Kapitel 7 Udskoling og vejledning i en interkulturel kontekst samarbejdet mellem vejledning og udskoling af tosprogede elever Af Anne Froberg Denne artikel er delvist en bearbejdning af en artikel til Integrationsministeriet og VIA Århus i forbindelse med projektet efteruddannelse af vejledere i interkulturel vejledning. Artiklen er her bearbejdet med henblik på at give lærere i udskolingen og dansk som andetsprogsvejlederen redskaber til at samarbejde med og kvalificere vejledningen i forbindelse med udskoling af tosprogede elever. Urealistiske forventninger? Først en historie om Sarah. Om hendes udskoling og om vejledningsprocessen. Historien starter i 8. klasse, da Sarah har en individuel samtale med sin UU-vejleder. Hun fortæller, at hun gerne vil være sygeplejerske. De snakker om, hvilke veje der kan føre til det, og Sarah bliver bedt om at udfylde sin foreløbige uddannelsesplan. Ved en senere gennemgang af eleverne kan klasselæreren fortælle vejlederen, at Sarahs ønske er helt urealistisk. Hun kan slet ikke dansk nok, hun kan stadig kun læse ganske enkle tekster, hun har ikke fået engelskundervisning ( det var bare for meget med et sprog mere ) og kan under ingen omstændigheder løse problemregningsopgaver i ma- 107
tematik. Faktisk er læreren af den opfattelse, at Sarah slet ikke bør gå til afgangsprøve, når hun afslutter 9. klasse, det vil bare blive et nederlag. Hvad angår fremtiden, så mener hun ikke, at Sarah kan klare en egentlig uddannelse. Sarah er født i Danmark. Hendes familie er flygtninge fra Libanon og kommet til byen i slutningen af firserne. Sarah passes hjemme sammen med sine søskende, indtil hun er to et halvt år gammel. Moren har kun gået meget kort tid i skole og er under borgerkrigen i Libanon blevet gift og har fået sine første børn. Hun har gået on and off på sprogcenter, ofte afbrudt af graviditeter og fødsler. Hun har i flere omgange været aktiveret i kvindeprojekter. Sproget i hjemmet er arabisk. Da Sarah starter i børnehave er der en tosproget medarbejder. Sarah udvikler begge sine sprog dansk og arabisk. Men hun er en stille pige, som ikke siger så meget, og som sjældent er i konflikt med andre børn eller med voksne. Hun starter sin skolegang i en tokulturel børnehaveklasse i 1999 med et års forsinkelse, på anbefaling fra børnehaven. Da Sarah er otte år gammel, flytter familien til ny og bedre bolig i en anden del af byen. Der er ingen tokulturel klasse på distriktsskolen, og skolen påpeger også, at det er meget bedre, for så tvinges Sarah til at tale dansk i skolen. Det går ok med Sarah i skolen. Hun udvikler læseteknik og læser små tekster og læse-let-bøger. Hun lærer også to-tre regnearter. I 4. klasse begynder Sarah at hænge lidt bagud i forhold til de andre elever. Hun læser stadig bøger langt under klassens niveau, og de faglige tekster i de forskellige fag volder store problemer. Men Sarah virker glad og tilfreds, lærerne kan godt lide hende, og der er ingen konflikter. Mor og far kommer sammen til forældremøder og -samtaler og får at vide, at det går fint med Sarah hun er sød og flittig og arbejder hårdt. Hun har altid lavet lektierne. Far og mor er stolte og glade. Vejlederen kontakter forældrene og ved en samtale udtrykker de stor overraskelse. De har jo troet, at det gik godt. Saras historie er desværre ikke usædvanlig. For mange elever med dansk som andetsprog er skolegangen en fagligt set nedadgående spiral, hvor deres efterslæb i forhold til deres etsprogede klassekammerater bliver større og større for hvert år, der går. Og når udskolingsprocessen går i gang, og UU-vejlederen kommer på banen, er mange 108
tosprogede elever i samme situation som Sarah. Som UU-vejledere møder vi gang på gang lærere og vejledere, som mener, at de tosprogede forældre har helt urealistiske forventninger til deres børn. Vejledning af tosprogede elever og unge baserer sig naturligvis på generelle vejledningsfaglige kompetencer og er således ikke et særligt fagområde. Der er imidlertid grund til at udvikle disse vejledningsfaglige kompetencer, så de inkluderer en viden om de tosprogede unges særlige forudsætninger og vilkår i uddannelsessystemet, og så vejledningen får en interkulturel dimension. Der er brug for, at lærerne bliver bevidste om, hvad der i særlig grad er på spil i forhold til tosprogede elevers fortsatte uddannelse, fx at de risikerer at blive bedømt på, hvad de ikke kan, frem for hvad de faktisk kan og gør, og at de derfor er i større risiko for at falde fra uddannelsen end deres etsprogede kammerater. Der er altså brug for, at samarbejdet mellem vejlederne og lærerne i udskolingen styrkes, og her kan dansk som andetsprogsvejlederen være en vigtig støtte. En interkulturel vejlederprofil I publikationen Grænseløs vejledning skriver Daniel Hailemariam om forudsætningerne for mangekulturel vejledning. 