Forretningsorden for Udviklingsgrupper (UG)under Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI)

Relaterede dokumenter
Forretningsorden for Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI)

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

UCN Pædagogisk Assistentuddannelse Dato: September Håndbog for lokalt uddannelsesudvalg

Forretningsorden. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

MØDE I UDVIKLINGUDVALG FOR METALINDUSTRIEL BEARBEJDNING OG KØLETEKNIK (MIB&KT)

Handlingsplan UU Overfladeindustri

Arbejdsmarkedskontor Syd

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

REREFERAT FRA MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI DEN 5. DECEMBER 2011 KL: 10

Poul Dreyer, 3F Carsten Dahl Petersen, DE Johan Hakman, DE Solvej Knoth, IU (referent) Dagsorden

Sæt skub i egu! 1. Baggrund. 2. Projektets formål

AFTALE. vedr. konsulentordningen for almen praksis i Region Hovedstaden

REFERAT FRA MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI MANDAG DEN 28. SEPTEMBER 2009 HOS INDUSTRIENS UDDANNELSER,

cj~=5l)enjyaske IInnAMM IC 0

Arbejdsform for Unge-strategiens ledergruppe

UG 3 Nyhedsbrev Juli 2013

Forretningsorden for landsstyrelsen i Ungdommens Røde Kors 2014/2015

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence

Certificeringsudvalget for skolecertificering af plastsvejsere i henhold til DS 2383 og SBC 243.

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

KOMMISSORIUM FOR IT-KLUBBEN

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Det Lokale Beskæftigelsesråd, Middelfart Middelfart Kommune Østergade Middelfart Att.: Udviklingskonsulent Kia McDermott

Handlingsplan Bestyrelsen

Forretningsorden for. De lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Industriens Uddannelser: REFERAT AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Kommissorium for Nomineringsudvalget i Danske Andelskassers Bank A/S

2 Formål. 3 Organisation

VEJLEDNING TIL DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG. e lokale uddannelsesudvalgs AUB-projekter

Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17

Klyngestyregruppe. Klynge-temagruppe for børn, unge og familien. Faste grupper. Ad hoc grupper


Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Velkommen til konference 2016 Tema: Afholdelse af svendeprøver

Forretningsorden Bornholms Vækstforum

REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI DEN 13. SEPTEMBER KL CA.15.00, MERCANTEC, HC. ANDERSENSVEJ 9, 8800 VIBORG, LOKALE C15

Organisation og kommissorier for Kulturmetropolen

Arbejdsgrundlag for BAR U&F. Mission - Vision - Værdier - Strategi

Samarbejdsmodel for praktiksamarbejdet på Sygeplejerskeuddannelsen

Dagsorden for MØDE I UDVIKLINGSUDVALGET FOR PRODUKTØRUDDANNELSEN. Tirsdag d. 29. januar kl I Industriens Uddannelser Vesterbrogade 6D 5.

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune

REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR ELEKTRONIKINDUSTRI. Den 31. maj 2017

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

Til udvalgsmødet foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden

Forretningsorden Bornholms Vækstforum

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Bilag 3: Vedtægter for styregruppe Områdefornyelsen Indre Nørrebro

SUNDHEDSAFTALE

Forretningsorden for. De lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Skive Tekniske Skoles kvalitetskoncept

Kommissorium for Nomineringsudvalget

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

REFERENCEGRUPPE RTL 010-1, -2, -3

Samarbejdsaftale om Ungdommens Uddannelsesvejledning Vestsjælland mellem Ringsted, Sorø og Slagelse kommuner

Referat fra MØDE I MI - UDVIKLINGS GRUPPE 1.

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Forretningsorden for bestyrelsen for Nordfyns Gymnasium

Dagsorden Metalindustriens uddannelsesudvalg 15. møde 23. september 2009, Danfoss, Nordborg

22. maj 17 VEDTÆGTER FOR. Organisationen Danske Museer. 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER.

