Modulets tema og læringsudbytte Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske metoder til observation og intervention. Modulet retter sig ligeledes mod at udføre sundhedspædagogisk virksomhed. Modulet tilrettelægges i primær og/eller sekundær sundhedstjeneste i forhold til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre. Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At forklare menneskets kulturelle opfattelser og samfundsmæssige forholds betydning for sundhed og sygdom At reflektere over etiske problemstillinger i relation til patienter/borgere med kroniske sygdomme At observere og identificere fænomener knyttet til folkesygdomme, kroniske sygdomme og reaktioner herpå At begrunde og anvende kliniske metoder til observation, vurdering og intervention i forhold til patienter/borgere med kroniske sygdomme At tilrettelægge, koordinere, udføre og evaluere sygepleje til udvalgte patienter/borgere under hensyntagen til den kronisk syges livssituation At anvende metoder, procedurer og redskaber til administration af medicin til udvalgte patienter/borgere At identificere og analysere udvalgte fænomener og sygeplejefaglige problemstillinger, herunder risikofaktorer og sundhedsfremmende tiltag hos gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere At beskrive samfundets tilbud til gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere At indgå i relationer, dialog og samspil med gravide, nyfødte, børn, familier og ældre patienter/borgere og undervise, vejlede og informere disse At udvælge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, lindrende og rehabiliterende virksomhed. Centrale fagområder ECTS-point: Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11 Folkesundhed, herunder 2 1 epidemiologi og miljømedicin Jævnfør Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, Bek. nr. 29 af 24/01/2008. Modulets struktur og opbygning Modulet er et kombineret klinisk og teoretisk modul med 2 ugers teoretisk undervisning og 8 ugers klinisk undervisning. Den kliniske undervisning foregår i primær sundhedstjeneste (hjemmesygepleje og sundhedspleje) og i sekundær sundhedstjeneste. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnitlig 30 timer om ugen. Den kliniske undervisning kan placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Side 1 af 9
Modulets indhold Overordnet er indholdet i modulet rettet mod mennesker med folkesygdomme og kroniske sygdomme samt sundhedspædagogisk virksomhed rettet mod børn, familier og ældre. Indholdet retter sig ligeledes mod mennesker med forskellig kulturel og etnisk baggrund. Der indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje og at formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Klinisk undervisning Patientperspektivet At inddrage, reflektere og handle i forhold til: patientens/borgerens livshistorie, levevilkår og sociale relationer patientens/borgerens oplevelser, vilkår og handlinger i relation til at leve med kronisk sygdom. Sygeplejeperspektivet At udføre sygepleje Observere patientens/borgerens tilstand samt identificere, prioritere, opstille mål, planlægge, udføre og evaluere sygepleje knyttet til patientens/borgerens opfyldelse af behov Vægte indsatsen i forhold til sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje Anvende observations- og vurderingsredskaber på det kliniske undervisningssted Støtte mestring af et liv med kronisk sygdom, herunder identifikation af risikofaktorer og handling i relation til disse Støtte mestring af rollen som forældre til mindre børn, herunder identifikation af risikofaktorer og handling i relation til disse Administrere medicin efter gældende instrukser på det kliniske undervisningssted Evaluere udført sygepleje Anvende hygiejniske principper og retningslinjer i sygepleje Varetage professionel kommunikation og etablere, fastholde og afslutte relationer til patienten/borgeren og de pårørende Identificere og handle på etiske dilemmaer, juridiske problemstillinger og uhensigtsmæssige magtrelationer Anvende nationale og lokale strategier, standarder, metoder og kliniske retningslinjer. At formidle sygepleje Informere og vejlede patienten/borgeren om aspekter knyttet til sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje Dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i eksisterende dokumentationssystemer Undervise patienten/borgeren og de pårørende i sundhedsrelaterede aspekter knyttet til et liv med kronisk sygdom samt til familier og børn/unge Undervise forældre, børn og unge i sundhedsrelaterede aspekter Fremlægge patientforløb ved rapportsituationer, konference mv., herunder anvende fagsprog. Side 2 af 9
