Pædagogisk læreplan for Melita 2015/2016 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder det respekt for det enkelte menneske, samtidig med at det understreges, hvor vigtigt det er at se og tage hensyn til medmennesket (fra virksomhedsplanen: tilhørsforhold og værdigrundlag ). Pædagogiske principper: Barnet udvikler viden og lærer gennem samvær med andre mennesker, ved dialog, ved at lege, skabe, udforske, eksperimentere, iagttage, efterligne, sammenligne, lytte og reflektere og motoren i barnets indre, er nysgerrighed som skaber vej for barnets læring. Efter vores opfattelse foregår denne læring og viden gennem den frie leg, hvor børn leger uden voksen efter lyst, fantasi og behov. Denne legeform opstår mellem børnene og virker som et iboende behov i barnets udvikling og udtryk. Pædagogisk er det væsentligt at skabe gode rammer for børnenes frie leg, hvor de voksne stiller sig støttende og gennem iagttagelse vurderer hvad børnene kan have brug for til den videre udvikling af legen. Et andet bærende pædagogisk princip, kalder vi den legende læring. Her arbejder vi tematisk med et emne, hvor børnene skal gøre sig erfaringer lære noget gå på opdagelse gennem en undersøgende tilgang, hvorved livets små mirakler og virkelighed åbenbares. Side 1 af 10
Indhold Mål for børnenes læring:... 3 Alsidig personlig udvikling:... 3 Sociale kompetencer:... 3 Sproglig udvikling:... 4 Krop og bevægelse:... 4 Kulturelle udtryksformer og værdier:... 5 Naturen og naturfænomener:... 5 Medarbejderkompetencer: Mangler mere!!!... 6 Dokumentation:... 7 Inklusion:... 7 Børnemiljø:... 7 Evaluering af 2014... 7 Side 2 af 10
Mål for børnenes læring: På baggrund af ovenstående opstilles følgende mål for de 6 læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling: Selvhjulpenhed børnene skal lære at mestre hverdagens mange krav. De skal lære at tage tøj på, selv gå på toilettet, hjælpe med bordækning og rydde op efter endt leg, da målet i Melita er, at alle børn skal være livsduelige og skoleparate. Følelser børnene skal kende og bruge begreberne på de forskellige følelser, samt de skal lære at håndtere dem. De skal blive bevidste om egne og andres grænser, da målet i Melita er, at alle børn opnår en erkendelse, som styrker deres selvstændighed, personlighed og identitet. I den daglige praksis ser vi på det enkelte barns kunnen og nærmeste udviklingszone. Vi taler med og hjælper børnene til at kunne håndtere de forskellige følelser og udfordringer de møder i hverdagen. Når børnene lærer, at håndtere og forstå følelser, samt mærker at opnå succes med de udfordringer de bliver stillet overfor, øges deres selvværd og identitetsfølelse og de udvikler selvstændighed. Sociale kompetencer: Venskaber hvordan interagerer man med hinanden og hvordan er man en god ven? Børnene skal lære at danne venskaber og begå sig i større fællesskaber, da målet i Melita er, at alle børn skal have respekt og forståelse for andre. Side 3 af 10
Fællesskabet børnene skal lære at se forskelligheden som noget værdifuldt. Vi kommer alle med en kultur, som der skal skabes rum for ind i fællesskabet, da målet i Melita er, at alle børn skal føle at de bidrager og er en del af fællesskabet. I det daglige betyder det, at vi lære børnene at vise hensyn og give plads til andre. Det at kunne vente på tur, udskyde egne behov, lytte til andres fortællinger, samt at få mulighed for selv at blive set og hørt, er vigtige elementer i relationen med andre. I den frie leg lærer børnene de sociale spilleregler at kende. De lærer at være fleksible, at give og tage, at forhandle med hinanden, idet de oplever at have forskellige roller i de mange forskellige kontekst de befinder sig i. Sproglig udvikling: Sproget og dets mange sider talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog osv. Der skal skabes en nysgerrighed omkring sproget, så børnene får lyst til at bruge og lege med det. Sproget er en forudsætning for at kunne udtrykke sig, forstå og kommunikere med omverdenen. Det vil sige at sproget bliver brugt til at skabe kontakt og det er vigtigt da målet i Melita er, at alle børn skal være inkluderet i fælleskabet. I det daglige bruger vi sproget hele tiden, i form af højtlæsning, beskeder, samtaler, sange, rytmik og den