hvad gør pædagogen så?

Når kulturer mødes hvad gør pædagogen så? Ekstern mundtlig prøve i Dansk, kultur og kommunikation September 2010 Tema 3: Navn: Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen København) Vejleder: Erik Møgelhøj Sider: 10 - anslag: 15 630

Indledning: Der er efterhånden flere kulturer repræsenteret i mange af landets daginstitutioner. I 2008 lå antallet af tosprogede børn på landsbasis omkring 20.600 1, og da de fleste tosprogede børn går i daginstitution, er mødet mellem flere kulturer efterhånden en del af mange pædagogers daglige praksis. Det kan være en udfordring for såvel børnene og deres familier uanset kulturel baggrund samt for os pædagoger, at samle de mange forskellige kulturer under et og samme tag på en måde, hvorpå alle kulturer accepteres og respekteres, idet håndteringen af og synet på de kulturelle forskelle, kan have betydning for, om dette overhovedet er muligt. Mange daginstitutioner vil gerne være rummelige og mange taler også om inklusion, men hvordan skabes denne rummelige daginstitution med plads til alle, som vel er idealet for de fleste? Overstående lyder i mine ører som en stor og vigtig opgave og jeg synes derfor, det kunne være spændende at undersøge, hvordan jeg, som pædagog, kan bidrage til, at mødet mellem de forskellige kulturer bliver harmonisk. Kræver det, at jeg som pædagog besidder specielle kompetencer for, at jeg på pædagogisk vis kan inddrage børnene i den danske daginstitutionskultur, samt dennes fællesskaber og traditioner med respekt for børnenes egen kulturelle baggrund? Problemformulering: I forhold til temaet er jeg, ud fra ovenstående problemstilling, nået frem til følgende problemformulering: Hvordan kan jeg som pædagog bidrage til at gøre daginstitutionen rummelig for forskellige kulturer og samtidig værne om og respektere børnenes egen kulturelle baggrund? - Hvilke dilemmaer kan opstå i mødet mellem forskellige kulturer, og hvordan kan jeg forholde mig pædagogisk og professionelt til disse? - Hvordan kan jeg skabe rammer for kulturmødet, der støtter og inspirerer børnene til at skabe til en ny og fælles kultur hinanden og kulturerne i mellem? Afgrænsning: Der findes kulturmøder mange steder og derfor har jeg i denne synopsis valgt, at tage udgangspunkt i de kulturelle møder, som finder sted blandt børn i daginstitutionen. I daginstitutionen kunne jeg også forstille mig at fx sprog og forældresamarbejde har en stor betydning for kulturmødet, men grundet temaet for synopsen finder jeg det ikke relevant at inddrage dette i denne sammenhæng (jeg vil dog i min teori berøre 1 Antallet af børn mellem 3 og 6 år. Sprogstimulering af tosprogede småbørn, side 3. Tema 3 Side 2 af 9

