Samfundsøkonomiske konsekvenser af bioenergiproduktion i Måbjerg

Udarbejdet for Maabjerg Energy Concept Samfundsøkonomiske konsekvenser af bioenergiproduktion i Måbjerg Juli 2012

Indhold: 1 Resume 1 2 Indledning 3 2.1 Baggrund for analysen 3 3 Formål og metode 5 4 Samfundsøkonomiske konsekvenser af den biobaserede energiproduktion i Mårbjerg 7 4.1 Effektiv vedvarende bioenergiproduktion 7 4.2 Samfundskonsekvenser af reduceret emission 10 5 Beregningsmæssige forudsætninger i ADAM 12 5.1 Om produktionsprocessen 13 5.2 Investeringer 13 5.3 Produktionsværdi, afgifter og subsidier 14 5.4 Leverancer til og fra MEC 15 5.5 Beskæftigelse på MEC-anlæg 17 5.6 Potentiel udvidelse af produktionsmuligheder hos husdyrbesætninger 18 6 Reducerede emissioner 20 7 Litteratur- og medieliste 22 Bilag A: Balanceret offentligt budget 23

Økonomisk analyse 6. juli 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Samfundsøkonomiske konsekvenser af bioenergiproduktion i Måbjerg 1 Resume Energieffektivitet og stabil energiproduktion er en afgørende forudsætning for at kunne dække stadig større dele af energiforbruget med vedvarende energi. Set i det lys kommer Maabjerg Energy Concept (MEC) med et bud på, hvordan man effektivt kan udnytte synergien mellem forskellige vedvarende energiformer samtidig med, man ikke er afhængig af, hvordan vinden blæser. I samarbejde har MEC og Landbrug & Fødevarer derfor udarbejdet en analyse, som belyser de samfundsøkonomiske konsekvenser ved den biomassebaserede energiproduktion i Måbjerg. Den samlede effekt for dansk økonomi fra MEC er positiv. Der er positive effekter på efterspørgsel, produktion, beskæftigelse, offentlige budgetter og indkomst på kort og langt sigt. De positive effekter er dog størst på kort sigt. På det helt korte sigt giver investeringerne i MEC en positiv effekt på produktion og beskæftigelse. Når investeringseffekten ophører, erstattes den delvist af en positiv effekt som følge af produktionen på MEC. Samlet giver det positive effekter på indkomst og forbrug. Stigende indkomst og forbrug giver behov for yderligere produktion og import. Der skabes således ekstra BNP-effekter gennem den såkaldte indkomstmultiplikator. BNP vil øges med ca. 1,7 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til en stigning i BNP på knap 0,1 pct. Beskæftigelsen vil i etableringsfasen og de efterfølgende år stige betydeligt med over 1.000 personer, mens effekterne aftager på langt sigt og nærmer sig 200 personer. De 200 ekstra beskæftigede afspejler de ansatte i MEC og de ekstra ansatte i landbrugs- og fødevareerhvervet som følge af en potentiel større animalskproduktion. Den forbedrede udnyttelse af husdyrgødning muliggør en øget produktion af husdyr svarende til 4.300 DE eller en produktionsfremgang i landbruget på ca. 100 mio. kr. og knap 100 flere beskæftigede i landbruget.

De reducerede drivhusgasemissioner, som følge af bioenergiproduktionen, udgør en samfundsøkonomisk værdi svarende til omkring 50 mio. kr. årligt i 2012-priser. Med stigende energipriser vil den samfundsøkonomiske værdi af den reducerede emission overstige 50 mio. kr. Effekt på forbrug, investeringer, import, eksport og BNP samt offentlig saldo, betalingsbalance og beskæftigelse. 2014 2015 2016 2017 Mio. kr., faste priser Bruttonationalprodukt 1.100 1.100 1.500 1.500 Privat forbrug 100 200 300 500 Offentligt forbrug 0 0 0 0 Investeringer 1.600 1.800 700 400 Eksport 0-100 0-100 Import 600 700-800 -1.100 Betalingsbalance -700-900 1000 1300 Offentligt budget 700 1100 1000 1000 Beskæftigelse 1.300 1.700 1.400 1.200 Anm.: Udover vare- og tjenestebalancen (import/eksport) består betalingsbalancens løbende poster af formueindkomst denne post er ikke vist i tabellen. Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af beregninger i ADAM-modellen Side 2 af 24

2 Indledning 2.1 Baggrund for analysen Danmark står overfor en grøn omstilling med fokus på at spare på energien i hele samfundet og få mere vedvarende energi i form af flere vindmøller, mere biogas og mere biomasse. Energieffektivitet og stabil energiproduktion er en afgørende forudsætning for at kunne dække stadig større dele af energiforbruget med vedvarende energi. Set i det lys kommer Maabjerg Energy Concept (MEC) med et bud på, hvordan man effektivt kan udnytte synergien mellem forskellige vedvarende energiformer samtidig med, man ikke er afhængig af, hvordan vinden blæser. MEC er visionen om at lave en samlet stabil bæredygtig energiløsning baseret på lokale og CO 2 -neutrale råvarer, ved anvendelse af de nyeste teknologier. Konkret samtænker projektet flere energi-forsynings-formål i et helhedsorienteret systemkoncept, hvor synergien mellem de enkelte løsninger udnyttes optimalt og med stor effektivitet. Dette sker gennem nyttiggørelse og afbalancering af energistrømmene mellem enkeltanlæggene. Der produceres varme og el, biogas og transportbrændstof, og endelig udnyttes næringsstofferne til gødningsformål i landbruget. I sin endelige udformning vil det samlede anlæg groft sagt bestå af tre anlæg til produktion: kraftvarme, biogas og 2. generations bioethanol. Figur 1: Maabjerg Energy Concept Kilde: Maabjerg Energy Concept Side 3 af 24

