Her skabes arbejdspladserne

Her skabes arbejdspladserne AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND.POLIT RESUMÉ Siden arbejdsmarkedet vendte i 2013, er beskæftigelsen steget med knap 160.000 personer og beskæftigelsen er nu på samme niveau som for ti år siden. Men selvom vi i dag har lige så mange arbejdspladser som for ti år siden, har arbejdsmarkedet ændret markant karakter. Vi arbejder ikke i de samme brancher, som vi gjorde for ti år siden. Beskæftigelsen tilbage på niveauet fra 10 år siden men store brancheforskydninger Antallet af arbejdspladser i industrien er faldet med cirka 70.000 personer de seneste ti år, så der nu er under 300.000 arbejdspladser i industrien. Til gengæld skabes der mange arbejdspladser inden for servicesektoren. Sammenlignet med for ti år siden er der eksempelvis markant flere ansatte på hoteller og restauranter i dag. Vi taler en jobfremgang på over 30.000 personer på 10 år - det er meget. Der bliver også skabt mange nye arbejdspladser inden for det, som kaldes information og kommunikation her er beskæftigelsen steget med 8.700 personer. Der er i dag også flere, som arbejder med rådgivning, forskning og på reklamebureauer end for ti år siden. Men fremgangen i servicesektoren er bredere end det. Der har også været en markant fremgang i antallet af arbejdspladser inden for operationel service, det dækker blandt andet over rengøring, vikarbureauer og vagter. Over de kommende år er der grund til at forvente, at tendensen til, at arbejdspladserne bliver skabt i servicesektoren, fortsætter. Industribeskæftigelsen er faldet servicebeskæftigelsen stiger Figur 1 Her skabes arbejdspladserne Erhvervsservice Handel, transp. Mv 23.442 29.979 Anden service IKT Andet Finans Offentlig beskæftigelse Landbrug mv Ændring i beskæftigelsen 2007K2-2017K2-5.400-5.678-5.962 8.703 6.154 12.803 Bygge og anlæg Industri -69.875-24.205-80.000-60.000-40.000-20.000 0 20.000 40.000 Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet, ændring i beskæftigelsen, 2. kvartal 2007-2. kvartal 2017. Den offentlige beskæftigelse er memo-post, så tallene summer ikke til ændringen i den samlede beskæftigelse DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2017 # XX

2000K1 2000K3 2001K1 2001K3 2002K1 2002K3 2003K1 2003K3 2004K1 2004K3 2005K1 2005K3 2006K1 2006K3 2007K1 2007K3 2008K1 2008K3 2009K1 2009K3 2010K1 2010K3 2011K1 2011K3 2012K1 2012K3 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 SERVICEARBEJDSMARKED DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV #XX OKTOBER 2017 Beskæftigelsen er tilbage på niveauet i 2007 Krisen ramte det danske arbejdsmarked hårdt. Fra krisen for alvor satte ind i 2. halvår 2008 til økonomien vendte i 2013, mistede vi 194.000 arbejdspladser. Men siden 2013 har dansk økonomi været i fremgang, og vi har nu fået genskabt mange af de tabte arbejdspladser. Fremgangen i beskæftigelsen har sikret, at beskæftigelsen i 2. kvartal 2017 nåede op på sammen niveau, som for præcis ti år siden, jf. figur 2. Dette er ikke i sig selv imponerende, da antallet af indbyggere i den erhvervsaktive alder er steget med 70.000 personer i samme periode, men det er alligevel bemærkelsesværdig. Beskæftigelsen tilbage på niveauet fra 10 år siden Selvom beskæftigelsen nu er tilbage på niveauet fra 2. kvartal 2007, så er det bestemt ikke det samme som, at arbejdsmarkedet ligner sig selv. Der er sket store forskydninger mellem sektorerne. Grundlæggende er industribeskæftigelsen faldet som følge af en kombination af strukturelle forhold og krisen. Byggebeskæftigelsen er igen høj efter at have været hårdt ramt af krisen. Servicesektoren har haft massiv jobvækst, mens billedet inden for transport og handel er mere blandet. Beskæftigelsen er eksempelvis faldet i både handel og transport, mens antallet af ansatte på restauranter og hoteller er steget. I de nedenstående afsnit kigger vi nærmere på udviklingen. Store brancheforskydninger Industribeskæftigelsen er faldet Ser vi på udviklingen fra 2. kvartal 2007 til 2. kvartal 2017, så er industribeskæftigelsen faldet med 70.000 personer. Det er dog vigtigt at bemærke, at der ikke har været tale om et konstant fald, antallet af ansatte i industrien faldt med 88.400 personer fra 2. kvartal 2008 til 4. kvartal 2013, siden er udviklingen i industribeskæftigelsen vendt, og der har været en fremgang i industribeskæftigelsen på 15.700 personer siden krisen tog af i styrke. Det seneste år er industribeskæftigelsen steget med 4.800 personer. Selvom in- Figur 2 Den samlede beskæftigelse er tilbage på niveauet fra 2007 3.000 2.950 Den samlede beskæftigelse, 1.000 personer 2.900 2.850 2.800 2.750 2.700 Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet Industribeskæftigelsen er faldet med 70.000 personer fra 2007 til 2017 DANSK ERHVERV 2