At lede sygepleje Planlægge og koordinere individuelle patient-/borgerforløb Samarbejde mono- og tværprofessionelt samt tværsektorielt om kontinuitet i patient-/borgerforløb. At udvikle sygepleje Begrunde vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Teoretisk undervisning Der afvikles teoretisk undervisning i fagene sygepleje og folkesundhedsvidenskab, herunder epidemiologi og miljømedicin. Der er fokus på: sygeplejefaglige problemstillinger i relation til den kronisk syge patients/borgers livsstil og levevilkår samt mestring af egen situation nationale og internationale data vedrørende børnefamiliers og kronisk syge borgeres livsstil og levevilkår livsstilsfaktorer og levevilkår, herunder miljøet nationale og internationale forsknings- og udviklingsbaserede interventioner, der sigter mod sundhedsfremme og forebyggelse. Specificering af fagindholdet fremgår af lokale læseplaner, undervisningsplaner mv. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Risikovurdering i relation til egenomsorgskapacitet og færdighedstab Sundhedsprofiler Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser. Undervisnings- og arbejdsformer Klinisk undervisning Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Side 3 af 9
Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema. Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den daglige vejleder og den kliniske vejleder. Praksisfælleskabet: Mulighed for at indgå i faglige drøftelser Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse. Den konkrete form af den fastlagte studieaktivitet fastsættes af det enkelte kliniske undervisningssted. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2). Selvstudium: Læse litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted Finde, opgive og formidle viden fra selvvalgt litteratur Repetere relevant litteratur fra de foregående moduler Anvende og ajourføre eportfolio, herunder individuel klinisk studieplan. Teoretisk undervisning Tilrettelæggelse af den teoretiske undervisning fremgår af lokale læseplaner, undervisningsplaner. mv. Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder, den ansvarlige for klinisk uddannelse og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen De primære samarbejdspartnere er den studerende og den kliniske vejleder, men der vil også indgå andre daglige vejledere. Den kliniske vejleder varetager såvel konkrete vejledningsopgaver i autentiske patient-/borgersituationer som overordnede vejledningsopgaver i samarbejde med den ansvarlige for klinisk uddannelse. I daglige undervisningssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere. Den studerende og den kliniske vejleder gennemfører planlægnings-, uge- og evalueringssamtaler. Den studerende og den kliniske vejleder deltager i den fastlagte studieaktivitet (se afsnit ovenfor). Den studerende, den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen deltager i den planlagte studieaktivitet (se afsnit ovenfor). En underviser fra sygeplejeuddannelsen er tilknyttet og deltager i seminaret og ved den interne kliniske prøve. Underviseren kan indgå i samtaler, hvor samarbejdet om studieforløbet kræver det. Den individuelle kliniske studieplan er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes i et samarbejde mellem den studerende og den kliniske vejleder. Det er den studerende, der har det primære ansvar Side 4 af 9
for at udarbejde den individuelle kliniske studieplan. Underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen kommenterer første udkast til individuel klinisk studieplan og kan indgå som sparringspartner ved behov. Litteratur/pensum Pensum består af opgivet litteratur fra de kliniske undervisningssteder samt litteratur opgivet af uddannelsesinstitutionen. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum for den teoretiske undervisning er på 80-100 sider pr. ECTS-point, svarende til 240-300 sider. Pensum for den kliniske undervisning er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 360-600 sider. Heraf opgiver den studerende selvvalgt litteratur svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som de kliniske undervisningssteder sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives i eportfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Bedømmelser At være studieaktiv er forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan gennemfører fastlagt studieaktivitet, som er rettet mod risikovurdering i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Side 5 af 9