Der foregår allerede i dag en produktion af kraftvarme og biogas i Måbjerg, mens anlægget til produktion af 2.-generations bioethanol er under planlægning. Men allerede i 2016 kan en nyetableret bioethanolfabrik i Måbjerg stå færdig og begynde at producere 2.-generations bioethanol. På denne baggrund ønsker MEC, at få belyst de samfundsøkonomiske konsekvenser ved den biomassebaserede energiproduktion i Måbjerg. I den følgende analyse behandles produktionen af bioethanol, kraftvarme og biogas samlet, men det skal bemærkes, at de tre anlæg indgår som tre selvstændige forretningsenheder med forskellig sammensat ejerkreds. Side 4 af 24

3 Formål og metode Maabjerg Energy Concept er et multifunktionelt anlæg, der producerer vedvarende energi og brændstof, reducerer emissioner af drivhusgas, sikrer en forsvarlig behandling og slutanvendelse af organisk affald, sikrer energi- og næringsstofgenanvendelse, fx fosfor, og mindsker udslip til vandmiljøet, hygiejniserer husdyrgødning og affald og reducerer lugtgener ved husdyrgødnings udbringning på markerne. Desuden kan anvendelsen af husdyrgødning i biogasanlægget potentielt medvirke til at opretholde og udvide både fødevareproduktion og eksport. Der er således en række direkte effekter og positive/negative eksternaliteter, som påvirker samfundet fra anlæg af MEC s type. For at få den fulde samfundsøkonomiske vurdering er det nødvendigt at værdisætte de samfundsøkonomiske gevinster ved fx ændret emission af drivhusgasser og effekten af mindre udvaskning af næringsstoffer mv. Da en række af disse eksternaliteter kan være vanskelige at værdisætte og inddrage i den samfundsøkonomiske analyse, er denne analyse afgrænset til at se på betydningen af den vedvarende energiproduktion på MEC og den forbedrede husdyrgødning og potentielle bibeholdelse af husdyrproduktion. Til sidst ses på de samfundsøkonomiske konsekvenser af reducerede drivhusgasemissioner. I forbindelse med konsekvensberegningerne opstilles en række antagelser og der er ligeledes forudsætninger, som er nødvendige at kende på forhånd. Grundlæggende er der tre elementer, som vil kunne påvirke samfundsøkonomien, når man ser på et anlæg som MEC. Det er de samfundsøkonomiske konsekvenser af: 1) Investeringer i forbindelse med etablering af bioenergianlæg. 2) Drift af produktionen af bioenergi (leverancer til og fra produktion). 3) Afledte effekter af biomasseproduktionen, fx betydning for klima og miljø. Til analysen af de samfundsøkonomiske konsekvenser anvendes den makroøkonomiske model ADAM (Annual Danish Aggregate Model), som udvikles af Danmarks Statistik. Modellen giver en forenklet matematisk beskrivelse af den danske økonomis virkemåde, og kan bl.a. benyttes til at forudsige økonomiske udviklingstendenser og beregne effekter af fx økonomisk-politiske indgreb. ADAM s hovedbrugere er de økonomiske ministerier. Desuden benyttes modellen af en række organisationer, herunder Landbrug & Fødevarer. I analysen anvendes som referencescenarium dansk økonomi uden produktion af bioenergi (biogas/bioethanol) på MEC og tilknyttede aktiviteter i Danmark. Det vil sige vi ser på de samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis man byggede et helt nyt anlæg svarende til anlægget i Måbjerg inkl. bioethanolproduktion. Side 5 af 24

Analysen ser desuden på afledte effekter af reduceret drivhusgasemission. Dette gøres ved en partiel analyse, hvor det antages, at kvoteprisen på CO 2 afspejler den samfundsøkonomiske værdi af reducerede emissioner. I analysen indregnes ikke synergieffekter i forhold til eksport, beskæftigelse, indkomstdannelse mv. som følge af tilførsel af ny teknologi og knowhow til det danske samfund i forbindelse med etableringen af MEC. Side 6 af 24

4 Samfundsøkonomiske konsekvenser af den biobaserede energiproduktion i Mårbjerg De samfundsøkonomiske konsekvenser af et anlæg som MEC, knytter sig ikke kun snævert til energiproduktionen. Der findes en række afledte effekter, som håndterer en række ressource og miljømæssige udfordringer. Disse afledte effekter er formentligt betydelige, når man ser på de samfundsøkonomiske konsekvenser af MEC, men de er også svære at værdisætte. Tidligere analyser har vist, at værdisætningen af eksternaliteterne er meget afgørende for resultatet af den samfundsøkonomiske analyse, men er samtidig behæftet med stor usikkerhed. 1 Overordnet kan nævnes følgende forhold, som også kan give samfundsøkonomisk nytte udover selve energiproduktionen: - Effektiv vedvarende biomasse energi- og brændstofproduktion. - CO 2 -emission reduktion. - Recirkulation af næringsstoffer og mindre udslip til vandmiljøet. - Forsvarlig behandling af biologisk affald. - Hygiejnisering af husdyrgødning og affald. - Reduktion af lugtgener ved husdyrgødningens udbringning på markerne. I de følgende afsnit præsenteres først de fundende samfundsøkonomiske konsekvenser af bioenergiproduktionen på MEC. Dernæst præsenteres de samfundsøkonomiske konsekvenser af reduceret emission 4.1 Effektiv vedvarende bioenergiproduktion De foretagne beregninger viser, at Maabjerg Energy Concept inkl. tilhørende anlæg har en række positive effekter på dansk økonomi. Sammenfattende er der foretaget et ADAM-eksperiment, hvor energiinput fra udenlandsk produktion erstattes af indenlandsk vedvarende biomasse energiproduktion. Der er således tale om et eksperiment, hvor forbruget af fossile brændsler og brændstoffer nedbringes, og som samtidig giver et skift i efterspørgslen, hvor import erstattes af indenlandsk produktion. Produktionen i MEC er mere arbejdskraft intensiv og mindre materialeintensiv end i traditionel energiproduktion og det betyder (da det forudsættes at arbejdsudbuddet er fleksibelt), at der er en direkte positiv effekt på den indenlandske beskæftigelse. Samlet set giver MEC en udvidelse af dansk produktion, og dermed positive effekter på indkomst og efterspørgsel. På det helt korte sigt giver investeringerne i MEC en positiv effekt på produktion og beskæftigelsen i særligt bygge- og anlægssektoren. Når investeringseffekten ophører, erstattes den delvist af en positiv effekt som følge af produktionen på MEC. Samlet giver det positive effekter på indkomst og forbrug. Stigende indkomst og forbrug giver behov for 1 Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg, Fødevareøkonomisk Institut, Rapport nr. 136, København 2002 Side 7 af 24

