Velfærdsteknologi i et innovationsperspektiv - Fælleskommunal strategi for de syddanske kommuner Høringsudkast Version 1.0 1) Baggrund De kommunale velfærdsområder står over for store udfordringer i de kommende år. Den demografiske udvikling indebærer, at der de kommende år kun vil komme fem nye mennesker ind på arbejdsmarkedet, hver gang otte trækker sig tilbage. Gruppen af +70-årige stiger med 84 % i perioden 2012-2040. Antallet af erhvervsaktive pr. pensionist falder fra godt 3,5 i 2010 til 2,5 i 2025. Kommunerne bliver samtidig mødt med forventningen om, at serviceniveauet kan fastholdes eller forbedres for færre penge. Samtidig erfarer kommunerne, at flere borgere vil og kan tage vare på eget helbred og egen omsorg - uden en kommunal indsats. De borgere, som kommunen er i kontakt med, oplever, at kommunens rolle er under forandring. På tværs af velfærdsområderne omstilles til en mere rehabiliterende tilgang: Kommunen understøtter i større grad borgerens ressourcer, mestring og egenomsorgsevne, og ydelserne differentieres på dette grundlag. Flere forbliver selvhjulpne og i længere tid. De, som har midlertidig brug for hjælp, bliver hurtigere uafhængige af hjælp. De, som har permanent behov for hjælp, fastholder samme niveau af hjælp længere. Denne udvikling har efter en periode med betydelig udgiftsvækst på social- og ældreområdet medvirket til, at udgiftskurven de sidste år er knækket eller fladet ud 1. Velfærdsteknologiske løsninger er et vigtigt redskab til at understøtte denne udvikling og indfri yderligere potentialer både hvad angår borgerens livskvalitet og uafhængighed og kommunens udgiftspres. Velfærdsteknologiske løsninger betyder ofte, at der er brug for ændrede og nye medarbejderkompetencer på de kommunale velfærdsområder. Der er samtidig en stigende opmærksomhed blandt borgerne om de teknologiske muligheder. Undersøgelser viser, at danskerne generelt er positivt indstillede overfor indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger i ældreplejen 2. Området har desuden et betydeligt markedspotentiale. 1 ECO Nøgletal (graf 7.13, 7.24, 7.29, 7.33, 8.63, 8.73, 8.76) 2 KMD Analyse for KL (juni 2012). YouGov Zapera for Ældresagen (maj 2012). 1
Udarbejdelsen af strategien Strategien er udarbejdet af en styregruppe under Sundhedsstrategisk Forum på foranledning af Kommunaldirektørkredsen. Strategiens centrale aktører er de 22 syddanske kommuner. De centrale samarbejdspartnere er Region Syddanmark og syddanske virksomheder inden for velfærdsteknologiområdet. 2) Formål og vision Strategiens formål er ved hjælp af velfærdsteknologiske løsninger at understøtte en udvikling, hvor flere borgere kan og vil tage vare på eget helbred og egen omsorg; hvor borgeren støttes til at mestre egen situation og få - eller længst muligt fastholde et godt og meningsfyldt hverdagsliv uafhængigt af hjælp; hvor vi går fra hjælp til selvhjælp, fra behandling til forebyggelse og fra en sen til en tidlig indsat; og hvor hjælpen målrettes de, der har behov. Målet er, at borgeren har ansvar for eget liv. Den langsigtede vision er at gå fra service til en aktiv borgerindsats, hvor borgeren selv efterspørger velfærdsteknologiske løsninger, der kan bidrage til mestring og uafhængighed. Strategiens primære fokus er borgerens livskvalitet, selvhjulpethed og rehabilitering efter behov for behandling, pleje og omsorg. Det er afgørende for dette perspektiv, at strategiens initiativer ikke supplerer men erstatter eksisterende opgaver. Udviklingen er dernæst forbundet med positive effekter og potentiale for udvikling og effektivisering af den kommunale drift, herunder også for arbejdsmiljøet. Strategien samler 22 kommuner og vægtige samarbejdspartnere, heriblandt Region Syddanmark, om en fælles velfærdsteknologisk satsning. Samtidig viser erfaringerne på digitaliseringsområdet, særligt itunderstøttelsen af SAM:BO, at der er villighed til commitment for at nå fælles resultater. Det giver et godt udgangspunkt for at opbygge den kritiske masse for leverandørerne på velfærdsteknologiområdet og at kommunikere forventningerne til fremtidens kommunale opgavevaretagelse til borgerne. Strategien indeholder initiativer til fælles implementering af velfærdsteknologier ud fra tilgangen fælles rammer forskellige løsninger. Målet er, at kommunernes efterspørgsel synliggøres effektivt, samtidig med, at et velfungerende marked opretholdes. Succeskriterium Strategiens succeskriterium er, at der med dette udgangspunkt inden for en 3-årig periode 3 er implementeret fem velfærdsteknologiske indsatser bredt blandt de 22 syddanske kommuner. 