1990K1 1990K4 1991K3 1992K2 1993K1 1993K4 1994K3 1995K2 1996K1 1996K4 1997K3 1998K2 1999K1 1999K4 2000K3 2001K2 2002K1 2002K4 2003K3 2004K2 2005K1 2005K4 2006K3 2007K2 2008K1 2008K4 2009K3 2010K2 2011K1 2011K4 2012K3 2013K2 2014K1 2014K4 2015K3 2016K2 2017K1 SERVICEARBEJDSMARKED DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # OKTOBER 2017 dustribeskæftigelsen aktuelt er stigende, så er det næppe sandsynligt, at industribeskæftigelsen når tilbage i nærheden af niveauet inden krisen. Over de seneste 40 år har industribeskæftigelsen været strukturelt faldende. Industribeskæftigelsen toppede i slutningen af 1960 erne og i starten af 1970 erne, hvor der var over 560.000 ansatte i industrien. I 2. kvartal i år var der 293.200 industribeskæftigede. Der er således i høj grad tale om et permanent tab af arbejdspladser. Krisen var dog så voldsom, at en del af faldet i beskæftigelsen alene var midlertidigt. Den faldende industribeskæftigelse er ikke udtryk for, at der produceres mindre i industrien. Industriens produktivitetsvækst har været høj, men behovet for arbejdskraft i produktionen er altså strukturelt set faldende. Industriproduktionen er steget på trods af lavere beskæftigelse Figur 3 Industribeskæftigelsen er strukturelt faldende, men krisen var for voldsom 500 450 400 350 300 Industribeskæftigelsen, 1.000 personer 250 Kilde: Danmarks Statistik, nationalregnskabet Byggebeskæftigelsen stiger niveauet er højt Industrien er ikke ene om at have færre ansatte end for ti år siden. Det samme gælder i byggeriet. I byggeriet steg beskæftigelsen meget kraftigt i tiden inden krisen. Boligmarkedet og byggeriet overophedede, og efterfølgende faldt beskæftigelsen med knap 47.000 personer til et niveau på cirka 162.000 personer. Over de seneste fire år er byggebeskæftigelsen steget med 22.700 personer, så der nu er 184.000 ansatte i byggeriet. Beskæftigelsen i byggeriet er dog fortsat lavere end for ti år siden. Der var således 24.200 færre ansatte i byggeriet i 2. kvartal i år end i 2. kvartal 2007. Der er aktuelt 184.500 ansatte i byggeriet. Beskæftigelsen i byggeriet nået højt niveau igen Det seneste år er byggebeskæftigelsen steget med 5.400 personer. Modsat industrien er der dog ikke tale om en strukturel tendens til, at antallet af ansatte i byggeriet falder over tid. Byggebeskæftigelsen har bevæget sig omkring et rimeligt stabilt niveau siden 1980. Den aktuelle beskæftigelse i byggeriet er lidt højere end dette normale niveau, hvilket DANSK ERHVERV 3