yderligere produktion og import. Der skabes således ekstra BNP-effekter gennem den såkaldte indkomstmultiplikator. Tabel 1 Effekt på forbrug, investeringer, import, eksport og BNP samt offentlig saldo, betalingsbalance og beskæftigelse 2014 2015 2016 2017 Mio. kr., faste priser Bruttonationalprodukt 1.100 1.100 1.500 1.500 Privat forbrug 100 200 300 500 Offentligt forbrug 0 0 0 0 Investeringer 1.600 1.800 700 400 Eksport 0-100 0-100 Import 600 700-800 -1.100 Betalingsbalance -700-900 1000 1300 Offentligt budget 700 1100 1000 1000 Beskæftigelse 1.300 1.700 1.400 1.200 Anm.: Udover vare- og tjenestebalancen (import/eksport) består betalingsbalancens løbende poster af formueindkomst denne post er ikke vist i tabellen. Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af beregninger i ADAM-modellen Investeringer i MEC-anlægget giver ekstra import i 2014 og 2015, men herefter er faldet i energiimporten dominerende. Eksporten er ikke berørt på kort sigt, men på langt sigt giver de stigende lønninger og priser et fald i konkurrenceevne og dermed en mindre eksport. Samlet er faldet i importen større end faldet i eksporten, så effekten på betalingsbalancen er positiv (undtagen 2014 og 2015). Ser man nærmere på de offentlige finanser, er der trods et nettosubsidie fra offentlige kasser alligevel positive effekter på de offentlige finanser i hele perioden. Det hænger sammen med, at gevinsten fra de afledte effekter på indkomstskatter og afgifter samt sparede udgifter til dagpenge og kontanthjælp er større end belastningen af de offentlige finanser fra subsidierne til MEC. Side 8 af 24

I etableringsfasen og de efterfølgende år vil MEC medføre betydelige beskæftigelseseffekter på maksimalt 1.700 personer, mens effekterne aftager på langt sigt og ligger på knap 200 personer, hvoraf 100 er direkte beskæftigede på MEC s anlæg, mens knap 100 er beskæftigede i landbruget. Beskæftigelsen vil i perioden 2014 til 2035 stige med omkring 950 personer. Figur 2 Effekter på beskæftigelse 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0-200 Personer Beskæftigelse i alt Landbrugs- og fødevareerhverv Olieraffinaderier Bygge- og anlægsvirksomhed Private tjenester Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af beregninger i ADAM-modellen. Ser man nærmere på situationen, hvor de offentlige finanser balancerer, vil beskæftigelseseffekterne være større da noget af overskuddet på de offentlige finanser benyttes til ekspansive tiltag. Under disse antagelser vil MEC i etableringsfasen og de efterfølgende år kunne medvirke til en beskæftigelseseffekt på maksimalt 2.100 personer, mens effekterne på langt sigt bliver lidt større. 2 Beskæftigelseseffekten med balancerede offentlige budgetter vil være 1.200 personer i perioden 2014 til 2035. Overordnet bliver effekten på økonomien afdæmpet via såkaldt crowding out. Investeringer og driften på MEC vil på kort sigt medvirke til en beskæftigelsesfremgang og medfører stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. På længere sigt giver den stigende efterspørgsel sig udslag i højere lønninger. Det betyder, at omkostninger og priser stiger. Prisstigningerne forringer konkurrenceevnen derfor falder eksporten på lang sigt og importen falder mindre end den ellers ville. 2 Konkret er det antaget, at arbejdsmarkedsbidraget reduceres således de offentlige finanser balancerer, jf. bilag A. Side 9 af 24

Figur 3 Effekt på forbrug, investeringer, import, eksport og BNP, i procent. 0,6 0,5 0,4 0,3 Pct. Bruttonationalprodukt Privat forbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer Eksport af vare- og tjenester Import af vare- og tjenester 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2 Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af beregninger i ADAM-modellen. Lønningerne stiger imidlertid mere end priserne og der er trods crowding out tale om en reallønstigning. Reallønsstigningen er forklaringen på, at der er en permanent positiv effekt på indenlandsk privatforbrug på langt sigt. Stigningen i det private forbrug kan ses som en velfærdsindikator for den samlede effekt på dansk økonomi ved produktion af bioenergi i MEC. Således stiger det private forbrug på langt sigt med 0,14 pct., hvilket svarer til en forøgelse af det private forbrug med omkring 1,1 mia. kr. i 2014. Sammenlignes resultaterne fra ADAM med en traditionel partiel analyse, vil man bl.a. se, at beskæftigelseseffekterne er noget mindre i ADAM. I ADAM slår effekterne på beskæftigelse ikke så hurtigt igennem, og vil først kunne ses på længere sigt. I en partiel analyse er der fuldt gennemslag fra første dag. Beskæftigelses effekterne i ADAM opvejes imidlertid på længere sigt af crowding out effekterne, jf. ovenfor, og derfor ses ikke helt så store beskæftigelseseffekter i ADAM som ved en partiel analyse. Desuden antages der ofte en én-til-én sammenhæng mellem stigning i produktion og stigning i beskæftigelse. Den samlede effekt for dansk økonomi fra MEC er positiv. Der er positive effekter på efterspørgsel, produktion, beskæftigelse og indkomst på kort og langt sigt. De positive effekter er dog størst på kort sigt. Der henvises til afsnit 5 for en nærmere gennemgang af antagelser og forudsætninger for de enkelte delelementer af analysen i ADAM. 4.2 Samfundskonsekvenser af reduceret emission Ideelt bør alle miljøeffekter inddrages og værdisættes i samfundsøkonomiske analyser, men i praksis er det meget vanskeligt i og med at de skøn, man anvender, er behæftet med stor usikkerhed. Nedenfor belyses alligevel den samfundsmæssige værdi af en reduceret emission af drivhusgasser. Side 10 af 24