3 Ved fremtidige revideringer bør opfølgningens kadence tilpasses sundhedsaftalerne og den tværsektorielle itstrategi. 2
Der etableres et samarbejde mellem kommunerne, hvor viden deles, og der udvikles en fælles evaluerings- og afprøvningsmodel til implementering af velfærdsteknologiske løsninger. 3) Rammesætning og afgrænsning Definition af velfærdsteknologi Velfærdsteknologi defineres i det følgende som bruger- og medarbejderorienterede teknologier, der tilvejebringer borgeren en eller flere velfærdsløsninger 4. Velfærdsteknologi er ikke afgrænset til et bestemt forvaltningsområde. Digitalisering kan regnes som en velfærdsteknologi, i det omfang den inddrager borgeren, og når den digitaliserer en ydelse og ikke en administrativ arbejdsgang. Hjemmemonitorering, der genererer journaldata, er ud fra denne tilgang inkluderet, mens fx kommunikation mellem fagsystemer eller apps til personalets dokumentering ikke er. Udgangspunkt i sundheds-, ældre-, handicap- og psykiatriområde Strategien adresserer de kommunale velfærdsområder. For at gøre strategien operationel afgrænses feltet for indsatser til det kommunale sundheds-, ældre-, handicap- og psykiatriområde og samarbejdet med andre aktører herom (primært Region Syddanmark og virksomheder på velfærdsteknologiområdet). Omdrejningspunktet er det nære sundhedsvæsen. Med dette udgangspunkt kan strategien på længere sigt udbredes til andre forvaltningsområder. Samtidig redegøres i indsatsområderne for potentialet for at overføre teknologien til andre kommunale serviceområder. Strategien og andre aktører Strategien inkluderer initiativer, hvor der er synergi og merværdi ved, at den kommunale indsats planlægges og koordineres i fælleskommunal regi og ikke af den enkelte kommune. Dublering i forhold til initiativer i regi af Region Syddanmark undgås 5. Lokale erhvervsvirksomheder, der udbyder velfærdsteknologiske løsninger, er en afgørende samarbejdspart for kommunerne, når det gælder udvikling, afprøvning og udbredelse af velfærdsteknologiske løsninger. Det offentligt-private innovationssamarbejde, som foregår bilateralt eller i 4 Teknologien vil ofte tillige assistere medarbejderen i sin serviceproduktion, men det er ikke et definerende kriterium. 5 Initiativer på det tværsektorielle sundhedsområde løftes i regi af den fælles it-strategi. 3
etablerede fora 6, skal understøttes. Strategien bidrager til, at kommunerne i højere grad synliggør behov og efterspørgsel koordineret for erhvervslivet. Handlingsorienteret tilgang Strategien prioriterer de lavthængende frugter og den korte vej fra behov til implementeret løsning. Der kan sondres mellem velfærdsteknologiske projekter ift. om de er på laboratorie - eller business case - stadiet, og om kommunen er medudvikler eller produktet er færdigudviklet. Strategiens fokus afgrænses til for det første business case/færdigudviklet og for det andet businesscase/medudvikler -projekter. Medudviklerrollen kan særligt være relevant, hvad angår muligheden for at bringe kendte teknologier til anvendelse i nye kontekster. Prioriteringen fremgår af nedenstående skema: Medudvikler Færdigudviklet Laboratorium - - Business case (+) + Kriterier for udvælgelse af indsatser Følgende kriterier lægges på baggrund af strategiens formål og afgræsning til grund for udvælgelsen af indsatser. Handlingsplanens indsatser skal opfyldte flere af nedenstående kriterier, og den samlede handlingsplan skal opfylde alle kriterier: - Indsatsen skaber øget livskvalitet, mening og værdi for borgeren, styrker borgerens ressourcer og mestring eller skaber en mere selvstændig hverdag