Medlemstilfredshedsundersøgelse Oktober 2013
Indholdsfortegnelse 1. Hovedresultater opsummeret... 2 2. Om denne rapport... 3 2.1 Spørgeramme og skala... 3 2.2 Opbygning af rapporten... 3 2.3 Baggrundsoplysninger... 4 3. Undersøgelsens resultater... 5 3.1 Overordnede resultater... 5 3.2 Interessevaretagelse... 7 3.3 Synlighed... 9 3.4 Anerkendelse... 13 3.5 Rådgivning og ydelser... 15 3.6 FRI s sekretariat... 21 3.7 Netværkssamarbejder... 22 4. Konklusion... 28 Medlemsundersøgelse 2013 1 / 29
1. Hovedresultater opsummeret Resultaterne fra årets medlemsundersøgelse viser, at FRI s medlemmer generelt er tilfredse med det arbejde, som FRI udfører. På tværs af undersøgelsens temaer er det generelt gruppen af de største virksomheder, der viser sig som værende de mest tilfredse. Ser man på de forskellige stillingsbetegnelser, er det især gruppen af administrerende direktører, der fremstår som de mest tilfredse. En anden klar tendens i årets undersøgelse er, at de medlemmer, der anser det som vigtigst at være medlem af en brancheorganisation, samtidig også er de, der er mest tilfredse med FRI s arbejde på tværs af undersøgelsens forskellige temaer. Der har på tværs af undersøgelsens temaer været fremgang på langt de fleste spørgsmål siden sidste medlemsundersøgelse, der blev gennemført i 2011. Både den overordnede tilfredshed med FRI såvel som FRI s interessevaretagelse, synlighed, rådgivning og ydelser samt FRI s sekretariat vurderes højere af medlemmerne i år. I årets undersøgelse er der tilføjet en række spørgsmål omkring anerkendelse, hvor resultaterne viser, at medlemmerne vægter det meget højt, at FRI også fremadrettet arbejder med at øge anerkendelsen af rådgivende ingeniørers arbejde og viden. Tilfredsheden med DI ligger på samme måde som tidligere år under undersøgelsens generelle niveau. Dog er der også på disse spørgsmål sket en generel fremgang i medlemmernes vurdering. Medlemsundersøgelse 2013 2 / 29
2. Om denne rapport I denne rapport præsenteres resultaterne fra den medlemsundersøgelse, som analyseinstituttet interresearch a s har gennemført for Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI). Undersøgelsen er gennemført elektronisk via spørgeskemasystemet defgo.net. Dataindsamlingen er foregået via e-mailudsendelse i perioden den 27. august 10. september 2013, hvor i alt 1380 FRI rådgivere modtog en mail indeholdende et unikt link til spørgeskemaet. I løbet af perioden blev der udsendt reminders til de, der endnu ikke havde aktiveret linket i mailen. Alt i alt har 462 FRI rådgivere svaret på undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 33 procent. 2.1 Spørgeramme og skala Årets undersøgelse tager udgangspunkt i den spørgeramme, der blev anvendt ved gennemførelsen af medlemstilfredshedsundersøgelsen i både 2011 og 2009, hvilket giver mulighed for at se på udviklingen i medlemstilfredsheden over tid. Årets spørgeramme er dog opdateret på en række punkter for at afspejle den aktuelle situation i FRI. Der gælder følgende i forståelsen af undersøgelsens resultater: Jo højere gennemsnit, jo mere positive har besvarelserne været. Spørgsmålene i undersøgelsen er formuleret positivt sådan, at man i svaret vælger 1 for det mest negative svar og 7 for det mest positive svar. Når graferne læses, betyder det dermed, at jo højere gennemsnit - jo længere søjlen er mod højre - jo mere positive har besvarelserne gennemsnitligt set været. Svaret Ved ikke indgår ikke i beregningen af gennemsnittet. 2.2 Opbygning af rapporten Rapporten kan læses som et selvstændigt værk, der kronologisk følger undersøgelsens spørgsmål. For yderligere information og detaljer henvises til rapportens bilag. Første del af bilaget indeholder tabeller med medlemmernes svarfordeling på spørgsmålene. Her er det muligt at se spredningen i svarene. I svarfordelingen er ligeledes medtaget Basis, der angiver antallet af besvarelser for de enkelte spørgsmål. Da ikke alle FRI rådgivere har færdiggjort hele spørgeskemaet, vil Basis variere for spørgsmålene. I svarfordelingen er det ligeledes muligt at aflæse gennemsnit for 2013 og for de spørgsmål, hvor et historisk benchmark er muligt, ligeledes gennemsnit for 2011. Medlemsundersøgelse 2013 3 / 29
Anden del af bilaget indeholder de kommentarer, som FRI rådgiverne har angivet i løbet af undersøgelsen. Kommentarerne er grupperet på baggrund af spørgsmål og fremstår i uredigeret form. 2.3 Baggrundsoplysninger Af grafikken ses det, at på samme måde som i 2011 er ca. halvdelen af de, der har deltaget i medlemsundersøgelsen enten indehaver af virksomheden, administrerende direktør eller direktør. Der er generelt ikke sket afgørende forskydninger i fordelingen af, hvilke respondenter der har deltaget i tilfredshedsundersøgelsen siden 2011. Indehaver af virksomheden (ejer/medejer) Administrerende direktør Direktør Afdelingsleder Projektleder/Projektchef Hvordan kan din stilling bedst beskrives? Projektingeniør Anden stilling: 2% 2% 5% 6% 8% 7% 12% 10% 21% 21% 19% 20% 32% 35% 0% 10% 20% 30% 40% 2013 [Basis: 462] 2011 [Basis: 517] Fordelingen af respondenter på størrelsen af virksomhederne er som følger herunder også svarprocent: Antal ansatte 0-10 11-50 51-200 201-1000 1001 eller flere Antal respondenter 125 70 38 109 120 462 27% 15% 8% 24% 26% 100% Antal inviterede respondenter 334 193 98 306 449 1380 Svarprocent ift. antal inviterede 37% 36% 39% 36% 27% 33% Antal repræsenterede virksomheder 117 47 9 5 3 181 65% 26% 5% 3% 2% 100% Antal inviterede virksomheder 263 69 10 5 3 350 Svarprocent ift. antal inviterede 44% 68% 90% 100% 100% 52% 26% af de deltagende FRI rådgivere er ansat i virksomheder med 1.001 eller flere ansatte. I alt tre virksomheder er repræsenteret i denne gruppe. Med 24% er gruppen af respondenter ansat i en virksomhed med 201-1000 ansatte næsten lige så velrepræsenteret. Også i denne gruppe er fem virksomheder repræsenteret. Total Medlemsundersøgelse 2013 4 / 29