26 Fra hans artikel har jeg fordansket nogle hovedpointer og tillader mig at anvende dem til at beskrive de forventninger, jeg mener, man kan have til en interkulturel vejlederprofil. Den interkulturelle vejleder er bevidst om at mennesker vokser af positive forventninger. Derfor er det nødvendigt, at vejlederen har positive forventninger og stiller rimelige krav, som den enkelte kan vokse af. at mennesker vokser af at blive set både som dem, de er, og som dem, de kan blive. Derfor er det nødvendigt, at vejlederen forholder sig til og prøver at forstå den enkeltes samlede kompetencer og potentialer. 26 CIRIUS m.fl. (2007) 109
forbilleders og signifikante andres betydning for den enkelte. Vejlederen må derfor forsøge at inddrage personer i vejledningsprocessen, som kan være forbillede for den enkelte. betydningen af gruppetilhørsforhold i mange kulturer. Vejlederen inddrager den enkeltes familie og netværk i vejledningen. at der er kræfter i samfundet, som notorisk diskriminerer nogle unge på grund af etnisk herkomst og sprog. Hvad har vejlederen brug for at vide? At vejlede unge med en anden etnisk baggrund handler om kulturmøde, sprog og kommunikation. Om at forstå og blive forstået. Om at begribe den unges virkelighed i flere kulturer. Om at forstå familiens ressourcer og syn på uddannelse og fremtid. Om at være klar og tydelig om krav og muligheder i uddannelse og job, og om at være en troværdig og engageret del af den unges netværk, siger Lone Mølholm, vejleder af tosprogede ved Ungdommens Uddannelsesvejledning i København. 27 Vi skal i vejledningen lægge vægt på at afdække og tage udgangspunkt i den enkelte unges baggrund, forudsætninger og netværk kompetencer og potentialer fremtidsdrømme og -planer undervisnings- og vejledningsbehov. En synliggørelse af de væsentligste faglige, personlige og sproglige forudsætninger for uddannelse er en vigtig del af vejlederens opgave. I bedste fald kan vejledningen være med til at afdække, om der er den fornødne sammenhæng mellem den enkelte unges faktiske forudsætninger og den unges ønsker om og valg af uddannelse. Vejledningen kan bidrage til, at den enkelte elev, eventuelt gennem uddannelsesforberedende aktiviteter efter grundskolen, får mulighed for at opfylde sine uddannelsesmål. 27 Kilde: Vejlederforum (2008) 110
Vejledningen skal nok afdække og tage udgangspunkt i, men vejledning skal også bidrage til at kvalificere og udvikle den unges uddannelsespotentiale og valgkompetence. Dette kræver inddragelse af og samarbejde med både de unges forældre og med deres lærere. Samarbejde mellem lærere og vejleder Med sammensmeltningen af elev- og uddannelsesplanen i 8. og 9. klasse, som trådte i kraft i 2009, har lærere og vejledere fået et fælles redskab til at beskrive elevernes forudsætninger for og ønsker om udskoling og efterfølgende uddannelse. Det er elev- og uddannelsesplanen, som skal danne grundlag for den undervisning og vejledning, der tilrettelægges for den enkelte elev i udskolings- og overgangsprocessen. Den er så at sige elevens plan for den del af elevens ungdomsuddannelse, som begynder i grundskolen, og som eleven skal bygge videre på bagefter. Det er nødvendigt at planlægge hele vejlednings- og udskolingsprocessen i et tæt samarbejde mellem lærere og vejledere. Derfor er det en god ide, at vejlederen holder møde med lærerne i de enkelte klasser i slutningen af hvert skoleår for at lave en årsplan for det kommende års aktiviteter. Det er naturligvis vigtigt, at lærernes kendskab til de enkelte elevers undervisningsmæssige og faglige niveau udnyttes i vejledningen. Det er derfor en god ide at starte samarbejdet med at gennemgå eleverne med fokus på, hvordan de klarer sig i fagene. Vejlederen vil ofte fokusere på, om lærernes vurdering af elevernes faglige niveau er i overensstemmelse med