3.3.2 Etablering af kontakt til informanterne... 70 3.3.3 Problemer omkring overholdelse af aftaler... 71 3.3.4 Refleksioner i forbindelse med

Indhold Indhold... 1 1 Problemformulering... 3 1.1 Det refleksive moderne... 3 1.2 Det udviklende arbejde... 5 1.3 Freelancearbejde et udtryk for det gode arbejde?... 7 1.4 IT-freelancerne... 9 1.5 Et fokus på arbejdsidentitet... 11 1.6 Arbejdsidentitet et spørgsmål om kompetencer... 13 1.7 Problemstillingen... 15 1.8 Specialets opbygning... 18 1.9 Metodiske overvejelser over den teoretiske forståelsesramme... 19 1.9.1 Baggrunden for teoriernes samfundsmæssige fundamenter... 19 1.9.2 Teoriernes indbyrdes samspil... 21 2 Præsentation af teori... 27 2.1 Richard Sennett... 27 2.1.1 Sennetts anvendelighed i relation til vores problemstilling... 28 2.1.2 Det fleksible menneske... 28 2.1.3 Kontekstens betydning... 29 2.1.4 Arbejds- og organisationslivet op til i dag... 31 2.1.5 Det fleksible arbejdsmarked... 32 2.1.6 Konsekvenser for livsfortællingen... 33 2.2 Etienne Wenger læring og identitet... 36 2.2.1 En social teori om læring... 36 2.2.2 Identitet og praksis... 37 2.2.3 Identitet forhandlet erfaring... 38 2.2.4 Identitet og medlemskab i praksisfællesskab... 38 2.2.5 Identitet - livsbaner og læring... 40 2.2.6 Identitet et sammenhængende multimedlemskab... 42 2.2.6.1 Evnen til at mægle... 43 2.2.7 Perifere deltagelsesformer... 45 2.2.7.1 Andre former for tilhørighed... 46 2.2.8 Identitetsbegrebets dualisme... 48 2.3 Zygmunt Bauman en post-moderne identitetsforståelse... 50 2.3.1 Globaliseringens konsekvenser... 50 2.3.2 Forbrugersamfundet... 52 2.3.3 Identitet og modernitet... 55 2.3.4 Fleksibilitet og identitet... 56 2.3.5 Identitetsdannelse på nye vilkår... 58 2.4 Teoriernes identitetsforståelser... 61 3 Metodiske refleksioner i forbindelse med den empiriske undersøgelse... 65 3.1 Det kvalitative forskningsinterview... 65 3.2 Interviewguide... 67 3.3 Den empiriske undersøgelse... 68 3.3.1 Udvælgelse af informanter... 68 1

3.3.2 Etablering af kontakt til informanterne... 70 3.3.3 Problemer omkring overholdelse af aftaler... 71 3.3.4 Refleksioner i forbindelse med gennemførelsen af interviewene... 72 3.3.5 Transkribering... 76 3.4 Generaliserbarhed... 77 3.5 Validitet...78 3.6 Reliabilitet... 78 3.7 Videnskabsteoretiske overvejelser... 79 3.8 Analysetilgang... 81 3.9 Præsentation af informanterne... 83 4. Analyse... 85 4.1 Første del... 85 4.1.1 IT-freelancerne i denne undersøgelse... 85 4.1.1.1 Hvilken type arbejde udfører de?... 85 4.1.1.2 I hvilken rolle træder de ind i virksomhederne?... 86 4.1.1.3 Hvordan ser arbejdsdagen ud for freelancerne?... 87 4.1.1.4 IT-freelancernes uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund... 89 4.1.2 Overgangen fra fastansat til freelance-arbejdet... 89 4.1.2.1 Fyring... 90 4.1.2.2 En flugt fra organisatoriske rammer... 92 4.1.2.3 Betydningen af erfaring og netværk i forbindelse med at tage springet 93 4.1.3 Læring og udvikling i IT-freelancernes arbejdsliv... 95 4.1.3.1 Den autodidakte IT-freelancer... 95 4.1.3.2 IT-branchens betydning for freelancernes udvikling... 96 4.1.3.3 Økonomiens betydning for læring og udvikling... 97 4.1.3.4 Opgaver og kunder sætter præmisser for læring og udvikling... 98 4.1.3.5 Netværk - en forudsætning for udvikling... 98 4.1.3.6 If you can t make it, fake it!... 99 4.1.4 Kontrol og indflydelse i eget arbejdsliv... 101 4.1.4.1 Frihed i modsætning til at være underlagt organisatoriske rammer... 102 4.1.4.2 Friheden i arbejdslivet - en forudsætning for det at føle sig kompetent 104 4.1.5 Økonomiens overordnede betydning i informanternes arbejdsliv - Regningerne kommer altid, det er det eneste sikre... 106 4.2 Anden del... 109 4.2.1 At forholde sig til skiftende arbejdssammenhænge... 109 4.2.1.1 Mægleren... 112 4.2.2 At være den eksterne... 114 4.2.3 Hvad betyder den manglende tilgang til kernen?... 117 4.2.3.1 Gør jeg det godt nok?... 118 4.2.3.2 De eksternes tilgang til information... 119 4.2.3.3 Jeg er ikke sådan en IT-nørd!... 121 4.2.3.4 Jeg bliver nødt til at være til gavn... 123 4.2.4 Midlertidighedens fordele... 124 6 Litteraturliste... 128 2

1 Problemformulering Når samtaler i dag drejer sig om arbejdslivet på forskellig vis, er det ofte begreber som det fleksible arbejdsmarked, kompetenceudvikling, den lærende organisation og det udviklende arbejde der går igen. Dette er også begreber der står højt på dagsordenen i det politiske liv, i samfundsdebatten i øvrigt og i den enkeltes arbejdsliv, og de afspejler en tilsyneladende samfundsmæssig opfattelse af at læring, udvikling og fleksibilitet pr. definition er noget positivt. (Bottrup 2001:10) Dette i en tid hvor eksperter igen og igen påpeger at vi må satse på arbejdskraftens viden, kompetencer og kvalifikationer, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence. På organisationsplanet viser tendenserne sig ved at virksomheder satser på at være fleksible og i stand til kontinuerligt at kunne leve op til hastigt skiftende omverdensforhold i form af efterspørgsel, markedsvilkår og den teknologiske udvikling (Thaulow 1994:13). En organisations evne til livslang læring og udvikling er blevet et vigtigt konkurrenceparameter, og deraf efterstræber man at skabe såkaldt lærende organisationer. Dette indebærer også at man har set en udvikling i organisationers udseende, der generelt går væk fra de pyramidelignende, stærkt hierarkisk opbyggede organisationer, til at have udseende af mere flade netværkslignende strukturer. Ledelsesidealer har ligeledes været, og er fortsat, oppe til revurdering, og udviklingen går bort fra tayloristiske og fordistiske ledelsesprincipper, som de opstod I forbindelse med masseproduktion under industrialiseringen, hvor det hierarkiske og kontrollerende var hovedelementerne (Boll 2001:23-24). I dag bestræber man sig i organisationerne på at indføre ledelsesprincipper der i højere grad tilgodeser medarbejderne i form af øget medbestemmelse, større kontrol over og indflydelse på egen arbejdssituation. Dette sker igen ud fra en erkendelse af, at medarbejderne i det nutidige samfund er virksomhedernes vigtigste ressource, og at engagerede, motiverede medarbejdere er en forudsætning for at kunne klare sig under de nuværende konkurrencebetingelser (Thaulow 1994:13). 1.1 Det refleksive moderne Ovenstående tendenser på arbejdsmarkedet vil vi her vælge at omtale som den forandringsdiskurs som præger samfundet. I nærværende speciale ønsker vi at stille skarpt på denne forandringsdiskurs i relation til arbejdslivet og dens betydning for 3

