Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Sekretariatet FICS Brevid: 1895049 27. maj 2014 notat for Klima- og Miljøudvalget budget 2015 Notatet viser Klima- og Miljøudvalgets foreløbige budget, lister opgaverne på de større udgiftsområder og beskriver kort væsentlige budgetudfordringer på områderne. Der er udarbejdet særskilt notat om det brugerfinansierede område (renovation). Det samlede driftsbudget for udvalget i 2015 udgør som udgangspunkt ca. 50 mio. kr. Det samlede anlægsbudget for udvalget i 2015 udgør som udgangspunkt ca. 8 mio. kr. 2015 fordelt på politikområder Klima & Miljøudvalget Nettoudgifter i 1.000 kr. i 2015-priser -=udgifter/+=indtægter 2014 2015 2016 2017 2018 Miljø -7.997-8.195-8.184-8.184-8.184 Bygningsvedligeholdelse, central -43.802-43.462-41.218-42.996-42.996 Renovation -5.609 1.164 1.211 1.211 1.211 Lov- og cirkulæreprogram Nettodriftsudgifter i alt -57.408-50.493-48.191-49.970-49.970 Heraf: Serviceudgifter -52.302-51.828-49.527-51.305-51.305 Overførselsudgifter 329 0 0 0 0 Brugerfinansierede udgifter -5.435 1.335 1.336 1.336 1.336 Nettodriftsudgifter i alt -57.408-50.493-48.191-49.970-49.970 Produktivitetsstigning 272 272 272 272 Anlæg i strategisk anlægsplan -9.500-10.000-10.000-10.000 Afledt drift i strategisk anlægsplan 1.900 1.900 1.900 1.900 Anlæg i alt i strategisk anlægsplan -7.600-8.100-8.100-8.100
Side2/5 Driftsbudgettet: Miljø tet på dette område knytter sig især til vedligeholdelse af vandløb, klimatilpasning, spildevand, jordforureningsopgaver, miljøtilsyn, miljøvejledning (borgmesterpagt/klima) samt Klimafonden. En stor del af budgettet finansierer entreprenører til vedligeholdelse af vandløb mv. samt til juridisk, teknisk rådgivning i forbindelse med planlægning, påbud, håndhævelse og til diverse tekniske prøvetagninger og analyser af jord, luft og vand samt støj på områder, hvor det ikke er økonomisk effektivt eller muligt at opretholde interne kompetencer. Central bygningsvedligeholdelse tet på dette område knytter sig især til vedligeholdelse af de kommunale bygningers klimaskærm og vedligeholdelse af de tekniske installationer. Med låneordninger gøres der samtidig en stor indsats for energieffektivisering i de kommunale bygninger. Midler til indvendig vedligeholdelse af de kommunale bygninger er placeret decentralt. Som særlige udfordringer på området skal nævnes, at der er et vedligeholdelsesefterslæb på de kommunale bygninger. Efterslæbet søges reduceret ved tæt samordning mellem anvendelse af midler til drift og vedligeholdelse, og anvendelse af midlerne til energirenoveringer. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt til omplaceringer af budget imellem hovedområderne. Spørgsmål i forhold til budget 2015: Siden budgetvedtagelsen af budget 2014 har der været sag på Byrådet (26/2-2014, punkt 141) vedr. mulighederne for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg (Grøn Strøm), og her blev det besluttet at der til budget 2015 skulle udarbejdes til tre driftsblokke, der kan indgå i budgetforhandlingen: 1. Roskilde Kommune indgår i vindmølleprojekter udenfor kommunen ved konkret at erhverve andele i vindmølleprojekt for 850.000 kr. (engangsbeløb) 2. Roskilde Kommune enten indgår aftale om indkøb af Grøn Strøm for 40.000 kr. årligt indenfor klimakommuneaftalen, eller 3. Roskilde kommune indgår aftale om indkøb af Grøn Strøm for 2.100.000 kr. årligt, der vil gøre kommunens elforbrug CO2 neutralt. Se udkast til blokforlag bagerst i notatet. KMU havde på møde den 6. maj 2014, punkt 66, en temadrøftelse vedr. klimapolitik og plan. Der var forskellige tilbagemeldinger om, at det til budgetforhandlingen vil være relevant med yderligere viden på flg. punkter: Energirenoveringer i private boliger Energirenoveringer i kommunale bygninger Energirenoveringer vedr. vejbelysning Hybridbiler Energirenoveringer i private boliger:
