Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Hvert år har vi i Fussingø- Egnens Børnehave og Vuggestue en pædagogisk weekend. I denne forbindelse har vi vores læreplaner til gennemsyn lever vi op til dem og er der noget i dem der ikke er beskrevet fyldestgørende, er der noget der skal uddybes. Ved samme lejlighed evalueres året der er gået og der laves årsplan for det kommende år. I forbindelse med dette arbejde tænkes læreplanerne ind Punkt 2 Dagtilbuddets værdier Vi er en børnehave og vuggestue der hænger sammen med Fussingø Egnens Friskole vores værdier har derfor rødder langt tilbage og trækker på det Grundtvigske skole og menneskesyn. De overordnede værdier er: Fællesskab, fortælling, fordybelse og fantasi Fællesskabet er vigtigt for os og vi derfor starter hver dag med en samling hvor vi ser hinanden og stadsfæster fællesskabet. Vi tror på at trygheden er den første forudsætning for læring, så derfor ønsker vi et lille sted hvor alle kender alle. I praksis åbner vi derfor sammen om morgnen og lukker sammen om eftermiddagen. Vi sørger for at have fælles turdage, fælles oplevelser med sang og fortællinger og fælles traditioner. Fussingø- Egnens Børnehave og Vuggestue er forældrenes sted vi har taget hånd om pasningen af vores egne børn. I praksis vil vi derved gerne have forældrene med i vores dagligdag. Vi opfordrer derfor til at forældrene deltager, kommer ind og laver en kop kaffe og er med i afhentning og afleveringssituationer, vi afholder fællesspisning og arbejdslørdage, hvor vi i fællesskab arbejder for vores sted Fortælling: Den gode fortælleoplevelse skaber nærvær mellem fortæller og børn. Vi træder ind i et fælles rum, hvor vi sammen skaber billeder. Fortælleren maler billederne med ord og krop, og børnene maler videre på billederne i deres indre biograf. Alle ser noget forskelligt. Men bagefter har vi følelsen af at have været det samme sted. At have mødt de samme mennesker. At vi har delt de samme følelser. Og at vi er tændt af de samme værdier. Fortælling skaber derfor fællesskab og følelsen af, at vi alle er med i den samme store grundfortælling. Det er vigtigt for os, at vores børn allerede fra små lærer at verden var til længe før de blev født. Samtidigt tror vi i kraft af den Grundtvigske tradition og deraf følgende pædagogik at vi i kraft af historien kan lære noget om os selv Vi fortæller til musik med sangene og til samling med historierne og eventyrene, men også på legepladsen og i legene og i små grupper hvor vi har lavet fortællekasser med forskellige eventyr Fordybelse: Der skal være tid til fordybelse. Vi lever i et samfund hvor vi har travlt og hurtigt bevæger os fra det ene til det andet. Vi har derfor temadage hos os en dag med kreativ, en med musik, en med hal og en udedag. Det gør vi både fordi vi ønsker at stimulere det hele menneske med alle dets intellingenser MEN også for, at der er plads til fordybelsen. Herudover laver vi læringsgrupper hvor vi kan fordybe os i enkelte ting (bage, kroppen, sprog mm)
Fantasi: En god fantasi gør barnet bedre til at lege, finde på utraditionelle løsninger og løse konflikter Når børnene for eksempel siger tænk, hvis solen var min ven, kan vi vælge at fortælle, at solen bor langt ude i universet, og den kan man ikke komme tæt på, for den er lavet af ild og er alt for varm. Det giver børn en basisviden, (som han nok skal få senere eller bare på et andet tidspunkt.) Men hvis vi i stedet for siger ja, så kunne vi gå en tur på himlen og måske besøge månen, så opfordrer vi til at bruge deres fantasi og udfordrer dem på den. Vi prøver i det hele taget generelt at overveje, om vi kunne sige ja, og så... i stedet for nej, nu skal du høre.... Nogle har en meget veludviklet fantasi, mens andre har sværere ved at se ting inde i hovedet. Ligegyldigt, hvor god en fantasi barnet