denne plan eller har lavet individuelle aftaler med afdelingssygeplejersken, placeres personalet indenfor de perioder, der står i planen. Der udarbejdes hvert år en plan for nedlukningsperiode af afdelingsledelsen. Som udgangspunkt er der lukket ned i uge 26-33, uge 7, de 3 dage før påske, uge 42, uge 52/53. Planen sidder i mappen i koordinatorcentralen. Ønsker for ferie skal skrives på ferieoversigt på afdelingssygeplejerskens kontor. Hvis det er enkelte dage, så skrives det i ønskebogen. Afdelingssygeplejersken har ansvar for prioritering, hvis der er flere der ønsker ferie, end der er plads til. Socialt samvær: I afdelingen er der aktiviteter i form af P4-udflugt, julekaffe, bowling og spisning m.m. Der er ligeledes gå- og løbetursarrangementer. Det er selvfølgelig frivilligt, om man ønsker at deltage i dette. Vi har meget fokus på et godt psykisk arbejdsmiljø og bevarelse af dette i henhold til vores værdigrundlag. Der er plads til individuelle hensyn og omsorg for hinanden. Vi lægger vægt på humor og positiv indgangsvinkel til tingene. Misbrug: Vi har fokus på håndtering af misbrug (se retningslinie for huset på Intranettet under HR perlekæden). Instruks i E-DOK. Ressourcebank: (er under udvikling) Rev. April 2009 af GT, LH, JB, LV, HS, TF, MLU 8
Vi har en ressourcebank i afdelingen, hvor personalets ressourcer er nedskrevet i. Den sidder i mappe i koordinatorcentralen og i nyhedsbogen elektronisk. Den revideres hvert år til udviklingssamtalerne. Der er en oversigt over arbejdsgrupper m.m., som sidder i ressourcebanken. Der er lavet en vidensbank i huset, hvor man har mulighed for at tilkendegive nogle ressourcer indenfor et sygeplejerelateret emne, hvor man kan videregive sin viden i form af undervisning. Ligger på H-drevet. De personaler fra afdelingen, der har tilkendegivet sine ressourcer sidder i personalepolitikmappe på afdelingssygeplejerskens kontor. Post: Alle personalemedlemmer har hver sin postkasse, hvor alt post afleveres i. Ligeledes bruges disse postkasser til materiale, der skal udleveres til alle. Alle personalemedlemmer har en e-mail adresse, som det er frivilligt at bruge. Lønpolitik: Der er mulighed for at blive indstillet til ny løn, hvis den enkelte medarbejder lever op til de krav, der er for dette. De opstillede kriterier følger overenskomstperioden (se bilag 3). Litteratur: Der er intet bibliotek på sygehuset. Hospitalet har lavet en biblioteksdatabase og har fået tilknyttet vore egne bibliotekar. Der er indgået en aftale med Fagbiblioteket på Regionshospitalet Viborg, således, at vi kan bruge bibliotekar Karin Velbæk fra Viborg, som konsulent. Karin Velbæk kan kontaktes på mail: karin.velbaek@viborg.rm.dk eller telefon 89273966 Rev. April 2009 af GT, LH, JB, LV, HS, TF, MLU 9
I afdelingen abonnerer vi på Klinisk Sygepleje og Ugeskrift for Læger, som er tilgængelige. Der er internetforbindelse på alle vore computere, hvor der er mulighed for at søge relevant litteratur. Ugeskrift for Læger ligger ved lægerne og klinisk sygepleje? står i reolen på gangen. Introduktion i afdelingen: Der er et omfattende oplæringsprogram til alle nyansatte, som varetages overordnet af introduktions- og oplæringssygeplejersken. Mål for sundhed og sygepleje i Operationsafdelingen: Sidder i oplæringsprogrammet. Målene er udarbejdet og diskuteret på et personalemøde. Revideres hvert år. Afdelingsprofil: Vi har en afdelingsprofil, der præsenterer vores afdeling. Revideres hvert år. Dokumentation i afdelingen: Vi dokumenterer i EPJ og i diverse registreringsbøger. Vi har en initialliste i afdelingen. Rev. April 2009 af GT, LH, JB, LV, HS, TF, MLU 10