Handleplan for resursecenteret på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på at have et resursecenter, der er medvirkende til, at alle skolens elever får det optimale udbytte at undervisningen. Skolens ledelse har udarbejdet en arbejdsbeskrivelse for lærerne i resursecenteret, hvori eksempelvis målsætninger for resursecenteret beskrives. Endvidere er der udarbejdet en model, der har til hensigt at give et indblik i arbejdet i og omkring resursecenteret. 1 Denne beskrivelse samt andre faktorer bevirker, at resursecenteret er under konstant udvikling, således vi både nu og fremadrettet kan leve op til de krav, der stilles. Handleplanen og de tilhørende bilag vil blive revideret løbende, og et par gange om året opdateres Skoleporten og PersonaleIntras samlemapper med de seneste ændringer. Formålet med handleplanen er dels at synliggøre resursecenterets arbejdsopgaver, samt give mulighed for indblik i, hvordan strukturen og arbejdsgangene er. Vedlagt handleplanen forefindes relevante bilag, hvori mere viden om enkelte områder kan ses. Beskrivelse af teamet omkring resursecenteret Teamet er sammensat af lærere med forskellige kompetencer, og ved opstart af alle forløb vurderes det, hvilke lærer der bedst kan løse de enkelte undervisningsopgaver. Alle lærere betegnes forløbslærere og arbejder ud fra de koncepter, der er udarbejdet til de forløb, der varetages gennem resursecenteret. Tovholder Lia Sandfeld er tovholder for resursecenteret og indkalder til møder, modtager alle indstillingsskemaer på potentielle elever, vurderer de enkelte elevers behov for forløb, planlægger arbejdsopgaverne og de enkelte perioder Ved spørgsmål til resursecenteret kontaktes tovholderen. Forløbslærere Inga Lakkonen, Janne Hoe Andersen, Mathilde Jessen, Mie Martens, Susanne Hesselbeerg, Line Christensen, Camilla Ledsgaard Jensen, Christina Frandsen, Rikke Johansen, Morten Hoffmeier, Dennis Holm, Jørgen Dedenroth, Lisa Medici og Lia Sandfeld. Faglige vejledere Vejledernes primære arbejdsopgave er, at bidrage til udviklingen af den enkelte lærers undervisningspraksis. Dette gøres bl.a. ved at vejlederne videndeler, vejleder, rådgiver, sparre og udfører aktionslæringsforløb med kollegerne. Matematikvejledere Lisa Medici og Dennis Stigfeldt er matematikvejledere. Lisa varetager vejledningen for 0. 3. kl. og Dennis varetager vejledningen for 4. 9. kl. 1 Bilag 1 Model for resursecenteret
Engelskvejleder Desiree Møller Johansen er engelskvejleder i hele skoleforløbet. Naturfagsvejleder Anne Dorthe Larsen er naturfagsvejleder i hele skoleforløbet. Danskvejleder Lia Sandfeld er danskvejleder i hele skoleforløbet. Endvidere varetager hun vejledningen af læsning i fagene for alle faglærere med læsefag. Resursecentermøder Jf. periodeplanen afholdes der fire møder om året i resursecenteret, hvor der orienteres og tales om praktiske ting ift. arbejdet i resursecenteret. Ved hvert møde arbejdes der med et fokuspunkt, der har til formål at understøtte og udvikle skolens pædagogiske praksis. Placering af timerne i resursecenteret De elever, der modtager et tilbud gennem skolens resursecenter, vil enten modtage undervisningen som støtte i klassen eller uden for den normale undervisningstid. Mere viden om regler for specialpædagogiske indsatser kan læses på www.retsinformation.dk Periodeplan for resursecenteret Der arbejdes ud fra 4 årlige perioder, hvor der kan tilbydes forløb gennem resursecenteret 2 Forløbene vil være korte men intensive, hvor der arbejdes målrettet med en given problematik. I periodeplanen ses relevante informationer