ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND

OKTOBER 2015 REGION SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND ANALYSE

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2015 REGION SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND ANALYSE PROJEKTNR. A070970 DOKUMENTNR. 2 VERSION 2.0 UDGIVELSESDATO 5. oktober 2015 UDARBEJDET pos, mho, chmp KONTROLLERET hle GODKENDT pos

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 5 INDHOLD 1 Indledning og baggrund 7 1.1 Formål 7 1.2 Metode og datagrundlag 8 2 Resumé 9 3 Infrastrukturprojekter og arbejdskraftefterspørgsel på Sjælland de kommende 10 år 12 3.1 Direkte efterspørgsel efter arbejdskraft til infrastrukturprojekterne 13 3.2 Makroøkonomiske effekter - afledte beskæftigelseseffekter 18 4 Udviklingen i udbuddet af arbejdskraft frem til 2024 21 4.1 De ikke-faglærte og de erhvervsfaglige uddannelser på bygge- og anlægsområdet 22 4.2 De videregående uddannelser på bygge- og anlægsområdet 33 4.3 Rekrutteringspotentialet hos de ikke-faglærte 37 4.4 Situationen vedrørende lære- og praktikpladser på bygge- og anlægsområdet 39 4.5 Rekruttering til infrastrukturprojekterne 40

6 BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND BILAG Bilag A Branchefordelt beskæftigelse 42 A.1 Ikke-faglærte 42 A.2 Ikke-faglærte m. gymnasial uddannelse 43 A.3 Struktører 44 A.4 Murere 45 A.5 Tømrere- og snedkere 46 A.6 VVS'ere 47 A.7 Bygningsmalere 48 A.8 Elektrikere 49 A.9 Chauffører 50 A.10 Smede mv. 51 A.11 Øvrige faglærte inden for byggeri 52 A.12 Teknikere (byggeteknikere og anlægsteknikere) 53 A.13 Bygningskonstruktører, diplomingeniører 54 A.14 Civilingeniører 55 A.15 Øvrige LVU inden for byggeri 56 Bilag B Metoden bag fremskrivningen af arbejdskraftudbuddet 57

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 7 1 Indledning og baggrund I Region Sjælland vil der de kommende 7 8 år blive gennemført nogle af danmarkshistoriens største anlægsprojekter. Projekterne omfatter både store jernbaneprojekter, motorvejsudvidelser, store sygehusbyggerier og ikke mindst anlæggelsen af den faste forbindelse over Femern Bælt og en ny forbindelse over Storstrømmen. En stor del af projekterne skal gennemføres parallelt, det gælder eksempelvis flere vej-, bane- og sygehusprojekter. De endelige tidsplaner for anlæggelsen af Femern Bælt forbindelsen og forbindelsen over Storstrømmen er endnu ikke endeligt lagt fast, men der ventes en afklaring om dette i løbet af kort tid. De mange projekter stiller store krav til det lokale arbejdsmarked. De mange infrastrukturprojekter betyder, at der skal rekrutteres megen arbejdskraft de kommende år. Da den aktuelle konjunkturudvikling også tyder på, at arbejdskraftefterspørgslen i samfundet generelt er på vej ind i et opsving, er der god grund til at være opmærksomme på, hvorvidt man de kommende år vil kunne opleve rekrutteringsproblemer efter arbejdskraft med kompetencer inden for byggeri og anlæg. 1.1 Formål Denne analyse har til formål at undersøge de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de store ekstraordinære offentlige anlægsinvesteringer i Region Sjælland i perioden 2015-2024. Mere konkret har analysen til formål at kortlægge den direkte arbejdskraftefterspørgsel til de store offentlige infrastrukturprojekter, fordelt på tid og typer af arbejdskraft, dels at analysere udviklingen i udbuddet af arbejdskraft for den relevante del af arbejdsstyrken i perioden 2015 2024. Desuden skal analysen undersøge infrastrukturprojekternes betydning for virksomhedernes rekrutteringsmønstre, udbuddet af praktikpladser mv.

8 BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 1.2 Metode og datagrundlag Metode Analysen af arbejdskraftbehovet baserer sig i vid udstrækning på analyser, som COWI har gennemført for Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft samt kvalifikationsbehov i 2013, og som blev opdateret primo 2015 1. I forbindelse med denne analyse er der foretaget yderligere opdatering af datagrundlaget, dels med hensyn til nye projekter (etape 2 af Kalundborgmotorvejen), dels foretaget vurderinger af ændringer i tidsplanerne for anlæggelsen af Femern Bælt forbindelsen. Beregningerne er baseret på følgende kilder: Information om de enkelte projekters samlede tidsplan og anlægsbudget samt hvor stor en del af anlægsbudgettet, der typisk anvendes til løn alt efter projekttype. Den typiske fagsammensætning for specifikke typer af projekter, herunder med hvilken vægt de enkelte faggrupper indgår og på hvilket tidspunkt i anlægsprojektet. Bygherrers viden om arbejdskraftbehovet på konkrete projekter i det omfang bygherrerne har kunnet vurdere dette. De tre datakilder er vægtet forskelligt alt efter typen af projekter og omfanget af tilgængelig viden om projekterne på det tidspunkt, analysen blev gennemført. Metoden for fremskrivningen af arbejdsstyrken er beskrevet i rapportens bilag B. 1 Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft og kvalifikationsbehov Beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen for ledige. September 2013. De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de kommende års infrastrukturprojekter i 2014-2024 - Opdatering af tallene i Ekspertudvalgets rapport. Maj 2015