På samme måde som de tidligere år, er det gruppen af virksomheder med 0-10 ansatte der er mest repræsenteret i medlemsundersøgelsen, ligesom det med 27% ligeledes er fra denne gruppe, at størstedelen af undersøgelsens deltagere stammer fra. Ser man på svarprocent ift. antal inviterede FRI rådgivere ses det, at det er rådgiverne fra virksomheder med mellem 51-200 ansatte, der med en svarprocent på 39% har været mest flittige til at besvare undersøgelsen. Svarprocenten hos FRI rådgivere ansat i virksomheder med 1.001 eller flere ansatte er med 27% lidt lavere end den gennemsnitlige svarprocent for hele undersøgelsen. 3. Undersøgelsens resultater For i højere grad at gøre det muligt at sammenligne resultaterne for de forskellige spørgsmål vil kommenteringen af årets resultater overvejende blive foretaget på baggrund af gennemsnitsberegninger. Procentfordelingerne for de enkelte spørgsmål kan ses i første del af bilaget. I forståelsen af resultaterne gælder følgende: Jo højere gennemsnit, jo mere positive har besvarelserne været. Ved ikke besvarelser indgår ikke i gennemsnitsberegningerne. 3.1 Overordnede resultater Der er siden 2009 sket en støt stigning i antallet af FRI rådgivere der angiver, at det har meget stor eller stor betydning for vedkommendes virksomhed at være medlem af en brancheorganisation. Med i alt 67% der angiver, at det har enten stor betydning eller meget stor betydning, synes der generelt at være et overbevisende behov for en brancheorganisation som FRI. Kun 6% af FRI rådgiverne angiver, at det har enten lille eller meget lille betydning for vedkommendes virksomhed at være medlem af en brancheorganisation. Hvor vigtigt er det for din virksomhed at være medlem af en brancheorganisation? Det har meget stor betydning Det har stor betydning Det har nogen betydning Det har lille betydning Det har meget lille betydning Ved ikke 4% 4% 5% 2% 3% 2% 1% 2% 3% 22% 20% 18% 25% 24% 29% 45% 46% 44% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 2013 [Basis: 457] 2011 [Basis: 512] 2009 [Basis: 280] Medlemsundersøgelse 2013 5 / 29
Hvor vigtigt er det for din virksomhed at være medlem af en brancheorganisation? Det har meget stor betydning Antal ansatte 1.001 0-10 11-50 51-200 201-1.000 eller flere Total 14 12 8 35 33 102 11,2% 17,4% 21,6% 32,1% 28,2% 22,3% Det har stor betydning 44 39 22 49 53 207 Det har nogen betydning 35,2% 56,5% 59,5% 45,0% 45,3% 45,3% 43 13 6 23 29 114 34,4% 18,8% 16,2% 21,1% 24,8% 24,9% Det har lille betydning 13 4 0 1 1 19 Det har meget lille betydning 10,4% 5,8%,0%,9%,9% 4,2% 9 1 1 0 0 11 7,2% 1,4% 2,7%,0%,0% 2,4% Ved ikke 2 0 0 1 1 4 1,6%,0%,0%,9%,9%,9% Total 125 69 37 109 117 457 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Hvis man ser på vigtigheden i forhold til antallet af ansatte ses det endvidere, at det især er FRI rådgiverne fra de største virksomheder, der opfatter det som havende meget stor betydning at være medlem af en brancheorganisation. I samme tråd ses det, at det især er FRI rådgivere fra gruppen af de mindste virksomheder med 0-10 ansatte der angiver, at det har lille eller meget lille betydning at være medlem af en brancheorganisation. Der synes altså at være en tydelig sammenhæng mellem arbejdspladsens størrelse og den opfattede vigtighed af at være medlem af en brancheorganisation en tendens der også har været gældende ved de foregående medlemstilfredshedsundersøgelser. Som de ovenstående resultater viser, er der blandt FRI rådgiverne et tydeligt, opfattet behov for FRI. Det er derfor yderst positivt, at den samlede tilfredshed med medlemskabet af FRI, efter et lille fald i 2011, nu er tilbage på niveauet fra 2009. Med en gennemsnitlig tilfredshed på 5,2 synes rådgiverne i høj udstrækning at være tilfredse med medlemskabet af FRI. Hvor tilfreds er du samlet set med jeres medlemskab af FRI? 5,2 5,0 5,2 Der synes endvidere at tegne sig et ganske positivt billede af, 2013 2011 2009 at det er de medlemmer, der synes det er vigtigst at være medlem af en brancheorganisation, der samtidig er mest tilfredse med medlemskabet af FRI. 30% af de FRI rådgivere, der har angivet at det har meget stor betydning at være medlem af en brancheorganisation, har angivet, at de er meget tilfredse med medlemskabet af FRI. På samme måde kan det ses, at de få FRI rådgivere der har angivet, at det har lille eller meget lille betyd- Medlemsundersøgelse 2013 6 / 29
ning at være medlem, samtidig også er betydeligt overrepræsenteret i de negative svarkategorier 1,2 og 3 (utilfreds). Hvor tilfreds er du samlet Meget utilfreds 1 set med jeres medlemskab af FRI? 2 Total 3 Hverken eller 4 5 6 Meget tilfreds 7 Ved ikke Hvor vigtigt er det for din virksomhed at være medlem af en brancheorganisation? Det har meget stor betydning Det har stor betydning Det har nogen betydning Det har lille betydning Det har meget lille betydning Ved ikke Total 3 2 2 0 1 0 8 3,0% 1,0% 1,8%,0% 10,0%,0% 1,8% 2 8 2 1 3 0 16 2,0% 4,0% 1,8% 5,3% 30,0%,0% 3,6% 1 4 3 3 1 0 12 1,0% 2,0% 2,7% 15,8% 10,0%,0% 2,7% 9 25 37 10 4 0 85 8,9% 12,4% 32,7% 52,6% 40,0%,0% 18,9% 15 39 31 1 0 1 87 14,9% 19,3% 27,4% 5,3%,0% 25,0% 19,4% 37 94 27 4 0 0 162 36,6% 46,5% 23,9% 21,1%,0%,0% 36,1% 30 26 5 0 0 0 61 29,7% 12,9% 4,4%,0%,0%,0% 13,6% 4 4 6 0 1 3 18 4,0% 2,0% 5,3%,0% 10,0% 75,0% 4,0% 101 202 113 19 10 4 449 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Ser man på tilfredsheden med medlemskabet af FRI i forhold til stillingsbetegnelse ses det, at gruppen af administrerende direktører generelt angiver en højere grad af tilfredshed med medlemskabet end gennemsnittet, hvor hele 68% har valgt svarmuligheden 6 eller 7 (meget tilfreds). 3.2 Interessevaretagelse Også i forhold til tilfredsheden med den måde, hvorpå FRI varetager branchens interesser, er der sket en stigning siden 2011. Med et gennemsnit på 5,1 i år er der generelt en høj grad af tilfredshed med interessevaretagelsen på tværs af virksomhedsstørrelser. Hvor tilfreds er du samlet set med den måde, som FRI varetager branchens interesser på i dag? 5,1 4,9 4,9 2013 2011 2009 Mest tilfredse er de administrerende direktører, hvor 86% har valgt en af de tilfredse svarkategorier, 5, 6 eller 7. Afdelingslederne og Projektledere/projektcheferne er med hhv. 78% og 77% ligeledes i høj grad tilfredse med FRI s interessevaretagelse. Medlemsundersøgelse 2013 7 / 29