har, gør vi en tjeneste ved at udvikle den og gøre den endnu bedre. Det er både sundt og udviklende for et barn at fantasere. Det giver barnet et mentalt rum at gøre sig forestillinger i. En god fantasi gør barnet i stand til at forestille sig, at noget kan være anderledes. En god fantasi kan forbedre barnets evne til selv at tænke sig frem til alternative løsninger på en konflikt eller et problem, takle udfordringer og finde løsninger, både alene og sammen med andre. Vi vil styrke børnenes fantasi, så vi lytter, taler med, ser på, udveksler ideer og tanker, og oplever så meget som muligt med børnene, så vi sammen udforske fantasiens magiske verden. Grundtvig kaldte det forestillingsevnen og det er en evne som vi hver dag ved hjælp af ovenstående forsøger at bibeholde og fastholde hos både børn og voksne I vores værdigrundlag står der: I Fussingø- Egnens Vuggestue og Børnehave ønsker vi at skabe et miljø præget af fællesskab, fortælling, fordybelse og fantasi. Dette skal ske i rammer med tryghed og i tæt samarbejde mellem dagtilbuddet, forældrene og børnene. Vi har en fælles opgave i at skabe de bedste rammer for vores børn - rammer der kan give dem trivsel, udvikling og masser af plads til leg og læring. Børnene skal mødes med omsorg fra de voksne, som omgiver dem og ad denne vej opbygge den grundlæggende ballast - deres eget værd - som giver dem mod på videre udfoldelse. Såvel Fussingø- Egnens Vuggestue som Børnehave skal tilbyde aktiviteter, der fordrer det hele menneske med alle dets intelligenser. Der skal være et samarbejde mellem vuggestue/børnehave og skole, som sikrer og forbereder børnene til den bedst mulige overgang til det senere skoleliv.
Vores ideal for et godt børneliv formår at skabe sammenhæng i mellem fællesskabet og den enkelte, imellem hjem og institution og imellem leg og læring. Vi forsøger derfor at sammensætte vores dag så der er plads til og aktiviteter i forhold til ovennævnte idealer. Værdierne for samværet er: Anerkendelse, omsorg og læring Punkt 3 Dagtilbuddets pædagogiske principper sat i relation til de pædagogiske læreplaner Beskriv de pædagogiske principper i sammenhæng med dagtilbuddets værdier. De pædagogiske principper er de grundlæggende retningslinjer for det pædagogiske arbejde. Alle ansatte i Fussingø- Egnens Børnehave og Vuggestue har fået et kursus i anerkendelse. Dette ligger til grund for det daglige pædagogiske arbejde sammen med ICDP, som vi ved hjælp af egen vejleder arbejder med i hverdagen både ved hjælp af samspilstemaerne, men også ved videooptagning og efterfølgende gennemarbejdning. Det er det grundlæggende fundament sammen med det Grundtvigske menneskesyn! Alle har også fået kursus i De mange intelligenser og vi bruger det som pædagogisk ramme til det daglige arbejde med læreplanerne På vores hjemmeside står der: I vores vuggestue og børnehave ønsker vi, at forældre og børn mødes af rammer, som skaber en hjemlig og hyggelig atmosfære. Afleverings- og afhentningsstunde skal der være tid til og det er vigtigt for os, at hjemmet får viden om, hvad dagen er gået med. Ligeledes skal beskeder fra hjemmet vedrørende det enkelte barn formidles videre til relevant personale. Kontakten mellem forældre, børn og voksne er præget af åbenhed og ærlighed. Udover informationen i den daglige dialog skriver vi ugebreve, hvori vi fortæller, hvad ugen er gået med og giver relevante beskeder for den kommende uge. Det er vigtigt for os, at forældrene ved, at det er "vores" fælles dagtilbud - altså også forældrenes. De skal føle sig hjemme og er velkomne til at deltage i børnenes dagligdag, når det er muligt. Forældrene skal vide, at de er velkomne til selv at lave kaffe og sætte sig og hygge eller lege i afleverings- og afhentningsstunderne. Vi ønsker, at forældrene bidrager til dagtilbuddet med de muligheder, de har.