SUNDHED PÅ ERHVERVSSKOLERNE Frederiksberg Tec 14.November Mette Munk, KOSMOS, UC Syddanmark. Mette Munk KOSMOS; UC Syddanmark

VEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan

Kvalitetsarbejde på AMU-Fyn

TG S KVALITETSSYSTEM

Samarbejdsstruktur med praksis på SOSU området pr. 1/7 2015

korte og mellemlange videregående uddannelser roller & opgaver for de lokale uddannelsesudvalg

Fastsat i medfør af 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale uddannelser mv. og 14 i vedtægterne for Aurehøj Gymnasium.

Dagsorden. LUU møde. Torsdag den 3. april 2014 fra klokken 8.30 til Mødet afholdes Bjerggade 4M, 6200 Aabenraa Lokale 0.8

Dorte Würtz REFERAT AF MØDE I INDUSTRIENS FÆLLESUDVALG FOR ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

Opfølgning 1. september 2010 Resultatkontrakt

EPOS s AMU-uddannelser - på tærsklen til forandring Lotte Meilstrup, formand

Governance for Program for Kvalitetsudvikling i almen praksis

Mandat for Grænsehindringsrådet

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst

FORRETNINGSORDEN FOR MEDICINRÅDET

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

25. juni 09 VEDTÆGTER FOR. Organisationen Danske Museer. 1 Navn Organisationens navn er Organisationen DANSKE MUSEER.

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Kommissorium for: Fælles børn Fælles ansvar

Samarbejdsstruktur. for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. mellem praktikstederne og Social- og Sundhedsskolen

Holmstrupgård. Retningslinje for kompetenceudvikling

PARTNERSKABSAFTALE --o--

INDSTILLING OG BESLUTNING

Det er rektors pligt at orientere bestyrelsen om dispositioner af væsentlig betydning for institutionens økonomiske eller driftsmæssige forhold.

Forretningsorden for samarbejde

Produktionsskoleforeningen Bestyrelsesmøde den 26. oktober 2010 Nr. 7/2010 REFERAT BESTYRELSESMØDE D. 26. OKTOBER 2010 PÅ CHRISTIANSBORG, KØBENHAVN.

Kommissorium for Lokalstrategiudvalg - bæredygtighed

Bilag C; Aktivitetsplan

Kommissorium for Følgegruppen for uddannelse og arbejde

Transkript:

Forretningsorden for Udviklingsgrupper (UG)under Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI) 1. Formål MI nedsætter udviklingsgrupper (UG) dækkende MI s uddannelsesmæssige ansvarsområde. UG skal arbejde med det faglige indhold af uddannelserne inden for både erhvervs- og efteruddannelsesområdet og afdække det konkrete uddannelsesbehov. UG skal danne relevante faglige netværk og arbejde proaktivt, opsøgende og nytænkende. 2. Organisation En UG består af paritetisk udpegede faste medlemmer, som er udpeget af organisationerne. UG en bør være bredt repræsenteret i faglighed. Derfor kan antallet af medlemmer i den enkelte UG variere. UG skal suppleres af fagligt relevant netværk, der repræsenterer de fagområde, der måtte mangle i UG. UG-medlemmerne kan med fordel udpeges blandt medlemmer af de Lokale UddannelsesUdvalg (LUU). UG kan suppleres af en repræsentant fra lærlinge-gruppen. Dette kan ske i form af et fast UG-medlem eller ved netværk. Til hver UG tilknyttes en konsulent fra sekretariatet. 3. Opgaver UG skal arbejde med egne definerede projekter samt konkrete opgaver givet af MI. MI skal bidrage med holdningspapirer på forskellige emner såsom svendeprøver, trin, niveauer, udbudsrunde mv. Disse holdningspapirer fungerer som det politiske arbejdsgrundlag for UG. UG har tre overordnede opgaver: 3.1. Generelle indsatsområder UG skal afdække de faglige områders uddannelsesbehov, både behov for revidering af eksisterende og behovet for nye uddannelser, samt uddannelser på tværs af brancher UG skal overvåge elev- og praktikpladssituationen og afrapportere resultatet til MI, der tager stilling til korrigerende initiativer gennem sekretariatet UG skal bidrage til markedsføring og kommunikation af uddannelserne gennem kommunikationsredskaber godkendt af MI UG skal etablere og vedligeholde faglige netværk og anbefale faglige ressourcepersoner. LUU og skuemestrene skal udgøre kernen i dette netværk, men også virksomheder og medarbejdere kan fungere som ressourcepersoner UG kan komme med inputs til politiske emner, der bør drøftes i MI. 3.2. Udviklingsprojekter Udvikling og revision af uddannelser inden for det tildelte fagområde (EUD og AMU) Fagligt brancherettede projekter godkendt af MI 1