begrebet interkulturel kommunikation). Som jeg nævnte i min indledning, kan det være en udfordring for alle parter, at indgå i et møde mellem flere kulturer. Jeg har dog valgt, at sætte fokus på min egen rolle altså pædagogens i min behandling af problemet, da jeg finder det mest relevant. Metode/disposition: Jeg vil i min teori, som er placeret her i synopsen, undersøge og komme nærmere ind på begrebet kultur herunder det beskrivende kulturbegreb og det komplekse kulturbegreb. Ud over det vil jeg også sætte fokus på begrebet interkulturel kompetence og vil i tråd hermed se nærmere på interkulturel kommunikation og samt begrebet kulturel identitet. Herefter finder du afsnittet Grundlag for analyse og vurdering. I dette afsnit vil jeg åbne op for min analyse og vurdering af min udvalgte teori med det formål, at undersøge brugen af teorien i pædagogisk praksis med udgangspunkt i min problemstilling. Jeg vil kigge nærmere på kulturmøder i daginstitutionen, herunder udvalgte dilemmaer i kulturmødet og kulturelle fællesskaber. Jeg vil også i dette afsnit meget kort føre de beskrevne kulturbegreber sammen med pædagogisk praksis. Teori Kultur: Kultur er en bred betegnelse og kan rumme flere betydninger. Jeg vil i dette afsnit præsentere de to forskellige syn på kultur, som vi har stiftet bekendtskab med i faget Dansk, kultur og kommunikation i forbindelse med kulturprojektet. Min præsentation af begreberne er baseret på Iben Jensen 2 (IJ) (2009). Det beskrivende kulturbegreb: Det beskrivende kulturbegreb kan kobles til de studier af fremmede og fjerne kulturer, som de tidligste antropologer gjorde sig i. De tog ud blandt fx indfødte stammefolk, hvor de observerede og dokumenterede denne fremmede kulturs eksistens. IJ skriver i denne sammenhæng følgende om begrebet kultur: En kultur blev betragtet som en ensartet (homogen) størrelse (..) det [var] karakteristisk, at kultur var noget, der lå i det enkelte menneske 3. Kulturbegrebet satte fokus på de kulturelle forskelle, og lagde dermed op til at tale om de andre og om os. I dag benytter vi stadig det beskrivende kulturbegreb, når vi fx definerer noget som særlig dansk eller særlig tyrkisk. Det handler derfor om kultur, der er nationalt bestemt, og det antages, at der er kulturelle 2 Magister i kultursociologi, ph.d. og lektor på Kommunikation på Roskilde Universitetscenter. 3 Grundbog i kulturforståelse, s. 19. Tema 3 Side 3 af 9

fællestræk, som alle medlemmer af kulturen er i besiddelse af og agerer ud fra fx sådan gør alle danskere eller sådan gør alle tyrkere. Igen er der tale om kultur som noget homogent. IJ citerer Arne Martin Klausen: Kultur beskrives (..) som de ideer, værdier, regler og normer, som et menneske overtager fra den foregående generation, og som man forsøger at bringe videre oftest noget forandret til den næste generation 4. Der er altså også tale om, at disse kulturelle fællestræk bliver givet videre gennem generationer der sker en reproduktion og dermed sker forandring af kulturen langsomt. Det komplekse kulturbegreb: IJ citerer John Liep og Karen Fog Olwigs (1994) definition på det komplekse kulturbegreb, som lyder således: Kultur [forstås] som den viden, de betydninger og værdier, som mennesker deler og forhandler med andre inden for forskellige sociale fællesskaber 5. I citatet fremgår det, at kulturen i modsætning til det beskrivende kulturbegreb er placeret mellem mennesker og knyttet til sociale fællesskaber. Her er mennesket ikke kun knyttet til ét fællesskab med kulturelle fællestræk, men til flere forskellige og i disse fællesskaber er der plads til at dele og forhandle værdier, som ikke nødvendigvis behøver at stemme overens med de andre medlemmers. Denne forståelse af kultur er derfor ikke knyttet til nationalitet og bygger desuden på, at kulturen er i konstant forandring og derfor aldrig kan forudsiges. Interkulturel kompetence: I dette afsnit vil jeg undersøge betydningen af begrebet interkulturel kompetence. Jeg vil også kort redegøre for begrebet interkulturel kommunikation, samt begrebet kulturel identitet. Med begrebet interkulturel understreges det, at mennesker kontinuerligt udveksler kulturelle elementer, hvorfor det ikke giver mening at tænke i»rene kulturer«eller for den sags skyld i et monokulturelt samfund 6. Denne begrebsdefinition stammer fra Helle Bundgaard 7 (HB) (2005) og er en fin start i dét at undersøge interkulturel kompetence. Hertil vil jeg gøre brug af henholdsvis IJ (2009) og Gunna Funder Hansen 8 (GH) (2008). Jeg vil lægge ud med GH s definition af begrebet interkulturel kompetence (her kaldt tværkulturel kompetence), som lyder således: Tværkulturel kompetence er (..) en evne til at kunne håndtere komplekse kultursammenhænge. 9 4 Grundbog i kulturforståelse, s. 20-21. 5 Grundbog i kulturforståelse, s. 21-22. 6 Et antropologisk blik på kultur, Tosprogede børn i det danske samfund, s. 140. 7 Lektor og studieleder ved Institut for Antropologi. 8 Ph.d. i fremmedsprogspædagogik og arabisk. Adjunkt ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet. 9 Kulturmøder pædagogisk arbejde, Dansk, kultur og kommunikation et pædagogisk perspektiv, s. 166. Tema 3 Side 4 af 9