arbejdsidentiteten. For at kunne gøre dette, vil vi dog først se på hvilken overordnet samfundsmæssig kontekst, denne diskurs er fremkommet under. Samfundsteoretikere diskuterer i dag hvilken etikette der er den korrekte at sætte på det nutidige samfund, der undergår og har undergået gennemgribende forandringer siden industrialiseringen. Eksempler på forskellige bud har været det postmoderne, det andet moderne, servicesamfundet, og nogle senmoderne teoretikere taler om det refleksive moderne. (Tanggaard 2002:35). Hvilken etikette der foretrækkes har at gøre med hvilke tendenser i det nuværende samfund der tillægges størst betydning. I forbindelse med vores interesse i ovennævnte forandringsdiskurs, finder vi det relevant at se nærmere på den samfundsopfattelse, der tillægger den karakteristik ved det nuværende samfund der omhandler refleksivitet, stor betydning. Overordnet kan de fleste teoretikere blive enige om at der i det moderne, globale samfund er sket en radikalisering af nogle træk der peger i retning af en større grad af individualisering og opbrud i meningsgivende strukturer og forståelser. (Bottrup 2001:34) Der er ikke længere faste traditioner og regler som vi kan læne os op ad i den sociale praksis. Alting skal nydefineres hele tiden og i princippet er alt muligt. Dette sætter individet i en situation hvor det selv må tage stilling, vælge og begrunde disse valg, og endeligt stå til ansvar for disse, heraf taler man om individualiseringsprocessen. Ifølge Anthony Giddens (1990) 1 er vore handlinger i dag snarere baseret på refleksion end på tradition, og den refleksive sociale praksis der kendetegner det nuværende samfund, adskiller sig fra tidligere tider ved at være langt mere intens, på grund af den konstante tilstrømning af ny viden og informationer, der hele tiden kommer til os, blandt andet i kraft af massemediernes påvirkning. Denne refleksive praksis slår igennem både på det personlige, men også på det institutionelle og organisationsmæssige plan, hvor ny viden og information konstant indgår i de refleksive processer der danner grundlag for fremtidig handling og praksis (Giddens 1990: 36-38). Den hastighed, hvormed alting foregår i dag, er også en anden end tidligere. Giddens taler om adskillelsen af tid og rum, som det der ligger til grund for den øgede hastighed 1 At Giddens bliver inddraget på nærværende tidspunkt har at gøre med anvendeligheden af nogle af hans betragtninger omkring det refleksive moderne til at tydeliggøre nogle sammenhænge vi har til hensigt at bygge problemformuleringen op omkring. Giddens er således ikke en del af vores egentlige teoretiske apparat. 4

hvormed forandringerne sker i dag. Alting foregår i et væsentligt højere tempo i dag end i det traditionelle samfund. Denne meget overordnede beskrivelse af nogle vigtige karakteristika ved vores nuværende samfund, danner trods alt en form for forståelsesmæssig ramme for at betragte begreber som den lærende organisation og det udviklende arbejde, som noget andet og mere end blot tilfældige modeord. Man kan betragte en organisation som en slags levende organisme, der hele tiden må være i stand til at bearbejde dens erfaringer ved at reflektere over disse, samtidig med at den indoptager ny viden og informationer i denne process. Lærende organisationer kommer på denne måde til at befinde sig i et konstant og kontinuerligt, livslangt læringsforløb, der gør det muligt at overleve under de intense transformationsprocesser vi er underlagt i dag. 1.2 Det udviklende arbejde Sideløbende med den udvikling der er sket i forbindelse med de krav om forandring en organisation i dag må kunne efterkomme, og dermed også en ny måde at tænke organisationer på, er der også sket en ændring i vores måde at forholde os til arbejdet på. På den ene side forplanter de ændrede krav til organisationerne sig til medarbejderne, der ligesom virksomhederne må indstille sig på at være fleksible, forandringsdygtige og på at indgå i kontinuerlige og livslange læringsforløb (Boll 2001:19-20, 23-25). Blandt andre hævder Pernille Bottrup (2001) at når man i dag taler om at kompetenceudvikle, er det både et spørgsmål om at udvide kvalifikationer af mere formel karakter, som eksempelvis kursus- og uddannelsesforløb. Men det er i lige så høj grad også et udtryk for at udvikle evnen til at sætte sig ind i nye forhold og lære sig nye ting i takt med at man bliver konfronteret med dem (Bottrup 2001:10). På den anden side er der også sket en ændring i medarbejdernes krav til og syn på arbejdet. Hvor arbejdet under industrialiseringen var organiseret ud fra traditionelle tayloristiske principper, og fordismen havde vundet indpas i forhold til produktionsformen, var det mest et spørgsmål om overlevelse. I dag stiller medarbejdere i langt højere grad krav om at arbejdet skal være personligt udviklende og udfoldende. 5

Arbejdslivet er på lige fod med andre områder i det senmoderne liv, en sfære hvor individet må træffe beslutninger og valg og hermed være medskaber og tilrettelægger af eget liv (Bottrup 2001:10). Som et mere formelt begreb skriver Bottrup at det udviklende arbejde (DUA), i udgangspunktet opstod som et udtryk for samarbejdet mellem forskere og fagbevægelsen. Dette som et forsøg på at forene, på den ene side, de fornyede krav virksomhederne stillede til de ansatte for at kunne imødegå de ændrede konkurrencebetingelser, og på den anden side et forsøg på at udvikle arbejdet på en sådan måde, at det blev sundt og attraktivt for de ansatte og kunne imødekomme krav omkring muligheder for indflydelse på arbejdspladsen og indhold i arbejdet (Bottrup 2001:19). Kort sagt kan man formulere det således, at idéen om det udviklende arbejde handler om hvorledes man kan tilrettelægge og udforme arbejdet så det forbedrer udnyttelsen af de menneskelige ressourcer på en sådan måde, at det kommer såvel de ansatte som virksomhederne, og i sidste ende også samfundet som helhed, til gode. Den præcise definition af det udviklende arbejde varierer lidt, alt efter hvilke sammenhænge man støder på begrebet. Men vi har valgt at lægge os op ad Thaulows definition af begrebet, en definition han foretager ved hjælp af hovedsageligt tre dimensioner. Disse handler om den ansattes kontrol over og indflydelse på eget arbejde, den ansattes kvalificering gennem arbejdet, og endeligt, den ansattes oplevelse af social opbakning og støtte i arbejdssituationen. (Thaulow 1994:11) Vi er i forskellige sammenhænge stødt på undersøgelsesresultater der omhandler udbredelsen det udviklende arbejde under danske forhold. Det er imidlertid ikke så meget den retning vi er på vej med de foreløbige indledende manøvrer vi har foretaget. Vi vil nøjes med at bruge disse undersøgelsesresultater til at konstatere, at det udviklende arbejde er under fremmarch (Thaulow 1994:17-20). Det interessante for os er snarere den opfattelse under dagens forandringsdiskurs, af det udviklende arbejde som værende ensbetydende med det gode arbejde. Opfattelsen af at det udviklende arbejde per definition er noget godt, har vi mødt, både i den generelle samfundsdebat, men også i litteraturen der beskæftiger sig med emnet (Bottrup 2001:9-12). Et udgangspunkt for os i denne specialemæssige sammenhæng, har været en vis skepsis overfor denne opfattelse. Kan det mon tænkes, at det udviklende arbejde ikke nødvendigvis er godt for alle? Og 6