Det er vigtigt for os, at vores dagtilbud bærer præg af trygge rammer såvel indenfor som udenfor. Her gør den samme ånd sig gældende som i vores skole, hvor vi til vores værdigrundlag har følgende kommentar: Det første udgangspunkt for, at lysten til at lære kan være til stede, er tryghed. Tryghed i forhold til læreren, til de voksne og de andre børn på skolen. Der skal eksistere et fællesskab på skolen imellem alle dem, der går der - et fællesskab med respekt for hinanden og struktur i forhold til, hvordan det fungerer. I dette fællesskab er det vigtigt med nærvær voksne og børn imellem. Det er også vigtigt, at de primære behov som søvn, mad og omsorg er dækket ind. Hvis børn ikke har dækket de primære behov, er det svært at finde lysten til at lære. Når ovenstående er dækket ind, er det vores opgave som skole at vække det behov, som hedder "lysten til at lære". Dette skal ske ved ros - opmuntring - sejr. I vuggestuen og børnehaven skal barnet føle sig værdifuldt i fællesskabet og have tillid til, at de voksne vil hjælpe med at få dets behov dækket. Dette kan være basale behov som en tår at drikke, en jakke på eller en ble skiftet. Men også behov for trøst, et kram eller hjælp til at få legetøj ned fra hylden. Det er også vigtigt for os, at vores dagtilbud har sin egen legeplads, som er børnenes lille base. Her kan de føle sig trygge. Det er samtidig vigtigt, at vores vuggestue- og børnehavebørn bliver trygge med resten af skolen og ved at færdes i de større rammer. Der skal være et fællesskab mellem skolen, vuggestuen og børnehaven. Dette fællesskab skal eksistere i flere niveauer; både i form af fælles overordnet ledelse men også ved, at vores vuggestue- og børnehavebørn er de naturlige tilskuere til skolebørnenes daglige arbejde og større projekter som drama, emneuger og kreativ uge. Dette fællesskab afstedkommer også tryghed - vi ved, hvem hinanden er. Når der er tema på skolen, kan vores vuggestue og børnehave - selvsagt i mindre grad - arbejde med det samme tema og derved opleve den sammenhængspædagogik, som vi ønsker på vores friskole og i vores frie vuggestue og børnehave. Både vuggestuen og børnehaven kan komme i forbindelse med de aktiviteter, som skal foregå for at opfylde vores værdigrundlag. For at tilgodese de mange intelligenser gør vi bla. brug af musiklokalet, gymnastiksalen og skolens udearealer. For det enkelte barn er både trygheden og fællesskabet vigtigt. I kommentarerne til skolens værdigrundlag står der: På Fussingø- Egnens Friskole ønsker vi at tage udgangspunkt i det enkelte barn - ikke forstået på den måde, at udgangspunktet altid bliver taget individuelt - men forstået således, at det enkelte barn mødes af udfordringer, som passer til barnets udvikling såvel fagligt som socialt.
I praksis betyder det, at det som er en succes for ét barn, ikke nødvendigvis er det for et andet barn. Derfor må vi som lærere tage udgangspunkt i barnets styrke og svage sider - understøttet af teorien om de mange intelligenser. Dette gør sig også gældende i Fussingø- Egnens Vuggestue og Børnehave. Vi vil gerne, fra barnet er lille, fordre alle dets intelligenser og bruge barnets kompetencer til udvikling og læring af nye ting. Vi finder det vigtigt, at barnet allerede fra lille lærer, at vi alle er gode til noget. Derfor vil vi gerne synliggøre, at vi ikke kan forlange det samme af alle børnene - ganske enkelt fordi vi er forskellige. Det er vigtigt for os, at der i vores dagtilbud tages hensyn til det enkelte barn. Hvis vi fx har en gruppe børn, som er skoleparate i foråret før skolestart, skal det prioriteres, at de mødes med førskole- og skoleopgaver, som bevarer deres lyst til at lære, fordi de bliver mødt med udfordringer, der passer til dem. Alt ovenstående inddrages i de daglige, ugentlige og årlige aktiviteter. Herudover ligger nedenstående grundlæggende pædagogiske principper og rettigheder til grund for det daglige arbejde: Børns rettigheder: Børn har medbestemmelse og medindflydelse Børn har ret til at deltage Børn bestemmer selv hvem og hvad de vil lege med Børn har ret til at have det sjovt Børn har lov til at sige nej Børn har ret til at blive beskyttet Børn har ret til sund mad Børn har ret til ro og tryghed så de har mulighed for at mærke efter Børn har ret til at blive talt med - ikke til Børn har ret til at vise alle sine følelser Principper for det pædagogiske arbejde - Det pædagogiske grundsyn: Børn anerkendes som unikke personer, og de voksne tager afsæt i deres behov. Børn har medindflydelse og spiller en aktiv rolle i deres egen udvikling og læring. Børns udvikling omfatter dets følelser, intellekt og deres fysiske, kulturelle og sociale side. Børns nære relationer vægtes højt. Børn tilbydes en mangfoldighed af aktiviteter. Børn med særlige behov får stor opmærksomhed.