Hvor tilfreds er du samlet set med den måde, som FRI varetager branchens interesser på i dag? Total Meget utilfreds 1 2 3 Hverken eller 4 5 6 Meget tilfreds 7 Ved ikke Indehaver af virksomheden (ejer/medejer) Hvordan kan din stilling bedst beskrives? Administr erende direktør Direktør Afdelingsleder Projektleder /Projektchef Projektingeniør Anden stilling: Total 3 0 0 0 0 0 0 3 2% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 1% 3 1 3 3 5 1 1 17 2% 5% 6% 3% 6% 11% 3% 4% 7 1 2 3 5 1 1 20 5% 5% 4% 3% 6% 11% 3% 5% 34 1 7 13 6 0 3 64 23% 5% 14% 15% 8% 0% 9% 15% 40 5 15 35 22 4 7 128 27% 24% 31% 40% 28% 44% 21% 30% 44 11 17 28 35 2 16 153 30% 52% 35% 32% 44% 22% 47% 36% 12 2 4 5 4 0 3 30 8% 10% 8% 6% 5% 0% 9% 7% 5 0 1 1 3 1 3 14 3% 0% 2% 1% 4% 11% 9% 3% 148 21 49 88 80 9 34 429 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Der ses endvidere en klar sammenhæng mellem oplevet vigtighed af at være medlem af en brancheorganisation og tilfredsheden med FRI s interessevaretagelse. Mens hhv. 86% og 80% af de, der har svaret at det har meget stor eller stor betydning at være medlem af en brancheorganisation, angiver, at de er tilfredse med FRI s interessevaretagelse, er de tilsvarende tal hhv. 37% og 0% for de rådgivere, der har svaret at det har lille eller meget lille betydning at være medlem af en brancheorganisation. Hvor tilfreds er du samlet set med den måde, som FRI varetager branchens interesser på i dag? Total Meget utilfreds 1 2 3 Hverken eller 4 5 6 Meget tilfreds 7 Ved ikke Hvor vigtigt er det for din virksomhed at være medlem af en brancheorganisation? Det har meget stor betydning Det har stor betydning Det har nogen betydning Det har lille betydning Det har meget lille betydning Ved ikke Total 1 1 0 0 1 0 3 1,0%,5%,0%,0% 10,0%,0%,7% 3 5 4 3 2 0 17 3,1% 2,6% 3,7% 15,8% 20,0%,0% 4,0% 1 9 8 1 1 0 20 1,0% 4,7% 7,3% 5,3% 10,0%,0% 4,7% 6 21 26 6 5 0 64 6,2% 11,1% 23,9% 31,6% 50,0%,0% 14,9% 22 56 44 5 0 1 128 22,7% 29,5% 40,4% 26,3%,0% 25,0% 29,8% 49 79 23 2 0 0 153 50,5% 41,6% 21,1% 10,5%,0%,0% 35,7% 12 16 2 0 0 0 30 12,4% 8,4% 1,8%,0%,0%,0% 7,0% 3 3 2 2 1 3 14 3,1% 1,6% 1,8% 10,5% 10,0% 75,0% 3,3% 97 190 109 19 10 4 429 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Medlemsundersøgelsen i 2011 viste, at Interessevaretagelse er det område, der har den absolut største betydning for medlemmernes tilfredshed. Det er derfor særligt positivt, at medlemmernes oplevelse af FRI s interessevaretagelse er styrket siden 2011, hvilket også kan ses på den samlede tilfredshed med FRI, der er steget fra 5,0 i 2011 til 5,2 i år. Medlemsundersøgelse 2013 8 / 29
Med et gennemsnit på 5,3 synes rådgiverne især at FRI er gode til at varetage medlemmernes interesser. Et spørgsmål hvor der er sket en klar fremgang siden 2011, hvor resultatet var 5,0. Også områdets tre andre spørgsmål er alle gået frem siden 2011, men vurderes stadig en smule lavt i forhold til undersøgelsens generelle niveau. FRI er gode til at varetage medlemmernes interesser FRI er gode til at synliggøre, hvad medlemmerne kan FRI er gode til at markedsføre FRI medlemskab og FRI's grønne trekant som et tegn på kvalitet FRI er gode til at styrke interessen for tekniske og naturvidenskabelige uddannelser 5,3 4,8 4,7 4,7 2013 2011 I forhold til de forskellige aspekter af interessevaretagelsen synes der ikke at være nogen entydig tendens hverken i forhold til virksomhedsstørrelse eller stillingsgruppe. 3.3 Synlighed I forhold til FRI s generelle synlighed er der med et gennemsnit på 4,9 sket en markant fremgang i medlemmernes generelle vurdering siden 2009. Mest tilfredse er gruppen af administrerende direktører, Hvor tilfreds er du samlet set med FRI's synlighed i dag? 4,9 4,7 4,4 2013 2011 2009 hvor 75% har svaret 5,6 eller 7. Mindst tilfredse er gruppen af Projektingeniører, hvor der til sammenligning er 44% der har svaret 5,6 eller 7. På tværs af virksomhedsstørrelser synes der ikke at være den store forskel på tilfredsheden med synlighed. Med et samlet gennemsnit på 4,9 ligger vurderingen af synlighed dog stadig en smule lavt i forhold til undersøgelsens generelle niveau, og det er derfor et område, man med fordel kan overveje også fremover at prioritere. Også i forhold til synlighed synes der at være en generel sammenhæng mellem tilfredshed med synligheden og hvor vigtigt FRI rådgiveren mener, det er for vedkommendes virksomhed at være medlem af en brancheorganisation. For gruppen af rådgivere, der har angivet at det meget stor eller stor betydning at være medlem af en brancheorganisation, har hhv. 75% og 72% svaret 5,6 eller 7 dvs. at de er tilfred- Medlemsundersøgelse 2013 9 / 29
se med FRI s synlighed. Til sammenligning har 26% og 20% af de, der har svaret at det har lille eller meget lille betydning svaret 5,6 eller 7. Hvor tilfreds er du samlet set med FRI's synlighed i dag? Total Meget utilfreds 1 2 3 Hverken eller 4 5 6 Meget tilfreds 7 Ved ikke Hvor vigtigt er det for din virksomhed at være medlem af en brancheorganisation? Det har meget stor betydning Det har stor betydning Det har nogen betydning Det har lille betydning Det har meget lille betydning Ved ikke Total 1 1 2 0 1 0 5 1,1%,5% 1,9%,0% 10,0%,0% 1,2% 1 3 2 4 0 1 11 1,1% 1,6% 1,9% 21,1%,0% 50,0% 2,6% 4 20 14 2 3 0 43 4,3% 10,8% 13,2% 10,5% 30,0%,0% 10,3% 12 26 30 6 3 0 77 12,9% 14,0% 28,3% 31,6% 30,0%,0% 18,5% 29 62 37 4 1 0 133 31,2% 33,3% 34,9% 21,1% 10,0%,0% 32,0% 31 60 19 0 1 0 111 33,3% 32,3% 17,9%,0% 10,0%,0% 26,7% 10 11 1 1 0 0 23 10,8% 5,9%,9% 5,3%,0%,0% 5,5% 5 3 1 2 1 1 13 5,4% 1,6%,9% 10,5% 10,0% 50,0% 3,1% 93 186 106 19 10 2 416 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% På spørgsmålene om hvor enig man er i, at FRI formår at synliggøre sig på en række områder, er der ligeledes sket en pæn fremgang siden 2011. Især i forhold til FRI s synlighed Igennem høringer og lobbyarbejde over for det politiske system er der sket en flot fremgang fra et gennemsnit på 4,8 i 2011 til 5,2 i år. Også i forhold til synlighed Over for bygherrer samt I den offentlige debat og medierne har der været en flot fremgang med 0,3 point. Generelt er det synligheden overfor FRI s egne medlemmer samt Igennem høringer og lobbyarbejde overfor det politiske system, der vurderes højest, mens synligheden Over for bygherrer samt Over for uddannelsesinstitutioner med gennemsnits på 4,8 vurderes en smule lavt i forhold til det generelle gennemsnit for undersøgelsen. Der er ingen generelle tendenser for virksomhedsstørrelse og stilling i forhold til hvordan FRI s synlighed opfattes. Hvor enig er du i, at FRI er synlig på følgende områder? I den offentlige debat og medierne Igennem høringer og lobbyarbejde overfor det politiske system Igennem profilering i (ingeniør-) faglige miljøer Over for bygherrer Over for uddannelsesinstitutioner Over for FRI's egne medlemmer 5,1 5,2 5,0 4,8 4,8 5,4 2013 2011 På spørgsmålet om hvor vigtigt det er for medlemmerne at FRI er synlig på de enkelte områder, er der ikke sket de store forandringer siden 2011. Enkelte spørgsmål er steget med 0,1 point, men overordnet Medlemsundersøgelse 2013 10 / 29
