2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig forudsætning for at udvikle det, der er mere betydningsfuldt, nemlig indholdet i skolens liv. Enhver ved at oplevet tid og målt tid er to væsensforskellige verdener. Hvor uendelig lang kan en time ikke føles, hvis det der foregår er uvedkommende og fjernt, mens tiden flyver afsted, når det er engagementet og det meningsbærende, der har taget over. En skole præget af lærelyst og arbejdsglæde, initiativ og fællesskab vil være godt på vej i overensstemmelse med intentionerne i vores Folkeskolelov og i overensstemmelse med det samfundsliv, der udspiller sig i og omkring os. Helhedsskolen er ikke en ny tanke. Allerede i 1986 udgav Undervisningsministeriet en bog med denne titel og var dermed med til at pege på en anden og mere sammenhængende skole. På det tidspunkt rasede diskussionerne på de danske lærerværelser om faglighed eller tværfaglighed, som om det ene var på bekostning af det andet. I dag foregår den holdningsdebat på det politiske plan, og foregår stadigvæk som et enten eller. I hvert fald når det gælder om at tage beslutninger. En Folkeskolelov, der lægger op til fællesskabets skole med et mere nuanceret indhold, har vi allerede. I stedet er det vigtigt at se skolen i sammenhæng med det samfund, som den er en del af. Den forandring, der er sket i samfundet, er med til at ændre det liv, som vore børn tager del i. Vores forældregeneration så det som den vigtigste opgave at sørge for, at deres børn fik en uddannelse, kunne et fag. Fik de det, skulle de nok klare sig videre i livsforløbet. Nu er tjenestemænd en uddøende race og livslange
127 23 Helle Møller Nielsen ansættelsesforhold er inden længe en betegnelse for manglende initiativ. I stedet tales der om livslang uddannelse. Der er brug for mennesker, der vedvarende kan lære, forholde sig til omverdenen, være fleksible og initiativrige. Det at tage udgangspunkt i det enkelte barn og dets muligheder indenfor fællesskabets rammer giver de bedste betingelser for børnene. Det er livsduelighed, de har brug for. Kort sagt: Kun at give børnene faglighed, vil være at svigte dem. Fagligheden skal børnene stadigvæk have, men de skal have meget mere end det med sig i bagagen. Skolen skal ikke være for livet, men skolen skal være livet. Skolen skal gøre sig langt flere erfaringer omkring at skabe denne skole og ikke mindst bruge disse erfaringer, for at give børnene de bedste muligheder for at lære. Ligesom på mange andre skoler rundt omkring i landet, er vi i gang med at gøre erfaringer med Helhedsskolen eller Leg og Læring på Hem skole. Skoledagen er på tredje år fra 8.00 til 14.00. På en række områder har det fået konsekvenser i forhold til børnenes skoleliv. Der skal ikke her gøres rede for hele vores syn på disse områder, men blot peges på nogle af de vigtigste erfaringer. Legen Legen er børnenes. Den bærer præg af, at det er børnene, der selv sætter rammer og regler for legens udfoldelse. For børnene er legen et mål i sig selv. Derfor kan de voksne ikke planlægge legen, for så bliver målet et andet. Det vi kan gøre er at skabe rum og tid til legen. Legen er vigtig, fordi den giver børnene mulighed for at eksperimentere, afprøve og bearbejde de indtryk, de får. Den gør det umulige muligt samtidig med, at virkelighed og leg kan integre res eller holdes adskilt efter lyst og b e hov. Legen skal ikke overvåges af voksne, men de kan godt være til stede. På vores skole har børnene en times pause midt på dagen. Børnene er overalt på skolen. Vi ser det som vores opgave, at gøre børnene bevidste om, at de selv skal sætte rammerne, være ansvarlige for sig selv og fællesskabet. Forældre og skole er enige om, at de voksne kun skal stå til rådighed, hvis der virkelig er brug for det, når der er pauser. Vi har valgt at se det som et godt tegn, at børnene er så optagede af den undervisning, der foregår, at de på egne præmisser bruger undervisningsprojektets sprog og redskaber i deres egen leg.