mon det kan forholde sig sådan, at det slet ikke er alle der ønsker et udviklende arbejde, sådan at forstå, at det ikke er alle der har lyst eller evner til at imødekomme de krav der er forbundet hermed? 1.3 Freelancearbejde et udtryk for det gode arbejde? I denne sammenhæng er der en gruppe på det danske arbejdsmarked vi har fundet det specielt interessant at se nærmere på. Som et led i de ændringer der er sket i arbejdslivet, som vi har været inde på i det ovenstående, er der også sket en udvikling i forbindelse med det typiske ansættelsesforhold. I modsætning til tidligere ses i dag en tendens i retning væk fra at betragte ansættelsesforhold som noget meget langvarigt. Organisationer i dag skal ikke blot skal betragtes som statiske størrelser, men har ofte en mere flydende og foranderlig karakter end tidligere, idet de kontinuerligt skal tilpasse sig omgivelsernes skiftende krav. Derfor ser man også en tendens til at ansættelsesforhold, i stigende omfang, bliver mere kortvarige og flygtige af karakter. (Weick, 2001) En yderste konsekvens af denne tendens må være freelancearbejdet, og det er denne gruppe på det danske arbejdsmarked vi har valgt at stille skarpt på i vores problemstilling. PLS Rambøll har gennemført en omfattende undersøgelse af såkaldte atypisk beskæftigede i Danmark, som bliver interessant for os idet atypisk beskæftigede netop dækker over en gruppe, der befinder sig midt imellem lønmodtagere og selvstændige, og dermed også omfatter freelancere som arbejdsgruppe. Her gives en beskrivelse af arbejdsvilkårene for at kunne definere en atypisk beskæftiget, som vi vil læne os op ad når vi taler om freelancere. Freelancere er ikke i fast ansættelsesforhold, har ingen ansatte, arbejder i tidsbestemte projekt- eller opgavebestemt samarbejder og har typisk flere forskellige kunder sideløbende. (PLS Rambøl, 2001) Freelancerne er interessante for os, blandt andet fordi en beskrivelse af deres arbejdsvilkår forventningsvist er samsvarende med to af de kriterier Thaulow ligger til grund for definitionen af det udviklende arbejde. Dette er kriterier der går på at den ansatte oplever at have kontrol over og indflydelse på eget arbejde, samt kvalificering gennem arbejdet. Derimod forestiller vi os at det kan være problematisk for freelancere at 7

opleve social opbakning og støtte i arbejdssituationen, hvilket er det tredje kriterium for det udviklende arbejde. Sidstnævnte skepsis vil vi senere vende tilbage til, og hermed koncentrere os om den positive sammenhæng. Denne sammenhæng underbygges desuden i resultaterne af ovenfor nævnte PLS Rambøll-undersøgelse. Resultaterne omkring undersøgelsen af de atypisk beskæftigede bliver konsekvent holdt op mod lignende undersøgelser foretaget blandt almindelige lønmodtagere (NAK-undersøgelsen, 2000) 2. I forlængelse heraf konkluderes det altså, at de atypisk beskæftigede langt oftere end lønmodtagere oplever at have gode muligheder for at udvikle sig personligt og fagligt, at de har stor indflydelse på deres arbejde, og at deres arbejde er afvekslende og motiverende (PLS Rambøll 2001:76). Faktisk hævdes det i samme rapport, at freelancearbejdet i sig selv er kompetenceudviklende. Dette udsagn bunder i observationen om, at selvom de atypisk beskæftigede ikke deltager så meget i efteruddannelse af mere formel karakter, fremføres det i konklusionen at de atypisk beskæftigede, i højere grad end lønmodtagere, udvikler sig og lærer nyt gennem selve arbejdet. 3 (PLS Rambøll 2001:74) Med afsæt i ovenstående betragtninger kunne det være nærliggende at antage at freelancearbejdet må være at betragte som det såkaldt gode arbejde i dagens forandringsdiskurs. Denne antagelse har vi imidlertid til hensigt at se nærmere på, idet vi forestiller os at det ikke nødvendigvis i virkeligheden er et helt så ubetinget positivt billede man vil kunne finde af det freelancebaserede arbejde. 2 Den såkaldte NAK-undersøgelsen (Nationale Arbejdsmiljø Kohorte) er en undersøgelse gennemført af Arbejdsmiljøinstituttet i efteråret 2000. Spørgeundersøgelsen omfatter ca. 5.500 lønmodtagere, og retter sig mod deres arbejdsforhold og arbejdsmiljø. I PLSs spørgeskema til de atypisk beskæftigede er visse af spørgsmålene om arbejdsforhold, arbejdsorganisering og efteruddannelse identiske med dem, der blev stillet i NAK-undersøgelsen. Da begge undersøgelser desuden er gennemført indenfor et halvt år, anses dele af dem for at være direkte sammenlignelige. 3 Ovennævnte udsagn fra PLS Rambøl-undersøgelsen, er et udtryk for en forståelse af kompetenceudvikling, som noget der er knyttet til den uformelle læringsproces, der foregår gennem erfaringsdannelse i det daglige arbejde i praksis, og ikke alene som noget der er koblet til formel læring i form af planlagt uddannelse og oplæring. Hvilken betydning denne forståelse af kompetenceudvikling får i forhold til den videre problematisering, vil vi vende nærmere tilbage til i forbindelse med selve afgrænsningen af arbejdsidentitetsbegrebet. 8