set er niveauet det samme som i 2011. Det er stadig synligheden igennem høringer og lobbyarbejde over for det politiske system, der angives som det vigtigste Hvor vigtigt er det for dig, at FRI er synlig? efterfulgt af synlighed i den offentlige debat og medierne I den offentlige debat og medierne 6,0 samt over for bygherrer. 6,1 Igennem høringer og lobbyarbejde overfor det politiske system Igennem profilering i (ingeniør-) faglige miljøer Det er derfor også yderst positivt at både synligheden igennem høringer og lobbyarbejde samt i den offentlige debat, vurderes så positivt som den gør. I forhold til bygherrer synes der at være behov for at styrke synligheden yderligere, da det er ét af de vigtigste områder for medlemmerne, der samtidig vurderer det en smule lavt. Over for bygherrer Over for uddannelsesinstitutioner Over for FRI's egne medlemmer 5,6 6,0 5,7 5,7 2013 2011 I forhold til virksomhedsstørrelse er det især FRI rådgivere fra virksomheder med 11-50 og 51-200 ansatte, der har angivet at det er vigtigt at FRI er synlig i den offentlige debat og medierne samt igennem høringer og lobbyarbejde over for det politiske system (svaret 5, 6 eller 7). Generelt er det medlemmerne fra disse to virksomhedsgrupper der lægger størst vægt på, at FRI er synlig - på tværs af områderne. Med 98% der har svaret 5,6 eller 7, er direktørerne den gruppe der lægger størst vægt på, at FRI er synlig i den offentlige debat og medierne, men også projektledere/projektchefer og afdelingsledere tillægger dette område stor vigtighed. I forhold til synlighed igennem høringer og lobbyarbejde over for det politiske system er det igen gruppen af direktører, der tillægger det stor betydning, med 94% der har svaret 5,6 eller 7. Også afdelingsledere og de administrerende direktører angiver, at det er et vigtigt område for FRI at være synlig på. I forhold til synlighed over for bygherrer er det især gruppen af virksomhedsindehavere, der tillægger dette betydning, med hele 46% af de adspurgte fra denne gruppe, der svarer 7 Meget vigtigt. I årets undersøgelse er der på samme måde som i 2011 spurgt ind til, i hvor høj grad medlemmerne mener, at FRI fremover bør markere sig på en række yderligere områder. Spørgsmålene er de samme som i 2011 på nær af de to spørgsmål omkring aktuelle emner, samt spørgsmålet omkring branchens forretningsvilkår, der alle er opdateret, således at de afspejler aktuelle problemstillinger og udfordringer. Resultatet af spørgsmålet er meget lig resultatet fra 2011. På samme måde som sidst er der et stort ønske om, at FRI fremadrettet markerer sig ift. branchens overordnede aftalevilkår, hvor 91% af alle adspurgte FRI rådgivere har angivet at de er enige i (svaret 5,6 eller 7), at dette er et vigtigt område for FRI at markere sig på fremadrettet. Også i forhold til branchens forretningsvilkår såsom offentlige ud- Medlemsundersøgelse 2013 11 / 29
bud, certificeringsordninger, vedligeholdelsesefterslæb på bygninger og anlæg, sociale klausuler er der en stor interesse for, at FRI fremadrettet markerer sig. Også på dette spørgsmål har 91% af de adspurgte FRI rådgivere angivet sig enige, hvilket er betydeligt højere end i 2011, hvor formuleringen hed branchens forretningsvilkår såsom offentligt vedligeholdelsesefterslæb af bygninger og anlæg, teknisk byggesagsbehandling, energibesparelser. For begge spørgsmål gælder det, at imponerende mange har valgt svarkategorien meget enig hhv. 60% og 57%. Hvor enig er du i, at FRI fremover bør markere sig på følgende områder? Branchens overordnede aftalevilkår 6,4 Mere udlicitering af offentlige opgaver 5,6 Konkurrence fra offentlige/halvoffentlige virksomheder 6,0 Profilering af en karriere som rådgivende ingeniør 5,7 Globalisering/internationalisering 5,3 Infrastruktur 5,8 Energi 6,0 Miljø 5,9 Klima 5,9 Byggeri 6,0 Industri 5,8 Aktuelle emner tæt på rådgivende ingeniører - såsom klimatilpasning, trængsel og energipolitik* Aktuelle emner generelt for erhvervslivet såsom regeringens vækststrategi, skat, produktivitet og udenlandsk arbejdskraft* Branchens forretningsvilkår såsom offentlige udbud, certificeringsordninger, vedligeholdelsesefterslæb på bygninger og anlæg, sociale klausuler* Anden ingeniørfaglig rådgivning 5,8 5,6 6,4 5,6 Mulighederne for at tjene penge som rådgivende ingeniør i DK 5,9 2013 2011 *: Spørgsmålet er omformuleret ift. 2011 Medlemsundersøgelse 2013 12 / 29
Aktuelle emner generelt for erhvervslivet såsom regeringens vækststrategi, skat, produktivitet og udenlandsk arbejdskraft er det område, hvor der er sket den største stigning siden 2011. Spørgsmålet kan dog ikke direkte sammenlignes med 2011, hvor spørgsmålet var formuleret som aktuelle emner, såsom efterløn skat og grænsekontrol. Generelt synes de adspurgte rådgivere i høj grad at være interesserede i, at FRI fremadrettet markerer sig på alle de foreslåede områder. Ser man på hvilke ønsker medlemmerne har til FRI fremadrettet, er der ingen væsentlige forskelle mellem de forskellige virksomhedsstørrelser. Der synes altså at være generel enighed om, hvilke områder det er vigtigt for FRI at beskæftige sig med i fremtiden uanset størrelse på medlemsvirksomhederne. 3.4 Anerkendelse Der er i årets spørgeramme tilføjet en række spørgsmål omkring anerkendelse. Resultaterne på det første viser, at FRI rådgiverne generelt oplever, at der er prestige i at arbejde som rådgivende ingeniør uanset størrelsen på den virksomhed, hvor man er ansat. Der er prestige i at arbejde som rådgivende ingeniør? 5,2 2013 Mht. FRI s rolle i forhold til at øge anerkendelse af arbejdet som rådgivende ingeniør viser resultaterne tydeligt, at medlemmerne i høj grad ser dette som en vigtig opgave for FRI. Hvor vigtigt er det for dig, at FRI øger anerkendelsen af rådgivende ingeniørers arbejde og viden? 6,2 Et samlet gennemsnit på 6,2 viser med al tydelighed at dette er et vigtigt område af FRI s arbejde. Samlet set har 90% af alle adspurgte svaret 5,6 eller 7 dvs. vigtigt på dette spørgsmål. 2013 I forlængelse af dette er FRI rådgiverne ligeledes blevet spurgt om, i hvor høj grad de mener, at FRI formår at skabe denne anerkendelse. Resultatet for dette spørgsmål ligger med I hvor høj grad mener du, FRI formår at skabe anerkendelse af rådgivende ingeniørers arbejde og viden? 4,8 2013 Medlemsundersøgelse 2013 13 / 29