1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 201 SERVICEARBEJDSMARKED DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # OKTOBER 2017 indikerer, at det pt. går stærkt i byggeriet. Der er dog ikke på nuværende tidspunkt tale om en overophedning, som den vi så i 2007/08, men retningen er der. Figur 4 Byggebeskæftigelsen er høj og stigende men lavere end for ti år siden 230 220 210 Beskæftigelsen i byggeriet, 1.000 personer Gennemsnit siden 1975 200 190 180 170 160 150 140 Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet Beskæftigelsen stiger i handel og service Når beskæftigelsen både i byggeriet og industrien er lavere end for ti år siden, må der naturligvis også være sektorer, hvor beskæftigelsen er steget. Det gælder generelt set handel, transport mv, jf. figur 1, men der er store forskelle på tværs de forskellige dele af sektoren. Vi spiser og sover os til flere job I Nationalregnskabet kan vi finde tal frem til og med 2016 på detaljeret sektorniveau. Kombineres disse tal med udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelse over det seneste år, så får vi et glimrende indblik i den helt aktuelle udvikling i beskæftigelsen på detaljeret niveau. Kigger vi på beskæftigelsen inden for hoteller og restauranter, så er den kraftigt stigende - og har været det meget længe. Beskæftigelsen faldt kun en smule da finanskrisen ramte, og siden har retningen entydigt været op. Over det seneste år er der blevet skabt over 5.000 arbejdspladser i den del af dansk økonomi. Sammenligner man med for ti år siden, er der blevet skabt over 30.000 nye arbejdspladser inden for hoteller og restauranter. Beskæftigelsen er steget med 30.000 personer på hoteller og restauranter fra 2007 til 2017 DANSK ERHVERV 4

Figur 5 Beskæftigelsen inden for hoteller og restauranter sætter rekord 150 140 130 120 110 100 90 80 70 60 50 Beskæftigelsen på hoteller og restauranter, 1.000 personer Kilde: Danmarks Statistik, nationalregnskabet, lønmodtagerbeskæftigelsesstatistikken. Beskæftigelsen stiger inden for handel men ingen rekord Hvor antallet af job inden for hoteller og restauranter sætter rekord, så er billedet mere blandet inden for handel. Beskæftigelsen er stigende i handel, men den er ikke nået tilbage til niveauet inden krisen. Særligt detailhandlen undergår store forandringer i disse år, som følge af nethandel og urbanisering. Forandringerne påvirker naturligt nok efterspørgslen efter medarbejdere. Når det er sagt, så trækker generelt stigende privatforbrug naturligvis beskæftigelsen inden for handel op. Selvom beskæftigelsen inden for handel endnu ikke helt er tilbage på niveauet fra 2007, så nærmer vi os, og modsat eksempelvis den finansielle sektor, så synes trenden at være op. Der er aktuelt 474.500 ansatte inden for handel. Det er samme niveau som for 10 år siden men det er cirka 13.000 færre arbejdspladser end i 2008. Stigende beskæftigelse i handel Figur 6 Beskæftigelsen inden for handel stiger men er ikke på rekordniveau 510 490 470 450 Beskæftigelsen i handel, 1.000 personer 430 410 390 370 350 Kilde: Danmark Statistik, Nationalregnskabet og lønmodtagerbeskæftigelsesstatistikken DANSK ERHVERV 5

Dykker vi lidt længere ned i tallene for beskæftigelsen inden for handel, så tydeliggøres det, at dele af detailhandlen er under pres. Antallet af ansatte på eksempelvis tankstationer og tøjbutikker er faldende. Til gengæld er antallet af ansatte inden for engroshandel og internethandel tydeligt stigende. Pres på beskæftigelsen inden for transport Antallet af ansatte inden for transport er til gengæld vigende. Sammenlignet med for ti år siden, så er beskæftigelsen i dag på cirka 143.000 personer. Det er omkring 11.000 færre end for 10 år siden. Beskæftigelsen under pres inden for transport Det er særligt beskæftigelsen inden for post- og kurertjenester, som er faldet. Til gengæld er der i dag flere ansatte inden for skibsfart end for 10 år siden. Figur 7 Beskæftigelsen er vigende i transport 160 155 150 Beskæftigelsen i transport, 1.000 personer 145 140 135 130 Kilde: Danmark Statistik, Nationalregnskabet og lønmodtagerbeskæftigelsesstatistikken Fremgang i servicesektoren dog ikke i finans Kigger vi på servicesektoren, så er der tydelig fremgang. Men hvis vi skal starte med et område, som ikke oplever en jobfest, så er det den finansielle sektor. Finanskrisen og nye teknologiske muligheder har gjort, at antallet af ansatte i den finansielle sektor er faldet siden toppen i 2009, og selvom krisen nu er lagt i graven, stiger beskæftigelsen fortsat ikke i den del af dansk økonomi og det er sandsynligt, at antallet af medarbejdere trods højkonjunktur også over de kommende år kommer til at være rimeligt konstant. Det er ikke den samme type medarbejdere, der er ansat i den finansielle sektor i dag, som tilfældet var for 20-30 år siden, men samlet peger pilen mere ned end op på antallet af ansatte i den del af dansk økonomi, jf. figur 8. Kigger vi på antallet af beskæftigede i den finansielle sektor, så er der aktuelt cirka 78.700 ansatte. Det er 5.300 færre end for ti år siden men niveauet har været stort set konstant det seneste år. Finanssektorens beskæftigelse er også presset DANSK ERHVERV 6