I tråd med Giddens betragtninger omkring individets muligheder for, via den refleksive praksis, at håndtere det foranderlige og flydende ved det nuværende samfunds karakter, kunne man godt hælde til en antagelse om at freelance-arbejde må være et udtryk for det gode arbejde. Men det er da også på dette område at Giddens ofte har været udsat for kritik, idet det har været fremført at han tillægger individet for stor handlekraft i forhold til de strukturer der trods alt omgiver det i det senmoderne samfund (Kaspersen, 1997) I denne forbindelse er Sennetts betragtninger knapt så optimistiske. Sennett hævder at de overordnede tendenser i samfundet der handler om fleksibilitet og omskiftelighed, tendenser han indfanger med udtrykket No long term, fratager os muligheden for erfaringsdannelse, og i længden frarøver de os muligheden for at opbygge forpligtende relationer til hinanden der bygger på tillid og loyalitet (Sennett, 1999). Disse ødelæggende konsekvenser af de kortvarige og omskiftelige arbejdsmæssige relationer vi indgår i, forplanter sig til familielivet, og i sidste ende kan det få den konsekvens at vi bliver ude af stand til at lære og erfare os selv som mennesker og vores karakter nedbrydes (Sennett 1999:26). Sennett og Giddens befinder sig altså overordnet langt fra hinanden med henblik på den tiltro de har til individets evne til at tackle livsbetingelserne i det senmoderne samfund. Vi har en forestilling om at de to teoretikeres betragtninger kan være at finde, i nogen grad, sideløbende med hinanden, og på denne måde kan udgøre en slags dobbelthed i det senmoderne samfund. I relation til freelancerarbejdet skal dobbeltheden nærmere bestemt forstås, som et udtryk for de muligheder og begrænsninger der er, i forhold til individets evne til at håndtere de arbejdsvilkår som freelancere er underlagt. Disse muligheder og begrænsninger bliver netop interessant for os, idet vi har til hensigt at stille spørgsmålstegn ved en opfattelse af freelancearbejde som værende det gode arbejde. Det er derfor også denne dobbelthed der vil være styrende for vores tilgang i problemstillingen, idet vi forestiller os at det er muligt den også vil være at genfinde i freelancernes arbejdsliv. 1.4 IT-freelancerne I relation til ovennævnte undren om hvorvidt freelancerarbejdet som det udviklende arbejde kan betragtes som værende et udtryk for det gode arbejde, er freelancere 9

indenfor informationsteknologibranchen, efter vores mening, særdeles interessante. Dette først og fremmest i kraft af, at de som freelancere netop er underlagt nogle arbejdsvilkår, som generelt opfattes som værende kompetenceudviklende i sig selv. IT-freelancere som arbejdsmarkedsgruppe omfatter typisk ingeniører, teknikere eller mennesker med andre former for uddannelse og baggrunde, der er ansat på korttidskontrakter eller på timebasis i forskellige virksomheder. De er ofte ansat til at tage sig af konkrete opgaver eller projekter, og bevæger sig derefter videre til nye engagementer i en ny virksomhed. (Metz & Westenholtz, 2001:5) IT-freelancerne er imidlertid langt fra nogen ensartet gruppe, idet de spænder over alt fra rendyrkede programmører til undervisere og IT-projektledere. Men fælles for IT-freelancerne er alligevel, at de netop mødes midlertidigt med andre virksomhedsmedlemmer for at arbejde sammen, og at de ofte skal arbejde sammen med folk med forskellige baggrunde, som går på tværs af virksomhedernes grænser. Efter vores mening, bør der imidlertid stilles spørgsmålstegn ved den udbredte opfattelse af ITfreelancere som en gruppe legende helte de på én gang engagerede og fleksible mennesker, som hurtigt og koncentreret kan bevæge sig igennem vidt forskellige kontekster, og som nyder at lege i stadig nye arbejdssituationer på samme måde, som de leger sig igennem tilværelsen generelt. (Boutaiba, 2001, 30) Betydningen af at være underlagt nogle arbejdsvilkår, hvor man hele tiden er nødt til at forholde sig til skiftende arbejdssammenhænge og dertilhørende skiftende krav, må nødvendigvis, som vi ser det, være betydeligt mere nuanceret. IT-freelancere bliver altså interessante for os i kraft af, at de arbejder under ovennævnte arbejdsvilkår, og dermed repræsenterer den forandringsdiskurs, der præger arbejdslivet i dag. Der er imidlertid også karakteristiske forhold ved selve IT-branchen, som bidrager yderligere til at gøre IT-freelancerne specielt relevante, i forhold at repræsentere det ultimative udtryk for det udviklende arbejde. Indenfor IT-branchen spiller den implicerede teknologi nemlig en helt unik rolle, og som IT-freelancer er man derfor ofte underlagt selve det forhold, at uddannelse og kvalifikationer som regel har en forholdsvis kort levetid, som følge af det høje tempo i den teknologiske udvikling. (Metz &Westenholtz 2001:4) Udover de krav til den sociale omstillingsdygtighed, som vilkårene for freelancerarbejdet stiller, i form af evnen til at håndtere konstant at skulle 10

indgå i skiftende sociale sammenhænge, stilles der altså også krav til IT-freelanceren om hurtig og vedvarende faglig udvikling. Dette fordi det er helt vitalt at kunne følge med teknologiudviklingen, dersom man skal kunne løse akutte informationsteknologiske problemer og dersom investeringer i ny teknologi skal kunne tjenes hjem igen, inden den er forældet. Disse krav som branchen stiller til en løbende udvikling, bidrager utvivlsomt yderligere til karakteristikken af IT-freelancerarbejdet som værende kompetenceudviklende i sig selv, og dermed også til at gøre IT-freelancerne yderligere interessant i det ovennævnte forandringsperspektiv. Fremover vil vi belyse nærmere, hvorfor vi netop ønsker at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt IT-freelancerarbejde kan betragtes som det gode arbejde. 1.5 Et fokus på arbejdsidentitet IT-freelancerne er et godt eksempel på at udviklingen på arbejdsmarkedet, i de senere år, har bevæget sig i retning af, at de traditionelle måder at organisere arbejdslivet på er kommet under pres. Denne udvikling skal forstås på baggrund af, at ordningerne med kollektive forhandlinger, medbestemmelse og med-ledelse ikke nødvendigvis længere opleves som entydigt meningsfyldt for medarbejdere. I stedet ses der, som vi tidligere har nævnt, en tydelig tendens til, at arbejdsstyrken, i højere grad end før, indgår i arbejdsrelationer, som bryder med de etablerede forestillinger om, fagforeningernes og virksomhedernes betydning for medarbejdernes meningsdannelse. (Metz & Westenholtz, 2001:4) Disse atypiske beskæftigede bliver ofte, som begrebet antyder, betegnet som mennesker som befinder sig i en usikker og uklar situation i særdeleshed med hensyn til deres identitet. Arbejdsmarkedsforskere og fagforeninger betragter dem som værende "[...]uden nogen stabil position eller tilknytning til en virksomhed eller fagforening på deres vej gennem arbejdsmarkedet." (Metz & Westenholtz, 2001:6) Baggrunden for, at man mener denne usikkerhed opstår er, at disse atypisk beskæftigedes arbejdsfællesskaber bryder med institutionaliserede måder at organisere arbejdslivet på, og at de hermed ofte befinder sig flertydige situationer, specielt med hensyn til deres arbejdsidentitet. (Weick, 2001:343) Når IT-freelancernes arbejdsvilkår netop er karakteriseret ved, at de indgår i mere midlertidige og omskiftelige arbejdsrelationer end man traditionelt gjorde tidligere, medfører dette, at det samtidig også er nærliggende at 11