Der er et tæt samarbejde mellem forældre og personale i hverdagen, når børn afleveres og hentes men også ved forældremøder, forældrebestyrelsesmøder, forældresamtaler og andre mere traditionsbundne forældre aktiviteter. Punkt 4 Dagtilbuddets læringsforståelse Beskriv dagtilbuddets fælles læringsforståelse. Herunder hvordan, hvornår og i hvilke sammenhænge alle børn lærer. (den voksnes rolle) Som teoretisk tilgang til arbejdet med læring tager vi udgangspunkt i Howard Gardners "De mange intelligenser Børns læring er en vanskelig ting at indfange, da den sker på alle tider og i alle sammenhænge. Vi mener, man har lært noget nyt, når man kan noget nyt - færdigheder (via øvelse og vejledt deltagelse) ved noget nyt - kundskab / viden (via information eller erfaringer) forstår, begriber noget nyt gør noget nyt - nye handlemåder eller vaner oplever eller opfatter noget nyt har lært noget at kende - erkendelse Kompetencer er det barnet er: selvværd det barnet vil: holdning det barnet gør: mestring det barnet kan: færdigheder det barnet ved: viden Det er de voksnes ansvar, at barnet hele tiden motiveres til at undersøge og afprøve omgivelserne. De børn, som ikke af sig selv søger nye udfordringer, skal støttes og opmuntres af de voksne. Barnets udfoldelser skal anerkendes af den voksne for dermed at øge lysten og troen på egne kompetencer.
Punkt 5 Børnemiljøet Beskriv overordnet hvordan I arbejder med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø som en integreret del af arbejdet med pædagogiske læreplaner. Det er vigtigt for os at det fysiske, psykiske og æstetiske miljø stemmer overens med den pædagogik vi udøver. Vi startede vores praksis i lejede bygninger og det er dem der er arbejdet/evalueret med i vores gældende BMV som vi skal nyrevidere i foråret! Vi er nemlig flyttet i egne bygninger nu og disse er opført efter det fysiske og æstetiske behov v i oplevede og erfarede i vores tidligere bygninger. I forhold til det fysiske har vi vægtet lydakustik højt, det lyse og varme miljø, udgang fra alle rum til udendørsarealer og god plads. Samtidigt er der vægtet en rumdeling der stemmer overens med den pædagogik vi beskriver i vores lærerplaner. Vi har brugt et personalemøde på at afdække om børnene rent fysisk og æstetisk har tilgang til alle i intelligenserne. Rent praktisk kan de selv få fat i det rent fysisk! Kan de udfordres og har vi fysisk materiale til det og fordre vores æstetiske rammer de enkelte intellingens Det psykiske børnemiljø arbejder vi med dagligt via vores arbejde med ICDP og vores arbejde med anerkendelse Punkt 6 De pædagogiske læringsmål I relation til de valgte læreplanstemaer opstilles mål for børnenes læring: 1. overordnede læringsmål - og 2. konkrete læringsmål Krops- kinæstetiske intelligens (omhandler krop og bevægelse - udvikles ved hjælp af barnets fantasi og nysgerrighed på verden) Målet er, at barnet bliver selvhjulpen i forhold til alder udvikler en god fin- og grovmotorik udvikler brug af sanserne udvikler kropsbevidsthed og bruger kroppen som redskab udvikler koordinationsevne udvikler glæde ved al bevægelse udvikler integrerede reflekser og hensigtsmæssige motoriske reaktioner bliver i stand til at søge kropslige udfordringer og egne grænser udvikler den taktile sans
gives mulighed for at opfinde tilbydes og opmuntres til sund mad Naturalistisk og logisk/matematisk intelligens (omhandler natur og naturfænomener - udvikles ved at barnet færdes i naturen) Målet er, at barnet bliver lydhør overfor naturen bliver i stand til at studere naturen bliver i stand til at lave eksperimenter bliver i stand til at ordne og sætte i system, sortere og tælle bliver i stand til at beskrive vejret samt det, barnet oplever i naturen udvikler nysgerrighed stiller spørgsmål om naturen og undrer sig udvikler interesse for hensigtsmæssig påklædning bliver i stand til at finde mønstre og opdage ligheder udvikler brug af egen logik og støttes heri Kropslig intelligens: Hos os arbejder vi med den kropslige intelligens på flere måder. Først og fremmest tænker vi den ind i vores daglige praksis, så børnene selv skal udføre diverse bevægelser. Børnene øver selv at komme op på og ned