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 9 2 Resumé Dette resumé peger på følgende overordnede konklusioner for analysen: I Region Sjælland vil der kommende år bliver gennemført en lang række meget store infrastrukturprojekter. Det største projekt er også det største danske infrastrukturprojekt de næste mange år, nemlig den faste forbindelse over Femern Bælt. Der til kommer en række jernbaneprojekter, motorvejsprojekter, en ny Storstrømsbro, sygehusbyggeri mv. Projekterne ventes at skabe ca. 28.000 30.000 direkte arbejdspladser opgjort som årsværk - frem til 2024. Dertil kommer en række afledte effekter i form af beskæftigelse i virksomheder, som leverer til de bygge- og anlægsvirksomheder, som har entrepriserne. I hvilket omfang, de mange opgaver kommer virksomhederne og arbejdskraft i Region Sjælland til gavn, afhænger af en række forhold: Dels hvorvidt det lykkes regionens virksomheder at bringe sig i spil til nogle af opgaverne med projekterne eventuelt som underleverandører til større entreprenørkonsortier, dels hvorvidt man har arbejdskraften med de rette kvalifikationer til at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft. Desuden vil flere af projekterne være så store, at de vil tiltrække udenlandske entreprenører og i et vist omfang også udenlandsk arbejdskraft. Analysen af udviklingen i arbejdsstyrken for de centrale uddannelser med relation til bygge- og anlægsbranchen viser, at der er risiko for mangel på arbejdskraft inden for en række uddannelsesområder på længere sigt. Selvom der på regionalt niveau er registreret et ledighedsniveau for flere af uddannelserne på 3 4 %, så er det ikke givet, at der er et rekrutteringsgrundlag af denne størrelse. Dels kan der være geografiske forskelligheder internt i regionen, dels kan der være personer med de pågældende uddannelser, som ikke har arbejdet inden for faget i flere år. Inden for de uddannelser, som indgår i analysen, gør det sig desuden gældende, at der er en markant nettoudpendling fra Region Sjælland til de øvrige regioner primært til hovedstadsområdet. I princippet ligger der en arbejdskraftreserve i personer, som pendler ud af regionen, hvis man kan tiltrække dem til beskæftigelse i regionen i stedet i forbindelse med stigende beskæftigelse.

10 BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND For følgende uddannelser ventes de kommende 10 år en nedgang eller uændret arbejdsstyrke: Elektriker, Mekaniker Smede VVS montører Øvrige erhvervsuddannelser (kølemontører, tagdækkere, glarmester mv.) Teknikere inden for bygge og anlæg Nedgangen skyldes en kombination af faldende tilgang til uddannelserne og ikke mindst en afgang fra arbejdsmarkedet på grund af alder. For følgende uddannelser ventes de kommende år en stigning i udbuddet af arbejdskraft: Murer Tømrer Maler Chauffører Diplomingeniører Stigningen i udbuddet for disse uddannelser skyldes især, at søgningen til de pågældende uddannelserne er steget de seneste år samtidig med, at de ændrede regler for efterløn og pension slår kraftigt igennem for netop disse grupper. Netop effekten af den senere tilbagetrækning kan dog vise sig at have en midlertidig effekt, hvis der ikke også kommer en øget tilgang til uddannelserne. Desuden ventes en nedgang i antallet af ikke faglærte. Som udgangspunkt kan de ikke-faglærte ikke kobles direkte til en branche via deres faglige baggrund, men ved hjælp af en samkørsel med det seneste arbejdssted kan det ses, at der i Region Sjælland findes ca. 450 ikke-faglærte, som havde deres seneste arbejdssted inden for bygge- og anlægsbranchen. Potentielle rekrutteringsproblemer Det er værd at bemærke, at særligt for de grupper, hvor arbejdsstyrken falder de kommende år, vil der kunne opstå risiko for rekrutteringsproblemer for virksomhederne på Sjælland.

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 11 Udfordringen for regionen er særligt, at efterspørgslen efter arbejdskraft til byggeog anlægsopgaver i især hovedstadsområdet kan betyde mangel på arbejdskraft til branchen på Sjælland, eksempelvis til sygehusbyggeri, Femern Bælt forbindelsen, den nye Storstrømsbro mv. Der er gennemført kvalitative interviews med nogle sjællandske bygge- og anlægsvirksomheder. Her peger virksomhederne på, at de så småt kan mærke, at det er vanskeligt at rekruttere faglært arbejdskraft. Virksomhederne fortæller samtidig, at de kun i begrænset omfang forventer at blive direkte berørt at de store infrastrukturprojekter i regionen, men at projekterne kan medvirke til at skærpe konkurrencen om arbejdskraften.

12 BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 3 Infrastrukturprojekter og arbejdskraftefterspørgsel på Sjælland de kommende 10 år I perioden frem til ca. 2024 gennemføres der i hele Danmark meget betydelige infrastrukturinvesteringer i vejprojekter, jernbaner, bro- og tunnelprojekter og sygehuse. Region Sjælland tegner sig for en betydelig andel af de infrastrukturprojekter, som skal gennemføres de kommende ca. 10 år ikke mindst den kommende Femern Bælt forbindelse og den nye Storstrømsbro vil betyde store anlægsaktiviteter på Region Sjælland i den kommende periode. I denne rapport analyseres en række konkrete projekter og deres betydning for arbejdskraftefterspørgslen på bygge- og anlægsområdet. Analysen omfatter et udsnit af arbejdskraftefterspørgslen på bygge- og anlægsområdet. Baggrunden er, at analysen har til formål at indkredse effekten af de bygge- og anlægsaktiviteter, som ligger ud over den almindelige offentlige drifts-, vedligehold- og nybygningsaktivitet samt den private bygge- og anlægsaktivitet. Det vil i praksis sige statslige projekter, som gennemføres som led i overordnede trafikforlig mv. og de store sygehusprojekter, som gennemføres med støtte fra den særlige statslige Kvalitetsfond. Afgrænsningen af de omfattede projekter baserer sig i øvrigt på følgende kriterier: Der skal være meget stor sikkerhed for, at projekterne gennemføres Analysen omfatter aktiviteter, som på nuværende tidspunkt er så velbeskrevne, at tilstrækkelige oplysninger om projekterne, dvs. projektets økonomi, omfang og tidsplan er tilgængelige. De projekter, som indgår i analysen, skal være ekstraordinære, det vil sige, at de ikke skal indgå i den normale anlægsaktivitet for området. Det betyder blandt andet, at vedligehold og drift, kommunale anlægsprojekter mv. ikke indgår.

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 13 De projekter, som er omfattet af analysen, er følgende: Universitetssygehus Køge Ny Retspsykiatri Sct. Hans Akutmodtagelse Slagelse Sygehus Køge Bugt motorvejen Kalundborgmotorvejen, 2. etape Sydmotorvejen København Ringsted jernbanen (regionens andel) Ringsted - Rødby jernbanen Ny Storstrømsbro Femern Bælt Forbindelsen Desuden indgår København Ringsted jernbanen med Region Sjællands andel af projektet. I Region Sjælland afsluttes to større projekter i løbet af 2015, nemlig nyt psykiatrisygehus i Slagelse og nyt statsfængsel, Nordfalster. De to projekter indgår derfor ikke i analysen. Analysen omfatter aktiviteterne fra 2014 og til 2024. Det vil sige, at de anlægsaktiviteter på projekterne, som er afholdt, ikke indgår. 3.1 Direkte efterspørgsel efter arbejdskraft til infrastrukturprojekterne Dette afsnit indeholder en præsentation af beregningerne af de direkte beskæftigelseseffekter af de kommende års større offentlige infrastrukturinvesteringer på Sjælland i perioden 2015-2024. Infrastrukturinvesteringerne for Region Sjælland for perioden fra 2015 og frem til 2024 anslås til et sted mellem 62 og 66 mia. kr. Usikkerheden i opgørelsen skyldes, at en del af projekterne er igangværende projekter, og at det derfor kan være vanskeligt præcist at opgøre projekternes aktuelle økonomiske status. Analysemetode Arbejdskraftanalysen er baseret på følgende: Data om de enkelte projekters samlede tidsplan og anlægsbudget samt hvor stor en del af anlægsbudgettet, der typisk anvendes til løn, alt efter projekttype. Viden om hvordan den typiske fagsammensætning ser ud over tid for specifikke typer af projekter, herunder med hvilken vægt de enkelte faggrupper indgår og på hvilket tidspunkt i anlægsprojektet. Bygherrers viden om arbejdskraftbehovet på konkrete projekter i det omfang bygherrerne har kunnet vurdere dette.