måde vi bevæger os på. Det er vigtigt at børnene møder voksne, der er bevidste om egen måde at kommunikere på og at denne kommunikation er positiv og anerkendende, så den hermed bliver efterlignelsesværdig. Vi sprogtester de børn der giver anledning til bekymring og for de børn der ligger i særlig eller fokuseret indsats, planlægges der et videre sprogstimuleringsforløb. Ved at udvikle børnenes sprog, dannes der et grundlag for barnet som gør, at det blandt andet kan gøre sig forståeligt samt forstå andre. Ligeledes er sproget med til, at børnene kan danne sig ny viden og erfaringer, som de bruger i samspillet med andre. Krop og bevægelse: Motorik - Børnene skal have erfaringer med, hvordan kroppen fungerer og hvad den er i stand til. Den kan fx rulle, kravle, løbe, hoppe, balancere og danse. Med denne kropsbevidsthed lære børnene at forstår deres egen fysik samtidig med, at de mærker og oplever, hvordan kroppen fungere i samspil med andre. Side 4 af 10
Børnene skal have kendskab til de forskellige kropsdele og kunne sætte ord på dem. Sanser - Børnene skal have kendskab til sanserne, igennem forskellige aktiviteter og materialer. Kropssproget - Børnene skal blive opmærksomme på kroppen som fortælling. De skal lære at sætte ord på hvad kroppen viser og udtrykker. I det daglige stimulerer vi børnene sanser og deres motoriske færdigheder, ved at udfordre dem til bevægelse. Vi laver rytmik, hvor vi synger sange med fagter til, samt vi danser og børnene mærker en glæde ved at bevæge sig. Vi går ture og støtter børnene i at gå selv eller med en ven i hånden. Børnene går på trapper, kravler selv op på stolen, rutsjer, gynger og de store bevæger sig i skovens omskiftelige terræn, hvor deres muskler styrkes. Vi støtter børnene i selv at tage tøj af og på, hælde vand op i glasset, pakke rygsækken og hjælpe med at stille brugt service på rullevognen. Når børnene oplever at de kan selv, styrkes deres tillid og de bliver motiveret til at lære noget nyt. Ligeledes laver vi aktiviteter, hvor børnene mærker og får kendskab til forskellige materialer og hvad de kan bruges til. Kulturelle udtryksformer og værdier: Traditioner børnene bliver præsenteret for de forskellige traditioner som, julen, påske, fastelavn, fødselsdage og fester. Sang/musik børnene hører forskellige former for musik og lære forskellige sange. Bøger/bibliotek børnene bliver præsenteret for forskellige former for fortællinger. Eventyr, rim og remser, hverdagsfortællinger, fantasihistorier mm. Museer/teater om sommeren besøger vi blandt andet frilandsmusset, botanisk have, rosenborg slot, samt vi tager til jazzfestival og andre arrangementer for børn. Kulturforskellige vi har mange børn med relationer til andre lande. Vi snakker med børnene om de forskellige lande, at vi alle ser forskellige ud, at man spiser forskelligt mad, går i anderledes tøj, snakker et andet sprog mm. Gennem mødet med andre udtryksformer og ved at stifte bekendtskab med andre måder at leve på, udfoldes børnene til hele mennesker. Børnene bliver nysgerrige og mere rummelige over for det anderledes. Naturen og naturfænomener: Side 5 af 10
Børnene skal bruge og lære naturen at kende, da vi ønsker at danne et grundlag for en varig respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Ligeledes bidrager barndommens naturoplevelser til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling, samt sanseapparat udfoldes. Vi har forskellige værksteder i årets løb, hvor børnene: møder og lærer om de forskellige dyr og insekter vi ser i naturen. Hvor bor de henne, hvad spiser de, hvorfor har de ikke noget tøj på osv. får en forståelse af, hvor maden kommer fra, samt får mulighed for at dufte til forskellige krydderurter og blomster. møder naturen og ser og mærker hvordan den forandre sig med årstiderne. får mulighed for at arbejde med fx træ, ler, kogler, pinde og andre materialer vi møder i skoven. Det betyder at vi i det daglige taler med børnene om det vi møder på legepladsen, i haven eller når vi går på tur. Vi har forskellige bøger, som børnene kan kigge i og som vi voksne bruger, når et barn stiller sig nysgerrig overfor et fund, såsom en stribet bille, forskelligheden på træerne, en svamp eller andet. Til foråret sår vi forskellige grønsager