elevernes opfattelse af sig selv samt på forældrenes kendskab til elevernes standpunkt. På mødet aftales de vejlednings- og undervisningsaktiviteter, som indgår i processen, og det er vigtigt, at de gensidige forventninger afstemmes: Hvad er vejlederens opgaver og ansvar, og hvad tager lærerne sig af? Vejlederen har overblik over de mulige vejledningsaktiviteter, og på mødet planlægges, hvilke aktiviteter alle elever skal deltage i, og om der er aktiviteter, som kun nogle elever skal deltage i, for eksempel individuel brobygning eller erhvervspraktik. Det er vigtigt, at lærerne informeres grundigt om, hvad mål og indhold i de enkelte aktiviteter er, så de har mulighed for at forholde sig til deres konkrete elevers behov og muligheder. 111
Vejledningsaktiviteterne må ikke udvikle sig til enkeltstående oplevelser uden sammenhæng med elevernes øvrige udskolingsproces. Vejledningen og vejledningsaktiviteterne skal indgå i elevens samlede læreproces, udvide deres viden og færdigheder, udvikle valgkompetence og give dem redskaber til at mestre de valg og omvalg, som tiden efter grundskolen er fuld af. Det er derfor vigtigt at aftale og at afsætte tid til at forberede og efterbehandle vejledningsaktiviteterne, og vejlederen kan her bidrage med materiale, hjemmesider og andre gode ideer til lærernes undervisningsmæssige forberedelse og efterbehandling. Undervisningsbaseret vejledning I klasser med mange tosprogede elever er der særlig god grund til at overveje undervisningsbaseret vejledning. Hermed mener jeg en vejledningsindsats, som er baseret på undervisning, det vil sige vejledning, som indeholder elementer, som også er karakteristiske for undervisning: Der er en mål- og indholdsbeskrivelse Der er tale om et (længerevarende) sammenhængende forløb Forløbet forberedes, planlægges og gennemføres af de(n) samme person(er) Der differentieres det vil sige anvendes materialer og metoder, som udfordrer forskellige sider af forskellige elevers læringskompetence Der evalueres. Når der er tale om (undervisningsbaseret) vejledning, er indholdet i de vejledningsfaglige områder defineret som: viden om uddannelse og erhverv, udvikling af valgkompetence og selvindsigt, oplevelse af styrker og svagheder etc. Men vejledningsindsatsen er fortsat det primære for vejlederen, og den undervisningsbaserede vejledning skal suppleres med og have den individuelle vejledning som overordnet fokus. Følgende eksempel på beskrivelsen af et undervisningsbaseret vejledningsforløb i en 9. klasse er tænkt som inspiration: 112
Formålet med vejledningsugen er at tilbyde jer elever i 9. klasse en grundig introduktion til og start på den udskolingsproces, som 9. klasse også er, og at få undervisningen, vejledningen og udskolingsprocessen til at hænge sammen. Vejledningsugen uge 38 har temaet Fra ide til uddannelse. De vejledningsfaglige mål er, at I bliver bedre til at vælge, fordi I: lærer noget om, hvad man personligt og fagligt skal kunne, når man vælger får øje på, hvad I selv er gode til i forhold til fremtiden uddannelse og job arbejder med jeres egen uddannelsesplan opnår viden om, hvad der kræves for at komme ind på forskellige ungdomsuddannelser opnår viden om, hvad forskellige ungdomsuddannelser indeholder og hvad man kan blive bagefter. I skal også opleve: at det, I lærer i skolen skal bruges i fremtiden at de ting, I har lært i skolen, kan bruges til at planlægge fremtiden at de ting, I er gode til, kan bruges på nye måder. Det er vigtigt, at den undervisningsbaserede vejledning både planlægges, forberedes, gennemføres og evalueres sammen med lærerne i klassen. UEA-undervisning i udskolingen Ud over den undervisningsbaserede vejledning, forberedelse og efterbehandling af vejledningsaktiviteter og den individuelle vejledning er også undervisningen i det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering en vigtig del af udviklingen af elevernes uddannelsesparathed og valg-kompetence. Undervisningen er naturligvis lærernes ansvar, men UU-vejlederen fungerer som inspirator og konsulent for lærerne, og de kompetencer, eleverne udvikler, er afgørende for den videre vejledningsproces. 113
