Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Gårdhaven Møgelkjærvej 6H 8800 Viborg E-mail: gaardhaven@ps.rm.dk Gårdhaven er et socialpsykiatrisk bosted, der er organiseret i Region Midtjylland. Psykiatri og Social i Region Midtjylland varetager indlæggelse og ambulant behandling af psykiatriske patienter på psykiatrisk hospital, i lokalpsykiatrien eller i distriktsteam. Psykiatri og Social driver samtidig specialiserede socialpsykiatriske døgntilbud og tilbud til mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Gårdhaven er et døgntilbud, der drives i henhold til 107 og 108 i lov om social service, og bostedet modtager beboere fra mange kommuner i regionen. Pr. 1. maj 2012 er Gårdhaven flyttet i helt nyt hus i udkanten af Viborg. Gårdhaven er omkranset af en stor have med sikrede forhold. Der er 24 lejligheder, hvoraf de 3 er indrettet med henblik på udredning. Læs mere om Gårdhavens på hjemmesiden: http://www.gaardhaven.rm.dk/kontakt Læs mere om Psykiatri og Social i RM på: www.rm.dk/psykiatri+og+social Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Beboerne visiteres til Gårdhaven fra hjemkommunens myndighedsafdeling, der udsteder en betalingsaftale, når lederen af Gårdhaven har taget stilling til, om Gårdhaven kan løse opgaverne omkring beboeren. Der er ofte samarbejde med værger angående flytning og økonomi. Efter flytningen samarbejder personalet med pårørende / personale fra hjemmepleje/ plejehjem eller hospital. Der etableres kontakt til privatpraktiserende læge og / eller psykiater i Viborg området. Vi samarbejder med distriktssygeplejersker og læger i regionspsykiatrien og har månedlige besøg af læge fra Ældrepsykiatrien i Viborg og distriktssygeplejerske og læge fra klinik for psykotiske tilstande. Desuden samarbejder vi med apoteket, fysioterapeuter, bioanalytikere, fodterapeuter, tandklinikker, somatiske sygehuse, frisører og købmænd Personalegrupperne, der er ansat på Gårdhaven er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejere, plejehjemsassistent, beskæftigelsesassistent, kontorassistent og servicegruppe med blandt andet pedel, kok og ernæringsassistent. Gårdhaven er også uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever. Side 1 af 10
Patientkategorier/borgerkategorier På Gårdhaven har vi plads til 21 beboere, der er fordelt på 2 grupper - Nord med 11 lejligheder og Syd med 10 lejligheder og 3 lejligheder beregnet som udredningspladser. Nogle beboere har og lever med en psykiatrisk diagnose som eksempelvis skizofreni, affektiv lidelse og personlighedsforstyrrelse. Andre beboere har og lever med demensdiagnoser som eksempelvis vaskulær demens eller frontal demens med adfærdsforstyrrelser. Der kan også være tale om kontrolleret misbrug af alkohol eller beboere der lever med følger efter misbrug / afhængighed. De fleste beboere har desuden mindst en somatisk diagnose som f.eks sukkersyge eller kredsløbslidelse. Gårdhaven har beboere på korterevarende udredningsophold efter hjemkommunens bestilling, og vi har beboere, som bor her i en årrække. Aldersgruppen er voksne personer over 50 år og vi har både mænd og kvinder boende Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Gårdhavens hovedopgave er at give beboerne et hjem med trygge rammer / få udredt hvad der ligger bag adfærden og få arbejdet på, hvordan beboerne bedst kan rehabiliteres til stabil tilstand. Af typiske centrale sygeplejefaglige problemstillinger kan nævnes: 1. Beboerne har svært ved at styre sine impulser og har ingen hæmninger 2. Beboerne er angst og kaotisk og har svært ved at strukturere sin hverdag hensigtsmæssigt 3. Beboerne kan ikke selv udtrykke sig og har svært ved at kommunikere med sine omgivelser og har besvær med hukommelsen og siger de samme ting mange gange 4. Beboerne har hallucinationer og vrangforestillinger, som gør det svært at opretholde en normal kontakt til andre mennesker 5. Beboerne har problemer med at få udført personlig hygiejne, behøver hjælp til ernæring, udskillelse og lignende. 6. Beboerne har brug for hjælp til medicinering 7. Beboerne har problemer med at vedligeholde kontakt til de nærmeste pårørende Beboerne har problemer med at bevare sin identitet og har glemt sin livshistorie. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Gårdhavens beboere har alle komplekse problemstillinger, så der er et rigt udvalg af sygeplejefaglige opgaver at tage fat på. I forhold til modul 8 kan nævnes følgende: 1. Deltage i de daglige gøremål sammen med beboeren og det faste personale for at træne i at identificere Side 2 af 10