og krydderurter, som børnene er med til at vande og pleje, for senere hen at kunne smage på. I børnehaven kunne vi godt finde på at bruge grønsagerne/krydderurterne i fx en suppe eller brød lavet på bålet. Vi går ture med børnene i alt slags vejr, hvor de mærker den varme sol i ansigtet, den kolde sne på hænderne eller vinden som blæser i håret og hvor vi finder ting som vi tager med hjem og bruger dem i et kreativt værksted. Medarbejderkompetencer: Personalet skal have et kendskab til børns generelle udvikling, samt relations dannelse og sociale fællesskaber på børneniveau. De skal kunne guide og hjælpe børnene med at indgå, i de forskellige kontekst de møder i hverdagen, samt kunne give dem nogle redskaber til, hvordan de kan løse diverse situationer i samspillet med andre. Ligeledes skal de kunne vejlede børnene i, hvordan man er en god ven. Personalet skal have et kendskab til børns sproglige udvikling, samt de skal have en viden omkring sprogets mange elementer/sider og udviklingsfaser, for at kunne sprogstimulere det lille barn. Side 6 af 10
Den voksne skal som udgangspunkt ikke vide alt om alt, men det er utrolig vigtigt, at den voksne besidder en lyst til at undrer sig og undersøge tingene nærmere sammen med børnene og kollegaerne. Dokumentation: Vi dokumenterer gennem fotos i institutionen og på vores hjemmeside, samt via nyhedsbreve fra begge afdelinger. Inklusion: Kommer på til september 2015, hvor vi arbejder med emnet på vores personaledag. Børnemiljø: Kommer på til september 2015, hvor vi arbejder med emnet på vores personaledag. Pt. er vi i gang med at undersøge børnemiljøet ud fra bestemte metoder. Evaluering af 2014 Hvad: Sidste år arbejdede vi med de personlige og sociale kompetencer, samt krop og bevægelse. Ved personlige og sociale kompetencer havde vi fokus på børns livsduelighed, skoleparathed og den gode relation det at være en god ven. Ved krop og bevægelse har vi arbejdet med det fin og grovmotoriske, igennem diverse aktiviteter, såsom rytmik, diverse bevægelseslege, kreative værksteder (ler, maling, perler) og gåture (børnehaven i skovens terræn). Personlige og sociale kompetencer metode og læring Side 7 af 10
Hvordan har vi arbejdet med ovennævnte kompetencer? Vi har guidet og hjulpet børnene med at italesætte diverse handlinger og behov overfor hinanden, ved at give dem redskaber til dialog (ord, formuleringer, vente på tur, lytte til hinanden). Vi har snakket med børnene om, at man kan have forskellige opfattelser af den samme oplevelse, givet dem en forståelse af, at vi ikke altid synes det samme og hjulpet dem til at se det fra et andet barns synspunkt. Ved livsduelighed har vi understøttet barnet i, at lade det gøre så meget som muligt selv. Den voksne har været understøttende og guidende, når barnet har skullet lære sig at mestre nye handlinger eller har stået over for nye udfordringer. Relationer: Vi har arbejdet med at børnene hjælper hinanden. I børnehaven hjælper ét større barn et mindre barn med fx, at få tøj på i garderoben eller vise hvor koppen er, hvis man er tørstig og ikke ved hvor den er, trøster en der er ked af det, snakker om den gode modtagelse, når et barn starter i børnehaven eller kommer tilbage fra sygdom o.lign mm. Vi ser det at være en god ven i mange af hverdagens situationer. I vuggestuen rækker børnene en sut til en der trænger til den, eller trøster en der er ked af det, når de voksne guider barnet: Se han er ked af det, kan du trøste ah ah. Vi ser også at børnene uopfordret rækker sutten, krammebamsen eller giver et kram. Vi har arbejdet med skoleparathed ved at inddrage barnet og støtte det i, at gøre så meget som muligt selv. Ved at øve koncentration i nogle lytte situationer: Fx ved højtlæsning og igennem fælleslege. Hvad er tegnet på en læringsmæssig udvikling? Vi ser ved selvhjulpenhed, at børnene er gode til at mestre livet. Man prøver igen, når det ikke lige lykkedes første gang, måske med lidt gråd, men her er der altid en voksenhånd der understøtter og hjælper en. Ved relationer ser vi i børnehaven at børnene er gode til at invitere hinanden ind i legen, men også at børnene får sagt fra på en værdig måde, hvis der ikke lige kan være flere med i legen. I vuggestuen ser vi også at børnene hjælper hinanden med sutten, krammedyret, rækker legetøjet osv. I vuggestuealderen ser barnet legetøjsbilen som deres og vi ser at børnene nogle gange slår hinanden, men det forunderlige er, at ved at den voksne italesættelser situationen, lærer børnene at dele. Her er en bil til dig, og der er også en bil til mig, vi kan stå her sammen og lege. Side 8 af 10