UG skal en gang om året udarbejde en behovsafklaring til MI. Inden for hvert speciale/fkb tages stilling til: Branchens generelle udvikling på baggrund af udtalelser fra netværk og LUU Behov for iværksættelse af brancheanalyser Behov for revision af konkrete uddannelser Behovsafklaringen suppleres af Industriens Uddannelsers årlige statisk vedr. aktivitet (antal lærlinge/kursister) og udviklingen i aktiviteten over de sidste 5 år UG skal en gang om året drøfte og indstille projekter og udviklingsforslag til MI via virksomhedsplanen. UG er forpligtet til at sikre, at der følges op på de afviklede aktiviteter og afrapportere til MI. UG gennemfører de udviklingsopgaver/projekter, som MI godkender. 3.3. Prioriterede arbejdsopgaver Periodiske fokusområder fastlagt af MI, f.eks. frafald, image, markedsføring, skueninger mv. UG skal komme med forslag til indholdet af den årlige UG-MI konference. I forbindelse med konferencen skal UG afrapportere til MI om årets aktiviteter 4. Gennemførelse af UG arbejde 4.1. Mødestruktur Hver UG fastlægger en passende mødestruktur Møderne kan udgøres af et fast antal møder per år eller af faste møder med fleksibelt antal per år Møderne kan fastlægges ved årsskifte og aflyses efter behov Møderne kan planlægges efter behov Møderne kan suppleres af telefonmøder eller dialog på mail Møderne med fordel placeres i forhold til MI møder eller møder i andre UG Møderne kan afholdes på de tekniske skoler sammenfaldende med møder i LUU eller med repræsentation fra UU-centrene eller skuemestrene UG kan med fordel afholde et årligt møde med repræsentanter fra netværk Der afholdes en årlig fælles konference med MI. Dagsordnen til UG møderne kan med fordel indeholde faste følgende punkter: o Erhvervsuddannelser o Efteruddannelse o Løbende ideer til projekter til virksomhedsplan o Nyt fra MI (Konsulenten orienterer. MI skal synliggøre konkrete opgaver i forhold til den enkelte UG) o Inputs til MI o Behovsafklaring (en gang årligt). UG møderne kan også have forskellige temaer. 4.2. Vidensdeling/Netværk Vidensdeling og netværk er essentielt for UG arbejdet 2