antage, at der sker en ændring i selve betydningen af arbejdsidentiteten. Det er selve denne betydningen, som IT-freelancernes arbejdsvilkår har for arbejdsidentiteten, vi ønsker at belyse nærmere i dette speciale. Det er altså rimeligt at hævde, at de dominerende ordningsmåder i arbejdslivet er på vej til at blive deinstitutionaliserede. Vi er imidlertid ikke tilhængere af tendensen blandt postmodernitetens fortalere om, at udviklingen skal tolkes som et udtryk for, at arbejdet af den grund har mistet sin betydning som identitetsskabende sfære. Arbejdet spiller i dag en afgørende rolle i vores liv, ikke mindst på det individuelle, bevidsthedsmæssige plan. Der stilles større krav til arbejdets karakter, og i takt med individualiseringen handler arbejdet i højere grad om at realisere sig selv og opfylde personlige mål. (Bottrup, 2001:46) Så til trods for, at vi ikke er af den opfattelse, at arbejdet længere skal betragtes som den vigtigste sfære i forhold til udviklingen af identitet, så mener vi at arbejdet fortsat er en central kilde til identitetsdannelse. Bottrup argumenterer for, at arbejdet i dag i højere grad et spørgsmål om livsstil end om overlevelse, og at arbejdet derfor i dag anvendes på lige linie med fritids- og familielivet som et led i det personlige livsprojekt, det vil sige som et led i at skabe en spændende tilværelse for sig selv som person. (Bottrup, 2001:47) På denne måde reduceres arbejdet til at blive én ud af mange sammenhænge, hvor man kan skabe sin egen identitet og indgå i sociale fællesskaber. Udgangspunktet for den videre behandling af emnet, er altså en antagelse om, at arbejdet fortsat har en funktion som en identitetsskabende sfære, og det er denne sfære som fremover vil blive genstand for diskussion, når vi belyser det udviklende arbejdes konsekvenser for arbejdsidentiteten. Selve det at beskæftige sig med arbejdsidentitet i relation til netop IT-freelancere bliver, efter vores mening, særdeles interessant blandt andet i kraft af, at der er tale om en forholdsvis ny gruppe freelancere. Dette forhold indebærer, at IT-freelancere, i modsætning til mere traditionelle freelancerbrancher som eksempelvis journalister, typisk ikke har noget historisk forbillede at forholde og forhandle deres identiteter til. (Metz & Westenholtz, 2001:5) Det at der ikke endnu er udviklet en sådan historisk erhvervstradition blandt IT-freelancere, vidner tilsyneladende om en manglende 12

forankring for udvikling af en arbejdsidentitet. I forbindelse med en diskussion om arbejdsidentitet i et forandringsperspektiv bidrager dette forhold til, at IT-freelancerne fremstår som en yderst spændende gruppe, fordi et fokus på identitet netop bliver interessant i det øjeblik den ses løsrevet fra denne form for forankring. Spørgsmålet om identitet er, i vores øjne, værd at beskæftige sig med i det øjeblik den eksisterer i en vis flertydighed. Åkerberg argumenterer for, at det specielt er under forandring og skiftende omstændigheder, at spørgsmålet om identitet bliver centralt, forstået på den måde, at det bliver interessant at diskutere dens grundlag og karakter. Identiteten bliver vigtig for os i omstændigheder præget af usikkerhed altså når den mister sin forankring i traditionen. (Åkerberg, 1999:11) Overordnet skal dette fokus på arbejdsidentitet, som vi lægger op til her, derfor ses i forlængelse af senmodernitetens udfoldelse, hvor opløsningen af tradition og sociale strukturer altså efterlader arbejdsidentiteten som en tvetydighed, der er værd at studere nærmere. 1.6 Arbejdsidentitet et spørgsmål om kompetencer Når vi nu ønsker at rette fokus mod arbejdsidentiteten i et relation til det udviklende arbejde, er det helt afgørende at fremhæve en yderligere afgrænsning af begrebet, som det skal forstås i denne sammenhæng. Nærmere bestemt er det afgørende at vi præciserer, hvordan vi forstår begrebet arbejdsidentitet i relation til det udviklende arbejde, eller formuleret anderledes, hvilken sammenhæng vi mener der er mellem arbejdsidentitet og kompetenceudvikling. Som vi vil vise, tager vi udgangspunkt i et arbejdsidentitetsbegreb, som bygger på en relationel forståelse af kompetenceudvikling. Dette fordi en relationel forståelse, efter vores opfattelse, i høj grad er i stand til at indfange og stille skarpt på væsentlige spørgsmål, som knytter sig til den midlertidighed, der er indbygget i ITfreelancernes arbejdsvilkår. Den forståelse af arbejdsidentitet som vi tager afsæt i fremover, er knyttet til en relationel kompetenceudviklingsforståelse, som den eksempelvis udtrykkes af Bramming & Larsen (2000). I den sammenhæng skal selve det at udvikle en arbejdsidentitet betragtes som et spørgsmål om at være kompetent i en given arbejdssammenhæng. Dette skal så forstås udfra, at kompetence, i dette perspektiv, ses i relation til de sociale processer der pågår i 13

et arbejdsfællesskab. Det, som i en given arbejdssituation vurderes som kompetent, vil dermed være afhængig af blandt andet kollegaers, lederes og underordnedes meninger og vurderinger. (Bramming & Larsen, 2000:78) Den sociale meningsdannelsesproces, som til stadighed pågår indenfor et arbejdsfællesskab, er altså bestemmende for, hvorvidt man vurderes som kompetent i en bestemt arbejdssammenhæng, og denne vurdering danner så grundlaget for etableringen af en professionel identitet eller en arbejdsidentitet. Baggrunden for hvorfor det at være kompetent danner grundlaget for etableringen af en arbejdsidentitet, kan bedst illustreres gennem Wengers (1999) identitetsforståelse, hvor han netop betragter identitetsdannelse som en form for læringsproces. Udgangspunktet for denne betragtning er, at han, i lighed med Bramming & Larsen, ser spørgsmålet om hvad det vil sige at være kompetent, som et resultat af den meningsforhandling der pågår i et arbejdsfællesskab. Det er gennem at opnå kendskab til arbejdsfællesskabets kompetenceregime det vil sige at lære hvilke praksisser arbejdsfællesskabet vurderer som kompetente - at man bliver i stand til at udvise kompetent adfærd i en given arbejdssammenhæng. Det der så ifølge Wenger hele tiden motiverer disse læringsprocesser i arbejdslivet, er ønsket om at udvikle sig til en bestemt person. Udviklingen af kompetencer bliver altså et middel, med henblik på at opnå en bestemt arbejdsidentitet som værende kompetent indenfor et givet arbejdsfællesskab. Den afgrænsning af arbejdsidentitetsbegrebet, som vi lægger op til i det ovenstående, hænger altså sammen med en relationel forståelse af kompetenceudvikling. I lighed med den kompetenceudviklingsforståelse, som PLS Rambøls udsagn, om at freelancerarbejde i sig selv er kompetenceudviklende, er et udtryk for, tager vi også udgangspunkt i en forståelse af kompetenceudvikling, hvor læring opfattes som en integreret del af det daglige arbejde i praksis. Forståelserne adskiller sig imidlertid på et meget væsentligt område, idet vi anser PLS Rambøl for at operere med et mindre relationelt kompetenceudviklingsbegreb, end det vi læner os op ad i forbindelse med vores problemstilling. Dette skal forstås på baggrund af, at PLS Rambøl i deres forståelse hovedsageligt fokuserer på den faglige og personlige udvikling, der muliggøres gennem de afvekslende og motiverende arbejdsopgaver som freelancerarbejdets vilkår tilbyder. 14