IJ behandler begrebet lidt dybere, men lægger ud med følgende definition: Interkulturel kompetence er at kunne dét, man har brug for, for at begå sig i flerkulturelle samfund 10. Hun uddyber det centrale ved interkulturel kompetence ved hjælp af følgende punkter. Det centrale (..) er: 11 : At respektere andre menneskers syn på virkeligheden, selvom det strider mod ens egne erfaringer og opfattelse af virkeligheden At have kendskab til og erfaring med interkulturel kommunikation At turde stå ved sine egne kulturelle værdier At have faglig indsigt i samfundsmæssige forhold som globalisering og multikulturelle samfundsmodeller At have faglig indsigt i hverdagspolitiske forhold omkring diskrimination og mediernes fremstilling af etniske grupper i samfundet At have en faglig indsigt i begreber som kultur, etnicitet og kulturel identitet. IJ kommer også med et bud på, hvordan det viser sig, om man er interkulturel kompetent: Man (..) har interkulturel kompetence 12 : Hvis man kan reflektere over sig selv og andre Hvis man kan handle med forståelse og respekt for både forskelle og ligheder. Interkulturel kommunikation: Som nævnt ovenfor, i IJ s bud på de centrale kundskaber idet at besidde interkulturel kompetence, er en af kundskaberne, at have kendskab til og erfaring med interkulturel kommunikation og derfor vil jeg kort redegøre for dette begreb. IJ skriver: Når personer fra forskellige kulturer taler sammen, er det interkulturel kommunikation. Der er mange ligheder mellem interkulturel kommunikation og anden kommunikation, men én forskel er særlig vigtig: Begge personer kan bruge kultur som forklaring på, at de er uenige 13. Hun fortsætter: Jo flere erfaringer man har med interkulturel kommunikation, jo mere bevidst kan man blive om, hvordan personlige, sociale eller kulturelle forskelle får betydning i en samtale 14. Øyvind Dahl 15 (ØD) (2001) behandler også begrebet og beskriver det som følger: Interkulturell kommunikasjon er en prosess som innebærer utveksling og fortolkning av tegn og meldinger mellom 10 Grundbog i kulturforståelse, s. 10. 11 Grundbog i kulturforståelse, s. 10. 12 Grundbog i kulturforståelse, s. 13. 13 Grundbog i kulturforståelse, s. 35. 14 Grundbog i kulturforståelse, s. 35. 15 Dr. Philos, professor i kulturkundskab ved Misjonhøgkolen i Stavanger. Tema 3 Side 5 af 9