for, hvornår man som lærer, klasseteam eller forældre kan forvente at få tilsendt informationer for de enkelte forløb. Denne inddeling betyder, at eleverne som udgangspunkt ikke modtager forløb med få ugentlige lektioner i et helt skoleår, men i stedet modtager korte intensive forløb, og så holder pause i andre af årets fire perioder. For hver periode i resursecenteret udarbejdes der en liste over de elever der modtager et forløb, der bl.a. anvendes til indberetning til Undervisningsministeriet. Så snart koordineringen af perioderne er klar, vil listen kunne ses på PersonaleIntra, hvori man som lærer kan orientere sig, om de indstillede elever tilbydes et forløb. Såfremt en elev ikke kommer i betragtning til et ønsket forløb, kontakter tovholderen faglæreren, hvor der gives en begrundelse. Efterfølgende orienterer faglæreren forældrene herom. 2 Bilag 2 Periodeplan for resursecenteret
Procedurer for indstilling, beslutning om og afslutning på forløb I nedenstående findes relevante informationer lige fra indstilling til et forløb, beslutning om forløb samt informationer til forældre og klasseteam om afslutningen på forløb. Opstarts-, fortsætter- og slutbrev udsendes jf. resursecenterets periodeplan. Indstilling Når man som lærer/klasseteam beslutter at indstille en elev til et forløb, udfyldes indstillingsskemaet, som findes på PersonaleIntras forside vigtige dokumenter. 3 Indstillingsskemaet udfyldes som beskrevet i vedlagte bilag og lægges i tovholderens bakke, hvorefter det vil blive vurderet, hvad resursecenteret kan bidrage med i forhold til den pågældende sag. Der er ingen tidsfrister for, hvornår et indstillingsskema skal afleveres, da vi med fire årlige perioder, altid i nærmeste fremtid kan tilbyde et forløb, såfremt det findes nødvendigt. Er der mangler ved indstillingen, sendes det retur til læreren/klasseteamet. Beslutning om forløb Når en elev første gang indstilles til et forløb, vurderer vejleder, tovholder og ledelse ud fra indstillingsskema og evt. supplerende test behovet for et forløb for den pågældende elev. Er eleven allerede i gang med et forløb, vurderer tovholder og ledelse, om den pågældende elev skal stoppe eller fortsætte med forløbet, ud fra de beskrivelser faglærer og læreren fra resursecenteret kommer med. Såfremt der er taget individuelle test eller klassetest, vil disse også indgå i vurderingen. Opstartsbrev Når en elev starter på et forløb, sendes et opstartsbrev hjem, hvor der oplyses om relevante informationer vedr. forløbet. 4 Brevet sendes endvidere til klasseteamet samt placeres i resursecenterets samlemappe. Fortsætterbrev Såfremt det vurderes, at en elev har brug for mere end en periode med forløb i resursecenteret, modtager forældre og klasseteam et fortsætterbrev 5. Slutbrev Når en elev afslutter et forløb sendes et slutbrev hjem, hvor der oplyses om relevante informationer vedr. forløbet. 6 Brevet sendes endvidere til klasseteamet samt placeres i resursecenterets samlemappe. Forløbene i resursecenteret I nedenstående ses en kort beskrivelse af, hvilke særlige forløb der tilrettelægges i resursecenterregi. 3 Bilag 3 Indstillingsskema 4 Bilag 4 Opstartsbrev 5 Bilag 5 - Fortsætterbrev 6 Bilag 6 - Slutbrev