1990K1 1990K4 1991K3 1992K2 1993K1 1993K4 1994K3 1995K2 1996K1 1996K4 1997K3 1998K2 1999K1 1999K4 2000K3 2001K2 2002K1 2002K4 2003K3 2004K2 2005K1 2005K4 2006K3 2007K2 2008K1 2008K4 2009K3 2010K2 2011K1 2011K4 2012K3 2013K2 2014K1 2014K4 2015K3 2016K2 2017K1 1975 1976 1977 1978 1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2007K2 SERVICEARBEJDSMARKED DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV # OKTOBER 2017 Figur 8 Beskæftigelsen i den finansielle sektor toppede op til finanskrisen 100 90 80 Beskæftigelsen inden for finansiering og forsikring, 1.000 personer 70 60 50 Kilde: Danmarks Statistik, nationalregnskabet Der skabes mange nye job inden for information og kommunikation Mens der ikke er jobfest i den finansielle sektor, så sker der rigtigt meget inden for information og kommunikation (IKT). Her er beskæftigelsen steget markant over de seneste år. IKT dækker blandt over it-konsulenter og udgivere af software. Det er begge sektorer, som ansætter flere mens forlagsbranchen, som også er en del af IKT, ikke just oplever en jobfest. Kigger vi på IKT samlet set, så er beskæftigelsen steget med 2.800 personer over det seneste år. Over de seneste 10 år er det blevet til en fremgang i beskæftigelsen på hele 8.800 personer til trods for, at finanskrisen også ramte IKT. Samlet er beskæftigelsen inden for IKT nu på 106.300 personer. Det er med bred margin det højeste niveau nogensinde. Flere ansatte inden for information og kommunikation Figur 9 Beskæftigelsen IKT stiger og sætter rekord 110 105 100 95 90 85 80 75 Beskæftigelsen i information og kommunikation, 1.000 personer 70 65 60 Kilde: Danmark Statistik, Nationalregnskabet DANSK ERHVERV 7

Beskæftigelsesrekord i videnservice Det er ikke alene inden for information og kommunikation, at beskæftigelsen sætter rekord. Det samme gør sig gældende inden for videnservice en branche der inkluderer fx revisorer, konsulenter, advokater, reklame og analysebureauer samt virksomheder inden for forskning og udvikling. Videnservice er en del af den branche, der kaldes erhvervsservice i figur 1. Erhvervsservice oplever aktuelt den højeste beskæftigelsesfremgang. Videnservice sætter rekorder Beskæftigelsen inden for videnservice er aktuelt på 167.600 personer, jf. figur 10. Det er 17.000 flere end for 10 år siden. Beskæftigelsen faldt også inden for videnservice, da krisen ramte, men det er gået stærkt med jobskabelsen de seneste år. Der er således blevet skabt cirka 4.000 arbejdspladser inden for videnservice over de seneste år. Figur 10 Beskæftigelsen inden for videnservice har aldrig været højere 190 170 150 130 Beskæftigelsen i videnservice, 1.000 personer 110 90 70 50 Kilde: Danmark Statistik, Nationalregnskabet og lønmodtagerbeskæftigelsesstatistikken Beskæftigelsesfest i operationel service Den anden store kategori inden for erhvervsservice er operationel service. Operationel service dækker blandt andet over vikarbureauer, rengøring, rejsebureauer, vagttjenester og arbejdsformidling. Beskæftigelsen i operationel service var i 1960 erne på cirka 30.000 personer. Siden er sektorens betydning vokset med stor hast, så der i dag er 145.000 ansatte i sektoren. Operationel service undgik ikke finanskrisen, men nedgangen var kortvarig og begrænset, og siden 2011 har der været stigende beskæftigelse. Sammenlignet med for 10 år siden er beskæftigelsen i operationel service steget med 15.500 personer. Det senest år har jobfremgangen været på cirka 4.000 personer. Aldrig har der været flere ansatte i operationel service DANSK ERHVERV 8