Side3/5 Kommunen har støttet etableringen af partnerskabet Grøn Puls via én mio. kr. til energirenovering og jobfremme. Det er et spørgsmål, om Grøn Puls kan (og skal) fortsætte på markedsvilkår, eller understøttes fremadrettet. Hvis det overvejes at støtte initiativet fremadrettet, kan der overvejes to veje: - Støtte til fremme af energitjek og markedsføring af energirenovering, fordi der er behov for et langt og vedholdende arbejde for at motivere og markedsføre mulighederne og udbrede fortællinger om gode energirenoveringer - Støtte til konkrete energirenoveringer for at afprøve, om et mindre økonomisk tilskud fremmer gennemførelsen af energirenoveringer - Byrådet kan via Byfornyelseslov og -ramme yde støtte til ejerboliger med 50 % statslig medfinansiering af op til 25 % af den samlede udgift til energirenoveringer af klimaskærm inklusiv energitjek. Der kan gives samme støtteprocent til andre typer af energirenoveringer (herunder eksempelvis konvertering fra oliefyr og elopvarmning til varmepumper), hvis forbedringerne er foreslået i en energimærkningsrapport. Den statslige medfinansiering er afhængig af, at kommunen opnår andel i byfornyelsesrammen. I forlængelse heraf kan det derfor overvejes at afsætte en pulje på ½-1 mio. kr. i 2015 til at fremme af primært klimaskærmrenoveringer og konvertering fra oliefyr/elopvarmning til varmepumper. Med en pulje på eksempelvis 0,8. mio. kr. afsat i budgettet (og dermed 1,6 mio. kr. i alt medregnet de statslige tilskud), kan der gives støtte på fx op til maksimalt 10.000 kr. til mindst 160 husejere. Med en sådan pulje i ét år kan det undersøges, om en mindre støtte fører til, at energirenovering udføres i videre udstrækning. Støtten kan målrettes ejerboliger med oliefyr/elopvarming i eksempelvis 1) olielandsbyer generelt eller 2) uden for fjernvarme- og potentielle fjernvarmeområder generelt eller 3) i én eller to specifikke olielandsbyer. Udbetaling af et tilskud på 10.000 kr. forudsætter en samlet energirenovering på mindst 40.000 kr. for at leve op til kravet om mindst 75 % egenfinansiering. Det vil formentlig også være en fordel at reservere 100.000-200.000 kr. til udvælgelses- og evalueringsinitiativer. Det er en forudsætning for udbetaling af støtte efter byfornyelsesloven, at byrådet vedtager den endelige byfornyelsessag. I eftersommeren 2014 forventer forvaltningen at opnå en række værdifulde input til en Roskilde-model, fra bl.a. evalueringen af GRØN PULS energitjek af private boliger, kortlægninger af olielandsbyer (via STEPS) samt undersøgelse af potentialet for omstilling fra oliefyr til varmepumper i olielandsbyer. En anden mulighed er via lovens 98 alene at yde støtte til selve energitjekket, 98 udløser dog ikke statsligt medfinansiering. Fra den store Bolius Boligejerundersøgelse i år, ved vi desuden, at klimaskærmrenoveringer er lang tid om at betale sig selv hjem, og at finansieringen af dem er en stor barriere. I energirenoveringskredse er der for tiden øget fokus på, om energitjek i sig selv fører til nok energirenoveringer. Dette gør det interessant at fremme energitjek i kombination med mere målrettet incitamenter, som nævnt ovenfor. Hvis udvalget ønsker en sådan blok fremmet vil den blive nærmere uddybet til kommende møde. Energirenoveringer i kommunale boliger: Indtil nu har kommunen gennemført energirenoveringer i bygningsmassen i en såkaldt intern ESCO, og der er afsæt midler i til Strategisk Anlægsplan 2015 til energirenoveringer også i 2015-16. Aktuelt er en ekstern ESCO-leverandør i gang med at screene kommunens bygningsmasse mhp. et tilbud om en ESCO fremadrettet. Resultatet af denne screening kendes i løbet af juni 2014, og det forventes at der hermed kan præsenteres forskellige muligheder for den fortsatte energirenovering af den kommunale bygningsmasse.