Alle forløb følger særligt tilrettelagte koncepter og er derfor i nedenstående kun kort beskrevet. En mere detaljeret beskrivelse af koncepterne findes på Skoleporten under resursecenteret koncepter for forløb. Der arbejdes løbende med koncepter til nye forløb alt afhængigt af skolens behov. For at komme i betragtning til et forløb skal der foreligge en indstilling, og såfremt det skønnes nødvendigt, tilrettelægges et forløb ud fra de i indstillingen beskrevne problematikker. Bogstav- og lydforløb Elever, der ved slutningen af 0. klasse endnu ikke er helt sikre i de tre alfabeter, tilbydes et forløb med særligt fokus på konsolidering af arbejdet med bogstav- og lydforbindelser. Læseløft Der tilbydes læseløft til de elever i 1. klasse, der ikke er alderssvarende i deres læseudvikling. Matematikskub De elever, hvor det skønnes nødvendigt, kan modtage et særligt tilrettelagt matematikskub. DVO screening De elever, der efter DVO screeningen i starten af 3. klasse vurderes at have særlige vanskeligheder, tilbydes et specialundervisningsforløb i 2. periode, hvor der tilrettelægges forløb med fokus på resultatet fra screeningen. Forløb med IT-hjælpemidler Elever, hvor det ud fra relevante tests skønnes nødvendigt, kan tilbydes et forløb med fokus på, at eleverne opnår fortrolighed med anvendelse af forskellige IT- hjælpemidler IT-rygsæk. I forløbet vil der også være fokus på lærernes arbejde med IT-hjælpemidler i undervisningen. Aktionslæring De faglige vejledere udfører aktionslæringsforløb med kollegerne med det formål at udvikle den enkelte lærers undervisningspraksis. En god skoledag et fælles ansvar Såfremt det efter observation af undervisningen skønnes nødvendigt, kan forældre i en periode tilbydes at deltage i 4 ugentlige lektioner i klassens undervisning. IT-forløb Lærere, der har behov for særlig hjælp til igangsættelse af undervisningsforløb mm. ift. at kunne opfylde skolens IT mediehandleplan, kan modtage et særligt tilrettelagt forløb. Talentudvikling Særligt dygtige og motiverede elever kan tilbydes et talentudviklingsforløb inden for områderne dansk, matematik og naturfag. Læseskub De elever i 0. klasse, hvor det af danskvejlederen skønnes nødvendigt, kan tilbydes et særligt tilrettelagt læseskub. Læseskub er en del af skolens talentudvikling. Lektiebånd
De elever, hvor det af klasseteamet skønnes nødvendigt, kan tilbydes forløb i lektiebånd. Lektiebåndet planlægges til hver periode, sådan det kan tilpasses elevernes behov. Støttetimer i klassen En klasse kan tilbydes en forløbslærer i en kort periode i udvalgte undervisningslektioner. Forløbslæreren overtager som udgangspunkt klasseundervisningen, således klassens vante lærer kan have et særligt fokus på at danne en tættere relation til en given elev/elevgruppe, hvilket på sigt resulterer i en optimeret læringssituation. Samtaler med enkeltelever Elever med behov for samtaler med en forløbsærer kan modtage dette, når behovet opstår samtaler følger altså ikke periodeplanen, men tilbydes ved behov. Unge Venner Unge Venner tilbydes til elever i 7.-9. klasse elever, såvel piger som drenge. Målgruppen for tiltaget er hovedsagligt unge mennesker, som har større eller mindre problemstillinger såsom lavt selvværd, ingen eller få venner, har det svært i skolen/hjemme, mobbes mm. Brobygning mellem forløb i resursecenteret og den almindelig undervisning For at et forløb skal have den ønskede effekt, er det af stor vigtighed, at der finder et godt samarbejde sted mellem lærerne i resursecenteret og det enkelte klasseteam. Ved opstarten af et forløb opstilles mål og handleplan for den enkelte elevs forløb, hvilket klasseteamet skal være kendt med, således, at der i den resterende del af undervisningen også arbejdes målrettet med mål og handleplan. Ved forløbets ophør skrives slutbrev, hvor der gives anbefalinger til det videre arbejde i klassen og hjemmet, hvilket skal medtænkes i undervisningens tilrettelæggelse i klassen. Pædagogiske