af stole, pusleborde osv. de øver at tage tøj på og af og på legepladsen er der fokus på kropslige udfoldelser. Ofte viser den voksne hvordan eller der bliver skubbet lidt på og vejledt hvis det er der behovet er. Vi har skrænter der opfordre til trille ture, kravle, krybe eller koldbøtte øvelser, vi har en gynge der rotere så vestibulæsansen bliver udfordret og dejlige høje klatre træer. En gang om ugen har hver gruppe 1 time i vores hal. Her planlægger personalet hvad de mener, er nyttig for den pågældende alder. Nogle gange er det et forløb over flere gange, nogle gange mere spontane lege efter børnene spor. Her har personalet rig mulighed for at spotte hvis nogle børn har motoriske udfordringer og hjælpe dem videre. Eks. fra børnehave gruppen: I hallen har vi en flok børn der helt vildt gerne vil være med til alt det vi sætter i gang. De skal lige drøne rundt 5 til 10 min, så er de klar til de forskellige øvelser og lege. Vi dansede en kort en lang med langsomme og efterfølgende meget hurtige bevægelser. En remse fortalte os om vi skulle gå på tær, hæl, nå gulvet osv. Det er muskel led sansen vi her øver for at gøre musklerne så stærke at de ikke glider af stolene. Bagefter legede børnene kongens efterfølger, rundt på striberne i hallen. Hvilket træner den bevidste balance, og nogle børn træner den ubevidste balance ved at drejer rundt og rundt, det klar gør læsebevægelser og forebygger
køresyge. Imens bygger de voksne en motorikbane, hvor der blev krøbet, mavet, kravlet og hoppet. Super øvelser imens vi hører høj musik. Timen slutter med behagelig afslappende musik hvor børnene ligger på madrasser. Naturalistisk intelligens: Vi har en dejlig legeplads med forskelligartede træer, bær og prydbuske og græsplæner. Hele legepladsen er indrammet af en stor bøgehæk hvor der er huler hist og her. Vi har en bålplads hvor vi afprøver forskelligt bål mad ofte i mens børnene snitter med dolke. Vi er på legepladsen hver eftermiddag i vinterhalvåret og om sommeren så meget så muligt. Vi inddrager naturen i lærings øjemed eks. Vi tager naturen med ind i institutionen. Eks haletudser, udstoppede dyr og jordklumper med forårs løg. Vi gør børn opmærksomme på vejret, årstiden, påklædning i forhold til det. Vi peger og undres med vores børn. En dag om ugen er vi på ekstra lange ture. I børnehaven er vi hvis vejret vil, af sted i op til 4 timer, vi har så vores tur vogn med der er pakket med mad og drikke samt opslagsbøger til det pågældende område. Eks. skoven, søen eller åen. I foråret planlægger vi et 5-6 ugers lejr forløb på vores egen lejrplads. Her har vi også en bålplads, to tipier til opbevaring af vores ude kasser med dolke, lupper, bøtter, snore, save, plastre og hvad vi ellers har behov for. Forløbet har et tema som eks. Småkravl hvor vi ser på guldsmede, bænkebidere, edderkopper og tusindben. Skov myrerne er vi ikke helt gode venner med. Det svier voldsomt når de tisser på os, men det lugter mærkeligt når vi lige så stille klapper på tuen. Vi vælter træstammer og undersøger hvad vi nu end finder. Slår op i en bog eller snakker om hvad de mon lever af. Vi har også haft et tema hvor vi var løver og leoparder. Vi skulle på tur til Reepark så det var oplagt. Alle intelligenser blev sat i spil. Vi læste om dyrene, jagede, kravlede og løb som dyrene. Vi sang og brølede, malede os som dyrene og formede dyrene i ler. Det hele foregik i og omkring lejren. Vi havde jævnligt nogle forældre eller bedsteforældre med og en aften kom alle forældre og søskende til madkurvs hygge hvor vi sang vores løve og leopard sang. Punkt 7 De pædagogiske metoder og aktiviteter 1. Metoder: Beskriv hvordan der arbejdes med at indfri de opstillede mål for børnenes læring. Herunder inddrag overvejelser vedrørende børnemiljøet. 2. Aktiviteter: Beskriv hvad der konkret iværksættes for at opnå de opstillede mål for børnenes læring. Vi arbejder med anerkendende relationer og ser hver enkelt barns kompetencer og behov, altid under fællesskabets paraply og opnår derved en inkluderende praksis. Vi har implementeret ICDP