UG skal vidensdele med andre beslægtede uddannelser, så der ikke dobbeltudvikles (f.eks. AMU mål) UG skal vidensdele med andre UG om bl.a. projekter til virksomhedsplan UG skal søge brugbar information fra de relevante skoler f.eks. i form af undersøgelser blandt eleverne samt tilbagemeldinger på indholdet af EUD og AMU UG skal bestræbe sig på at holde ERFA-møder med de relevante skoler og skuemestre UG skal vidensdele med relevante udvalg i organisationerne, f.eks. brancheudvalg. 4.3. Arbejdsforløb ved udviklingsopgaver og projekter 1. Afdækning af udviklings- og revisionsbehov herunder samarbejde med virksomheder, organisationer, LUU, skuemestre, skoler mv. 2. Såfremt UG identificerer et behov for at iværksætte et udviklingsprojekt eller analyse, udarbejdes en kort projektbeskrivelse til MI. Denne skal indeholde: a. Hvilke uddannelser projektet omfatter b. Baggrund for forslaget c. Redegørelse for forslagets indhold d. Uddannelsesmæssige konsekvenser e. Koordination med øvrige UGog andre udvalg f. Økonomi og arbejdsindsats g. Anbefaling til MI 3. Indstilling af projekt og projektøkonomi til MI a. MI behandler projektforslaget i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedsplanen en gang om året. Her prioriteres forslagene og de rådige økonomiske ressourcer. Projektforslaget kan også behandles ad hoc af MI, men her er det en forudsætning, at der enten er ekstern finansiering af projektet eller at MI har ressourcer tilbage på sit budget 4. Evt. ansøgning om ekstern projektøkonomi 5. Udpegning af ressourcepersoner internt i UG eller ekstern til opgaven 6. Igangsættelse af opgaven, løbende opfølgning / evaluering 7. Afrapportering af opgaven a. Projektets formål b. Projektets indhold c. Opnåede resultater d. Plan for implementering e. Tilbagemelding til ressourcepersoner 8. Implementering i samarbejde med relevant myndighed 5. Roller og kompetencefordeling UG-medlemmernes rolle er at være faglige bidragsydere. Ved udviklingsopgaver/projekter godkendt af MI inddrages de enkelte UG-medlemmer i projektarbejdet på baggrund af deres respektive ekspertise Til hver UG tilknyttes en konsulent fra sekretariatet. Konsulentens rolle: Leder arbejdet i UG, herunder udarbejde mødemateriale og lede møderne 3

sikre at forhold eller spørgsmål der kræver organisationsmæssig afklaring sker via sekretariatschefen Udfører vedligeholdelsesmæssige, administrative og rådgivningsmæssige aktiviteter inden for UG ansvarsområde Ansvar for at der reageres på anerkendte behov Kontakt til MI Projektleder på UG projekter/opgavesæt, herunder løbende samarbejde med involverede ressourcepersoner Information af UG medlemmer Deltagelse i tværgående projekter (EUD og AMU) Opdateringer, revisioner af bekendtgørelser, uddannelsesplaner, hjemmesider mv. Sikring af skuemesterstabens bedømmelsesfaglige kvalifikationer Koordination med andre UG og faglige udvalg 6. Økonomi 6.1. Driftsøkonomi: Ved driftsøkonomi forstås omkostninger, der ikke kan relateres til et konkret projekt. Omkostningerne relaterer sig typisk til de generelle indsatsområder beskrevet ovenfor. F.eks. deltagelse i konferencer eller andre fora med relevans for ansvarsområdet, f.eks. møder med LUU. Udgifterne omfatter typisk løntabsgodtgørelse samt møde- og rejseudgifter. Konsulentens omkostninger dækkes af MI-sekretariatet Deltagelse i aktiviteter ud over UG møder og MI konference skal godkendes af de respektive organisationer. 6.2. Projektøkonomi: UG projekter budgetlægges og indstilles til MI. Evt. ekstern finansiering ansøges efter aftale med sekretariatschefen Budgetteringen indeholder: Udgifter til eksterne konsulenter Møde- og rejseomkostninger for konsulent og UG medlemmer Egenfinasiering Projektspecifikke omkostninger Projektdeltagere fra UG og organisationer (omkostninger beregnes og godkendes af organisationerne) 7. Samarbejde mellem UG og MI 7.1. Hvad skal UG have fra MI Beslutningsreferater fra MI møderne Konkrete opgaver. Er der opgaver til en bestemt UG, skal dette tydeliggøres Tilbagemeldinger på oplæg. Hvad er der sket med oplægget og hvad bliver næste skridt Policypapirer på forskellige relevante områder. Hvad er MI s holdning. 4

7.2. Hvad skal MI have fra UG Flere ideer og oplæg til projekter Information om fremdrift i UG ens arbejde Nyt fra UG bliver en fast del af MI s dagsorden. Der kan komme en UG på til hvert MI -møde evt. ved konsulenten Resultater af givne opgaver 5