Formål for UEA Formålet med uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte elev tilegner sig alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder, forstår værdien af livslang læring og uddannelse samt opnår kompetencer til at foretage karrierevalg. Stk. 2. Gennem undervisningen skal eleven opnå færdigheder og kvalifikationer til at forberede uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en proces, der dels inddrager den enkeltes forudsætninger og kompetencer, dels de uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder på baggrund af samfundets behov. Ved at inddrage det omgivende samfund får eleven kendskab til levevilkår og livsformer samt indsigt i forhold, historie, kultur og vilkår, der er knyttet til uddannelse, erhverv og arbejdsmarked i en global verden. Stk. 3. Undervisningen skal ses i sammenhæng med den individuelle uddannelsesplanlægning og således medvirke til, at eleven opnår erkendelse af egne evner, forudsætninger og kompetencer. Eleven bliver i stand til at udarbejde en personlig uddannelsesplan til videre uddannelse. 28 28 UEA er et tværfagligt, timeløst emne, og det betyder, at elementer af fagets temaer kan indgå på mange måder og i mange faglige sammenhænge. Og en kombination af UEA og undervisningsbaseret vejledning er en oplagt mulighed, især i de ældste klasser. Inddragelse af forældrene i vejledningen Ligesom folkeskolen har vejledningen en forpligtelse til at inddrage og samarbejde med elevernes forældre i vejledningen. I forhold til uddannelse og job har forældrene og det nære netværk en helt afgørende betydning for elevernes drømme og valg og også 28 Fælles mål Faghæfte 22. Undervisningsministeriet (2009) 114
for deres muligheder for at gennemføre en uddannelse. Familien udgør en væsentlig del af de unges læringsrum. Her diskuteres de unges overvejelser og ideer, og her kommer de i dialog om de værdier og normer, de har tilegnet sig i andre fællesskaber, i forhold til familiens livsperspektiv. Selv hvis man selv har uddannet sig i Danmark, kan det være vanskeligt at følge med i, hvordan uddannelsessystemet udvikler sig. Forældre, som ikke selv er uddannet i Danmark, kan ofte have endnu vanskeligere ved at sætte sig ind i, hvilke uddannelser der findes, hvilke krav de stiller til de unge, og hvilke job de fører frem til. Med forskellig kulturel bagage og økonomisk baggrund vejleder forældrene på baggrund af deres forestillinger om, hvad der kunne være et godt liv for deres børn. Men det, forældre mener, kan være det gode liv for deres børn, passer måske ikke sammen med de krav, der stilles i ungdomsuddannelserne. På den måde kan forældrenes vejledning risikere ikke at være realistisk. Nogle forældre har fra deres hjemland medtaget en anden forståelse af, hvilke uddannelser der er bedst at tage, både i forhold til status og økonomi. Andre forældre har meget høje og urealistiske forventninger i forhold til deres børns faglige kompetencer og ønsker. Det er desuden ofte lettere at forholde sig til de uddannelser og erhverv, man kender, hvilket kan betyde, at der er valgmuligheder, man slet ikke er opmærksom på. Derfor har forældrene brug for at få større indsigt i ungdomsuddannelserne og mulige karriereforløb. Det er vigtigt, at vejledningen foregår på en måde, hvor vejlederen anerkender og respekterer den unges og forældrenes ekspertise og perspektiver. Hvis vejlederen i samarbejdet med forældre indtager en personlig og moralsk vurderende holdning og anvender en konkluderende og autoritær kommunikation, kan mødet føre til, at forældrene vil føle sig magtesløse og ikke værdsatte. Når vejlederen derimod er undersøgende i sin kommunikation og lader forældrenes forskellige viden og erfaringer bringes i spil, vil forældrene få mulighed for at deltage i kommunikationen i en atmosfære af respekt og anerkendelse. Erfaringen viser, at anerkendelse af selv urealistiske ønsker hos forældrene giver dem overskud til at blive konfronteret og til at tænke mere realistisk. Når forældrene fremlægger deres drømmeversion af deres børns fremtid, er næste skridt, at de skal have støtte til at redigere i versionen, at drøfte ikke bare drømmeversionen, men også næste nødvendige skridt. Og drøftelsen af dette kan og bør foregå uden at afvise og nedgøre 115