beboernes brug af forsvarsmekanismer herunder også at lære at håndtere splitting og projektioner - og mærke behovet for vejledning og supervision. 2. Kunne rumme anderledes adfærd lære at sige til og fra i plejesituationer - træne i at være til stede i nuet og kunne bruge humor i hverdagen. Kunne tage imod kritik fra beboeren, der sender lige fra hjertet og uden omsvøb. 3. Træne i grænsesætning over for voksne mennesker arbejde konfliktforebyggende 4. Skabe kontakt relationer til beboeren samt vedligeholde og afvikle relationen inden afrejse 5. Kunne udføre kompenserende sygeplejetiltag i forbindelse med personlig pleje; hjælp til påklædning og ernæring, hjælp til udskillelser være tålmodig så plejen kan lykkes. 6. Træne kommunikative teknikker som validering - realitetsorientering og afledning 7. Motivere beboeren til fortsat medicinsk behandling og deltage i medicinhåndteringen på Gårdhaven i forhold til udvalgte beboere 8. Samarbejde med pårørende i krise 9. Deltage i identitetsbevarende aktiviteter 10. Kunne ændre mål og forventninger for plejen/ undervisningen undervejs, for mennesker med psykiske lidelser kan være uforudsigelige og deres funktionsniveau forandrer sig fra time til time/ dag for dag. Dokumentation af oplevelser og observationer i system Bosted. Typiske patientforløb/borgerforløb Et typisk beboer forløb kan være : Beboeren har været afhængig af alkohol i mange år og begynder gradvist at ændre adfærd og bliver mere vred og udadreagerende. Familien henvender sig til egen læge og beboeren bliver undersøgt. Der konstateres en demenstilstand. Beboeren bliver flyttet hjemmefra til en plejebolig eller et plejehjem, hvor det viser sig, at personalet og medbeboerne ikke kan rumme beboerens anderledes adfærd. Så henvises der til en udredning på Gårdhaven i en midlertidig foranstaltning. Det kan så vise sig, at beboeren får det anderledes, og kan efter et statusmøde med den kommunale visitator komme tilbage til et af hjemkommunens skærmede enheder. Hvis det ikke lykkes at ændre adfærden, kan aftalen være at opholdet forlænges på Gårdhaven i nærmere aftalt periode. Metoder i klinisk praksis De metoder, der anvendes på Gårdhaven er følgende: 1. Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, som samles i en individuel plan for den enkelte beboer. Vi systematiserer data og mål efter angivelserne i SIP (Sociale Indikatorprogram) i 7 livsområder. På denne måde kommer vi omkring det hele Side 3 af 10
menneske. 2. Adfærdsmålinger (tilpasset Cohen- Mansfield skala) vedrørende urolig adfærd 3. Der afvikles reflektionsfora supervision 4. Der arbejdes efter miljøterapeutiske principper, hvor personalet forsøger at indrette hverdagen så genkendelig og hjemligt som muligt 5. Vi er tilmeldt den danske kvalitetsmodel for det sociale område og evalueres efter metoderne i den model. 6. Vi indberetter al magtanvendelse og registrerer utilsigtede hændelser. Der bruges Bröset Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På Gårdhaven er vi i gang med at udvikle retningslinjer efter anvisninger til den danske kvalitetsmodel i det sociale område. Desuden er der meget fokus på forebyggelse af vold, og der er pr. 1. juni opstartet daglige registreringer af udvalgte beboeres adfærd i forhold til 6 indikatorer - 3 gange i døgnet. Vi forventer, at udbygge dette område med angivelser af skærmningsniveauer, som sættes i system og skal integreres i det daglige arbejde. Vi er i gang med at blive mere klare på, hvad det indebærer at udrede - og har deltaget i at få udarbejdet en retningslinje for socialpsykiatrien i R.M. Der undersøges, om ICF kan være et klassifikationssystem, der skal indføres i de individuelle planer på Gårdhaven Vi er i gang med organisatoriske forandringer og forventer at udbygge samarbejdet med bostedet Pilebakken i Salten Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering af vejledere: Den studerendes primære samarbejdspartner er den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er overordnet ansvarlig for at planlægge og koordinere det kliniske undervisningsforløb i samarbejde med den studerende. Som udgangspunkt er det den kliniske vejleder der varetager: Planlægningssamtale ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler vejledning og feedback til fast- og planlagte studieaktiviteter vejledning til interne klinisk prøve og gennemførelse af denne Evaluering af klinisk undervisning I de daglige undervisningssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som det Side 4 af 10