14 BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND Universitetssygehus Køge Universitetssygehus Køge (USK) er en udvidelse af det eksisterende Køge Sygehus, der får tredoblet arealet til i alt 177.000 m². Heraf er 130.000 m 2 som nybyggeri 2. Det samlede budget er 4 mia. kr. Region Sjælland har udpeget Rådgivergruppen USK med C.F. Møller, Alectia og Rambøll i spidsen, som vinder af konkurrencen om at tegne det nye superhospital 3. Udvidelsen sker i flere etaper fra 2015 til 2021. Første spadestik til det nye Universitetssygehus Køge forventes at blive taget omkring årsskiftet 2015-2016 4. Ny Retspsykiatri Sct. Hans På Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde bygger Region Hovedstadens Psykiatri en 25.000 m² ny retspsykiatrisk afdeling med 126 lukkede sengepladser og forskellige aktivitets- og fællesfaciliteter både udendørs og indendørs 5. Det samlede byggebudget er på 550 mio. kr. NIRAS A/S er byggeherrerådgiver og KHR Arkitekter totalrådgiver. Underrådgivere er Rubow Arkitekter A/S, Oluf Jørgensen A/S Rådgivende Ingeniører, Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniører A/S og Opland Aps Landskabsarkitekter. Første spadestik skulle være taget i 2015 og byggeriet endeligt klart til at blive taget i brug i 2018, men projektet er p.t. ca. 1½ til 2 år forsinket på grund af problemer vedrørende lokalplanlægningen. Akutsygehus - fase 2, Slagelse Ifølge Region Sjællands Sygehusplan skal Slagelse Sygehus udgøre et af regionens fire akutsygehuse. Regionen har således afsat ca. 430 mio. til en opgradering, renovering og modernisering af Slagelse Sygehus til moderne akutsygehus standard. Det forventes, at sengekapaciteten på Slagelse Sygehus vil være på ca. 400 senge i 2020. Det nye byggeri ventes at omfatte ca. 15.000 m² nybyggeri. En mindre del af anlægssummen skal omfatte renovering af eksisterende bygninger. Projektet gennemføres som et OPP projekt. Det kommende Fase 2 Akutsygehus skal medvirke til at samle den akutte behandling omkring sygehusets nye centralkompleks, herunder placeres væsentlige dele af pædiatri og gynækologi/obstetrik i Fase 2 huset. Det arbejdes på et fleksibelt byggeri, så eventuelle ændringer nemt kan indarbejdes med. De nye sengefunktioner ventes desuden indrettet efter et standardprincip, som kan tilpasses andre behov. 2 http://www.koege.dk/kommunen/projekter/nyt-universitetssygehus-koege.aspx 3 Kilde: http://www.regionsjaelland.dk/nyheder/pressemeddelelser/sider/s%c3%a5danbliver-region-sj%c3%a6llands-nye-universitetssygehus-i-k%c3%b8ge.aspx 4 Kilde: http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/koegesygehus/sygehuset- 2020/universitetssygehuset-i-koege/fakta/Sider/Tidsplan.aspx 5 Kilde: http://www.regionh.dk/menu/sundhedoghospitaler/hospitaler2/hospitalsbyggerier/ Ny+Retspsykiatri+Sct.+Hans.htm

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 15 Selve byggeperioden påbegyndes i 2015 og ventes afsluttet i 2017. Køge Bugt motorvejen Vejdirektoratet udbygger Køge Bugt Motorvejen fra seks til otte spor på strækningen Greve S - Køge. Strækningen fra Greve S til Solrød S (1. etape) åbnes i 2015. Strækningen fra Solrød S til Køge (2. etape) forventes åbnet senest i 2018 6. Den samlede anlægssum er ca. 2,4 mia. kr. Kalundborgmotorvejen, 2. etape Vejdirektoratet anlægger motorvej til Kalundborg. Motorvejen syd om Regstrup, også kendt som 2. etape af Kalundborgmotorvejen, er en ca. 6 km lang strækning mellem Regstrup, hvor den eksisterende Kalundborgmotorvej slutter, og videre syd om Regstrup med tilslutning til Skovvejen nær Kalundborg. Vejdirektoratet er i færd med at detailprojektere vejen, og der forventes anlægsstart i 2017, og projektet ventes færdigt i 2019. Projektet er budgetteret til at koste ca. 426 mio. kr. Sydmotorvejen I forbindelse med anlæggelsen af Femern Bælt-forbindelsen skal der ske en opgradering af den eksisterende motorvej mellem Sakskøbing og Rødbyhavn (E47 Sydmotorvejen). Status er ifølge Transportministeriet, at der er udarbejdet og fremsendt en indstilling til brug for en politisk beslutning. Anlægssummen er anslået til ca. 600 mio. kr. 7 København Ringsted jernbanen I perioden 2010-2018 anlægger Banedanmark en ny dobbeltsporet, elektrificeret jernbane mellem København og Ringsted over Køge. Banen bygges til hastigheder på op til 250 km/t for persontog og er Danmarks første jernbane, som kan betjene højhastighedstog 8. Projektet er nu i udførelsesfasen, og forventningen er, at tidsplanen overholdes. Anlægsbudgettet er på ca. 10,4 mia. kr. Projektet vedrører både Region Hovedstaden og Region Sjælland. I denne analyse er kun andelen for Sjælland medtaget. Ringsted - Rødby jernbanen Banedanmark har påbegyndt opgraderingen af jernbaneforbindelsen mellem Ringsted og Rødby (Femern Bælt) som led i at sikre, at der kan køre højhastighedstog over Femern forbindelsen, når den står klar. Arbejdet omfatter anlæggelsen af et ekstra spor langs den eksisterende bane mellem Vordingborg og den sydlige del af Holeby, hvor banen kobles på den faste forbindelse over Femern Bælt, desuden foretages sker der en hastighedsopgradering til 200 km/t samt elektrificering af hele strækningen. Det første spadestik er taget i 2014, men tidsplanerne for den fær- 6 Kilde: Transport- og bygningsministeriet, august 2015: Status for anlægsprojekter på Transportministeriets område. 1. halvår 2015. 7 Kilde: Vejdirektoratet, 2012: Bilag 1: INDSTILLING OM OPGRADERING AF E47 SYDMOTORVEJEN MELLEM SAKSKØBING OG RØDBYHAVN. 9. oktober 2012. 8 Kilde: http://www.bane.dk/vismodulbeholder.asp?artikelid=17739