Selve arbejdsfællesskabets betydning for den enkeltes udvikling af kompetencer kommer imidlertid i baggrunden, og dermed fremgår det, at PLS Rambøl antager en mere funktionel kompetenceforståelse sammenlignet med den måde, som vi, med udgangspunkt i Wengers forståelse, tillægger de sociale relationer i arbejdsfællesskaberne stor betydning, i forbindelse med individets kompetenceudvikling og således også i forbindelse med individets arbejdsidentitetsdannelse. 1.7 Problemstillingen I tråd med Wengers relationelle identitetsforståelse lægger vi altså op til at betragte identitetsdannelse, som værende tæt knyttet til ens deltagelse i arbejdsfællesskaberne. I forlængelse af dette, finder vi det imidlertid nærliggende at rejse spørgsmålet om, hvilken betydning arbejdsfællesskabet har i denne sammenhæng. Hvordan påvirker det udviklingen af en arbejdsidentitet, når identitetsdannelsen løsrives fra den længerevarende læringsproces, der er knyttet til de relationelle processer i et arbejdsfællesskab? Vi har tidligere berørt den måde, hvorpå IT-freelancere netop er underlagt nogle arbejdsvilkår, som på mange vis bryder med de rammer som arbejdslivet traditionelt har været organiseret efter? Set i lyset af, at IT-freelancerarbejdet i høj grad afspejler de forandringsprocesser vi ser udfolde sig i det senmoderne, vil vi i forbindelse med dette speciale derfor undersøge følgende: - Hvordan påvirker vilkårene for IT-freelancernes arbejde arbejdsidentiteten? - De skiftende arbejdssammenhænge som IT-freelancere hele tiden skal forholde sig til, sammenholdt med den udviklingshastighed som præger IT-branchen, og som man som IT-freelancer samtidig må forholde sig til må, efter vores opfattelse, nødvendigvis betyde en ændring i den måde man traditionelt har betragtet udviklingen af arbejdsidentitet i moderniteten. Som vi var inde på tidligere i denne problemafgrænsning, mener vi der er grund til at forholde sig skeptisk til en antagelse om, at IT-freelancerarbejde som et udtryk for det udviklende arbejde skal opfattes som det gode arbejde. Denne skepsis bunder i vores opfattelse om, at det ikke entydigt kan forholde sig uproblematisk, når arbejdsfællesskabets relationelle holdepunkter for identitetsdannelse smuldrer. Vores 15

fokus vil derfor rette sig mod spørgsmålet om, hvad det vil sige for IT-freelancerne at skulle forholde sig til den midlertidighed, som præger deres arbejdsvilkår, samt hvorledes det at hele tiden skulle befinde sig i periferien af et arbejdsfællesskab, indvirker på deres opfattelse af dem selv som værende kompetente. Vi mener at det, i relation til problemstillingen, er nødvendigt at stille spørgsmålstegn ved Giddens optimistiske betragtninger, omkring individets muligheder for at håndtere det foranderlige og flydende ved det nuværende samfunds karakter. I denne forbindelse repræsenterer Sennett (1998) et meget mere pessimistisk syn på individets evne til at håndtere livsbetingelserne i det senmoderne samfund. Ifølge ham vil konsekvensen af de kortvarige og omskiftelige arbejdsvilkår som IT-freelancerne indgår i, ende med at fratage dem muligheden for erfaringsdannelse, noget som vil resultere i en manglende evne til at opretholde en stabil livsfortælling og i sidste ende virke nedbrydende på vores karakter. På denne baggrund mener vi, at Sennetts udgangspunkt som en moderne samfundsteoretiker, og med en dertilhørende typisk moderne perspektiv på identitetsdannelse, vil kunne bidrage med en kritisk indgangsvinkel til problemstillingen. Det kritiske perspektiv som Sennett repræsenterer, kan illustreres mere konkret i forhold til de specifikke arbejdsvilkår som IT-freelancere er underlagt, og som vi ønsker at gøre til genstand for diskussion. Wenger (1999) betragter som nævnt identitetsdannelse som værende tæt knyttet til ens deltagelse i arbejdsfællesskaber over tid. IT-freelancernes arbejdsvilkår er imidlertid præget af at være forholdsvis løsrevet fra Wengers mere traditionelle opfattelse af et arbejdsfællesskab. Der er snarere tale om, at IT-freelancerne som regel befinder sig i en perifer position i forhold til de arbejdsfællesskaber de kommer i kontakt med gennem deres arbejde, og dermed vil Wengers teoretiske betragtninger kunne bidrage til at problematisere antagelse om at IT-freelancerarbejdet er udtryk for det gode arbejde. Med udgangspunkt i Wenger, er det i stedet nærliggende at antage, at den konstante perifere position IT-freelancere befinder sig i, bliver problematisk i forbindelse med udviklingen af en arbejdsidentitet som det at være kompetent i en given arbejdssammenhæng. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at Wengers forståelse af identitetsdannelse ikke entydigt repræsenterer en kritisk indgangsvinkel til 16