Figur 11 Beskæftigelsen inden for operationel service har heller aldrig været højere 160 140 120 100 Operationel service, 1.000 personer 80 60 40 20 0 Kilde: Danmark Statistik, Nationalregnskabet og lønmodtagerbeskæftigelsesstatistikken Den offentlige beskæftigelse er ret konstant Den offentlige beskæftigelse har over de seneste årtier været kraftigt stigende men fokuserer man alene på de seneste syv år, så er tendensen den modsatte. For 50 år siden var der under 300.000 ansatte i den offentlige sektor. Antallet af offentligt ansatte steg imidlertid kraftigt gennem 1970 erne. Der var således mere end dobbelt så mange offentligt ansatte i 1982 sammenlignet med 15 år tidligere. I 1999 passerede antallet af offentlig ansatte 800.000 personer og beskæftigelsesvæksten fortsatte frem til 2010, hvor den offentlige beskæftigelse toppede med 851.000 personer. Siden er den offentlige beskæftigelse faldet, så den nu udgør 817.377 personer. Sammenligner vi den offentlige beskæftigelse i dag med den offentlige beskæftigelse for 10 år siden i 2. kvartal 2007, så er den offentlige beskæftigelse faldet med 5.678 personer. I de seneste 15 år har den offentlige beskæftigelse dog alle år undtagen 2009-2011 ligget på i størrelsesordenen 815.000-825.000 personer, og det er fortsat tilfældet. Den offentlige beskæftigelse er rimeligt konstant på højt niveau Figur 12 Den offentlige beskæftigelse er ret konstant 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Den offentlige beskæftigelse, 1.000 personer Kilde: Danmark Statistik, Nationalregnskabet DANSK ERHVERV 9

Store ændringer i erhvervsstrukturen de seneste 50 år Hvis vi summer ovenstående bevægelser på arbejdsmarkedet sammen til udviklingen i de overordnede strukturer, så illustrerer nedenstående graf forskydningerne på arbejdsmarkedet. I den inderste ring ses, hvordan arbejdspladserne fordelte sig på tværs af sektorer i 1967. Den midterste ringer viser, hvordan det samme billede så ud i 2007, og slutteligt viser den yderste ring, hvordan erhvervssammensætningen på arbejdsmarkedet er lige nu og her. Som eksempel var 23 pct. af alle arbejdspladser i industrien i 1967. 40 år senere i 2007 var denne andel faldet til 12 procent, og i dag er andelen på 10 procent. Tilsvarende er landbrugets betydning på arbejdsmarkedet faldet. Beskæftigelsen i byggeriet fylder også mindre i dag end i 1967 andelen er faldet fra 10 procent i 1967 til 6 procent i dag. Til gengæld fylder offentlig administration betydeligt mere og det samme gør sig gældende for erhvervsservice (både operationel og videnservice). Handel og transport fylder overordnet set det samme på arbejdsmarkedet i dag som i 1967. Færre ansatte i industri og landbrug. Flere ansatte i både privat og offentlig service over de seneste 50 år Figur 13 Store forskydninger på arbejdsmarkedet de seneste 50 år Landbrug mv 3% 2% 5% 5% 2% 3% 6% 2% 12% 10% 12% 6% Industri Bygge og anlæg Handel og transport mv. 14% 7% IKT 31% 30% 4% 2% 2% 23% Finans Erhvervsservice 25% 10% 3% 3% 10% 25% 26% Offentlig adm, undervisning Kultur og fritid Andet 11% 3% 4% Kilde: Danmark Statistik, Nationalregnskabet. Inderste ring er 1967, ringen i midten er 2007 og yderste ring er 2017. Beskæftigelsen fordelt på sektorer. Andet er råstofindvinding, forsyningsvirksomhed, ejendomshandel og bolig. DANSK ERHVERV 10

DANSK ERHVERV 11

OM DENNE UDGAVE Titel er X ne nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i 2017. Redaktionen er afsluttet den dato. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til titel navn på xxx@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 XXXX. REDAKTION Underdirektør Geert Laier Christensen (ansv.), cheføkonom Steen Bocian, chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe, chefkonsulent Michael Bremerskov Jensen, økonom Jonas Spendrup Meyer, direktionssekretær Lotte Holmstrup NOTER DANSK ERHVERV 12