16 BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND diggørelse afventer den endelige tidsplan for Femern Bælt forbindelsen. Anlægsbudgettet er ca. 9 mia. kr. 9. Ny Storstrømsbro Vejdirektoratet bygger en ny Storstrømsbro som erstatning for den gamle bro, der er nedslidt. Broen bliver ca. 4 km lang og får en elektrificeret jernbane i to spor anlagt til 200 km/t, en tosporet landevej til 80 km/t samt en gang- og cykelsti 10. Projektet koster ca. 4,2 mia. kr. og forventes at kunne åbne for trafik, når Femernforbindelsen åbner 11. På nuværende tidspunkt er der prækvalificeret en række entreprenørkonsortier til at afgive endeligt tilbud på anlægsopgaven, men den videre proces for udbuddet og dermed fastlæggesen af en endelig tidsplan afventer de endelige planer for færdiggørelsen Femern Bælt forbindelsen. Vejdirektoratet peger i øvrigt på Nakskov Havn som en muligt placering af produktion af de store broelementer til broen. Femern Bælt Forbindelsen Femern-forbindelsen er de kommende års absolut største anlægsprojekt i Danmark. Der er tale om et 19 km lang tunnelprojekt, som kommer til at bestå af en firesporet motorvej og en dobbeltsporet elektrificeret jernbane. Projekteringsloven blev vedtaget i foråret 2009. Åbningen af den faste forbindelse har hidtil været annonceret til 2021. Primo 2015 er der imidlertid komme nye oplysninger vedrørende projektets anlægsomkostninger, som betyder, at projektet kan blive dyrere end oprindeligt anslået. Beslutning om projektets iværksættelse er derfor udsat indtil videre. Efter aftale mellem partierne bag forliget om Femern Bælt forbindelsen er det besluttet, at projektets anlægsperiode forlænges til 8½ år med en forventet åbning i 2024 12. Den endelige tidsplan vil dog afhænge af den tyske myndighedsbehandling af projektet. Bygherren Femern A/S forventer dog først at kunne offentliggøre reviderede tidsplaner for projektets gennemførelse i løbet af efteråret 2015. De samlede anlægsudgifter for Femern Bælt-forbindelsen har hidtil været anslået til ca. 44 mia. kr. Skønnet over arbejdskraftbehov til Femern Bæltforbindelsen, som anvendes i denne analyse er udarbejdet i samarbejde med Femern A/S i forbindelse med udarbejdelse af analysen for "Leo Larsen" udvalget i 2013. Oplysningerne er opdateret i forhold til den tidsplan, som Transport- og bygningsministeriet har offentliggjort i august 2015. Skønnet baserer sig på, at dele af opgaverne vil skulle løses fra tysk side, jf. oplysninger fra Femern A/S. Analysen ser kun på effekten på dansk side. 9 Kilde: http://www.bane.dk/visbanearbejde.asp?artikelid=17696 10 Kilde: http://www.vejdirektoratet.dk/da/ vejprojekter/storstroemsbro/sider/default.aspx#.vmbsai6tyyh 11 Kilde: http://www.vejdirektoratet.dk/da/vejprojekter/storstroemsbro/sider/default.aspx#.vmbsai6tyyh 12 Transport- og bygningsministeriet, august 2015. Status for anlægsprojekter på Transportministeriets område. 1. halvår 2015

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 17 I tabeller og figurer neden for er de samlede skøn og direkte beskæftigelseseffekter for infrastrukturprojekterne opgjort, fordelt på typer af arbejdskraft (uddannelser) og over tid. Det skal understreges, at de samlede skøn er behæftet usikkerhed som følge af, at en del af projekterne er påbegyndt. Den konkrete fremdrift i projekterne kan derfor variere i forhold til det planlagte. Figur 3.1 viser den samlede direkte beskæftigelseseffekt, fordelt over perioden frem til 2024. Beskæftigelsen ventes at toppe i 2019 og derefter aftage som følge af, at der til sidst kun vil være Femern Bælt forbindelsen, som ventes at være i gang. Figur 3-1: Direkte beskæftigelse, alle infrastrukturprojekter på Sjælland frem til 2024. Figur 3.2 viser den samlede direkte beskæftigelseseffekt, fordelt over perioden frem til 2024, fordelt på projekttyper. Figur 3-2: Direkte beskæftigelse, typer infrastrukturprojekter på Sjælland frem til 2024.