problemstillingen. Der åbnes nemlig også i hans teori på for andre kilder til identitetsdannelse end den direkte deltagelse i praksis noget som modificerer hans teoretiske betragtninger som kritisk perspektiv. På denne måde vil Wengers perspektiv også bidrage til at illustrere den dobbelthed vi mener gør sig gældende i relation til problemstillingen. (Jf. side 6) Denne dobbelthed, som vi tidligere har argumenteret for i relation til at se ITfreelancerarbejde som et udtryk for det gode arbejde, bunder i en antagelse om, at den ovennævnte sammenhæng langtfra er entydig, og at den bør opfattes betydeligt mere nuanceret. Dermed finder vi det heller ikke hensigtsmæssigt at lægge op til en overvejende kritisk indgangsvinkel til problemstillingen, hvilket medfører, at de to ovennævnte perspektiver ikke alene er i stand til danne en tilfredsstillende forståelsesramme at arbejde videre med. Til dette formål mener vi imidlertid at have fundet et interessant teoretisk modspil i Zygmunt Baumans (1998) postmoderne identitetsforståelse. Baumans teoretiske betragtninger repræsenterer en afstandstagen til det deterministiske og pessimistiske perspektiv som Sennett giver udtryk for. Ifølge Bauman giver det ikke mening at tale om at det fleksible arbejdsmarkeds vilkår virker nedbrydende i forhold til ens identitetsdannelse. I stedet argumenterer han for, at de arbejdsvilkår som IT-freelancere er underlagt, afspejler det han betegner som det postmoderne forbrugersamfund. På denne måde lægger Bauman op til en forståelse af, at uviklingen af arbejdsidentitet foregår på helt nye vilkår, og dermed bliver hans betragtninger værdifulde for os, som et led i at åbne op for, en forståelsesramme som samtidig også favner et mere optimistisk perspektiv i forhold til problemstillingen. Som det fremgår af de ovennævnte anskuelser, kan man sige at Wengers perspektiv danner den mere konkrete sammenhæng mellem de to samfundsteorier og problemstillingen som netop relaterer sig til betydningen af nogle praktiske arbejdsvilkår. De tre teoretiske perspektiver udgør dermed tilsammen en teoretisk forståelsesramme, som danner grundlag for specialets empiriske undersøgelse. Den måde som vi så empirisk ønsker at belyse spørgsmålet om, hvordan vilkårene for freelancerarbejdet påvirker arbejdsidentiteten, er ved at fordybe os i syv forskellige IT-freelanceres 17

arbejdsliv. Nærmere bestemt vil undersøgelsen være baseret på kvalitative interviews, der kredser omkring de syv freelanceres personlige oplevelser ved at arbejde under disse specielle arbejdsvilkår. De videre metodiske overvejelser som relaterer sig til specialets empiriske processer, vil blive udfolde nærmere en særskilt og uddybende behandling af emnet. 1.8 Specialets opbygning Nærværende speciale vil fremover hovedsagelig være bygget op omkring tre hoveddele; den teoretisk del, den empirisk metodisk del og analysedelen. Først vil vi, i den efterfølgende teoretiske del, redegøre yderligere for vores betragtninger i forbindelse med valg af teori, samt for forholdet mellem de forskellige niveauer teorierne bevæger sig på. Herefter følger så en grundigere præsentation af de tre teoretiske perspektiver som udgør den teoretiske forståelsesramme samt en opsamlende diskussion, der vi forholder os nærmere til samspillet mellem de identitetsforståelser som teoretikerne opererer med. De metodiske refleksioner som knytter sig til de empiriske processer, i forbindelse med den kvalitative undersøgelse, vil blive behandlet i specialets empirisk metodiske del. Her vil vi hovedsageligt fokusere på det kvalitative forskningsinterview som undersøgelsesmetode, forholdet mellem den teoretiske ramme og udarbejdelsen af interviewguiden, samt anskuelser over de processer, der knytter sig til selve gennemførelsen og bearbejdelsen af interviewene. Herefter gør vi os nogle overvejelser over de videnskabsteoretiske overvejelser, der relaterer sig til nærværende undersøgelse og endelig redegør vi for vores metodiske tilgang til specialets analysedel. Analysedelen er struktureret udfra to helt overordnede dele, hvor den første del bygges op omkring forhold, som relaterer sig til forskellige arbejdsvilkår, der karakteriserer ITfreelancerbranchen, og som er med til at tiltrække og fastholde informanterne i branchen. Den anden del af analysen retter sig hovedsagelig nærmere, hvilken betydning midlertidigheden af de sociale arbejdsfællesskaber i IT-freelancernes kontaktflade, har for udviklingen af IT-freelancernes arbejdsidentitet. Nu starter vi imidlertid indledningsvis ud med at redegøre for specialets teoretiske grundlag. 18

1.9 Metodiske overvejelser over den teoretiske forståelsesramme I dette afsnit vil vi redegøre nærmere for hvorledes det teoretiske forståelsesapparat overordnet er struktureret og tilrettelagt. Vores valg af teoretikere er begrundet i at vi mener de hver især byder ind med forskellig forklaringskraft i forhold til vores problemstilling, og på denne måde supplerer hinanden godt ved at udgøre en bred forståelsesramme. En af de afgørende måder hvorpå vores teoretikere adskiller sig fra hinanden, er ved at de tager deres udspring forskellige steder fra i den overordnede samfundsteoretiske diskussion om, hvilken type samfund vi befinder os i. Derfor er en del af hensigten med dette afsnit indledningsvis kort at redegøre for nogle samlede karakteristika for hver af de to relevante overordnede samfundsteoretiske retninger, for derefter at diskutere hvorledes de teoretiske perspektiver kan siges at stå i forhold hertil. På denne måde vil vi fremhæve, hvorledes de implicerede teorier tilsammen er med til at åbne op i vores tilgang til problemstillingen. Endelig er det ligeledes vores hensigt i de følgende afsnit at belyse de overordnede forskellige niveauer som elementerne i vores teoriapparat tager udgangspunkt i. 1.9.1 Baggrunden for teoriernes samfundsmæssige fundamenter Diskussionen om hvordan vi skal karakterisere det nuværende samfund, hvilke træk og tendenser der er de væsentligste ved det, og heraf hvad vi skal kalde det, har været udbredt indenfor samfundsvidenskaberne de senere år og eksisterer fortsat i bedste velgående. Forslagene til samfundsbetegnelserne har været mangfoldige og eksempler herpå er det senmoderne, andet moderne, radikaliserede moderne, postmoderne, post-industrielle samfund, osv. Som udgangspunkt for diskussionen af forandringsprocesser i samfundet indenfor samfundsvidenskaberne, ser man imidlertid som oftest, at der refereres til tre hovedperioder; Det før-industrielle samfund (præmoderne), det industrielle samfund (moderne) og det post-industrielle samfund (postmoderne). (Tanggaard 2002: 34) Skarpt opdelt kan man derudover sige, at de såkaldte senmoderne teoretikere hævder, at vi befinder os i en overgangsperiode mellem det industrielle og det post-industrielle samfund, mens de postmoderne teoretikere snarere mener at vi er trådt ind i en helt ny fase, det post-industrielle samfund. Det er 19