et gennemsnit på 4,8 en smule lavt for undersøgelsen, hvilket yderligere understreger, at anerkendelse er et område, hvor der med fordel kan fokuseres fremadrettet. Medlemmerne fra gruppen af virksomheder med 0-10 ansatte er de, der vurderer FRI s evne til at skabe anerkendelse af rådgivende ingeniørers arbejde og viden højest. I denne gruppe er der 37% af de adspurgte der svarer 5,6 eller 7. Til sammenligning svarer 28% af FRI rådgiverne i gruppen af virksomheder med 201-1.000 ansatte 5, 6 eller 7. De helt små virksomheder synes generelt at være mere tilfredse med FRI s evne til at skabe anerkendelse af jobbet som rådgivende ingeniør, mens de mellemstore er mindst tilfredse. Hvor vigtigt er det for dig, at FRI øger anerkendelsen af rådgivende ingeniørers arbejde og viden? I hvor høj grad mener du, FRI formår at skabe anerkendelse af rådgivende ingeniørers arbejde og viden? Total Slet ikke 1 2 3 Hverken eller 4 5 6 I meget høj grad 7 Ved ikke Slet ikke vigtigt 1 3 Hverken eller 4 5 6 Meget vigtigt 7 Ved ikke Total 2 0 0 1 1 3 0 7 100% 0% 0% 2% 1% 2% 0% 2% 0 1 0 1 1 2 0 5 0% 20% 0% 2% 1% 1% 0% 1% 0 1 0 2 13 11 0 27 0% 20% 0% 4% 12% 6% 0% 7% 0 2 18 19 26 35 0 100 0% 40% 72% 35% 24% 18% 0% 25% 0 0 4 25 33 67 0 129 0% 0% 16% 46% 30% 35% 0% 33% 0 0 3 2 31 50 0 86 0% 0% 12% 4% 28% 26% 0% 22% 0 0 0 0 1 15 0 16 0% 0% 0% 0% 1% 8% 0% 4% 0 1 0 4 3 11 6 25 0% 20% 0% 7% 3% 6% 100% 6% 2 5 25 54 109 194 6 395 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Af ovenstående tabel ses det, at de FRI rådgivere, der tillægger det størst betydning at FRI øger anerkendelsen af arbejdet som rådgivende ingeniør, samtidig også er de, der er mest tilfredse med FRI s arbejde i den henseende. Et positivt resultat, da mange af de, der ikke mener at FRI formår at skabe anerkendelse, samtidig heller ikke tillægger det en særlig betydning. Med dette in mente, synes anerkendelse dog stadig at være et helt oplagt emne at fokusere på fremadrettet, da så overbevisende andele af de adspurgte FRI rådgivere ser det som et vigtigt arbejdsområde for FRI. Medlemsundersøgelse 2013 14 / 29
3.5 Rådgivning og ydelser Tilfredsheden med rådgivning og information modtaget fra FRI er steget siden 2011 - fra et resultat på 5,1 til 5,4 i år. 76% angiver, at de er tilfredse, mens kun 1% har svaret meget utilfreds på dette spørgsmål. Til sammenligning angav 66% i 2011 at være tilfredse med FRI s rådgivning, Hvor tilfreds er du samlet set med den service og information, som du har fået fra FRI? hvilket altså svarer til en stigning på 10% i antallet af tilfredse FRI rådgivere. Især de to mindste grupper af virksomheder med 0-10 og 11-50 ansatte er tilfredse med service og rådgivning modtaget fra FRI, hvor hhv. 15% og 17% har svaret Meget tilfreds. 5,4 5,1 5,1 2013 2011 2009 Også i forhold til tilfredshed med rådgivning og ydelser fra FRI viser resultaterne en klar sammenhæng med den oplevede vigtighed af at være medlem af en brancheorganisation. 81% og 85% af de, der har angivet at det har meget stor eller stor betydning for vedkommendes virksomhed at være medlem af en brancheorganisation, svarer, at de er tilfredse med den service og information de modtager fra FRI. Til sammenligning er de tilsvarende tal 22% og 44% for de medlemmer, der har svaret at det har meget lille eller lille betydning at være medlem af brancheorganisation. Hvor tilfreds er du samlet set med den service og information, som du har fået fra FRI? Total Meget utilfreds 1 2 3 Hverken eller 4 5 6 Meget tilfreds 7 Ved ikke Hvor vigtigt er det for din virksomhed at være medlem af en brancheorganisation? Det har meget stor betydning Det har stor betydning Det har nogen betydning Det har lille betydning Det har meget lille betydning Ved ikke Total 0 0 0 0 2 0 2,0%,0%,0%,0% 22,2%,0%,5% 1 0 1 1 1 0 4 1,1%,0% 1,0% 5,6% 11,1%,0% 1,0% 1 4 3 2 1 0 11 1,1% 2,2% 3,1% 11,1% 11,1%,0% 2,8% 14 20 24 6 2 0 66 15,4% 11,2% 24,5% 33,3% 22,2%,0% 16,7% 16 52 31 4 1 0 104 17,6% 29,2% 31,6% 22,2% 11,1%,0% 26,3% 39 79 33 3 0 0 154 42,9% 44,4% 33,7% 16,7%,0%,0% 39,0% 19 20 4 1 1 0 45 20,9% 11,2% 4,1% 5,6% 11,1%,0% 11,4% 1 3 2 1 1 1 9 1,1% 1,7% 2,0% 5,6% 11,1% 100,0% 2,3% 91 178 98 18 9 1 395 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Medlemsundersøgelse 2013 15 / 29
Der er blandt medlemmerne altså overordnet set en høj grad af tilfredshed med den modtagne service og information fra FRI. Når der spørges ind til de konkrete ydelser, som FRI tilbyder, viser der sig dog visse forskelle i tilfredsheden. Fælles for alle Hvilke af FRI s ydelser har din virksomhed benyttet sig af, og hvor tilfreds er du med dem? Forsikringsordningen [345] Rådgivning om udbud- og entrepriseret [331] Vejledninger og værktøjer [368] Kurser/Gå hjem møder [329] Dialogmøder [323] Undersøgelser [364] Lønstatistik [356] Aktiviteter for yngre medarbejdere (FRI-YP) [299] Netværk [314] 5,9 5,8 5,9 5,3 5,2 5,6 5,6 5,1 5,0 2013 2011 ydelser er dog, at der er sket en stigning i tilfredsheden i forhold til 2011, ligesom tilfredsheden med alle de udbudte ydelser med gennemsnits på 5,0 og derover i år ligger på et yderst flot niveau. Medlemmerne synes generelt at være mest tilfredse med Forsikringsordningen og Vejledninger og værktøj, hvor hhv. 57% og 70% angiver, at de er tilfredse med ydelsen. Foruden tilfredshed med de udbudte ydelser er det ligeledes interessant at se nærmere på, hvor mange af de adspurgte medlemmer, der rent faktisk har gjort brug af de forskellige ydelser. Dette fremgår af grafikken på næste side. Den ydelse, som flest angiver at have benyttet sig af, er Vejledninger og værktøjer, som 94% af alle adspurgte har anvendt. Undersøgelser er benyttet af 93%, mens 91% angiver at have benyttet sig af Lønstatistik. For begge ydelser er der ligeledes sket en stigning siden 2011 i antallet af medlemmer der anvender. Omvendt er ydelsen Aktiviteter for yngre medarbejdere (FRI-YP), grundet en mere begrænset målgruppe, ikke overraskende den ydelse, der er blevet anvendt af færrest. Medlemsundersøgelse 2013 16 / 29