18 BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND Tabel 3-1: Arbejdskraftefterspørgsel til infrastrukturprojekter, direkte arbejdskraftbehov frem til 2024 opdelt på faggrupper. Af tabel 3.1 fremgår skønnet over den direkte arbejdskraftefterspørgsel, fordelt på faggrupper. Det er værd at bemærke, at en meget stor del af arbejdskraftefterspørgslen vedrører ikke-faglærte og/eller struktører, idet de mange anlægsprojekter omfatter mange jordarbejder, betonarbejde mv. Uddannelsesgrupper 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 I alt Ikke-faglærte, struktører 600 800 1.300 2.100 2.400 2.800 2.600 1.500 1.300 0 200 17.000 Murere 100 200 200 200 200 100 0 0 0 0 0 900 Tømrere- og snedkere 0 100 100 100 100 100 0 0 0 0 0 500 VVS'ere 0 100 100 100 100 100 100 100 100 0 0 900 Bygningsmalere 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 100 Elektrikere 100 100 100 100 100 100 100 100 100 0 0 1.100 Chauffører 100 200 200 200 200 200 100 100 0 0 0 1.400 Smede mv. 0 0 0 100 100 100 0 0 0 0 0 400 Andre faglærte inden for byggeri 0 100 100 100 100 0 0 0 0 0 0 400 Teknikere (byggeteknikere og anlægsteknikere) 0 0 0 100 0 0 0 0 0 0 0 300 Bygningskonstruktører, diplomingeniører 200 100 100 100 100 0 0 0 0 0 0 600 Civilingeniører incl. ledelse 200 200 700 700 600 600 500 500 500 500 400 5.500 Andre LVU 0 0 100 100 100 0 0 0 0 0 0 400 I alt 1.500 2.000 3.000 3.800 4.000 4.200 3.900 2.500 2.100 1.900 800 29.800 Tabel 3-2: Arbejdskraftefterspørgsel til infrastrukturprojekter, direkte arbejdskraftbehov frem til 2024 opdelt på projekttyper. Projekttyper 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 I alt Sygehuse mv. 400 700 500 500 500 300 200 100 0 0 0 3.300 Motorveje 300 400 300 200 100 0 0 0 0 0 0 1.500 Jernbane 700 800 800 800 600 400 200 0 0 0 0 4.300 Bro og tunnel 0 0 1.300 2.300 2.800 3.400 3.500 2.400 2.100 1.900 800 20.600 I alt 1.500 2.000 3.000 3.800 4.000 4.200 3.900 2.500 2.100 1.900 800 29.800 Tabel 3.2 viser den direkte beskæftigelseseffekt, opdelt på projekttyper. 3.2 Makroøkonomiske effekter - afledte beskæftigelseseffekter De afledte beskæftigelseseffekter omhandler, hvor mange arbejdspladser der skabes på makroniveau i investeringsperioden, som følge af de investeringer, der foretages i infrastrukturprojekter. Vurderingen af den afledte beskæftigelse er baseret på et desk studie af en tidligere analyse, som CRT og COWI har udarbejdet 13 og et selvstændigt notat, som 13 Arbejdskraftbehovet i forbindelse med Togfonden DK. Trafikstyrelsen, Banedanmark, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Uddannelses- og Forskningsministeriet. November 2014.

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 19 CRT har udarbejdet til det såkaldte Leo Larsen udvalg 14. Metoden bag analysen er baseret på en basisfremskrivning af bygge- og anlægsbeskæftigelsen med den makroøkonomiske model ADAM og derefter en ny fremskrivning, hvor de nye infrastrukturprojekter, samt afledte effekter indgår. I den nye fremskrivning er infrastrukturinvesteringerne betragtet som en investering, der har en makroøkonomisk effekt i form af beskæftigelse i en række forskellige erhverv, men hvor effekten for bygge- og anlægsbranchen er langt den største. I denne metode er det desuden muligt at beregne betydningen af, at dele af infrastrukturprojekterne løses af udenlandsk arbejdskraft. Det antages i denne del af beregningen, at også udenlandsk arbejdskraft skaber en række afledte effekter i form af lokale underleverancer og medarbejderes forbrug, mens de arbejder i Danmark. Rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft til infrastrukturprojekter reducerer derfor den direkte beskæftigelseseffekter for danske bygge- og anlægsarbejdere, men antages til gengæld at skabe afledt beskæftigelse. Der er altså tale om en anden metode for beregning af beskæftigelseseffekt end den metode, der udelukkende ser på de direkte beskæftigelseseffekter. Fordelen ved at analysere de makroøkonomiske effekter er, at man kan se på effekter for flere brancher. Til gengæld kan metoden ikke anvendes til at analysere, hvordan beskæftigelsen fordeles på faggrupper eller uddannelser. I forbindelse med analysen af beskæftigelseseffekterne for "Leo Larsen udvalget" i 2013 analyserede CRT, at de samlede investeringer på ca. 179 mia. kr. ville betyde en samlet beskæftigelseseffekt på 166.000 arbejdspladser opgjort som årsværk 15. Ud fra disse beregninger kan det skønnes, at projekterne for Region Sjælland vil skabe i alt ca. 58.000 årsværk i både direkte og afledt beskæftigelse. Heraf skønnes ca. 57 % at vedrøre beskæftigelse inden for bygge- og anlægsvirksomhed og ca. 45 % inden for andre private tjenesteydelser. Øvrige erhverv ventes kun at blive påvirket marginalt. Alt efter hvor megen udenlandsk arbejdskraft der ventes benyttet, vil de samlede danske makroøkonomiske investeringer falde, men faldet i de samlede makroøkonomiske effekter vil være begrænsede, idet også udenlandsk arbejdskraft skaber en række afledte effekter i form af infrastrukturprojektenes efterspørgsel efter varer og tjenester og arbejdskraftens forbrug, mens de arbejder i Danmark. Hvis andelen af udenlandsk arbejdskraft udgør 20 % af den samlede direkte beskæftigelse, vil den samlede danske beskæftigelseseffekt falde fra ca. 58.000 årsværk til ca. 54.275 årsværk 14 Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. CRT, Bjarne Madsen. 2013. 15 Notat. Makroøkonomiske virkninger af planlagte infrastrukturinvesteringer. CRT, Bjarne Madsen. 2013.

20 BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND Hvis udenlandsk arbejdskraft udgør 40 %, vil den samlede danske beskæftigelseseffekt falde til ca. 51.000 årsværk Hvis udenlandsk arbejdskraft udgør 50 %, vil den samlede danske beskæftigelseseffekt falde til ca. 49.140 årsværk. Alle beskæftigelseseffekter vil være fordelt over den samlede anlægsperiode. CRT peger på, at analysemetoden naturligvis er forbundet med en vis usikkerhed, idet projekternes timing og den konkrete størrelse af investeringen kan vise sig at afvige fra det beregnede. I den makroøkonomiske model er investeringen desuden fordelt på bygninger og anlæg samt på maskiner, for at kunne give et rimeligt retvisende billede af de afledte effekter. Denne fordeling er også forbundet med en vis usikkerhed.