Når en lang skoledag føles kort 128 Da børnene var i gang med et projekt, hvor der skulle bygges huse, fortsatte de i pauserne. Optagetheden var stor. Idéerne mangfoldige. En gruppe drenge ville have dør i huset. De aftalte, at en af drengene tog hængsler fra fars skuffe med dagen efter. Døren måtte sættes i tre gange, før den virkede, som den skulle. Læring En stor del af skolens undervisning tager udgangspunkt i projektarbejdsformen. Projektarbejdsformen er en rummelig måde at skabe læreprocesser på, men det er vigtigt til stadighed at forholde sig til kvaliteten. Læringen skal bære præg af, at børnene er en del af meningsskabende handlinger, som tager udgangspunkt i at støtte og udvikle det enkelte barn, men som også peger frem mod en større fælles enhed. Læreprocesserne skal være fagovergribende. Læreprocesserne skal varetages af team af pædagoger og lærere, der har udstrakt frihed til selv at organisere arbejdet. I projekterne tages der udgangspunkt i emner, der bygger på børnenes engagement og motivation, men med de voksnes overblik over udviklingen af børnenes mange kompetencer. Det er en fattig skole, der kun lærer børnene at tælle planternes kønsorganer, uden at den også lader dem se blomsterne gro i sproget og være levende der Børn lærer af børn Vi har erfaret, at når undervisningen foregår med børn over flere klassetrin/ aldersintegreret, lærer de meget af hinanden. Aldersintegrationen skaber en rummelighed, hvor det er legalt, at børnene er forskellige, og hvor det er godt at spørge andre, når man har brug for det. Børn, som har brug for mere tid til at erobre de faglige kompetencer, behøver ikke at sætte selvværdet over styr, fordi der er mange muligheder for at handle og dermed øge selvrespekten for det enkelte barn. Undervisningen foregår således ikke på bekostning af de fagligt langsommere børn, tværtimod profiterer de af denne arbejdsform. Ligesom de dygtige børn ikke behøver at henslæbe sig gennem træning og arbejde, de allerede kan, under misforstået hensyntagen til laveste fællesnævner. Aldersintegrationen er med
129 23 Helle Møller Nielsen til at sikre det selvværd og den selvrespekt, som er forudsætningen både for læring og ansvarlighed over for fællesskabet. Jeg spørger en lille gruppe drenge fra bh.kl, 1. og 2. kl., hvem der har lavet indbydelsen med det flotte foto til rejsegildet. Det har Jesper, han vidste lige, hvordan man skal tage disketten ud af kameraet, putte den i computeren og sætte teksten på og så printe det ud på papir. Men jeg skal også lige ha sat mig ned ved siden af ham, for det vil jeg også lige ha lært Stilletid Vi har sat fokus på at børn skal lære at have ro på sig, koncentrere sig og kunne fordybe sig. Det som har trange vilkår kræver særlig opmærksomhed og træning. Forældre og skole er enige om, at det er en vigtig kompetence for børnene. Forældrene Gennem flere års fokus på skole hjem samarbejdet har vi oplevet, hvor givende det er, at forældrene er part i det, der foregår i skolen. Dialogen med forældrene er gennem mange forskellige relationer styrket. De ugentlige tre timers samarbejde i teamet styrker både skolen og den
Når en lang skoledag føles kort 130 enkelte i at gå ind i en reel dialog med forældrene. Reel dialog betyder, at skolen kan begrunde sig, argumentere, lytte og finde kvalitative løsninger på denne baggrund. Skolen skal ikke forsvare sig. Forud for projektstart holdes der korte fyraftensmøder. Her fortæller pædagoger og lærere om mål og fokusområder. Der bliver også tydeligt givet udtryk for, hvordan forældrene kan støtte det, der foregår i skolen. Forældrene kan som regel også bidrage med noget generelt eller komme med forslag til projektet. Til skole-hjem samtalerne følges op på de mål og fokusområder, der har været i projektperioden. Vi har positive, initiativrige og handlende forældre, som er tydelige i og omkring skolen. Det er af stor betydning for alle parter ikke mindst børnene! Én skolestart På Hem Skole har vi taget konsekvensen af vores aldersintegrering i undervisningen. Det betyder, at børnene kun starter i skolen én gang, nemlig i børnehaveklassen. Her bliver de selvfølgelig fulgt af deres forældre.desuden har børnehaveklasseleder og lærer fælles klasselærerfunktion i hele indskolingsforløbet, hvorefter læreren fortsætter. Herved undgås et skift af en voksen og dermed af normer og kultur mellem bh.klasse og 1. klasse. De voksne En betydningsfuld del af projektarbejdsformen er, at de voksne, pædagoger, lærere og ledere tør bringe sig selv i spil. At de er engagerede, handlende og selv tør give sig i kast med at eksperimentere og agere. Fortællingens mangfoldige former spiller en stor rolle hos os. I et projekt netop om fortællingen dramatiserer de voksne af og til, de fortæller, laver billeder eller andet. En dag kommer jeg efter pausen og skal have to timer i yngste gruppe, mens teamet har møde: I et lokale har børnene gennem hele pausen været travlt optaget af at dramatisere den fortælling, læreren har fortalt tidligere på dagen. Der udspinder sig nogle konflikter omkring roller, kostumer, m.m. Store og små børn, drenge og piger er med. De løser selv konflikterne internt med fornuftige begrundelser. De får mere tid til at gøre arbejdet færdig. I et andet lokale ligger en flok drenge på en ti-tolv stykker med hovederne tæt sammen, helt væk i at fortælle gyserhistorier. Også de får tid til at blive
færdige. Imens samles de sidste børn, som har været i gang på legepladsen. Evaluering og visioner I vores arbejde med at udvikle de arbejdsbegreber som knytter sig til skolen, må vi hele tiden forholde os til det, vi gør, og hvordan vi kan gøre det bedre under nødvendig hensyntagen til at være og give os tid til at prøve skolens liv af med hinanden. Men det er nødvendigt at turde skabe en fortælling, som er så rummelig, at det enkelte barn kan se sig selv som en del af det fælles fortælleprojekt. Når børn og voksne til deres overraskelse opdager, at klokken er to, og børnene bevæger sig til en anden tidszone, kan det hænde, at de er optaget af at drøfte, hvad de videre kan gøre med det, de har været i gang med i dagens løb. Næste dag møder de op med nye ideer i forlængelse af gårdsdagens fortælling. Når det sker, ja så er det en god bid af skolelivet, der er lykkedes. Tiden har fået den rolle, den skal ha, når en lang skoledag føles kort.