mennesker som representerer ulike kulturelle fellesskap som er så forskjellige at deres tilskrivning av mening påvirkes 16. Kulturel identitet: At have en faglig indsigt i (..) [begrebet] kulturel identitet er en anden af de centrale kundskaber i det at besidde interkulturel kompetence jeg vil derfor også introducere dette begreb. Kulturel identitet rummer ligesom kultur mange definitioner. Jeg har valgt, at beskrive kulturel identitet, set i forlængelse af det komplekse kulturbegreb, og jeg vil endnu engang gøre brug af IJ. Som jeg var inde på i min gennemgang af det komplekse kulturbegreb, så er kultur noget, der skabes mellem mennesker, og det samme gør sig gældende, når vi taler om kulturel identitet. IJ indleder sin gennemgang af begrebet således: Hvem man er, finder man ud af sammen med andre. Man kan ikke opbygge sin identitet alene. Man må diskutere værdier, erfaringer, følelser og syn på verden med andre. Det gør samtidig én følsom over for, hvordan andre opfatter én. Det er en af forklaringerne på, at der er så mange følelser på spil i kulturmøder 17. Hun påpeger senere: Identitet skal bekræftes af andre 18. IJ henviser til de forskere, der ser på begrebet kulturel identitet ud fra den komplekse kulturforståelse og påpeger: Disse forskere taler ikke blot om, at vi i forskellige arenaer har forskellige identiteter, men mere radikalt om at alle mennesker hele tiden har flere identiteter, som skabes i mødet mellem dem Kernen i kulturel identitet er, at folk er andet og mere end deres etnicitet en god svømmer, mor til sit barn, bestyrelsesformand eller noget helt femte. Grundlaget for analyse og vurdering 20. Det kan fx være, at personen er I dette afsnit vil jeg påbegynde min analyse og vurdering af den teori, som jeg gennem synopsen har formidlet. Jeg vil først kigge på det kulturmøde, der finder sted i daginstitutionerne her vil jeg se nærmere på dilemmaer i kulturmødet samt kulturelle fællesskaber. Jeg vil herefter, ganske kort, koble min teoretiske gennemgang af kulturbegreberne sammen med pædagogisk praksis. Jeg vil i mit mundtlige oplæg til eksamen folde denne del af synopsen yderligere ud. 19. 16 Møter mellom mennesker, Interkulturell kommunikasjon, s. 65. 17 Grundbog i kulturforståelse, s. 59. 18 Grundbog i kulturforståelse, s. 65. 19 Grundbog i kulturforståelse, s. 61. 20 Grundbog i kulturforståelse, s. 65. Tema 3 Side 6 af 9

Kulturmødet i daginstitutionerne: Jeg vil i dette afsnit undersøge hvilke dilemmaer, der kan opstå i det kulturmøde, der finder sted i daginstitutionen og også se nærmere på de kulturelle fællesskaber, der opstår. Dilemmaer i kulturmødet: Kulturmøder (..) er vanskelige. Det er nemlig helt naturligt, at mennesker, der tænker og handler meget anderledes, end man selv gør, kan opleves som både skræmmende, irriterende og vanskelige at have med at gøre 21. Det overstående citat stammer fra GH og hænger fint sammen med, at jeg i min indledning skrev, at det kan være en udfordring, når forskellige kulturer mødes. Vi har gennem teorien stiftet bekendtskab med kulturbegreberne og her nævnes de kulturelle forskelle, såsom: værdier, normer, traditioner og forventninger. Disse kulturelle forskelle kan medføre problemer eller misforståelser kulturerne imellem og det kan gøre kulturmødet svært. I daginstitutionen kan der også opstå problemer i kulturmødet, og jeg vil starte med at citere HB, som belyser et af disse dilemmaer: Det kan være (..) meget svært at navigere i et socialt rum, hvis man (..) ikke kender de kulturelle koder for passende opførsel 22. Hun forsætter senere: Implicitte forventninger til, hvad der er passende opførsel, kan selvsagt være svære at efterleve, hvis man ikke kender de kulturelle koder 23. Her er det rimelig klart, at forskellige forestillinger og forventninger om en situation kan føre til misforståelser. Et andet dilemma ligger i kommunikationen, for når kulturer mødes, kan sprog også være en barriere. Det er ikke nødvendigvis fordi, sproget ikke er fælles, men beherskelsen af sproget kan være varierende, og dermed misvisende i forhold til, hvilken person man står overfor. Desuden kan eksempelvis ordene tillægges forskellige betydninger. De kulturelle traditioner kan også støde sammen i daginstitutionerne. Her handler det meget om daginstitutionens syn på de pågældende kulturers traditioner hvilke kulturer der eksempelvis vælges at sætte fokus på eller måske fejres. Kulturelle fællesskaber: I daginstitutionerne mødes mennesker (børn og vokse) og der opstår sociale fællesskaber. Når der er tale om, at der i disse fællesskaber er repræsenteret flere forskellige kulturer, opstår der også i institutionen kulturelle fællesskaber. Jeg var i gennemgangen af kulturbegreberne inde på, at kultur skabes mellem 21 Kulturmøder pædagogisk arbejde, Dansk, kultur og kommunikation et pædagogisk perspektiv, s. 168. 22 Et antropologisk blik på kultur, Tosprogede børn i det danske samfund, s. 141. 23 Et antropologisk blik på kultur, Tosprogede børn i det danske samfund, s. 141. Tema 3 Side 7 af 9