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 21 4 Udviklingen i udbuddet af arbejdskraft frem til 2024 Dette kapitel præsenterer resultaterne af analysen af arbejdskraftudbuddet inden for bygge- og anlægsområdet i perioden frem til 2024. Analysen har sit hovedfokus på arbejdskraftudbuddet inden for de erhvervsfaglige uddannelser på bygge- og anlægsområdet, men analysen vil også omhandle, hvilke blandt de ikke-faglærte, som har arbejdserfaring inde for bygge- og anlægsbranchen. Analysen af de ikke-faglærte kan dermed medvirke til at belyse potentialet for rekruttering til sektoren, ud over de faglærte og personer med en videregående uddannelse inden for bygge- og anlægssektoren. For hver af de analyserede uddannelser præsenteres hovedresultaterne vedrøreende fremskrivningerne af udbuddet af arbejdskraft frem til 2024. Fremskrivningerne er baseret på en tilgang til uddannelserne, som svarer til tilgangen i 2014. I analysen indgår en række øvrige fakta for uddannelserne, som udgør vigtige rammebetingelser for det fremtidige arbejdskraftudbud, nemlig alderssammensætningen og de senere års tilgang til de pågældende uddannelser, nettoindpendlingen til regionen, udviklingen i ledigheden og udviklingen i erhvervsfrekvensen. Nogle af disse fakta indgår i denne rapport. Metoden for fremskrivningen af arbejdsstyrken er beskrevet nærmere i analysens bilag B. Det skal bemærkes, at der med gennemførelse af den nye EUD reform i 2015 er indført nye betingelser for optaget på erhvervsuddannelserne, som kan påvirke både størrelsen på optaget på uddannelserne og på gennemførelsesprocenterne. De samlede konsekvenser af reformen er dog ikke kendt og indgår derfor ikke i analysen. Desuden er der inkluderet oplysninger vedrørende arbejdsstyrkens beskæftigelsestilknytning, det vil sige inden for hvilke brancher, arbejdskraften med forskellige uddannelser er beskæftiget. Disse data fremgår af rapportens bilag A. Sidst i dette kapitel er den aktuelle rekrutteringssituation og forventningerne til den fremtidige udvikling belyst via input fra en mindre interviewrunde hos regionens erhvervsuddannelser og sjællandske bygge- og anlægsvirksomheder.

22 BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND Forklaring til figurer med fremskrivning af arbejdsstyrken: Den blå linje viser udviklingen i arbejdstyrken for hver uddannelsesgruppe. Den faste blå linje viser den historiske udvikling og den stiplede del viser resultatet af fremskrivningen. Den røde linje viser den historiske udviklingen i antallet af beskæftigede med en pågældende uddannelse Den grønne linje viser udviklingen i antallet af antallet af arbejdspladser for hver faggruppe. Den faste grønne linje viser den historiske udvikling og den stiplede del viser et vægtet branchescenarie for udviklingen i antallet af antallet af arbejdspladser. Scenariet tager udgangspunkt i LINE modellens fremskrivning af antallet af arbejdspladser i Region Sjælland, fordelt på brancher, vægtet med den enkelte faggruppes deltagelse i branchen. På den baggrund udarbejdes en samlet vægtet forventning til beskæftigelsen for faggruppen. Forklaring til figurer med aldersfordeling og nettoindpendling: Figurerne med aldersfordeling viser antallet af personer i beskæftigelse med den pågældende uddannelse i perioden 2009 2014. Figurerne med nettoindpendling viser balancen mellem antallet af personer med den pågældende uddannelse som rejser ind i regionen for at arbejde, i forhold til antallet af personer som rejser ud af regionen fr at arbejde. En negativ nettoindpendling viser, at der er flere som rejser ud af regionen for at arbejde end der rejser ind. 4.1 De ikke-faglærte og de erhvervsfaglige uddannelser på bygge- og anlægsområdet For de erhvervsfaglige uddannelser præsenteres neden for de forventede udviklingstræk for de mest centrale uddannelser. 4.1.1 Ikke-faglærte For ikke-faglærte ventes et fald udbuddet af arbejdskraft på ca. 12.300 personer til ca. 74.000 personer de kommende år, hvilket primært skyldes, at flere og flere på arbejdsmarkedet får en uddannelse. Ser man på gruppen af ikke-faglærte, som har en gymnasial uddannelse som højest gennemførte uddannelse, ventes antallet til gengæld at være nogenlunde stabilt i perioden. Begge grupper er præget af mange under 35 år og særligt for gruppen med en gymnasial uddannelse, udgør gruppen under 35 år ca. 56 %.

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 23 Figur 4-1: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, ikke-faglærte. Figur 4-2: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, ikke-faglærte med gymnasial uddannelse. Figur 4-3: Arbejdspladser, aldersfordeling. Henholdsvis ikke-faglærte med gymnasial uddannelse og ikke-faglærte.

24 BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 4.1.2 Struktører Struktører er fortsat en relativ ny erhvervsuddannelse på arbejdsmarkedet, som varetager opgaver inde for støbning i beton, jordarbejde, belægninger mv. Struktørerne overtager i stigende grad opgaver, som i dag løses af ikke-faglærte. Da der er tale om en ny uddannelse, stiger arbejdsstyrken markant i disse år. På papiret betyder det, at rekrutteringsgrundslagte bør være stort, men struktørerne har en meget lav ledighed, hvilket tyder på, at efterspørgslen efter faggruppen er stor. Figur 4-4: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, Struktør. Figur 4-5: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig udpendling.

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 25 4.1.3 Tømrere og snedkere For tømrere og snedkere ventes en stigning i udbuddet af arbejdskraft på ca. 500 personer de kommende år. Stigningen i udbuddet skyldes især, at tilgangen til uddannelserne er steget igen de seneste år, men også at nye regler for pension og efterløn betyder, at en del af de ældre tømrere og snedkere må udskyde deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Figur 4-6: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, tømrere og snedkere. Figur 4-7: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

26 BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 4.1.4 VVS For VVS'ere ventes en næsten uændret arbejdsstyrke i perioden frem til 2024. At arbejdsstyrken er stabil, skyldes primært effekten af ændrede regler for pension og efterløn, som udskyder tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. De historiske tal viser, at antallet af VVS'ere over 50 år er stigende. Samtidig er antallet, som påbegynder uddannelsen kun steget en smule fra 2011 til 2014. Uddannelsesaktiviteten ligger stadig under niveauet fra 2010 og før. Også VVS'ere gør det sig desuden gældende, at der er en meget stor nettoudpendling til andre regioner (primært Region Hovedstaden). Figur 4-8: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, VVS. Figur 4-9: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 27 4.1.5 Elektrikere For elektrikere ventes et fald i arbejdsstyrken med ca. 250 300 personer frem til 2024. Faldet skyldes især, at en stor gruppe ældre elektrikere vil forlade arbejdsmarkedet de kommende år. For elektrikere gør det sig desuden gældende, at der er en meget stor nettoudpendling til andre regioner (primært Region Hovedstaden). Figur 4-10: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, elektrikere. Figur 4-11: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