Hvilke af FRI s ydelser har din virksomhed benyttet sig af? Forsikringsordningen [345] Rådgivning om udbud- og entrepriseret [331] Vejledninger og værktøjer [368] Kurser/Gå hjem møder [329] Dialogmøder [323] Undersøgelser [364] Lønstatistik [356] Aktiviteter for yngre medarbejdere (FRI-YP) [299] Netværk [314] 88% 90% 93% 85% 83% 82% 94% 88% 86% 84% 85% 83% 83% 85% 82% 93% 90% 93% 91% 86% 87% 76% 75% 70% 80% 80% 76% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 2013 2011 2009 Der er tydelig forskel på, hvilke virksomheder der anvender hvilke ydelser. Rådgivning om udbud- og entrepriseret anvendes især af virksomhederne med 51 ansatte og derover, ligesom det også især er disse virksomheder, der har gjort brug af Vejledninger og værktøjer (eksempelvis ydelsesbeskrivelser, håndbøger og lign.). Som det kan ses at tabellen på næste side, er der generelt en klar sammenhæng mellem størrelse på virksomheden og anvendelsesgrad af de udbudte ydelser. På tværs af de forskellige ydelser er det gruppen af virksomheder med 0-10 ansatte, der gør mindst brug af disse, mens det for de fleste ydelser er de største virksomheder med 201 eller flere ansatte, der har den største anvendelsesgrad. Medlemsundersøgelse 2013 17 / 29
Forsikringsordningen Rådgivning om udbud og entrepriseret Vejledninger og værktøjer (eksempelvis ydelsesbeskrivelser, håndbøger og lign.) Kurser/Gå hjem møder Dialogmøder Undersøgelser (f.eks. brancheundersøgelse, konjunkturundersøgelse, medarbejderstatistik mv.) Lønstatistisk Aktiviteter for yngre medarbejdere (FRI-YP) Netværk Hvilke af FRI's ydelser har din virksomhed benyttet sig af? Antal ansatte 1.001 eller 0-10 11-50 51-200 201-1.000 flere Total 93 53 29 82 88 345 81,6% 91,4% 85,3% 89,1% 94,6% 88,2% 76 45 33 89 88 331 66,7% 77,6% 97,1% 96,7% 94,6% 84,7% 101 53 33 90 91 368 88,6% 91,4% 97,1% 97,8% 97,8% 94,1% 82 45 31 84 87 329 71,9% 77,6% 91,2% 91,3% 93,5% 84,1% 77 44 30 85 87 323 67,5% 75,9% 88,2% 92,4% 93,5% 82,6% 98 55 31 89 91 364 86,0% 94,8% 91,2% 96,7% 97,8% 93,1% 90 55 33 86 92 356 78,9% 94,8% 97,1% 93,5% 98,9% 91,0% 65 36 29 81 88 299 57,0% 62,1% 85,3% 88,0% 94,6% 76,5% 73 40 30 82 89 314 64,0% 69,0% 88,2% 89,1% 95,7% 80,3% Ses der på tilfredshed og anvendelse af de forskellige ydelser i forhold til stilling, er det især virksomhedsindehavere, administrerende direktører og direktører, der angiver at være meget tilfredse med forsikringsordningen. Et resultat der ikke er synderligt overraskende, da det må antages at det især er disse personer, der gør brug af og forholder sig til forsikringsordningen. Også i forhold til rådgivning om udbud og entrepriseret er det administrerende direktører og direktører, der angiver den højeste grad af tilfredshed. Grupperne af projektleder/projektchef og projektingeniør er de, der er mest tilfredse med ydelsen Vejledninger og værktøjer (eksempelvis ydelsesbeskrivelser, håndbøger og lign.), ligesom det også er i disse grupper, der er den største benyttelsesgrad. I forhold til Kurser/Gå hjem møder er det især afdelingsledere og direktører, der angiver at være tilfredse, mens det for Dialogmøder især er afdelingsledere og administrerende direktører der angiver at være tilfredse. Undersøgelser (f.eks. brancheundersøgelse, konjunkturundersøgelse, medarbejderstatistik mv.) bliver især benyttet af de administrerende direktører og direktører, der samtidig også er de to grupper, der angiver den højeste grad af tilfredshed. Et billede der ligeledes er gældende for Lønstatistik. Ydelsen Aktiviteter for yngre medarbejdere (FRI-YP) benyttes især af gruppen af projektingeniører, der samtidig også er de, der er mest tilfredse med ydelsen. Tendensen er den samme for Netværk, hvor det er de administrerende direktører, der angiver den højeste anvendelsesgrad og samtidig også er de, der er mest tilfredse med ydelsen. Medlemsundersøgelse 2013 18 / 29
Som det ovenstående viser, synes der generelt at være en sammenhæng mellem anvendelse og tilfredshed, hvor det for langt de fleste ydelser er de grupper, der har den højeste anvendelsesgrad, der samtidig også er mest tilfredse med ydelsen. Et positivt resultat der understreger, at de udbudte ydelser generelt har en høj kvalitet. Fælles for spørgsmålene er, at der generelt for alle ydelser er store andele af de adspurgte FRI rådgivere der har valgt svarmuligheden ved ikke. Dette må nok antages at dække over, at store dele af medlemmerne reelt ikke er klar over, hvorvidt deres virksomhed har gjort brug af den pågældende ydelse. For mange af ydelserne ses det, at det er blandt virksomhedsindehavere og administrerende direktører at der er flest der har angivet ikke benyttet, mens andelen af ved ikke besvarelser til gengæld er betydeligt lavere end i de andre grupper. Dette indikerer, at den faktiske benyttelsesgrad af de forskellige ydelser må antages reelt at være lavere end hvad resultaterne indikerer. At så mange svarer ved ikke giver ligeledes en indikation om, at man med fordel fremadrettet kan styrke informationen omkring hvilke ydelser FRI udbyder for derigennem at styrke medlemmernes kendskab til disse. På samme måde som tidligere år er der i undersøgelsen ligeledes spurgt ind til, hvorvidt medlemmerne vil benytte sig af eventuelle nye servicemuligheder udbudt af FRI. Medlemmerne er blevet bedt om at vurdere, hvor sandsynligt det er, at de vil benytte sig af disse foreslåede nye servicemuligheder på en skala gående fra sandsynligvis ikke til sandsynligvis. Interessen for de forskellige potentielle nye serviceydelser ligger på niveau med interessen fra 2011. Det er stadig Adgang til køb af normer og standarder (rabatordning via FRI) samt Værktøjer til at definere ydelser i fx kontrakter, der har den største interesse for medlemmerne, mens der heller ikke i år er en synderlig interesse for Besøg i virksomheden af FRI s direktør eller anden person fra sekretariatet eller Rabatordninger (f.eks. benxin, billeje eller pensionsordninger. Som i 2011 er der for flere af de foreslåede serviceydelser stor forskel på, hvor interesserede de forskellige virksomhedsstørrelser er i disse, mens for alle Hvis FRI i fremtiden tilbyder følgende nye servicemuligheder, vil jeg benytte mig af dem: Rabatordninger (f.eks. benzin, billeje eller pensionsordninger Kurser/efteruddannelsesprogrammer arrangeret af FRI (mod betaling) Standardblanketter (generelle salgs- og leveringsbetingelser) Adgang til køb af normer og standarder (rabatordning via FRI) Værktøjer til at definere ydelser i fx kontrakter (mere specifikke end ydelsesbeskrivelser) Besøg i virksomheden af FRI's direktør eller anden person fra FRI's sekretariat Særligt udvalg/netværk for mindre virksomheder 3,8 5,0 5,0 5,6 5,6 3,7 4,1 2013 2011 Medlemsundersøgelse 2013 19 / 29