uafhængig af offentlig hjælp og støtte. - Indsatsen erstatter, reducerer eller forebygger en eksisterende kommunal praksis eller indsats. - Indsatsen løftes bedre af kommunerne i fællesskab end hver for sig. Der er merværdi eller kommunale interesser lokalt eller regionalt forbundet med, at teknologien implementeres i fælleskommunalt regi. - Indsatsen har sammenhæng til regionale, nationale eller internationale problemstillinger. - Der er et forventeligt gunstigt forhold mellem udbytte og indsats kommunalt eller tværsektorielt, og teknologien er implementeringsklar. - Det er i øvrigt forventeligt, at teknologien har en besparende effekt og bidrager til et bedre arbejdsmiljø for frontpersonalet. 6 Fx Welfare Tech og Living Lab Denmark 4
4) Fra strategi til effekt fra behov til implementeret løsning Strategien omsættes i fem indsatsområder (se afsnit 6 Handleplan). Desuden iværksættes en række initiativer, som danner ramme om indsatsernes forløb. Disse er beskrevet i nedenstående model og de efterfølgende afsnit. Strategi Rammeinitiativer a) Behovs- og potentialeafdækning b) Formidling og kompetenceudvikling c) Netværk og videndeling d) Effekt og evaluering Handlingsplan/indsatsområder Effekt Det gælder generelt for indsatsområdernes faser og rammeinitiativerne, at løbende fokus på kommunikation og forventningsafstemning med samarbejdspartnere og udførende medarbejdere er afgørende for målopfyldelsen. Implementering af velfærdsteknologi indebærer nye tilgange, arbejdsgange og ofte kulturændringer hos udførende medarbejdere. Derfor er et stærkt ledelsesfokus nødvendigt. 4.1 Rammeinitiativer a) Behovs- og potentialeafdækning Som grundlag for strategiens indsatsområder er der indhentet forslag fra de 22 kommuner. Disse er suppleret med kortlægninger foretaget i andet regi (se bilag 3). Der nedsættes en ad hoc gruppe til udarbejdelse og iværksættelse af et koncept for behovs- og potentialeafdækning i de 22 kommuner. Konceptet skal indeholde bruger- og medarbejderdrevne tilgange samt metoder, hvor en ekstern aktør inddrages, fx antropologisk studie. Konceptet iværksættes i forbindelse med, at handlingsplanen udvides med nye initiativer. 5
b) Formidling og kompetenceudvikling Det er centralt, at forventningerne til den kommunale service løbende afstemmes, når nye teknologier implementeres. Der udsendes pressemeddelelse og orientering til relevante interesseorganisationer mv. i forbindelse med strategiens vedtagelse og igangsættelse af pilotprojekter. Kommunerne samarbejder om kompetenceudvikling og opkvalificering i forbindelse med implementering af strategiens indsatsområder, fx ved Fælles skolebænk eller praktikordninger hos kommuner, som har deltaget i pilotafprøvning. Der afvikles en tværgående fælles temadag om velfærdsteknologi og ledelse. c) Netværk og videndeling De syddanske kommuner videndeler for det første intenst om indsatser i forlængelse af denne strategi. Strategiens initiativer implementeres ud fra en netværkstilgang, hvor viden løbende stilles til rådighed for øvrige kommuner og samarbejdspartnere. Den enkelte kommune skal hurtigt kunne danne sig et overblik over indsatsernes fremdrift. Dernæst indhentes med fast kadence oplysninger om, hvilke velfærdsteknologiske indsatser den enkelte kommune arbejder med opdelt efter ønsker/behov, projekter og implementerede indsatser, samt kontaktpersonoplysninger. Denne proces koordineres med Wellfare Tech s vidensindsamlende initiativer. Til dette formål udvikles en fælles webplatform, hvor informationen gøres tilgængelig. Der skal løbende sikres samordning af initiativer omkring videndeling på regionalt og nationalt niveau. Initiativer til viden deling, herunder drift af fælles hjemmeside og kommunikation mellem de 22 kommuner, varetages af Fælleskommunalt Sundhedssekretariat. Der tilvejebringes et forum for offentligt-privat samarbejde om innovation, udvikling, afprøvning og kommercialisering af velfærdsteknologi med lige adgang for de 22 syddanske kommuner og inddragelse af Region Syddanmark. Forummet søges etableret som en tilpasning af eksisterende organisering eller som en paraplyorganisering. d) Effekt og evaluering Manglende viden om effekt og konsekvenser er en hindring for udbredelse af velfærdsteknologiske løsninger. Derfor udarbejdes en effekt- og evalueringsmodel, som samler de redskaber og tilgange fra 6