28 BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 4.1.6 Murere For murere ventes til gengæld en stigning i arbejdskraftudbuddet de kommende år. Det skyldes, at der - i forhold til flere andre erhvervsuddannelser er en relativ stor andel unge murere. Gruppen er dermed ikke helt så hårdt ramt af afgangen fra arbejdsmarkedet på baggrund af alder. Blandt murere er der også en nettoudpendling fra Sjælland, men på et betydeligt lavere niveau end for eksempelvis elektrikere. Figur 4-12: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, murere. Figur 4-13: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 29 4.1.7 Malere For bygningsmalere ventes en stigning i arbejdsstyrken med næsten 300 personer. Uddannelsen har de seneste år oplevet en stigning i tilgangen samtidig med, at nye regler for pension og efterløn betyder, at malere forlader arbejdsmarkedet senere end hidtil. Figur 4-14: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, malere. Figur 4-15: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

30 BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 4.1.8 Smede For smede mv. viser analysen et lille fald i udbuddet af arbejdskraft. Det skyldes især, at der blandt smede er en stor gruppe over 50 årige. Blandt dem er der mange, som må forventes at forlade arbejdsmarkedet de kommende år. Blandt smedene er der desuden en stor udpendling fra Regionen. Det betyder dog også, at i tilfælde af mangel på smede i Sjælland de kommende år, vil det i nogle tilfælde være muligt at rekruttere de grupper, som i dag pendler ud af regionen. Figur 4-16: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, smede. Figur 4-17: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 31 4.1.9 Chauffører Chauffører er fortsat en relativ ny erhvervsuddannelse på arbejdsmarkedet. Chauffører med en erhvervsuddannelse overtager i stigende grad opgaver, der i dag løses af ikke-faglærte. Da der er tale om en ny uddannelse, stiger arbejdsstyrken markant i disse år. På papiret betyder det, at rekrutteringsgrundslagte bør være stort, men chaufførerne har en lav ledighed, hvilket tyder på en stor efterspørgslen efter gruppen. Figur 4-18: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, chauffører. Figur 4-19: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

32 BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 4.1.10 Øvrige faglærte, bygge- og anlæg Øvrige faglærte er en gruppe af mindre erhvervsuddannelser på bygge- og anlægsområdet, som blandt andet dækker over kølemontører, tagdækkere, glarmester, gulvlæggere mv. Der er samlet set tale om en meget lille gruppe. Der ventes et lille fald i beskæftigelsen for denne gruppe. Figur 4-20: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, Øvrige faglærte, bygge- og anlæg. Figur 4-21: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 33 4.2 De videregående uddannelser på bygge- og anlægsområdet I nedenstående afsnit analyseres udviklingen i arbejdsstyrken for de videregående uddannelser inden for bygge- og anlægsområdet. 4.2.1 Teknikere (byggeteknikere og anlægsteknikere) Teknikere viser et markant fald i arbejdsstyrken de kommende år. Faldet skyldes især en høj gennemsnitsalder blandt de uddannede, kombineret med en lille uddannelsesaktivitet. Erfaringsmæssigt er efterspørgslen efter teknikere på byggeog anlægsområdet dog også faldende i disse år, idet en del opgaver overtages af konstruktører og ingeniører. Figur 4-22: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, Teknikere. Figur 4-23: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

34 BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 4.2.2 Bygningskonstruktører, diplomingeniører Bygningskonstruktører og diplomingeniører dækker over to uddannelsesgrupper, som ofte uddannes fra ingeniørhøjskoler og/eller professionshøjskoler. Blandt gruppen ventes en stigning i arbejdsstyrken på næsten 400 personer, som især skyldes en jævn stigning i tilgangen til uddannelserne. Figur 4-24: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, Bygningskonstruktører, diplomingeniører. Figur 4-25: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 35 4.2.3 Civilingeniører mv. Gruppen af civilingeniører omfatter flere forskellige civilingeniøruddannelser, som retter sig mod byggeri, anlægsopgaver mv. Blandt gruppen ventes et fald i arbejdsstyrken i perioden på ca. 100 personer, som især skyldes en høj gennemsnitsalder og relativ lille søgning til uddannelserne. Det gælder dog for civilingeniører mv., at de ikke uddannes i regionen, lige som en række store ingeniørarbejdspladser ligger uden for regionen. Da en del ingeniørarbejdsopgaver kan løses uden for regionen, er det derfor ikke givet, at et faldende udbud af civilingeniører vil betyde rekrutteringsproblemer i regionen. Figur 4-26: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, civilingeniører. Figur 4-27: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

36 BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 4.2.4 Øvrige LVU inden for bygge- og anlæg Gruppen af øvrige længerevarende uddannede inden for bygge- og anlæg omfatter flere forskellige kandidatuddannelser, som retter sig mod byggeri, anlægsopgaver mv., eksempelvis landinspektører, arkitekter, landskabsarkitekter, geologer mv. Analysen viser her et relativt markant fald i arbejdsstyrken, som især skyldes en høj gennemsnitsalder i denne gruppe. Figur 4-28: Arbejdsstyrke, beskæftigelse og arbejdspladser, Øvrige LVU inden for bygge- og anlæg. Figur 4-29: Arbejdspladser, aldersfordeling samt nettoindpendling. Negative tal er lig med udpendling.

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 37 4.3 Rekrutteringspotentialet hos de ikke-faglærte Ud over arbejdskraftudbuddet hos den del af befolkningen, som har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse inden for bygge- og anlæg, så er der også et vist rekrutteringspotentiale hos de ikke-faglærte. De ikke-faglærte er en interessant gruppe, fordi de mange infrastrukturprojekter også efterspørger ikke-faglærte til mange opgaver, eksempelvis transportopgaver, jordarbejde, betonopgaver mv. At bygge- og anlægsbranchen efterspørger arbejdskraft uden at stille krav om en erhvervskompetencegivende uddannelse, betyder dog ikke, at der ikke stilles faglige krav eller krav til erfaringer mv. Det vil ofte være en fordel, hvis man som ikkefaglært har enten erfaring fra bygge og anlægsbranchen eller fra brancher, hvor der stilles beslægtede krav til kompetencerne (eksempelvis transport, fremstillingsindustri mv.). På baggrund data fra Danmarks Statistik har COWI opgjort de ledige ikkefaglærtes beskæftigelseshistorik, med udgangspunkt i personernes seneste beskæftigelse. Der er taget udgangspunkt i alle borgere i Region Sjælland, som har enten grundskole eller gymnasial uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Af nedenstående figur kan man se, at de brancher, som har den største andel af ikke-faglærte, er handel, sociale institutioner, rejsebureauer og service mv. På fjerdepladsen kommer bygge- og anlægsbranchen med ca. 450 ledige og transport med ca. 430 ledige. Plast, glas og betonindustri har lidt over 100 ledige og maskinindustri og metalindustri 80 90 ledige. Opdelingen af de ikke-faglærte på aldersgrupper viser, at de ledige, som senest har været inden for bygge- og anlægsvirksomhed, fordeler sig relativt jævnt mellem de tre aldersgrupper: 16 34 årige, 35 49 årige og over 50 årige, men dog med en lille overvægt blandt de unge. En næsten tilsvarende fordeling gør sig gældende for transport og for de forskellige fremstillingserhverv. For de ledige, som senest har været inden for handel, ser aldersfordelingen noget anderledes ud, idet der i denne gruppe er relativt mange unge.