personale, der i det daglige udgør kontakten i de situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Der tilstræbes, at der hver dag er en navngiven daglig vejleder, så der ikke er tvivl om, hvem der har ansvaret for den kliniske undervisning den pågældende dag. Om disse daglige vejledere anvender vi forskellige betegnelser såsom - ad hoc vejledere/ medvejledere/daglige vejledere. Deltagelse i den kliniske undervisning mødetider Jævnfør modulbeskrivelsen skal den studerende deltage i klinisk undervisning 30 timer om ugen, og undervisningen kan være placeret på alle tider af døgnet, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Den studerendes mødetider for de første 14 dage planlægges af den kliniske vejleder, og fremsendes sammen med velkomstbrevet. Herefter aftales den studerendes mødetider og deltagelse i klinisk undervisning i forhold til muligheder for vejledning samt de aktuelle situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Den kliniske undervisning vil oftest være tilrettelagt på hverdage i dagtimerne, men vil også forekomme i aftentimer og i weekender. Kun undtagelsesvis og efter aftale med den studerende kan der blive tale om klinisk undervisning om natten. Som udgangspunkt planlægger vi de 30 timers ugentlig tilstedeværelse således, at den studerende samtidig har en ugentlig studiedag til fordybelse og refleksion. Hvis den studerende har særlige ønsker eller hensyn, der skal tages i forhold til mødetider og mødedage, så skal det aftales med den kliniske vejleder til planlægningssamtalen. Daglig klinisk undervisning Den generelle kliniske studieplan, modulbeskrivelsen for modul 8 og den studerendes individuelle studieplan udgør rammen for, hvordan den studerendes læreprocesser tilrettelægges. Den kliniske undervisning forgår i autentiske sygeplejesituationer i relation til patientforløb, og udvælges ud fra deres læringsmæssige værdi i forhold til læringsudbyttet for perioden. Den kliniske undervisning er tilrettelagt, så den studerende har mulighed for at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne indhold. Den kliniske undervisningsperiode kan overordnet inddeles i tre faser: Fase 1, hvor den studerende introduceres til praksisfællesskabet og de sygeplejefaglige opgaver. Fase 2, hvor den studerende øver sig i at varetage sygeplejefaglige opgaver, bliver medkontaktperson for få patienter/beboere Fase 3, hvor den studerende i tæt samarbejde med sine vejledere udfører selvstændige sygeplejefaglige Side 5 af 10
opgaver Faserne er dog i spil i hele det kliniske undervisningsforløb, og det er den studerendes forudsætninger og graden af kompleksitet i opgaven, der afgør hvilken fase den studerende aktuelt befinder sig i. I det daglige er vejledningen tilrettelagt som før, under og efter vejledning, hvori fokus vil være den studerendes aktuelle læreprocesser knyttet til de opgaver i praksis, som den studerende står over for eller indgår i. I forhold til psykiatriske patienter kan vejledning i den konkrete situation være uhensigtsmæssig og vanskelig at praktisere, hvilket bevirker at før - og efter vejledning prioriteres højt. Det udelukker dog ikke under vejledning i en konkret situation forstået som, at den studerende og vejlederen kan være sammen om og i en konkret situation. En situation som de forud har drøftet igennem og efterfølgende drøfter og reflekterer over. Studiegrupper Som supplement til den kliniske undervisning i autentiske sygeplejesituationer tilbydes den studerende at deltage i studiegrupper. Det er et mere formaliseret refleksions- og bearbejdningsforum, hvor de studerende mødes for at inspirere og lære af hinandens erfaringer og oplevelser i den kliniske praksis. Gruppen er sammensat af ca. 3-6 studerende samt en eller to kliniske vejledere, som i samarbejde med de studerende er ansvarlige for planlægning og afvikling. Der planlægges med, at gruppen mødes 3-4 gange a 3 timers varighed i løbet af den kliniske undervisningsperiode. Planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler I løbet af det kliniske undervisningsforløb er der planlagt med følgende vejlednings- og evalueringssamtaler. Planlægningssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder en planlægningssamtale inden for de første to uger af den kliniske undervisningsperiode. Formålet med samtalen er en gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den studerendes individuelle kliniske studieplan. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen ved at udarbejde en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for, at den individuelle kliniske studieplan ajourføres i henhold til aftaler. Ugentlig vejlednings- og evalueringssamtale: Side 6 af 10
Klinisk vejleder og den studerende afholder ugentlige vejledningssamtaler. Samtalerne kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Formålet med samtalerne er en løbende planlægning, refleksion og evaluering/justering af den studerendes kliniske undervisningsforløb. Samtalen tager afsæt i den studerendes individuelle kliniske studieplan og/eller nedskrevne refleksioner. Den konkrete afvikling aftaler den studerende og den kliniske vejleder ved planlægningssamtalen. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen i henhold til indgåede aftaler i planlægningssamtalen. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for at ajourføre resultat af uge vejledning og evaluering i den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Afsluttende evalueringssamtale: Efter afvikling af intern klinisk prøve afholder klinisk vejleder og den studerende en afsluttende evalueringssamtale. VIA s evalueringsskema bruges til evalueringen. Den studerende udfylder skemaet forud for samtalen, og medbringer en kopi til klinisk vejleder. Klinisk vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske bruger evalueringsskemaet til at fastholde og udvikle læringsmiljøet i afsnittet. Intern klinisk prøve: Klinisk vejleder informerer og vejleder den studerende til prøven i henhold til gældende retningslinjer i modulbeskrivelsen for modul 8. Vejledningen kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Både de daglige vejledere, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og den teoretiske underviser kan indgå i planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler, hvor det enten findes hensigtsmæssigt eller påkrævet i forhold til studieforløbet. Der kan ligeledes indkaldes til ekstra samtaler, hvor det findes påkrævet. Lærings- og studiemiljø: Vi har tradition for et godt læringsmiljø, og personalet er som helhed positivt indstillet overfor samarbejdet med studerende og forventer at kunne indgå i inspirerende dialoger og reflekterende samtaler med de studerende. I afsnittet er der et læringsmiljø, der anerkender og tager hensyn til den studerende som undersøgende og midt i en læreproces. Gårdhaven råder over IT- udstyr, studierum og bibliotek med et udvalg af relevant litteratur, som de studerende kan benytte efter aftale. Side 7 af 10
Gårdhaven uddanner også social- og sundhedsassistentelever i deres psykiatriske praktik, som er på ca. 14 uger. Der arbejdes sammen med det tværfaglige personale i de daglige plejefaglige og pædagogiske opgaver omkring beboerne. Personalet er trænet i at inddrage de studerende og kender til deres forudsætninger for opgaveløsning. Fastlagt og planlagte studieaktiviteter: I det kliniske undervisningsforløb er der en fastlagt - og en planlagt studieaktivitet. Den fastlagte studieaktivitet retter sig mod en kommunikativ aktivitet. Det er den studerende og den kliniske vejleder, der deltager i den fastlagte studieaktivitet. Introduktionen til og drøftelsen af den kommunikative aktivitet kan efter aftale foregå enten individuel eller i studiegruppen. Den planlagte studieaktivitet er i form af seminar, der er en gruppebaseret refleksion. Seminar er planlagt til at blive afviklet i uge 3-4. Det er den studerende, den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen der deltager i den planlagte studieaktivitet. Forventninger til den studerende Med udgangspunkt i den studerendes forudsætninger forventer vi, at den studerende er aktiv deltager i både studiefællesskabet og afsnittets praksisfællesskab teamets fælles opgaver og rutiner. Vi forventer: at den