Den største klimaeffekt kommer fra reduktionen af CO 2 på godt 440.000 tons om året. Anlægget medfører ganske vist en øget udledning af andre drivhusgasser, som metan og lattergas, men ser man på den CO 2 -ækvivalente udledningsbalance, er den årlige reduktion fortsat på godt 440.000 tons CO 2 -ækvivalente drivhusgasser. Værdien af emissionsændringerne udgør omkring 50 mio. kr. årligt i 2012- priser, og der skal ske væsentlige ændringer i emissionerne for, at den samlede klimaeffekt bliver ubetydelig eller negativ. Den samfundsøkonomiske værdi af CO 2 -kvoter er opgjort til den forventede kvotepris, som i dette tilfælde er sat til 134 kr./ton CO 2. De fremtidige CO 2 - kvotepriser kan forventes at stige i takt med eventuelle energiprisstigninger. Det indebærer, at den samfundsøkonomiske værdi af de reducerede emissioner kan overstige de 50 mio. kr. i 2012. For hver kr./ton CO 2 - kvoteprisen stiger, vil den samfundsøkonomiske værdi af MEC s emissionsreduktioner groft sagt stige med omkring 44.000 kr. Mere konkrete antagelser omkring de enkelte delelementer af analysen henvises til afsnit 5. Side 11 af 24

5 Beregningsmæssige forudsætninger i ADAM Den samfundsøkonomiske konsekvensberegning baseres på dataleverancer fra primært Maabjerg Energy Concept (MEC), Danmarks Statistik og Landbrug & Fødevarer. Aktiviteten i MEC antages at tilhøre nationalregnskabs-branchen (NRbranchen) raffinaderier mv. Det antages, at leverancer til MEC kommer fra landbruget og fødevareindustrien, og at produktionen i MEC afsættes til energiforsyningssektoren, som tilhører NR-branchen produktion af el, vand og varme, og til landbruget. Landbruget låner deres husdyrgødning ud til MEC, som efter proces tilbageleverer gødningen til landbruget. I forsyningssektoren antages det, at leverancen fra MEC erstatter import af energi. Det forudsættes desuden, at landbrugets leverancer af biomasse og halm til MEC kan fremkomme uden ekstra produktionsomkostninger. Det antages desuden, at der foretages en engangsinvestering i produktionen af energi fra biomasse i 2014-2015 og at produktionen varigt vil skabe omtrent 100 nye jobs. Effekterne på samfundsøkonomien afhænger selvsagt af forudsætningerne i beregningen. Hvis forudsætningerne viser sig at være forkerte, vil effekterne tilsvarende være forkerte. Her er antagelsen om effekten på løn og priser vigtig. Ligeledes er den underliggende antagelse om rentabilitet afgørende. Men antagelser om rentabiliteten har konsekvenser for effekten på den danske økonomi på kort og langt sigt. Hvis rentabiliteten faktisk bliver mindre end forudsat, vil de samfundsøkonomiske konsekvenser også blive mindre positive. I ovenstående beregning er ændringen i produktionsomkostningerne lille i forhold til ændringen i omsætningen og rentabiliteten er derfor forholdsvis stor. Beregninger på makroøkonometriske modeller indebærer altid usikkerhed. Parametrene i modellen, er estimerede på historiske data, og kan være forbundet med statistisk usikkerhed, når man vil sige noget om en ny situation, som ligger ud i fremtiden. Input er usikkert bestemt. I den sammenhæng er det vigtigt at bemærke, at når en mikroøkonomisk analyse bæres over i en makroøkonomisk, så skal den konkrete investeringskalkules forudsætninger om priser på det specifikke marked og produktionsændringer, oversættes til bredere gennemsnitspriser og gennemsnitsmængder. Desuden kan og vil konkurrenceforhold for specifikke produkter afvige fra de priselasticiteter, der gælder for erhvervet eller branchen som helhed. Endelig har grundforløbet en vis betydning. Her er især udgangsforløb for energipriser en væsentlig faktor. Jo højere priserne er på fossile brændstoffer i udgangsforløbet, jo mere rentable er de vedvarende energikilder og jo større er gevinsten ved at reducere importen af energivarer. I den konkrete beregning følger energipriserne den økonomiske udvikling i samfundet, og der kan argumenteres for, at energipriserne skal stige mere, end de gør i det nuværende forløb. Højere energipriser vil betyde, at de samfundsøkonomiske gevinster fra MEC vil blive større. Det har imidlertid ikke været muligt under de nuværende rammer at fremskaffe et datagrundlag, som kunne beskrive en relativt højere fremtidig udvikling i energipriserne. Side 12 af 24

5.1 Om produktionsprocessen Produktionen af biogas og bioethanol er en kompleks proces. Her følger en kort beskrivelse af processen samt forklaring af de vigtigste tekniske termer. Et energianlæg som Maabjerg Energy Concept tager en række råvarer, og omdanner til energi samt andre produkter. Leverancer til MEC er rågylle fra omkringliggende dyrebesætninger, halm, bioaffald fra industri, spildevand samt biomasse. Fra disse leverancer skabes energi i form af biogas, bioethanol samt lignin et fiberholdigt stof fra planteceller som kan bruges til afbrænding i kraftvarme/affaldsbehandling i stedet for kul og affald. Desuden er der en rest-gødning som kan bruges til dyrkning af afgrøder. Den afgassede gylle har en højere udnyttelsesgrad dvs. en større del af næringsstofferne kan optages af planterne. Det kan betyde, at man kan producere flere dyreenheder pr. ha. uden at øge udvaskningen af næringsstoffer. Maabjerg Energy Concept består af en række anlæg, der udnytter hinandens restprodukter hensigtsmæssigt. Bioethanol er på kemisk niveau det samme som almindelig alkohol (ethanol). Betegnelsen bio indikerer, at alkoholen er produceret på baggrund af biomasse, og kan anvendes som brændstof. Bioethanol i MEC dannes ved, at halmen forarbejdes og siden gæres. Herefter kan væsken destilleres, så man opnår ren alkohol (bioethanol) samt en rest-melasse. Melassen anvendes siden i produktionen af biogas. Biogassen produceres ved at blande rågyllen, melassen fra ethanolproduktionen, bioaffaldet fra industrien samt spildevandet. Denne blanding undergår en forrådnelsesproces i store tanke, hvor ved metangas, som er et produkt af forrådnelsen, kan tappes. Metangassen bliver enten afbrændt direkte på kraft-varmeværket til brug i processerne eller opgraderes vha. strøm fra vindmøller til gas af samme kvalitet som naturgas, og kan da bruges i gasnettet. Restprodukterne fra biogasproduktionen er en væske-del, der bruges som gødning på markerne, og en fiber-del, der kan afbrændes til produktion af el og varme. 5.2 Investeringer Investeringerne giver et éngangsløft til den økonomiske aktivitet i 2014 og 2015 på 3,4 mia. kr. fordelt over de to år. Herefter forudsættes fuld produktion fra det første år efter afslutning af byggeriet. Der forudsættes ingen yderligere investeringer efter etableringen i 2015, udover reinvestering. Dvs. anlægget fornyes gradvist i takt med afskrivningerne, og det nye anlæg bevarer prisen. Tabel 2 Investeringer fordelt over to år Faste 2012-priser Mia. Kr. Samlet investeringssum over to år 3,4 Kilde: Maabjerg Energy Concept Side 13 af 24