Side4/5 Energirenoveringer vedr. vejbelysning: På Plan- og Teknikudvalgets område indgår i Strategisk Anlægsplan 2015 et om, at vejbelysningen i en del af kommunen udbydes. Udbuddet omfatter renovering af vejbelysning i gl. Roskilde Kommune, hvor ældre master og udtjente armaturer udskiftes. Arbejdet foreslås udført som energirenovering efter et princip, hvor lånet tilbagebetales af den reducerede udgift til energi (som samtidig repræsenterer en CO2-reduktion) og drift. Den forventede tilbagebetalingstid er under 10 år. Der forelægges en sag til Plan- og Teknikudvalget i august. Hybridbiler: Status er, at kommunen råder over 47 hybridbiler, som primært kører i hjemmeplejen. Der er stor tilfredshed med bilerne. Forvaltningen vurderer, at der med fordel kan konverteres yderligere 41 biler til hybrid. En hybridbil kører i gennemsnit 28,6 km/l og har et CO2-udslip på 79 g/km. Såfremt der ikke for de sidste 41 egnede biler konverteres til hybrid vil de nyleasede biler efter al sandsynlighed være benzindrevne og i gennemsnit kører 25,6 km/l og have et CO2-udslip på 103 g/km. En konvertering til hybrid vil altså betyde en reduktion af CO2-udledningen på 23% fra de 41 biler. Omkostningerne på konverteringen af de 41 egnede hybridbiler vil samlet være kr. 431.000,- fordelt over årene: 2015: 20 stk. biler med en samlet merudgift på kr. 210.000 2016: 14 stk. biler med en samlet merudgift på kr. 147.000 2017: 7 stk. biler med en samlet merudgift på kr. 74.000 Kommunens biler leases og har faste successive udløbsdatoer med fast tilbagekøbspris. En eventuel tidligere udskiftning kan medføre en meromkostning, da det største tab på biler typisk er indenfor de første 2-3 år. Konverteringen til hybridbiler foreslås derfor at følge leasingaftalerne. Kommunens biler (leasingaftalerne) hører til på konto 6, som ligger under Økonomiudvalget. Anlægsbudgettet: I til Strategisk Anlægsplan 2015, som er vedhæftet, er der en række projekter på udvalgets område. Her skal især nævnes, at der er indarbejdet enkelte blokke, som understøtter Grøn Blå Strategi. Derudover er det primært opretning af kommunale ejendomme samt energirenoveringer af kommunale ejendomme der indgår i Strategisk Anlægsplan på udvalgets område. Der gøres i øvrigt opmærksom på anden sag på denne dagsorden om skitseprojekter og anlægsbevilling i 2014 til klima- og stormflodssikring. Takster på Klima- og Miljøudvalgets område Takster på Klima- og Miljøudvalgets områder er som udgangspunkt fremskrevet med KL s pris- og løntal. Bloktekster: ( til budget 2015) Grøn Strøm (alternativ 1) Der foreslås afsat 0,850 mio. kr. i 2015 til at erhverve andele i vindmølleprojekt, og derved sikre, at 1% af kommunens eget elforbrug er CO2-neutralt.
Side5/5 Grøn Strøm (alternativ 2) Der foreslås afsat 40.000 kr. årligt fra 2015 og frem til indkøb af Grøn strøm indenfor klimakommuneaftalen. Køb af Grøn Strøm kan hjælpe med at opfylde kommunens klimamålsætninger og tæller med i Grønt Regnskab som 10% af den 2% årlige reduktion den kommunale CO2-udledning. Grøn Strøm (alternativ 3) Der foreslås afsat 2,1 mio. kr. årligt fra 2015 og frem til indkøb af Grøn Strøm, der så vil indebære at kommunens elforbrug bliver CO2 neutralt.