mennesker og det samme gør sig gældende for de fællesskaber, der er at finde i kulturen. ØD citerer Thomas Hyland Eriksen (1998): Kultur er det omskiftelige meningsfellesskapet som gang på gang etableres og forandres når mennesker gjør noe sammen 24. Disse kulturelle fællesskaber (meningsfællesskaber) er altså nogle, som kan etableres og forandres de er ikke stereotype og de opstår mellem mennesker i fællesskab. HB kobler disse kulturelle fællesskaber til daginstitutionerne: Daginstitutioner, der i princippet kan være udgangspunkt for at skabe nye fællesskaber mellem forskellige mennesker, risikerer i praksis at ekskludere brugere, hvis ret til at påvirke et område, de er en del af, underkendes 25. Som det fremgår at citatet ovenfor, er daginstitutionerne et udgangspunkt for at nye fællesskaber dannes, men det kræver en hvis rummelighed, for at etableringen af nye fællesskaber ikke bliver en eksklusion, hvilket kan ske hvis en eller flere af medlemmerne underkendes. Kulturbegreberne i pædagogisk praksis: I mit teoriafsnit så vi nærmere på to kulturbegreber det beskrivende kulturbegreb og det komplekse kulturbegreb. Hvis disse beskrevne kulturbegreber overføres til pædagogisk praksis, vil vi kunne tydeliggøre, hvilken betydning, det har for vores omgang med børnene og deres familier, hvorvidt om vi som pædagoger benytter os af den beskrivende eller den komplekse kulturforståelse. Denne del af analysen og vurderingen vil jeg uddybe i mit mundtlige oplæg til eksamen. Afslutning: Jeg har gennem min synopsis præsenteret min udvalgte teori og er påbegyndt en analyse og vurdering af teorien set i forhold til min problemstilling. I mit mundtlige oplæg vil jeg med afsæt i min problemstilling folde min analyse og vurdering yderligere ud med det formål at kunne besvare min problemformulering. Jeg vil, som nævnt, uddybe kulturbegrebet i pædagogisk praksis, men også komme nærmere ind på, hvordan jeg som pædagog kan skabe rammer for kulturmødet og herigennem støtte og inspirere børnene til at skabe nye kulturelle fællesskaber herunder pædagogens handlemuligheder. Jeg vil afslutningsvis svare opsamlende på min problemformulering. 24 Møter mellom mennesker, Interkulturell kommunikasjon, s. 61. 25 Et antropologisk blik på kultur, Tosprogede børn i det danske samfund, s. 147. Tema 3 Side 8 af 9

Litteratur: Bundgaard, Helle (2005): Et antropologisk blik på kultur I: Karrebæk, Martha Sif (red.), Tosprogede børn i det danske samfund, Hans Reitzels Forlag. Dahl, Øyvind (2001): Møter mellom mennesker I: Interkulturell kommunikasjon, Gyldendal Norsk Forlag AS. Hansen, Gunna Funder (2008): Kulturmøder i pædagogisk arbejde I: Sørensen, Morgens (red.), Dansk, kultur og kommunikation et pædagogisk perspektiv, Akademisk Forlag, 1. udgave, 2. oplag. Jensen, Iben (2009): Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag, 1. udgave, 4. oplag. Elektroniske kilder: Toft, Anne Mette Hornbek (2009): Sprogstimulering af tosprogede småbørn, notat udgivet af UNI C Statistik og analyse. Hentet via Undervisnings ministeriets hjemmeside 14. september 2010, kl. 16.04. http://www.uvm.dk/~/media/files/stat/folkeskolen/pdf09/090903%20sprogstimulering.ashx Forsidebilledet er hentet gennem google: http://let.kristendomskundskab.dk/livet/dig_og_mig/faellesskab/ Tema 3 Side 9 af 9