og anvender værktøjer fra Dafolo værktøjskasse. Alle i huset har et fokusbarn som der arbejdes mere intens med og optages en video sekvens med som bliver vist på personale møder og til forældre samtaler. I forhold til læring se punkt 4. I daglig praksis forsøger vi at se læring hvor det er muligt. Når vi spiller spil spørges der passer de mon sammen? i stedet for at give svaret. Når vi skal ud spørger vi Hvad skal vi have på?, Når vi spiser skal børnene selv smøre, hælde op, sende videre alt efter alder. Til samling har vi fokus på forskellige ting som vi gerne vil lære børnene om. Her er det ofte voksen styret ved at den voksne læser, fortæller, sætter gang i et eller andet. På stuen og på legepladsen er det nogen gange de voksne der sætter noget i gang, bliver lidt i legen og derefter hvor efter vi trækker os. Når vi har temaer, lejr, ture ud af huset benytter vi intelligenserne og prøver at dække temaet ind så alle er i spil. Vi anvender også SMTTE modellen for at præcisere hvem, hvornår og især om vi nåede det. Punkt 8 Børn med særlige behov Beskriv, med udgangspunkt i de opstillede mål (jf. punkt 6), hvilke relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der skal iværksættes for børn med særlige behov i et inklusionsperspektiv. Som for alle andre børn i Fussingø- Egnens Vuggestue og Børnehave gælder de samme leg- og læringsplaner for børn med særlige behov. Disse børn evner dog ikke altid af egen kraft at tilegne sig de samme kompetencer og den samme læring. Det er vigtigt, at vi er meget opmærksomme på, hvilke børn vi har med særlige behov. Det kan være børn i sorg, fx på grund af skilsmisse, sygdom eller dødsfald. Det kan være utrygge børn, som har det svært med at begå sig socialt, fordi enten bider, slår, lukker sig inde i sig selv eller andet. Årsagerne til børnenes vanskeligheder kan være mange, fx nye søskende, et nystartet barn som har vanskeligt ved at falde til, et barn med frustration i forhold til den sproglige udvikling, tosprogede børn som ikke mestrer at gøre sig forståeligt overfor andre børn og voksne samt børn med indlæringsvanskeligheder. Tryghed, nærvær og involveringspædagogik er nøgleord for arbejdet med alle fire ovennævnte grupper af børn. Vores opgave består i at prøve at møde barnet, dér hvor det er.
Vi yder støtte til børn med specifikke eller generelle vanskeligheder og behov. Denne støtte eller omsorg kan være i form af ekstra opmærksomhed og hjælp til de pågældende områder, hvor vi i samråd med forældrene vurderer, at barnet har brug for støtte og stimulering. I de tilfælde, hvor vi i samråd med forældrene vurderer behov for yderligere støtte og indsats, benytter vi PPR og vores TG møder For Fussingø- Egnens Friskole, Børnehave og Vuggestue er det en vigtig prioritering at forsøge kunne rumme alle børn ud fra devisen at alle er forskellige og retfærdighed derved er at behandle forskelligt med respekt for fællesskabet. Konkrete arbejdsredskaber kan ses på : http://www.dafolo.dk/inklusion og herudover arbejder vi ud fra et andet redskab Dafolo har udgivet som hedder Procesevaluering. I begge materialer indgår blandt andet relationstrekanten. Hos os er det en værktøjskasse der skal få os til at få øjnene op for hvilke opretholdende faktorer der er står i vejen for en inklusion og samtidigt - sammen med ICDP vise os hvornår og hvordan det lykkes! Punkt 9 Dokumentation og evaluering Evalueringen betragtes som et fremadrettet redskab, som kan være med til at justere på den pædagogiske praksis. 1. Beskriv hvorvidt de opstillede overordnede og konkrete mål er nået. 2. Beskriv hvilken dokumentation, der er anvendt med henblik på at undersøge tegnene på børnenes læring. 3. Beskriv hvordan I inddrager børneperspektivet. 1: De overordnede og konkrete mål er langt hen af vejen nået. Dog er vi bevidste om, at vi skal arbejde med fortælling i Grundtvigsk forstand. Vi planlægger derfor et kursus for de ansatte i løbet af 2013 2: Se under vores beskrivelse af læring hvor vi beskriver tegnene. Herudover dokumenterer vi ved billeder og beskrivelser i ugebrev hver uge og vi bruger vores redskab fra Dafolo til det enkelte barn og vores SMITTE model 3: Vi laver rundspørge blandt børnene. Vi lytter til børnenes fortællinger og tager udsagn alvorligt og laver ved behov handleplaner