studerendes deltagelse i klinisk undervisning på gennemsnitlig 30 timer ugentlig primært tilrettelægges efter studierelevans og aftaler om vejledning. På de afdelinger, hvor de kliniske vejledere har en fast vejledningsdag, forventer vi, at den studerende er tilstede denne dag at den studerende inden det kliniske undervisningsforløb har læst og forholdt sig til det kliniske undervisningssteds generelle studieplan, og har givet den kliniske vejleder og teoretiske underviser adgang til e-portfolio at den studerende inden planlægningssamtalen har udarbejdet en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e-portfolie at den studerende forbereder sig og nedskriver refleksioner i e-portfolio inden de ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler med den kliniske vejleder og efter samtalen ajourfører den individuelle kliniske studieplan at den studerende møder velforberedt, og indgår aktivt i den faglige drøftelse i forbindelse med seminar og anden planlagt gruppebaseret vejledning og refleksion Side 8 af 10
at den studerende har en høj grad af selvstændighed og er opsøgende, undersøgende og reflekterende i forhold til egen uddannelse og læringsmuligheder på det kliniske undervisningssted at den studerende har lyst til at arbejde med sig selv og sin personlighed, fremkomme med egne holdninger og normer, men samtidig er bevidst om egen etisk adfærd at den studerende følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden den interne kliniske prøve i modul 8 at den studerendes selvvalgte pensum understøtter den studerendes aktuelle og prioriterede læreprocesser for læringsudbyttet i modul 8, og at pensum anvendes reflekteret i forhold til den studerendes handlinger og interventioner i praksis at den studerende afleverer en kopi af evaluerings skema til den kliniske vejleder Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske i 2002 fra sygeplejeskolen i Viborg, og hun har suppleret denne med det kliniske vejledermodul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse i slutningen af 2009. Hun har et bredt funderet videns- og erfaringsgrundlag indenfor psykiatrisk sygepleje - 10 års erfaring med ældrepsykiatri og socialpsykiatri. Hun har været ansat i 4 år på det kommunale plejehjem Caritas i Aarhus, hvor målgruppen af beboere lignede den nuværende målgruppe på Gårdhaven. Hun blev ansat på Gårdhaven i 2007 og har varetaget såvel den somatiske som den psykiatriske sygepleje omkring gruppens beboere. Vejlederen har varetaget den pædagogiske opgave som klinisk vejleder selvstændigt i de sidste 3 år på Gårdhaven. Inden den tid var hun været med på sidelinjen sammen med medvejlederen og havde følgeskab med de studerende i dagligdagens opgaver. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum for teoretisk undervisning: 240 300 sider Pensum for den kliniske undervisning: 360-600 sider, heraf opgiver den studerende 90 150 sider selvvalgt litteratur. Selvvalgt pensum indskrives i e- portfolio senest en uge før intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum i e- portfolie. Pensum for den kliniske undervisning fremgår af pensumlisten Side 9 af 10
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne deltage i den interne kliniske prøve, er det en forudsætning at: den studerende er studieaktiv jævnfør modulbeskrivelsen, modul 8, side 5. Heraf fremgår, at det er den kliniske vejleder der afgør, om den studerende har været studieaktiv. den studerendes deltagelse i klinisk undervisning har et omfang på gennemsnitligt 30 timer ugentlig. Den studerede er automatisk indstillet til den interne kliniske prøve, hvis ikke den kliniske vejleder gør indsigelser og/eller den studerende selv melder fra. Hvis den studerende selv melder fra, så skal det ske via skolen/studievejleder. den studerende har fået godkendt selvvalgt pensum på 90 150 sider Kriterier for seminar og intern klinisk prøve er vedlagt som bilag 1 og 2 i modulbeskrivelsen, modul 8. Kriterier for fastlagt studieaktivitet i form af kommunikativ aktivitet samt pensumlisten for den kliniske undervisning sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet Udarbejdet af: Gårdhaven, Juli 2012 Klinisk vejleder: Mette Langer Pedersen Stedfortræder/leder: Sonja Rolighed Jepsen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver Godkendt af: August 2012 Side 10 af 10