Velfærdsteknologivurdering (VTV) og Model for ASsessment of Telemedicine (MAST), der er væsentligst for fælleskommunale velfærdsteknologiinitiativer. 4.2 Organisering Der nedsættes en referencegruppe for hvert indsatsområde i handlingsplanen. Gruppen består af fem personer sammensat således, at de fem sygehusoptageområder er repræsenteret. Den kommune, som varetager formandskabet i gruppen, deltager i pilotafprøvningen. Formandskabskommunen stiller desuden juridiske og økonomifaglige ressourcer mv. til rådighed. Fælleskommunalt Sundhedssekretariat er til rådighed ift. kommunikation og koordination med de 22 kommuner (herunder via webplatformen). Referencegrupperne refererer til Sundhedsstrategisk Forum, som træffer beslutning om, hvilke projekter der udbredes. 5) Opfølgning og evaluering Strategien og handlingsplanens indsatsområder evalueres i 2015 i regi af Sundhedsstrategisk Forum og Kommunaldirektørkredsen. Samtidig tages der stilling til, om andre velfærdsområder skal inddrages, og om handlingsplanen skal udvides med nye indsatser. I så fald iværksættes konceptet for behovs- og potentialeafdækning jf. ovenfor. 6) Handlingsplan Strategien operationaliseres på følgende indsatsområder: Telekommunikation: Digitalisering af kommunens ydelser og kommunikation med borgeren kan give borgeren en mere selvstændig hverdag og erstatte eksisterende kommunal praksis. Der er et besparingspotentiale. En fælleskommunal iværksættelse åbner muligheden for samarbejder om fx fælles call centre. Virtuel træning: Løsninger indenfor virtuel træning kan styrke borgens ressourcer, autonomi og mestring, da borgeren selv varetager træningen og en evt. instruerende terapeut har en mere tilbagetrukket rolle. En fælleskommunal koordinering og udrulning af løsninger til virtuel træning giver mulighed for at dele erfaringer, øge bevidstheden om behov og efterspørgsel og dermed skærpe kravsspecifikationer. Det 7
arbejdskraftbesparende potentiale kan øges, hvis der samarbejdes på tværs af kommuner om monitorerende terapeuter mv. Med hjælp fra mit hjem: Borgervendte træningsløsninger, som kan opretholde borgernes fysiske form og kognitive evner er med til at sikre borgerens funktions- og mestringsevne. Tilgængelige tilbud og information omkring frivillige, foreninger, hjælpemidler og velfærdsteknologiske hjælperedskaber er med til at styrke borgernes ønske om et selvstændigt og aktivt liv uden behov for hjælp fra kommunen. En fælles kommunal afdækning og implementering gør indsatsen lettere tilgængelig, mere overkommelig og samtidig også mere forpligtende for den enkelte kommune. Lægemiddelhåndtering: En fælles kommunal indsats omkring lægemiddelhåndtering understøttet af velfærdsteknologi kan bidrage til, at borgerne får de ordinerede lægemidler i rette antal, dosis, type, måde og på rette tidspunkt, og at der forebygges fejl, frigøres arbejdskraft og udvikles omkostningseffektive samarbejder og arbejdsprocesser mellem borger/pårørende, kommune, region, sygehuse, læger og apotek. Forflytning: Via øget brug af eksisterede forflytningshjælpemidler og implementering af nye, omlægninger af arbejdsgange og kompetenceudvikling af medarbejdere, herunder brug af virtuel forflytningsinstruktion, kan tidsforbruget til forflytninger reduceres, samtidig med at medarbejdernes arbejdsmiljø forbedres og servicen til borgerne opretholdes eller forbedres. Indsatsområderne er udfoldet i Bilag 5. Handlingsplan for Velfærdsteknologi i et innovations perspektiv - Fælleskommunal strategi for de syddanske kommuner. 8
Bilagsoversigt Bilag 1: Kommissorium Bilag 2: Medlemmer af styregruppen Bilag 3: Kortlægning af potentialer og behov for velfærdsteknologiske løsninger Bilag 4: Indsatsområdernes faser Bilag 5: Handlingsplan for Velfærdsteknologi i et innovations perspektiv - Fælleskommunal strategi for de syddanske kommuner 9