således omkring disse sondringer diskussionen består, og det er også disse sondringer vi af forståelsesmæssige hensyn kort vil belyse nærmere i det følgende. For at kunne træde ind i denne diskussion har vi fundet det hensigtsmæssigt at tage et kort kig tilbage på den moderne samfundsforståelse, som et nødvendigt fundament for at kunne forstå det samfund vi befinder os i dag. Som ovenstående epoke-inddeling antyder, udspringer den moderne samfundsforståelse af den industrialiserede verdens fremkomst, og skal her forstås som refererende til de tidligst fremkomne institutioner og adfærdsformer i det postfeudale samfund (Giddens 1996:26). Her er industrialiseringen blot én, omend vigtig, institutionel dimension ved moderniteten. Men også kapitalismen, den statslige kontrol og overvågning der opstår i forbindelse med moderne organisationers fremkomst, samt udvidelsen af den militære magt, er vigtige dimensioner ved modernitetsopfattelsen. Fra det man kan kalde familiearbejdet i det traditionsbundne feudale samfund, ser man nu en ny arbejdsorganisering i de moderne bureaukratiske organisationer hvori lønarbejdet opstår. Tiden er ligeledes præget af en afstandtagen til præmoderne samfundsformer baseret på traditionsbindinger, religion, myter og dogmer. I stedet træder rationaliteten, oplysningen, fornuften og individualismen ind, og man har en ukuelig tiltro til den moderne videnskab. (Andersen m.fl. 1998:173) For samfundsvidenskaben gjorde det sig gældende at den skulle fungere på naturvidenskabelige præmisser. Den havde til opgave at søge at afdække den objektive virkelighed via erfaringsbaserede fakta, for derefter at give kendskab til de lovmæssigheder der styrede samfundet og udviklingen, hvilket i sidste ende skulle muliggøre forudsigelser i denne sammenhæng. (Andersen 1992:14) Der er vel ingen i dag der vil bestride det faktum at samfundet har undergået voldsomme og betydelige forandringer op gennem det tyvende århundrede siden fremkomsten af det industrialiserede samfund. Heraf taler vi om det det nuværende samfund som det postindustrialiserede samfund, hvilket refererer til, at industri som produktionsmåde i det nuværende service- og informationssamfund, har fået en anden plads end den havde i det industrialiserede samfund, men ikke til at den nødvendigvis ikke fortsat eksisterer i dette samfund (Tanggaard 2001:434). Analyser af nutidens sociale forandringer og vilkår er 20

præget af en forestilling om hvad der ligger efter det moderne (Pedersen 1996:437). I denne forbindelse påpeger Giddens, at hvis vi, som postmodernisterne hævder, har bevæget os over i en ny postmoderne æra og har forladt det moderne samfund, må det også betyde at udviklingen har ført os væk fra de moderne sociale institutioner, og ind i en ny social orden. (Giddens 1994:46) Han mener imidlertid ikke at dette er tilfældet, men hævder i stedet at den moderne epoke endnu ikke er overstået, og at moderniteten er blot blevet radikaliseret. Det vil sige, at de træk og udviklingstendenser der har været kendetegnene for moderniteten nu virker i en endnu mere vidtgående grad, men at de dog stadig er iboende det moderne samfund. (Giddens 1994:51) Vi har valgt at inddrage Giddens et øjeblik her, fordi han netop er én af de teoretikere der har beskæftiget sig overordnet med hvordan træk ved senmoderniteten indvirker på alle dele af et menneskes liv, og hvilke konsekvenser det har. Fordelen ved Giddens i denne sammenhæng er at han på en meget direkte måde har deltaget i diskussionen om hvilken etikette der er den korrekte at sætte på vores nuværende samfund, hvor andre teoretikeres stillingtagen til diskussionen ligger mere implicit i deres teoretiske univers. På denne måde mener vi Giddens er brugbar som en slags vejviser for det senmoderne perspektiv, hvorudfra vi kan forholde de teoretikere vi gør brug af. Giddens anerkender altså at samfundet har undergået gennemgribende og vidtgående forandringer og fortsat gør det, men at disse sker indenfor en kontekst med bindinger til modernitetens traditionelle institutioner. Samfundet i dag forandres med en øget hastighed, dybde og intensitet end tidligere, og det er denne modernitetens dynamik der er i fokus for Giddens. Der er tre hovedårsager til denne dynamik; adskillelsen af tid og rum, udlejringen af sociale institutioner samt modernitetens refleksive karakter. Som det fremgår af disse betragtninger, kan man altså overordnet hævde, at denne diskussion om samfundsforståelser, som ligger bag den tankegang der går igennem Sennetts og Baumans teoretiske betragtninger, går ud på hvorvidt vi stadig befinder os i det moderne, blot i en anden fase af det moderne, eller hvorvidt vi er trådt ind i en helt ny postmoderne æra. 1.9.2 Teoriernes indbyrdes samspil Som vi kort berørte i problemformuleringen, er valget af teori, til den forståelsesmæssige ramme der danner grundlaget for vores empiriske undersøgelse, baseret på vores 21

opfattelse af, at det er vigtigt at forsøge og åbne op for en forholdsvis bred forståelsesramme. Vi mener med andre ord, at det vil være uhensigtsmæssigt at forsøge at belyse, hvilken betydning IT-freelancernes arbejdsvilkår har for arbejdsidentiteten, eksempelvis alene ud fra et overvejende kritisk perspektiv. Den teoretiske optik, som vi har ønsket at lægge til grund for den empiriske undersøgelse, skal altså kunne fungere som et kritisk perspektiv, der kan bidrage med at rette opmærksomhed mod de fleksible og udviklende arbejdsvilkårs mulige negative konsekvenser for den måde individet opfatter sig selv gennem sit arbejde. Men samtidig skal optikken også kunne åbne op for en samfunds- og individ forståelse, som i højere grad betoner de nye muligheder, der kan udfolde sig for individets arbejdsidentitet, som følge af arbejdsvilkårene. På denne baggrund har vi altså inddraget de tre forskellige teoretiske perspektiver, som tilsammen både bidrager med forskellige samfunds- og individ forståelser, og fungerer på forskellige abstraktionsniveauer. Vi var tidligere kort inde på, at vi har valgt at inddrage Richard Sennetts teoretiske betragtninger, med henblik på at forme et kritisk perspektiv som indgangsvinkel til problemstillingen. Nærmere bestemt har vi taget udgangspunkt i Sennetts, Det fleksible menneske eller arbejdets forvandling og personlighedens nedsmeltning (1998), som faktisk kan betegnes som en moralsk refleksion over den moderne fleksible kapitalisme, og hvor han netop fokuserer på hvilke konsekvenser det fleksible arbejdsmarked har for, blandt andet, den måde individet indgår i sociale relationer i arbejdslivet. Med udgangspunkt i diskussionen om samfundsforståelser, som vi henviser til i det ovenstående, mener vi at kunne sige, at Sennetts pessimistiske teoretiske vurderinger er baseret på en udpræget modernitetstankegang. Dette fordi han, i sine betragtninger om hvorledes arbejdsliv og arbejdsidentitet synes at være udfordret af udviklingen mod den fleksible kapitalisme, tydeligt anskuer samfundet ud fra et aktør/struktur-perspektiv, der bærer præg af større strukturorientering end aktørorientering. Heri anlægger han så et meget deterministisk syn på individet, som i høj grad betragtes som handlingslammet i forhold til den strukturelle udvikling der løber det over ende. På denne måde mener vi altså, at Sennetts forholdsvis pessimistiske syn på den fleksible kapitalismes 22