de drømme, som i bedste fald kan være den drivkraft, der fastholder de unge i uddannelse. Det realistiske valg skal træffes sammen med familien og den unge. Vejlederen holder fast i den røde tråd og samler trådene, men det er et fælles projekt. På den måde hjælper vejlederen forældre og de unge til at selv at konkludere og træffe valg. Det er altså vigtigt, at forældrene inddrages tæt i vejlednings- og udskolingsprocessen. Realistiske forestillinger om uddannelsesmuligheder forudsætter viden, indsigt og overblik. Det er en god ide, at vejlederen deltager i et eller flere forældremøder allerede inden udskolingen for alvor går i gang altså i 6. eller 7. klasse. Her kan forældrene få den første information om, hvad en vejleder er, og hvad hun kan bruges til. Det er vigtigt at huske, at UU-vejledningen følger den unge, indtil ungdomsuddannelsen er afsluttet, og at det er i folkeskolen, at grunden lægges til dette fremtidige samarbejde. Der skal etableres et tillidsforhold mellem vejlederen, den unge og forældrene, som kan betyde, at vejlederen kommer til at fungere som familiens ressourceperson, også efter at skolen er afsluttet, og hvis den unge senere kommer i tvivl om uddannelse og om valgmuligheder. På forældremøder i udskolingen kan forældrene få en overordnet orientering om uddannelsessystemets opbygning og de hovedveje til uddannelse, der findes. Men det er ikke tilstrækkeligt, at forældrene får generel information, de har også brug for at diskutere deres eget barns uddannelse og valg. Derfor bør vejlederen deltage i skolehjem-samtaler, som har udskolingen som tema. Måske skal elev-uddannelsesplanen præsenteres og kommenteres, og vejlederen kan bidrage til forældrenes forståelse af sammenhænge mellem elevens udbytte af skolens undervisning og mulige fremtidige uddannelser. Det er muligt, at vejlederen er uvant med at samarbejde med tosprogede forældre, og her kan lærernes erfaring og viden om, hvilke forældre, der fx har brug for tolk, være en stor hjælp i vejledningen. 116
Og så tilbage til Sarah Sarah og hendes familie har en drøm om, at Sarah får en uddannelse, hun vil gerne være sygeplejerske. En drøm, som ifølge lærerne er helt urealistisk, og som den uerfarne vejleder kan risikere blot at afvise som sådan. Her handler det altså for vejlederen om at inddrage alle sine interkulturelle kompetencer, både i forhold til lærerne og i forhold til Sarah og hendes familie. Vejlederen har brug for en snak med lærerne om Sarahs og hendes forældres viden om Sarahs faglige forudsætninger for uddannelse. Her er det oplagt at tage udgangspunkt i elev- og uddannelsesplanens evalueringsdel og få en grundig gennemgang af Sarahs standpunkt i de enkelte fag i konkret relation til de slutmål for fagene, som folkeskolens undervisning stræber imod, at eleverne når. Herefter bør der aftales en skole-hjem-samtale om den samlede elev- og uddannelsesplan, hvor forældrene og Sarah får mulighed for at stille spørgsmål og diskutere Sarahs skolegang og fremtidsønsker. Vejlederen kan bidrage med spørgsmål om, hvordan Sarahs faglige niveau kan nå at forbedres væsentligt inden skolegangens afslutning. Hvilken undervisning er der brug for og hvilken indsats kan Sarah selv yde? Måske kan Sarah få yderligere hjælp til fagene i skolen, eller måske kan hun få ekstra undervisning i den kommunale ungdomsskole? Det er vigtigt at få en åben snak om efterslæbets størrelse og om, hvor store chancerne er for at indhente det. Allerede nu kan vejlederen uden at afvise drømmen om en uddannelse som sygeplejerske introducere nogle af de mulige nødvendige næste skridt, som kan komme på tale efter skolegangen, fx yderligere undervisning på VUC. Det er også en god ide at planlægge individuelle vejledningsaktiviteter for Sarah. Hun kan tilbydes en erhvervspraktik i sundhedssektoren i 8. eller 9. klasse, og hun kan tilbydes individuel brobygning på en social- og sundhedsskole i 9. klasse. Det er vigtigt, at vejlederen hjælper Sarah med at tegne forskellige mulige veje til et drømmejob som sygeplejerske, veje som gør det muligt for Sarah at dele rejsen op i overkommelige skridt. Endelig er det vigtigt at huske på, at UU-vejledningen er til rådighed for Sarah, indtil hun har afsluttet sin ungdomsuddannelse. Hun kan altså fortsat få hjælp til at træffe valg om de nødvendige næste skridt, indtil hun selv mener, hun har nået sine mål. 117
Litteratur CIRIUS og Internationella Programkontoret (2007): Grænseløs vejledning om vejledning i et internationalt perspektiv. Undervisningsministeriet (2009): Fælles mål Faghæfte 22. 118