38 BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND Figur 4-30: Ledige ikke-faglærtes seneste beskæftigelse:

BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND 39 4.4 Situationen vedrørende lære- og praktikpladser på bygge- og anlægsområdet Lære- og praktikpladssituationen er en stærkt medvirkende faktor for rekrutteringsmulighederne til bygge- og anlægsbranchen. De overordnede udviklingstræk for tilgangen til erhvervsuddannelserne viser, at søgningen til erhvervsuddannelserne i perioden efter 2008/2009, hvor den økonomiske krise satte ind, er faldet. For de fleste erhvervsuddannelser inden for bygge- og anlægsområdet på Sjælland viser tilgangen til uddannelserne et fald fra 2009 og frem til og med 2011, hvorefter søgningen så småt begynder at stige igen i 2012. Undtagelserne fra dette er dog elektrikeruddannelsen, hvor der trods økonomisk krise har været stigning i uddannelsesaktiviteten i hele perioden. Med få undtagelser viser data fra Undervisningsministeriets Databank, at søgningen til erhvervsuddannelserne fortsat ligger under niveauet i 2004 2008. Hvor tilgangen til uddannelserne fortæller om uddannelsessøgendes formodede ønske om at gennemføre en erhvervsuddannelse, så fortæller praktikpladssituationen mere om virksomhedernes medvirken i uddannelsesindsatsen på erhvervsuddannelsesområdet. Mangel på praktikpladser til elever, som er påbegyndt grundforløbet på erhvervsuddannelserne på bygge- og anlægsområdet har været en udfordring gennem flere år. 4.4.1 Interviews med virksomheder og uddannelsessteder I forbindelse med denne undersøgelse er der gennemført en række interviews med virksomheder og uddannelsessteder inden for byggeri og anlæg. Ifølge interviewpersonerne oplever de i bygge- og anlægsbranchen en mindre vækst i ordrebeholdningen, men ikke så meget, at det påvirker behovet for faglært arbejdskraft markant. Planlægningen af fremtiden i mindre virksomheder sker fortsat flere steder fra ordrebog til ordrebog. Dette medfører ifølge de interviewede også, at praktikpladssituationen er mere eller mindre status quo (måske med en tendens til en svag stigning), da flere virksomheder ikke har opgaver nok i ordrebogen til at kunne lave strategisk planlægning og i større omfang kan påtage sig ansvaret for en lærling flere år frem. Erhvervsuddannelserne oplever dog en øget interesse fra virksomhederne, og flere elever er kommet til skolerne gennem virksomheder med en allerede etableret uddannelsesaftale. Der er blandt andet efterspørgsel på lærlinge inden for VVS-faget. Virksomhederne fremhæver, at de ønsker at tage deres del af ansvaret for at sikre, at der også er faglært arbejdskraft fremadrettet og kan mærke, at interessen for lærlinge i branchen er ved at tage til. Derudover arbejder erhvervsskolernes praktikpladskonsulenter målrettet på tættere kontakt og samarbejde med elever og virksomheder. Dette samarbejde er med til at facilitere matching af elev og virk-

40 BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE KONSEKVENSER AF OFFENTLIGE INFRASTRUKTURPROJEKTER PÅ SJÆLLAND somhed, en matching som stadig er passeret på gode relationer og netværk, samt at nogle anbefaler den unge. De interviewede virksomheder har et godt kendskab til de uddannelser, som deres medarbejdere har, samt de reformændringer som erhvervsskoleområdet gennemgår. Virksomhederne er dog ikke så bekendte med den nye EUX uddannelse, som er en erhvervsrettet uddannelse med fag på gymnasialt niveau. Både virksomheder og erhvervsskolerne forventer, at de unge, der efter reformen påbegynder erhvervsuddannelse, er mere målrettede og bogligt stærke, grundet de nye optagelseskrav, og at der derfor også vil være mindre frafald fra uddannelserne på længere sigt. Det fremhæves i interviewene, at der er en stor interesse for voksenlærlinge i virksomhederne, og at der er gode erfaringer med de lidt ældre og mere modne lærlinge. Typisk er voksenlærlinge personer, der allerede har erfaring med branchen og faget samt ønsker at blive faglært, så de falder let ind i virksomhedernes praksis: de kommer hver dag og leverer varen. Uddannelsesstederne oplever dog også at nogle virksomheder stadigt foretrækker de unge. Det er en generel forhåbning hos både de interviewede virksomheder og uddannelsesinstitutioner, at erhvervsskolereformen vil bidrage til at skabe mere opmærksomhed på faglærte uddannelser og sikre dem den perstige i samfundet, som der er behov for for at sikre fremtidens faglærte arbejdskraft. 4.5 Rekruttering til infrastrukturprojekterne Til supplement for analysen af arbejdskraftudbuddet inden for bygge- og anlægsuddannelserne, er der i forbindelse med denne analyse gennemført en række interviews med virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen på Sjælland samt uddannelsesinstitutionernes erhvervsfaglige bygge- og anlægslinjer. I interviewene er der fokuseret på deres aktuelle oplevelser med rekruttering af arbejdskraft, deres forventninger til fremtidige rekrutteringsmuligheder, handlemuligheder i forbindelse med eventuelle rekrutteringsproblemer mv. Den spirende vækst i bygge og anlægsbranchen betyder, at interviewpersonerne forventer, at der vil blive større efterspørgsel på faglært arbejdskraft fremover, og at der derfor også vil opstå rekrutteringsudfordringer. Allerede på nuværende tidspunkt fremhæves det, at der er rekrutteringsproblemer i forhold til struktører, og på sigt vil der også blive øget efterspørgsel på murere, tømrere, elektrikere og faglærte inden for metalfag samt gode byggeledere, der kan koordinere arbejdet på byggepladserne. De interviewede virksomheder fremhæver, at man inden for branchen helst vil ansætte danske faglærte, men kan ved spidsbelastningsperioder blive nødsagtet til at benytte udenlandsk arbejdskraft. Der ses også en stigende tendens inden for branchen til at hyre udenlandsk arbejdskraft inden for jord- og betonarbejde og struktørerarbejde, da det er svært at få faglært dansk arbejdskraft netop inden for de fag.