ydelserne gælder det, at gruppen af de største virksomheder med 1.001 eller flere ansatte generelt er de mindst interesserede. En tænkelig forklaring på denne tendens kan være, at de største virksomheder selv har lignende værktøjer og løsninger. I forhold til muligheden for Kurser/efteruddannelsesprogrammer arrangeret af FRI (mod betaling) er interessen størst blandt virksomhederne med 11-50 ansatte. Det er ligeledes denne gruppe virksomheder der er mest interesserede i muligheden for Standardblanketter (generelle salgs- og leveringsbetingelser). Særligt udvalg/netværk for mindre virksomheder er det ikke overraskende de mindre virksomheder med 0-50 medarbejdere der, med et samlet gennemsnit for gruppen på 5,2, er mest interesserede i. Adgang til køb af normer og standarder samt Værktøjer til at definere ydelser fx i kontrakter er der en generel høj interesse for på tværs af virksomhedsstørrelser. Dog er det igen gruppen af de største virksomheder, med flere end 1.001 ansatte, der er mindst interesserede. Hvis FRI i fremtiden tilbyder følgende nye servicemuligheder, vil jeg benytte mig af dem: Rabatordninger (f.eks. benzin, billeje eller pensionsordninger Kurser/efteruddannelsesprogrammer arrangeret af FRI (mod betaling) Standardblanketter (generelle salgs- og leveringsbetingelser) Adgang til køb af normer og standarder (rabatordning via FRI) Værktøjer til at definere ydelser i fx kontrakter (mere specifikke end ydelsesbeskrivelser) Besøg i virksomheden af FRI's direktør eller anden person fra FRI's sekretariat Særligt udvalg/netværk for mindre virksomheder 3,8 3,9 3,6 3,3 4,1 3,7 5,0 4,9 5,7 5,0 5,3 4,5 5,0 5,1 5,9 5,0 5,0 3,9 5,6 6,0 6,0 5,8 5,5 4,6 5,6 5,6 6,1 5,8 5,8 5,1 3,7 3,1 4,2 4,2 4,1 3,7 4,1 5,0 5,5 4,0 2,9 2,6 FRI total,2013 0-10 11-50 51-200 201-1.000 1.001 eller flere Medlemsundersøgelse 2013 20 / 29
3.6 FRI s sekretariat Tilfredsheden med FRI s sekretariat ligger generelt på et højt niveau, hvor alle spørgsmål bliver vurderet med gennemsnits over 5,1. Især angiver medlemmerne at være tilfredse med Tilgængelighed og services af FRI s sekretariat, hvor der har været en flot fremgang siden 2009. FRI s nyhedsmail opnår med 5,4 FRI's hjemmeside (www.frinet.dk) FRI's nyhedsmail Tilgængelighed og service af FRI's sekretariat (svarer på mails, får kontakt til relevant personlig betjening) Hvor tilfreds er du med 5,1 5,0 4,4 5,4 5,4 5,4 5,6 5,5 4,8 2013 2011 2009 samme vurdering som i både 2009 og 2011, mens også vurderingen af FRI s hjemmeside er gået markant frem siden 2009. I forhold til FRI s hjemmeside er det især de mellemstore virksomheder med mellem 11 og 1000 ansatte, der er mest tilfredse, mens de mindste og de største virksomheder angiver at være lidt mindre tilfredse. Billedet er det samme for tilfredsheden med FRI s nyhedsmail, hvor det igen er den mellemste gruppe af virksomheder med 11-1000 ansatte, der er mest tilfredse. Forskellen i tilfredshed mellem de forskellige virksomhedsstørrelser er dog ganske begrænset for dette spørgsmål. I forhold til Tilgængelighed og services af FRI s sekretariat er den mest tilfredse gruppe virksomheder med 11-50 ansatte, hvor 75% af FRI rådgiverne angiver at være tilfredse. Mindst tilfredse er de to grupper med de største virksomheder, hvor 47% af rådgiverne fra virksomheder med 201-1.000 ansatte angiver at være tilfredse, mens tallet er 38% for virksomhederne med 1.001 eller flere ansatte. I relation til spørgsmålet omkring Tilgængelighed og service af FRI s sekretariat bør det dog fremhæves, at i alt 31% af alle adspurgte har svaret ved ikke på dette spørgsmål, hvilket sandsynligvis skal ses som udtryk for, at mange af medlemmerne ikke har været i konkret kontakt med FRI s sekretariat. FRI's sekretariat er gode til at trække på viden og holdninger i virksomhederne Jeg er selv god til at stille viden og holdninger til rådighed for FRI og branchen 5,0 3,9 2013 2011 Spørgsmålet om hvorvidt FRI s sekretariat er gode til at trække på viden og holdninger i virksomhederne har, med et gennemsnit på 5,0 sammenlignet med 4,7 i 2011, haft en flot fremgang. Det skal for dette spørgsmål dog noteres, at hele 44% af de adspurgte FRI rådgi- Medlemsundersøgelse 2013 21 / 29
vere har valgt svarmuligheden ved ikke. Hvorvidt medlemmerne selv er god til at stille viden og holdninger til rådighed for FRI og branchen vurderes derimod med et resultat på 3,9 ganske lavt. Niveauet er dog identisk med niveauet for dette spørgsmål i 2011. Medlemmerne giver altså klart udtryk for, at de oplever af FRI er blevet klart bedre til at trække på viden og holdninger i virksomhederne, mens de selv angiver ikke at være lige så gode til selv at stille denne viden og holdninger til rådighed. De, der selv mener at de er dårligst til at stille viden og holdninger til rådighed, er gruppen af projektledere/projektchefer, hvor 36% har svaret uenig (1,2 eller 3) på spørgsmålet, mens 13% fra gruppen har svaret Helt uenig. I gruppen af projektingeniører og virksomhedsindehavere er der ligeledes hhv. 14% og 13% der har svaret helt uenig på spørgsmålet. Hvor enig er du i de følgende udsagn? Jeg er selv god til at stille viden og holdninger til rådighed for FRI og branchen Total Helt uenig 1 2 3 Hverken eller 4 5 6 Helt enig 7 Ved ikke Indehaver af virksomheden (ejer/medejer) Hvordan kan din stilling bedst beskrives? Administr erende direktør Direktør Afdelingsleder Projektleder /Projektchef Projektingeniør Anden stilling: Total 18 0 2 6 9 1 1 37 13% 0% 4% 7% 13% 14% 4% 10% 10 1 4 7 8 1 1 32 7% 6% 9% 8% 12% 14% 4% 8% 9 1 3 7 7 0 2 29 7% 6% 7% 8% 10% 0% 7% 7% 45 8 11 26 19 2 9 120 33% 44% 24% 31% 28% 29% 32% 31% 12 2 7 14 7 2 3 47 9% 11% 16% 16% 10% 29% 11% 12% 11 3 7 3 3 0 4 31 8% 17% 16% 4% 4% 0% 14% 8% 5 1 4 3 1 0 3 17 4% 6% 9% 4% 1% 0% 11% 4% 28 2 7 19 13 1 5 75 20% 11% 16% 22% 19% 14% 18% 19% 138 18 45 85 67 7 28 388 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 3.7 Netværkssamarbejder I årets undersøgelse er der tilføjet spørgsmål omkring hhv. medlemmernes tilfredshed med FRI s samarbejde med en række interesseorganisationer såvel som vigtigheden af disse samarbejder. Fælles for spørgsmålene er, at medlemmerne tydeligvis har fundet det svært at svare på dem, da der især for tilfredsheden med samarbejdet er meget store andele ved ikke besvarelser. Dette kan ses som en indikation på, at en stor del af FRI rådgiverne ikke har reelt kendskab til FRI s samarbejde med andre interesseorganisationer. Flest har set sig i stand til at vurdere samarbejdet med DI, hvor kun 40% har svaret ved ikke, mens flest har haft svært ved at vurdere samarbejdet med DANVA, hvor i alt 70% har svaret ved ikke. Blandt de medlemmer, der reelt har ment sig i stand til at vurdere samarbejdet med de enkelte interesseorganisationer, ligger tilfredsheden med alle samarbejder på et fornuftigt niveau. Højest tilfredshed er der med samarbejdet med Danske Arkitektvirksomheder. Grundet de store andele ved ikke besvarelser skal resultaterne på dette spørgsmål dog tolkes med et vis grad af forbehold. Medlemsundersøgelse 2013 22 / 29