I ADAM hæves først det langsigtede mål for bygningskapital i raffinaderierne med 3,4 mia. kr. fra 2014. I modellen vil investeringerne som udgangspunkt ikke få effekt, i det år de placeres, men stige gradvist over en årrække. Tilpasningshastigheden er estimeret på historiske erfaringer; og opbygning af kapitalvarer typisk mere end 2 år. For at investeringerne kommer til at ligge i 2014 og 2015, fremskyndes investeringerne således, der i de efterfølgende år ikke er en umiddelbar effekt på nettoinvesteringerne. Bruttoinvesteringer øges imidlertid svarende til de ekstra afskrivninger, som et større kapitalapparat giver, således kapitalmængden holdes konstant. 5.3 Produktionsværdi, afgifter og subsidier Bruttoomsætningen fra driften ventes at blive 1,5 mia. kr. årligt i 2016 og frem. Tabel 3 Omsætning, årligt Faste 2012-priser Mia. kr. Bruttoomsætning inkl. tilskud og afgifter 1,5 Kilde: Maabjerg Energy Concept Samlet set vil der med driften blive betalt afgifter svarende til 29 mio. kr., mens der i generelle tilskud gives et tilskud på 174 mio. kr. til produktion af el og vedvarende bioenergi. Tabel 4 Afgifter og subsidier, årligt Faste 2012-priser Mio. kr. Afgift 29 Tilskud 174 Kilde: Maabjerg Energy Concept Side 14 af 24

5.4 Leverancer til og fra MEC Leverancer til MEC kommer primært fra landbrug og fødevareindustri, mens leverancerne fra MEC primært går til El-, gas- og fjernvarmeforsyning. Det samlede anlæg kræver biomasse som input i form af husdyrgødning, biomasse fra industri og spildevand. Hovedleverandøren er i denne sammenhæng særligt landbrug og fødevareindustri. Desuden kræver produktionen eksternt input af vand og vindmøllestrøm. Tabel 5 Leverancer til MEC, årligt Enhed Input Mio. kr. Værdi Halm, tons 400.000 216 Husdyrgødning, tons 457.000 18 Biomasse fra fødevareindustri, ton 200.000 213 Spildevand, tons 80.000 5 Dagrenovation, tons 50.000 19 Erhvervsaffald, tons 46.000 14 Vand, m 3 250.000 1 Vindmøllestrøm, MWh 95.000 37 Samlet leverancer til MEC 523 Kilde: Maabjerg Energy Concept. Samlet set har MEC behov for leverancer for en samlet værdi af ca. ½ mia. kr. Fra landbrug udgør leveringerne til MEC en værdi af 234 mio. kr., mens de fra fødevareindustrien vurderes til 213 mio. kr. De øvrige leverancer fra husholdninger og forsyningserhverv udgør omkring 76 mio. kr. Som direkte output af det samlede anlæg kommer biogas og fibre, som kan bruges til el og varme samt bioethanol til iblanding i benzin. Disse output går til energiforsyningssektoren. Desuden er output gødning, herunder fosfor, som kan anvendes i landbrugsproduktionen. Halm: en stor del af den producerede halm hos landmanden bliver ikke bjerget. Det antages derfor, at halmen til MEC s bioethanolproduktion ikke kommer til at bortsubstituere anden energiproduktion med halm. Husdyrgødning stammer fra den enkelte landmand i oplandet til biogasanlægget. Prisen for husdyrgødningen, som biogasanlægget betaler til landmanden, afspejler ikke den markedsmæssige værdi, da landmanden får den tilsvarende gødningsmængde retur efter behandlingen i biogasanlægget. Den markedsmæssige pris på husdyrgødningen i beregningerne ækvivalerer med prisen på handelsgødning, hvilket antages at svare til omkring 40 kr. pr. tons. Forbedrede produktionsmuligheder for husdyrproducenter er en af de fordele, som biogasproduktionen kan skabe. Det sker, dels ved at kvaliteten af gødningen bliver bedre mht. sammensætningen af næringsstoffer og dels ved at en del af det biologiske materiale fra husdyrgødningen afgives til biogassen. Herudover er der en øvrig del, der omdannes til fibre, som afbrændes til varme. Det betyder for det første, at udnyttelsen af næringsstoffer på marken forbedres. For det andet vil gødningen fra MEC indeholde Side 15 af 24