fokusområder Der tilbydes vejledning/sparring i forhold til skolens pædagogiske fokusområder. Har en lærer eller et klasseteam behov herfor, kontaktes tovholderen. LP Resursecenteret deltager i LP møder, såfremt det skønnes, at der er lærere/vejledere i resursecenteret, der kan bidrage med nyttig viden ved en given problemstilling. Cooperative Learning Resursecenteret giver inspiration til, hvordan relevante CL strukturer kan indgå som en naturlig del af undervisningen, ud fra det undervisningsmateriale du anvender. Klasseledelse Resursecenteret giver inspiration/hjælp til din/klasseteamets klasseledelse. Andre opgaver
I nedenstående beskrives kort andre arbejdsopgaver i resursecenteret. En mere detaljeret beskrivelse af arbejdsopgaverne findes på Skoleporten under resursecenteret andre opgaver. Skolepatrulje Skolepatruljens er med til at sikre, at eleverne passerer Næstvedvej på en god og ordentlig måde. Elever i overbygningen har mulighed for at være en del af Skolepatruljen. Legeagenter Legeagenterne er tilknyttet indskolingen, hvor de er med til at iværksætte gode lege, understøtte eleverne i deres lege samt hjælpe eleverne med konflikthåndtering. Elever i overbygningen har mulighed for at være en del af Legeagenterne. SSP Resursecenteret samarbejder med SSP om elever, der skal være et ekstra fokus på. Elevfravær Tovholderen følger klassernes elevfravær og taler med klasselærerne om bekymrende fravær. Trivselsundersøgelser Hvert skoleår foretager vi en trivselsundersøgelse på alle klassetrin, der har til hensigt at støtte op om klassens samt den enkelte elevs trivsel i skoledagen. Vi arbejder med to forskellige trivselsundersøgelser, Sådan er jeg fra psykologisk forlag i 0.-3. klasse og Termometeret fra DCUM i 4.-9. klasse. Det er klasselærerens opgave at foretage trivselsundersøgelsen i den enkelte klasse, hvorefter resultaterne indsamles i resursecenteret, og viderebringes til skolens ledelse. Resultaterne arkiveres elektronisk i samlemappen trivselsundersøgelser. Endvidere anvendes Sådan er jeg gennem hele skoleforløbet, som en individuel trivselsundersøgelse til de elever i resursecenteret, der skønnes at kunne have behov herfor. Test Nationale test Tovholderen varetager planlægning og afvikling af de frivillige og obligatoriske nationale test. IT-teknikeren støtter op om de praktiske foranstaltninger i forhold til testene, og de faglige vejledere støtter op om den pædagogiske praksis. Inden afviklingen af de nationale test udarbejder tovholderen en liste med, hvilke elever der må anvende IT-hjælpemidler ved testene. Som udgangspunkt er det de elever, der efter aftale med danskvejlederen, anvender IT-hjælpemidler i den daglige undervisning. Individuelle test De faglige vejledere udfører individuelle test af de elever, der skønnes at have behov herfor. Efter alle individuelle test udarbejder testtageren en skriftlig beskrivelse/vurdering af testresultatet, som sendes til faglærer, klasseteam, forældre og tovholderen i resursecenteret. Testageren er ansvarlig for at arkivere beskrivelserne i samlemappen test/beskrivelser individuelle.
Klassetest De faglige vejledere er ansvarlige for, at alle testene i deres fag afvikles rettidigt jf. skolens evalueringsoversigt (ikke nationale test), og for efterfølgende at indsamle alle testresultater og arkivere dem i samlemappen test klasser andre fag. Arkivering af efterårets resultater skal ske senest d. 1/12 2012, og arkivering af forårets resultater skal ske senest d. 7/6 2013. Tovholderen i resursecenteret følger op på, at alle testresultater arkiveres rettidigt.