Af grafikken nedenfor kan ses, hvor store andele af medlemmerne der har svaret ved ikke på spørgsmålene om henholdsvis Tilfredshed og Vigtighed af FRI s samarbejde med interesseorganisationerne. De mørkeblå barer repræsenterer andelen der har svaret ved ikke på spørgsmålet omkring tilfredshed, mens de lyseblå barer repræsenterer andelen der har svaret ved ikke på spørgsmålet omkring vigtighed af samarbejdet. Her ses det, at betydeligt flere af medlemmerne har set sig i stand til at vurdere vigtigheden af end tilfredsheden med disse samarbejder. På spørgsmålet omkring vigtighed har blot 17% svaret ved ikke ved DI, mens 40% har svaret ved ikke til hhv. DANVA og TEKNIQ. DI DI Videnrådgiverne DI Byg Danske Arkitektvirksomheder Dansk Byggeri TEKNIQ Håndværksrådet Bygherreforeningen IDA DANVA Faglige fora som fx bips Offentlige styrelser såsom Energistyrelsen, Bygningstyrelsen, Miljøstyrelsen etc Regionale og kommunale myndigheder Store bygherrer Ingeniøruddannelserne GTS såsom Teknologisk, DHI, DBI og FORCE 40% 51% 62% 49% 57% 68% 69% 59% 51% 70% 62% 54% 57% 61% 54% 66% 17% 24% 26% 20% 22% 40% 35% 22% 21% 40% 30% 18% 20% 22% 18% 30% Tilfreds Vigtigt Af grafikken på næste side kan ses, hvordan medlemmerne vurderer hhv. vigtigheden af såvel som tilfredsheden med de enkelte samarbejder. Tilfredsheden kan aflæses af de blå barer, mens vigtigheden er angivet vha. de grå prikker. Resultaterne indikerer, at medlemmerne finder, at et samarbejde med flere af de nævnte interesseorganisationer er yderst relevant. Især opleves samarbejde med Offentlige styrelser såsom Energistyrelsen, Miljøstyrelsen etc., Regionale og kommunale myndigheder, Ingeniøruddannelserne, Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Byggeri samt Bygherreforeningen som værende vigtigt. Til Medlemsundersøgelse 2013 23 / 29
sammenligning vurderes et samarbejde med TEKNIQ, Håndværksrådet, DANVA samt GTS såsom Teknologisk, DHI, DBI og FORCE som værende mindre vigtigt. DI DI Videnrådgiverne DI Byg Danske Arkitektvirksomheder Dansk Byggeri TEKNIQ Håndværksrådet Bygherreforeningen IDA DANVA Faglige fora som fx bips Offentlige styrelser såsom Energistyrelsen, Bygningstyrelsen, Miljøstyrelsen etc Regionale og kommunale myndigheder Store bygherrer Ingeniøruddannelserne GTS såsom Teknologisk, DHI, DBI og FORCE 5,0 4,9 4,7 5,3 5,1 4,8 4,6 4,9 5,1 4,6 4,8 5,0 4,8 4,8 4,9 4,6 Tilfreds Vigtigt For samtlige af de listede interesseorganisationer ses det, at vigtigheden af samarbejdet med den pågældende organisation vurderes højere end tilfredsheden. Det største spænd imellem angivet vigtighed og tilfredshed ses for Regionale og kommunale myndigheder, Offentlige styrelser såsom Energistyrelsen, Bygningsstyrelsen, Miljøstyrelsen etc. samt Ingeniøruddannelserne. Omvendt ligger vurderingen af vigtighed og tilfredshed tættest på hinanden for TEKNIQ, Danske Arkitektvirksomheder samt IDA. Igen skal det dog understreges at pga. de store andele af ved ikke besvarelser, på spørgsmålet omkring tilfredshed med samarbejdet med de enkelte interesseorganisationer, skal disse resultater tolkes med et vist forbehold. Det er især medlemmerne fra gruppen af virksomheder med 51-200 ansatte, der angiver at samarbejdet med de forskellige interesseorganisationer er vigtigt, mens også virksomheder med 11-50 og 201-1.000 ansatte angiver stor vigtighed for flere af de listede interesseorganisationer. Virksomhederne med under 11 og over 1000 ansatte finder generelt de oplistede samarbejder mindre vigtige. Medlemsundersøgelse 2013 24 / 29
I forhold til medlemmernes anvendelse af DI s ydelser og tilfredshed med disse viser nedenstående tabel, at der ikke er sket de store ændringer i forhold til medlemsvirksomhedernes brug af DI s ydelser. Endvidere ligger andelen af ved ikke besvarelser fra de, der har angivet reelt at have benyttet ydelsen, på nogenlunde samme, høje, niveau som i 2011, hvilket gør, at resultaterne på dette spørgsmål skal tolkes med forsigtighed. Hvilke af DI s ydelser har din virksomhed benyttet sig af, og hvor tilfreds er du med dem? Benyttet 2013 Benyttet 2011 Benyttet 2009 Ved ikke 2013 Ved ikke 2011 Ved ikke 2009 Regionale foreningers tilbud [36] 80% 45% - 83% 41% - Personalejura [39] 87% 60% 68% 51% 29% 71% Barselsfonden [39] 87% 59% 70% 54% 32% 69% Eksportassistance [35] 78% 39% 63% 86% 51% 85% Diverse kurser og arrangementer [36] 80% 58% 71% 56% 19% 68% DI's nyhedsudsendelser [38] 84% 70% 84% 53% 15% 41% Udbudsjuridisk bistand [36] 80% 47% - 58% 34% - Øvrige [36] 80% 48% 75% 86% 56% 62% Tilfredsheden med DI s ydelser, blandt de medlemmer, der angiver at have gjort brug af disse, er generelt højere i år end i 2011. Især i forhold til Udbudsjuridisk bistand er der sket en markant stigning fra 4,9 i 2011 til 5,3 i år, mens også DI s nyhedsudsendelser vurderes højere i år 5,2 mod 4,9 i 2011. Med samlede gennemsnits på 5,5 synes medlemmerne især at være tilfredse med Personalejura og Barselsfonden. Hvilke af DI s ydelser har din virksomhed benyttet sig af, og hvor tilfreds er du med dem? Regionale foreningers tilbud [245] Personalejura [285] Barselsfonden [274] Eksportassistance [231] Diverse kurser og arrangementer [288] DI's nyhedsudsendelser [297] Udbudsjuridisk bistand [263] Øvrige [265] 4,8 5,5 5,5 4,4 5,3 5,2 5,3 4,6 2013 2011 Ser man på benyttelsen af DI s ydelser i forhold til virksomhedsstørrelse ses det af tabellen på næste side, at gruppen af de mindste virksomheder med 0-10 ansatte klart er de, der bruger DI s ydelser mindst. På samme måde som i 2011 er det DI s nyhedsudsendelser, som flest af de mindste virksomheder gør brug af. I gruppen af virksomheder med 11-50 ansatte er det især Personalejura og Barselsfonden, der bliver anvendt af medlemsvirksomhederne. Virksomhederne med 51-200 ansatte gør også i høj grad brug af Medlemsundersøgelse 2013 25 / 29