mindre kvælstofmængde, sammenlignet med den gødning som landmanden leverede til MEC. Dette har den konsekvens, at udvaskningen af kvælstof pr. dyreenhed er mindre, når landbruget får behandlet sit husdyrgødning i MEC. Når udvaskningen af kvælstof pr. dyreenhed reduceres, vil det også være muligt at øge antallet af dyreenheder samtidig med, kvælstofudvaskningen holdes konstant. MEC vurderer, at for de husdyrproducenter som leverer gødning til MEC, vil antallet af dyreenheder kunne forøges med 25 pct. Se mere om de forbedrede produktionsmuligheder for landbruget i afsnit 5.6. Affaldet hentes fra organisk affald indsamlet i dagrenovation og organisk industriaffald. Det antages, at der ikke er højere omkostninger i forbindelse med anvendelsen af affald i biogasproduktion, sammenlignet med de nuværende metoder til afskaffelse af organisk affald. Bioenergiproduktionen i form af el/varme, gasproduktion og bioethanol substituerer tilsvarende energiimport, og medvirker til en reduktion i forbruget af fossile brændsler, og reduceret drivhusgasemission. Samtidig sikrer produktionen en stabilisering af det danske vindkraftdominerede energisystem. I ADAM kræver produktion af raffinerede olieprodukter normalt et stort input af især energivarer. Men i MEC er input i stedet biomasse, halm osv. (til en værdi af ca. 500 mio. kr.). Det erstatter omkostninger til især uforarbejdede olieprodukter. På omkostningssiden er produktionen af bioenergi i MEC mere arbejdskraftintensiv og mindre energi- og materialeintensiv end den normale aktivitet ved energiproduktion. Enhedsomkostningerne påvirkes også af afgifter og subsidier. I det konkrete regneeksempel forudsættes, at produktionen indebærer et tilskud på ca. 150 mio. kr. årligt (netto), jf. tabel 4. Det forudsættes, at produkterne fra MEC afsættes på markedsvilkår, således at outputprisen ikke påvirkes. Ved at fastholde outputprisen i energiproduktionen i forhold til situationen uden MEC, fraviges fra den almindelige omkostningsbaserede prismodel. Effekten på pris og rentabilitet kan derfor i stedet aflæses på den marginale effekt på restindkomsten i erhvervet. Omkostningerne antages at følge de gennemsnitlige låneomkostninger og lønvilkår mv. i erhvervet. Det er næppe en realistisk beskrivelse af omkostningerne, men en modellering af omkostningerne vil være vanskelig i ADAM. Det vurderes imidlertid, at antagelsen om at produktionen afsættes til markedsprisen er rimelig, men det har den konsekvens, at restindkomsten er usikker og formentlig overvurderet. Desuden giver den forholdsvis store omsætning på 1,5 mia. kr. og de relativt lave omkostninger på ½ mia. kr. anledning til en stor restindkomst. Er omkostningerne til produktionen overvurderet er det årsag til en overvurderet restindkomst. Hvis rentabiliteten eller restindkomsten faktisk er mindre end forudsat, vil de samfundsøkonomiske konsekvenser også blive mindre positive. Flere omkostninger vil på kort sigt øge effekten på indenlandsk produktion og beskæftigelse, men samtidig vil flere omkostninger øge trykket på inden- Side 16 af 24

landske lønninger og priser. På langt sigt vil den samlede gevinst derfor blive mindre. I beregningerne er ændringen i produktionsomkostningerne lille i forhold til ændringen i omsætningen og rentabiliteten er derfor forholdsvis stor. Det vurderes derfor at usikkerheden i forbindelse med input til analysen er negativ. Dvs. risikoen for mindre gunstige effekter er større end chancen for mere gunstige effekter. Når omkostninger og priser er givne, bestemmes produktionen ud fra efterspørgslen. Derfor vil overstående ikke give anledning til øget produktion i raffinaderierne. Energiprodukterne fra MEC leveres i beregningerne til forsyningssektoren, mens gødning leveres tilbage til landbruget. Forsyningssektoren forventes at aftage for 1,5 mia. kr. energivarer årligt, jf. tabel 3. Da der som udgangspunkt ikke er brug for mere energi, erstatter leverancen fra raffinaderierne en tilsvarende import af energivarer. I forsyningssektoren er der ikke umiddelbare effekter. Her er der blot tale om at en indenlandsk leverance, erstatter en udenlandsk leverance. I landbrug og fødevareerhvervene er effekterne lidt mere komplicerede, når man skal modellere leverancerne mellem landbrug/fødevareindustri og MEC. Det forudsættes, at landbrugs- og fødeproduktionen kun påvirkes af leverancerne af halm og organisk affald fra fødevareindustrien. Landbrugsproduktionen øges med ca. 250 mio. kr. årligt som følge af leverancerne af halm fra landbruget til MEC. Produktionen i fødevareindustrien øges tilsvarende med 250 mio. kr. eksogent, således at de samlede leverancer rammer ½ mia. kr., jf. tabel 5. Det forudsættes, at stigningen i landbrugsproduktionen ikke giver anledning til øget forbrug i produktionen. Landbruget antages at levere husdyrgødning til MEC. Disse leverancer antages neutraliseret af leverancerne af gødning til landbruget fra MEC. 5.5 Beskæftigelse på MEC-anlæg I selve MEC produktionen forventes 104 fuldtidsbeskæftigede. Her i er ikke indregnet beskæftigelsen i administration og den direkte afledte transport. I ADAM vil der således være brug for ca. 100 beskæftigede. I de eksisterende raffinaderier er arbejdsproduktiviteten høj. I 2010 var produktion i NRerhvervet raffinaderier knap 31 mia. årligt, og raffinaderierne beskæftiger ca. 650 personer. I MEC er produktionen mere arbejdskraftintensiv. Der er således brug for mere arbejdskraft pr. produktionsenhed. Målet for det langsigtede beskæftigelsesbehov øges i ADAM, så den samlede beskæftigelse øges med ca. 100 personer. I 2016 øges den faktiske beskæftigelse, således at der undgås træghed i jobskabelsen. Det antages, at det regionale arbejdsudbud er rigeligt, således at der ikke er flaskehalsproblemer i forbindelse med beskæftigelsen i MEC. Det antages ligeledes, at de samlede effekter på arbejdsmarkedet er marginale, således er der ikke en effekt på generelle lønvilkår. Der vil til gengæld være effekter på arbejdsmarkedet som følge af de afledte effekter i privatforbrug mv. Side 17 af 24