Bilag 1 Intern klinisk prøve Modul 6: Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Form og rammer Prøven er en individuel klinisk prøve i sygepleje. Den interne prøve afvikles inden for de sidste to uger af den kliniske undervisningsperiode. Tidspunktet aftales mellem de involverede parter. Udgangspunktet for prøven er en eller flere patienter/borgere (kan også være børn og deres familie) valgt af den kliniske vejleder. Den studerende gøres bekendt med valget af patienter/borgere senest en halv time før prøven. Den interne kliniske prøve består af to delprøver. Første delprøve forløber over maksimum 3 timer og efterfølges af anden delprøve af 30 minutters varighed samt 15 minutter til votering. Første delprøve Den studerende har ansvar for at udføre sygeplejen til de udvalgte patienter/borgere i forhold til de beskrevne formål og mål for første delprøve. Et andet plejepersonale kan eventuelt deltage som hjælper i dele af sygeplejen og udføre plejeopgaver efter anvisning fra den studerende. Forud for første delprøve præsenterer den studerende kort sin plan for plejen. Den studerende har ansvar for dokumentation af sygeplejehandlinger samt information til den fagperson, den studerende overdrager plejen til inden anden delprøve. Ved afslutningen af første delprøve har den studerende 5 minutter til at orientere eksaminator om refleksioner over forholdet mellem planlagt og gennemført sygepleje til de udvalgte patienter/borgere. Eksaminator kan stille enkelte afklarende spørgsmål. Den kliniske vejleder fungerer som eksaminator ved første delprøve. Der er afsat 15 minutter til eksaminators bedømmelse af præstationen. Mellem første delprøve og anden delprøve har den studerende minimum 30 minutter til forberedelse til anden delprøve. Anden delprøve afvikles så hurtigt som muligt efter første delprøve. Anden delprøve Delprøven tager udgangspunkt i den udførte sygepleje i første delprøve. Den studerende har de første 5 minutter til præsentation af de udvalgte patienter/borgere og den gennemførte sygepleje Herefter stiller eksaminatorerne uddybende spørgsmål til argumentationen for det gennemførte plejeforløb i første delprøve. Der er afsat 15 minutter til eksaminatorernes votering. Den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen fungerer som eksaminatorer ved anden delprøve Formål med første delprøve At den studerende kan planlægge, udføre, evaluere og dokumentere sygepleje til de udvalgte patienter/borgere med kronisk sygdom eller til et barn og dennes familie. At den studerende kan varetage sundhedspædagogisk virksomhed til de udvalgte patienter/borgere herunder sundhedsfremmende og forebyggende tiltag. Side 6 af 9
Mål for første delprøve At den studerende kan: præsentere de udvalgte patienter/borgere præsentere kliniske vurderinger og prioriteringer af behov for sygepleje til de udvalgte patienter/borgere samt plan for sygepleje inddrage de udvalgte patienters/borgeres oplevelse af egen situation, evne og muligheder i planlægning af sygepleje inddrage kulturelle og samfundsmæssige forhold samt netværk i vurdering og planlægning af sygepleje udarbejde plan for sygepleje i samarbejde med de udvalgte patienter/borgere udføre eventuelle opgaver knyttet til medicinsk behandling, herunder medicinadministration udføre de planlagte sygeplejehandlinger, herunder sundhedsfremme og forebyggelse, samt justere ved behov varetage information, vejledning og undervisning til de udvalgte patienter/borgere udføre sygeplejehandlingerne med baggrund i etiske og juridiske refleksioner evaluere og dokumentere sygeplejen til de udvalgte patienter/borgere i aktuelle dokumentationssystemer Formål med anden delprøve At den studerende kan begrunde vurderinger og sygeplejeinterventioner knyttet til den udførte sygepleje med udgangspunkt i praksis-, udviklings- eller forskningsbaseret viden. Mål med anden delprøve At den studerende kan: præsentere de udvalgte patienter/borgere og plejesituation på en kort og systematisk måde med anvendelse af relevant fagterminologi inddrage de udvalgte patienters/borgeres sociale og kulturelle situation i argumentation for sygeplejevurderinger og -handlinger begrunde sygeplejevurderingerne, der dannede baggrund for den udførte pleje, herunder eventuelle identificerede risici argumentere for gennemførte sygeplejehandlinger inddrage de udvalgte patienters/borgeres oplevelse af egen situation til at nuancere vurderinger, plan, gennemførte handlinger og evaluering afdække og diskutere etiske dilemmaer og juridiske aspekter i plejen reflektere over, begrunde og evaluere gennemførte sygeplejehandlinger, herunder samarbejdet med de udvalgte patienter/borgere Bedømmelse Den kliniske vejleder fungerer som eksaminator ved første delprøve og vurderer den studerendes præstation. Første delprøve skal være bestået, for at den studerende kan gå til anden delprøve. Første delprøve bedømmes bestået/ikke bestået. Den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen fungerer som eksaminatorer ved Side 7 af 9
anden delprøve og vurderer den studerendes præstation. Anden delprøve bedømmes bestået/ikke bestået. Omprøve Hvis første delprøve ikke er bestået: Skal omprøve finde sted efter afvikling af 14 dages klinisk undervisning Den kliniske undervisningsperiode kan efter aftale med studievejlederen være af kortere eller længere varighed, evt. en ny klinisk undervisningsperiode Hvis muligheden foreligger, gennemføres omprøven på det kliniske undervisningssted, hvor prøven ikke er bestået Den kliniske undervisning og omprøven placeres i august eller efter individuel aftale. Hvis anden delprøve ikke er bestået, skal omprøve finde sted hurtigst muligt og helst inden for 14 dage. Placering af omprøven sker efter aftale mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen. Side 8 af 9
Bilag 2 Klinisk studiemetode: Seminar Definition og rammer Et seminar er en læringsmetode med gruppebaseret refleksion. På seminaret diskuteres og nuanceres patient-/borgerforløb, tema, praksissituation, sygeplejefaglig problemstilling, etisk dilemma mv. udvalgt af den studerende. Den studerendes valg skal afspejle tema og læringsudbytte for det aktuelle modul. I refleksionerne inddrages praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. I seminaret deltager studerende, den kliniske vejleder, underviseren fra sygeplejeskolen, evt. andre sygeplejersker og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Der etableres seminargrupper på de kliniske uddannelsessteder i henhold til lokale muligheder. Seminargrupperne sammensættes, så deltagerne relativt let kan mødes. Seminaret afvikles over i alt 45 minutter. Den studerende har 10 minutter til indledende oplæg. Derefter er der 30 minutter til drøftelse. Seminaret afsluttes med 5 minutters refleksion over proces og læringsudbytte. Ansvars- og rollefordeling Sygeplejestuderendes rolle: Udarbejder et skriftligt oplæg på maksimum 2 sider og distribuerer dette til de øvrige deltagere senest to hverdage før afvikling af seminaret. Det skriftlige materiale må ikke indeholde personfølsomme data (jf. Juridiske og etiske retningslinjer for anvendelse af patientoplysninger). Giver forslag til diskussionstemaer og eventuelt henvisning til relevant litteratur. Indleder med mundtligt oplæg, der afsluttes med forslag til diskussionstemaer, herunder tid til at besvare afklarende spørgsmål. Deltager i den efterfølgende sygeplejefaglige drøftelse på lige fod med de andre seminardeltagere. Afslutter med refleksion over, hvilken betydning seminaret har haft for forståelse af temaet/indholdet, der er drøftet. Medstuderendes rolle: Læser tilsendt seminaroplæg og forbereder deltagelse Indgår aktivt i den faglige drøftelse på medstuderendes seminarer. Klinisk vejleders rolle: Vejleder den studerende før seminaret i valg af indhold, som kan danne baggrund for oplæg til seminaret Læser tilsendt seminaroplæg og forbereder deltagelse Indgår i den faglige drøftelse på seminaret og stiller refleksive spørgsmål Inddrager relevant praksis-, udviklings- eller forskningsbaseret viden Eventuelt ansvarlig for praktisk afvikling af seminar (aftales med andre kliniske vejledere og teoretisk underviser) Vejleder den studerende efter seminaret til at inddrage indholdet i klinisk praksis. Undervisers rolle: Læser tilsendt seminaroplæg og forbereder deltagelse Indgår i den faglige drøftelse på seminaret og stiller refleksive spørgsmål Inddrager relevant praksis-, udviklings- eller forskningsbaseret viden Er eventuelt ansvarlig for praktisk afvikling af seminar (aftales med de kliniske vejledere). Side 9 af 9