Børnehavebørnene har en god koncentration og de er gode til at lytte og arbejde med diverse materialer i værkstederne. Det er vigtigt at rammerne er i orden, at den voksne er forberedt og at materialerne er der. Herved bliver der fokus og ro til fordybelse. Krop og bevægelse - metoder og læring Hvordan har vi arbejdet med ovennævnte kompetencer? Vi har i børnehaven været så heldige, at have en fysioterapeut som vikar ca. 3 dage i ugen i 4 måneder. I den forbindelse er der blandt andet blevet arrangeret gymnastik, et hold for de yngste og et for de største, hvor børnene har danset, hoppet, kravlet, slået koldbøtter mm. Der er blevet lavet balancebaner, stopdans og rytmik, hvor der er blevet sunget forskellige sange med bevægelser og fagter til. Ude i skoven har vi besøgt en legeplads, hvor der er balancebaner, gynger og en bakke til at slå koldbøtter ned af. Ud fra disse aktiviteter har vi erfaret, at børnene har en god forståelse for deres kroppe og hvad de kan bruges til. Vi har også tegnet rundt om hinanden på et stort stykke papir og efterfølgende tegnet knogler, et hjerte, tarme mm. indeni. I vuggestuens pædagogiske praksis har vi understøttet barnet til at gøre så meget som muligt selv, jævnfør Vygotsky`s teori om nærmeste udviklingszone og dette sammenholdt og set fagligt ud fra barnets udviklingstrin. I den daglige praksis er det enkelte vuggestuebarn i Melita blevet opmuntret til at bevæge sig til de forskellige steder, hvor forskellige hverdagsbegivenheder foregår. Det være sig hen til bordet, op på stolen, ned af trapperne til Café Flora eller legepladsen, og når barnet skal ud på badeværelset. Det yngre barn er blevet opmuntret til at kravle hen til bordet, og efterhånden at mestre at kravle op og ned af trappen som fører ud til legeplads og liggehal selv. Vuggestuebarnet der endnu ikke går, er blevet støttet af den voksne, der har holdt begge barnets hænder, og barnet har derved været oppe at gå. Spontane lege hvor krop og bevægelse indgår, er blevet etableret af en voksen. På legepladsen går barnet på line, kravler op på løven og lammet, går eller kravler op af trapperne til vores sansehave. Børnene har gjort sig erfaringer med forskellige underlag, såsom blødt og hårdt, jævnt og ujævnt. Af de planlagte aktiviteter er der i vuggestuen blevet arbejdet med tunnel og forhindringsbaner, hvor barnet har skullet orienterer sig rundt og igennem. Hvordan kommer jeg igennem en tunnel? Der er blevet hoppet fra forskellige højder ned på et blødt underlag og der er blevet kravlet op og ned af diverse forhindringer. Hvad er tegnet på en læringsmæssigudvikling? Side 9 af 10
Generelt i Melita ser vi, at børnene gerne vil så meget som muligt selv. I børnehaven ser vi en begejstring for at udfolde kroppen. Vi ser at børnene stå på hovedet, laver koldbøtter og selv tager initiativ til at lave balancebaner. Børnene har også været inspireret af capoeira, som nogle af børnene går til i fritiden. I sommers var børnene i fælledparken, hvor der var nogle ude og undervise i det. Dette skabte en nysgerrighed hos børnene og i dag er der flere der går til det i deres fritid. Børnene efterspørger selv en mulighed for at lave disse øvelser og det bliver der skabt rum til. Børnene i vuggestuen bliver glade når der laves en forhindringsbane eller der bliver stillet stole op, hvorfra barnet kan hoppe ned på det bløde underlag. De små vuggestuebørn vil rigtig gerne op og stå, og gå nogle skridt hen af gulvet med voksenstøtte. Ligeledes vil de helt små gerne lægges om på maven hvor deres ryg styrkes, og de øver at komme op og kravle. De store børn fra halvandet år kan pege på kroppens forunderlige opbygning, når man siger: Hvor er øjnene, ørene, hænderne, maven? Vi har ligeledes arbejdet med hvordan barnet viser Stop hvis det ikke bryder sig om noget, eller ansigtsudtryk der beskriver glæde, tristhed osv. Revideret februar 2015 Side 10 af 10