5.6 Potentiel udvidelse af produktionsmuligheder hos husdyrbesætninger Afhængig af husdyrproduktionens størrelse skal der, ifølge miljølovgivningen, være adgang til et vist areal, som gyllen fra dyrene kan spredes på som gødning for planterne. Marker må højest gødes med 170 kg kvælstof fra husdyrgødning pr. hektar. Det kaldes "harmonikrav", fordi det skal sikre "harmoni" mellem husdyrproduktionens størrelse og det areal, der skal være til rådighed til spredning af gyllen. Dog er reglerne strammere for svine- og kyllingeproduktionen, idet der herfra højest må udbringes 140 kg kvælstof pr. hektar. Da en del af det biologiske materiale fra husdyrgødningen afgives i processen, hvor biogassen dannes og en øvrig del omdannes til fibre, som afbrændes til varme kan landmænd med husdyrbesætninger, potentielt øge mængden af husdyr, da presset på de omkringliggende marker i forhold til afsætning af husdyrgødning ikke er så stort som uden bioenergiproduktion. Den primære effekt for produktionsforbedringerne i landbruget, er evnen til at kunne understøtte flere dyreenheder med den samme udvaskning af næringsstoffer som før. Værdien af dette er udregnet vha. koefficienter for bruttoværditilvæksten af en ekstra dyreenhed og den forventede produktionsgevinst målt ved dyreenheder. Effekten af produktionsforbedringerne i landbruget, som følge af evnen til at kunne understøtte flere dyreenheder, vurderes at give anledning til en øget bruttoværditilvækst på godt 100 mio. årligt. Tabel 6 Forøget bruttoværditilvækst i Landbrug og følgeerhverv. Værditilvækst Gevinst ved MEC Mio. kr. pr. 1.000 DE 1.000 DE Værditilvækst mio. kr. Kvæg 19,3 1,0 20 Svin/søer 22,8 2,0 45 Øvrige (Mink) 30,1 1,2 37 I alt 4,3 102 Kilde: Landbrug & Fødevarer samt Maabjerg Energy Concept. MEC aftager husdyrgødning fra et landbrugsareal svarende til 18.000 ha., hvilket svarer til at MEC modtager leverancer fra i alt 21.300 dyreenheder fordelt på kvæg, svin/søer og mink. Ifølge MEC kan produktionen af bioenergi i Måbjerg, gennem forædling og bedre udnyttelse af husdyrgødningen være med til at øge mængden af dyreenheder hos lokale husdyrbesætninger med omkring 25 pct. Skulle ovennævnte reduceres til en situation uden MEC, vil der kunne produceres 17.000 flere dyreenheder. Produktionen af bioenergi i Måbjerg muliggør således en øget landbrugsproduktion svarende til ca. 4.300 dyreenheder. Fra Landbrug & Fødevares sektormodel findes værditilvæksten pr. dyreenhed fordelt på type dyrehold. Side 18 af 24

I ADAM giver udnyttelsen af biomasse fra landbruget i energiproduktionen anledning til en øget landbrugsproduktion svarende til ca. 100 mio. kr. årligt. Målet for det langsigtede beskæftigelsesbehov øges i ADAM, så den samlede beskæftigelse øges med knap 100 personer. Side 19 af 24

6 Reducerede emissioner I kraft af sin vedvarende natur har energien fra MEC en direkte besparende virkning på emission af CO 2 i forhold til et scenarie, hvor samme mængde energi blev produceret på traditionel vis. CO 2 -reduktionen er beregnet ud fra Energistyrelsens 3 forudsætninger for partikelemissioner ved gennemsnitlig dansk el- og fjernvarmeproduktion. Følgende effekter er inkluderet: Emissionsændringer ved substitution af naturgas med biogas. Emissionsændringer ved substitution af benzin med bioethanol. Emissionsændringer ved substitution af kul og affald med lignin. Emissioner som følge af lastbiltransport af input til processen. Den største klimaeffekt kommer fra reduktionen af CO 2 på godt 440.000 tons om året. Anlægget medfører ganske vist en øget udledning af andre drivhusgasser som metan og lattergas, men ser man på den CO 2 - ækvivalente udledningsbalance, er den årlige reduktion fortsat på godt 440.000 tons CO 2 -ækvivalente drivhusgasser. Den samfundsøkonomiske værdi af emissionsændringerne er beregnet til omkring 50 mio. kr. årligt i 2012-priser. Der skal ske væsentlige ændringer i emissionerne, for at den samlede klimaeffekt er ubetydelig eller negativ. Reduktionen af CO 2 -emisioner skal ligge på omkring 75.000 ton før den samfundsøkonomiske bliver 0. Den samfundsøkonomiske værdi af CO 2 -kvoter er opgjort til den forventede kvotepris, som i dette tilfælde er sat til 134 kr./ton CO 2. De fremtidige CO 2 kvotepriser kan forventes at stige i takt med eventuelle energiprisstigninger. Det indebærer, at den samfundsøkonomiske værdi af de reducerede emissioner kan overstige de 50 mio. kr. i 2012. For hver kr./ton CO 2 -kvoteprisen stiger, vil den samfundsøkonomiske værdi af MEC s emissionsreduktioner groft sagt stige med omkring 44.000 kr. I forhold til emissioner på bioethanol, er der brugt samme emissionskoefficienter som ved almindelig benzin, bortset fra at udledningskoefficienten for CO 2 er sat til 0, da bioethanol er en CO 2 -neutral energikilde. Lignin antages at have samme emissionskoefficienter som træ. For lastbilkørsel og diesel emission er antaget emissionskoefficienter for landevejskørsel fra Transportministeriet. Da forskellige gasser har forskellig effekt i atmosfæren, omregnes gassernes effekt til CO 2 -ækvivalent mængde, for at kunne sammenligne klimaeffekten af en given udledning. Fx har ét kilo metan den samme drivhuseffekt som 21 kg CO 2 over en periode på 100 år. Tilsvarende er et kg lattergas ækvivalent med 310 kg CO 2 over 100 år. 4 Værdisætningen af emissionerne er taget fra Energistyrelsen på nær for metangas, hvor Energistyrelsen ikke oplyste nogen værdi. Her er der i stedet anvendt 2012-værdien fra Transportministeriets TERESA-model. 3 Energistyrelsens tillægsblad til samfundsøkonomiske analyser 2011. 4 Betydningen af CO 2-ækvivalens samt ækvivalens faktorer kan findes hos: http://www.nicholas.duke.edu/thegreengrok/co2equivalents Side 20 af 24

Tabel 7 Samfundsøkonomisk værdi af ændrede emissioner ved produktion på anlæg i 2012 Emissionsændring Ton CO 2 CH 4 N 2O SO 2 No x PM2,5 Produktion Biogas erstatter naturgas, mio. 100-132.678 2 0 58-33 3 m 3 Bioethanol erstatter benzin, 73.200-113.284 0 0 0 0 0 m3 Lignin erstatter affald lokalt, ton 160.000-149.760 47 5 18 82 13 Lignin erstatter kul centralt, ton 40.410-52.000 4-1 -10-34 2 Lastbil kørsler, Total mio. liter 1,6 4.280 0 0 0 46 0 diesel Emissionsændring, i alt -443.442 53 5 65 61 17 Samfundsøkonomisk værdi Mio. kr. Pris på emission kr. (2012) / enhed 134,0 2,7 0,0 72,8 48,9 87,6 Værdi af emissionsændring (mio. kr) 59,4-0,1 - -4,7-3,0-1,5 Samfundsøkonomisk værdi 50,0 Anm.: Emissionsændringen er beregnet ved at tage den producerede energimængde og gange dette med forskellen i emissioner mellem den traditionelle kilde og den vedvarende. Kilde: Landbrug & Fødevarer samt Maabjerg Energy Concept, Energistyrelsen og Transportministeriet. Side 21 af 24

7 Litteratur- og medieliste Bill Chameides, Climate Change: What Is Equivalent to 'CO2 Equivalents'?, http://www.nicholas.duke.edu/thegreengrok/co2equivalents Danmarks Statistik, ADAM (Annual Danish Aggregate Model), www.dst.dk/adam Energistyrelsen, Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet http://www.ens.dk/da- DK/Info/TalOgKort/Fremskrivninger/analysemetode/Sider/Forside.aspx International Energy Agency, http://www.iea.org/stats/unit.asp Maabjerg Bioenergy, Miljømæssige, energimæssige og økonomiske Konsekvenser, 2005, http://www.maabjergbioenergy.dk/nyheder/publikationer/ Nielsen, Lars Henrik, Kurt Hjort-Gregersen, Peter Thygesen og Johannes Christensen, Samfundsøkonomiske analyser af biogasfælles anlæg, Fødevareøkonomisk Institut, Rapport nr. 136, 2002. FN s Klimapanel (IPCC), WGI Fourth Assesment Report (AR4), 2007, kapitel 2. https://www.ipcc-wg1.unibe.ch/publications/wg1-ar4/wg1-ar4.html Side 22 af 24

Bilag A: Balanceret offentligt budget Ser man på de offentlige finanser i beregningerne i afsnit 4, skaber driften på MEC positive effekter på de offentlige finanser i hele perioden. I en situation, hvor de offentlige finanser balancerer på kort og langt sigt, vil de positive effekter på økonomien være større, da noget af overskuddet på de offentlige finanser benyttes til ekspansive tiltag. I denne beregning er de offentlige finanser bragt til balance ved at sænke arbejdsmarkedsbidraget. Tabel A1 Offentlige finanser i balance: Effekt på forbrug, investeringer, import, eksport og BNP samt offentlig saldo, betalingsbalance og beskæftigelse 2014 2015 2016 2017 Mio. kr., faste priser Bruttonationalprodukt 1.200 1.500 2.100 2.200 Privat forbrug 300 800 1.000 1.400 Offentligt forbrug 0 0-100 -100 Investeringer 1.700 1.900 1.000 700 Eksport 0-100 0-200 Import 700 1.000-400 -600 Betalingsbalance -900-1300 400 600 Offentligt budget 0 0 0 0 Beskæftigelse 1.400 2.100 2.000 1.900 Anm.: Udover vare- og tjenestebalancen (import/eksport) består betalingsbalancens løbende poster af formueindkomst denne post er ikke vist i tabellen. Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af beregninger i ADAM-modellen Under disse antagelser vil MEC i etableringsfasen og de efterfølgende år kunne medvirke til en beskæftigelseseffekt på maksimalt 2.100 personer, mens effekterne på langt sigt bliver lidt større. Beskæftigelseseffekten med balancerede offentlige budgetter vil være 1.200 personer i perioden 2014 til 2035. Figur A1 Effekter på beskæftigelse Personer 2.200 2.000 1.800 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0-200 Beskæftigelse i alt Landbrugs- og fødevareerhverv Olieraffinaderier Bygge- og anlægsvirksomhed Private tjenester Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af beregninger i ADAM-modellen. Side 23 af 24

Lige som i beregningen uden et balanceret offentligt budget vil de største effekter ligge i etableringsfasen og de efterfølgende år, mens effekterne aftager på langt sigt, og ligger på knap 200 personer, hvoraf 100 er direkte beskæftigede på MEC s anlæg, mens knap 100 er beskæftigede i landbruget. Ligevægts beskæftigelsen kan ikke ses af figur A1 da tilpasningen til langsigtsligevægten er noget længere med det balancerede offentlige budget. Effekten på beskæftigelsen kan variere afhængigt af hvilke ekspansive instrumenter, som benyttes til at skabe balance på de offentlige finanser. Benyttes overskuddet på de offentlige finanser i stedet til enten at øge antallet af beskæftigede i den offentlige sektor eller at øge offentlige bygningsinvesteringer, vil beskæftigelseseffekten være væsentligt større. Det skyldes et lille importindhold i den afledte produktion når disse faktorer ændres, mens et stød til arbejdsmarkedsbidraget svarer til et stød til indkomsten hvor importindholdet er højere. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4000 E info@lf.dk Thomas Søby 3339 4252 ths@lf.dk 1609 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Andreas Krabbe Enghoff 3339 4472 ake@lf.dk