Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering

Relaterede dokumenter
Geert Allermand og René Nordin Bloch

Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune

Ledelse af læring og Visible learning

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

Skovbakkeskolen, Odder

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

It som et vilkår for læring nyt fra forskningen. Matematik og it. Hvorfor? Bent B. Andresen. Indhold: Tilløb til nytænkning i Fælles mål:

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere

Undervisning. Verdens bedste investering

Klasseledelse og ro i klassen

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

BroAshehoug. Lene Skovbo Heckmann

Det formative sprog. - workshop til konferencen om social resiliens

LP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Målet er.. Sommeruni Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

Temaer der relaterer til isbjergsmodellen mellemtrin/udskoling

Velkommen til dialogmøde

Grundlov FOR. Vanløse Skole

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Den sammenhængende skoledag for klassetrin

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET

Forskellige formative feedback forståelser.

Forord. og fritidstilbud.

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Anerkendende læringsrelationer, læringskultur og klasseledelse på erhvervsskoler

Hvad kendetegner Den gode skole. Fremtidens Skole i FMK

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Forebyggelse af digitale sexkrænkelser blandt unge: Evaluering af deshame undervisningsmaterialer

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Høje forventninger til alle elever - med særligt fokus på tosprogede elever

Feedback i erhvervsuddannelserne

Forslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø

Små og store skoler -et notat om forskningen

Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!

UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017

Målstyret undervisning og undervisningsdifferentiering

Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven)

Feedback og vurdering for læring

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

GL Seminar 21. marts 2013 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Læreplan Identitet og medborgerskab

Klasseledelse og releationskompetence

Fagbilag Miljø og genbrug

Lærervejledning til MindTalk

Randers Kommune. Styrkelse af det faglige niveau gennem udvikling af undervisningen

Skole & Klub Roskilde Kommune November 2016

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

HVAD ER SELV? Til forældre

Feedback som tredjeordensiagttagelse af læring

Kompetenceudviklingsstrategi

Motivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Mål og Strategiske indsatsområder

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Hvorfor gør man det man gør?

Gymnasiefremmede elever i gymnasiet hvad virker?

Ledelse af læringsmiljøer

Pædagogisk ledelse i EUD

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Tværgående ledelse. Christian Bøtcher Jacobsen, Aarhus Universitet Jacob Storch, Joint Action Analytics. Skanderborg Kommunes Ledertræf

Hvad er en organisation? Og hvorfor er det vigtigt at vide noget om opbygningen af en organisation for at kunne forebygge og håndtere mobning?

INTRODUKTION TIL RUBRIC MÅLSÆTNINGS OG EVALUERINGSSKEMA. Waves Education ApS & Madkulturen

Det ved vi om feedback. Skoleudvikling i Praksis Januar 2019 Vibeke Christensen Adjunkt Syddansk Universitet

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

Konference Folkeskolereformen - Nye Muligheder Nyborg Strand 23.april Lektor Helle Bjerresgaard - hbje@ucsyd.dk

Pædagoguddannelsen UCN Hjørring Peerfeedback Lektor, Cand.mag. Kirsten Hyldahl

Fredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

IDA Personlig gennemslagskraft

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.

Hvor ska` vi hen du?

ELEVENS STEMME involvering & engagement. Nanna Paarup & Søs Rask Andresen

PALS problemløsningsmodellen

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Læringsmålsorienteret didaktik 3 hold 2

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Professionel kapital Grænseløsheder og Anerkendelse

Fagbilag Service og transport

HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

epuc.dk Korte metodekurser epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter

Mål og evaluering i børnehøjde

BSU - Læringsløftet. 8. maj 2017

Den Motiverende Samtale

Strategi for læring på Egtved skole

Transkript:

s Hvad peger forskningen på, vi kan udfordre eleverne med, indenfor: Klasseledelse Relationsdannelse samt Faglig udvikling og formativ evaluering Af lektor Jørgen T. Østergaard, jtos@phmetropol.dk

Forskningen jeg taler ud fra. Udfordring og præstationer knyttes sammen Guidelines Tema: Indhold i oplægget Temaer klasseledelse faglig udvikling og formativ evaluering relationsdannelse

Emne: Forskningen bygger på Forskningsresultaterne bygger på: 1) Review fra 1998 om Assesment and Clasroom Learning af Poul Black & Dylan William. Vol.5, No.1, 1998. 2) Visible Learning 2009. Af John Hattie. En syntese af 800 Meta analyser om undervisning relateret til elevernes præstation. Involverer mange millioner studerende/elever

Tema: Klasseledelse Definition Lærerens evne til at skabe ro i klassen Lærerens evne til at etablere og bevare arbejdsro Lærernes evne til at motivere eleverne til en arbejdsindsats Tegn i klassen Arbejdsro Konkrete mål for læring Forventninger til arbejdsindsats Ros Håndhævelse af regler Læring

Handlinger og effekt Tema: Klasseledelse Ideer til aktiviteter i klassen og på skolen Læreren fortæller hvordan han/hun oversætter mål til undervisning Eleverne skaber sammen med lærerne adfærds kodex Video til udviklingsarbejde to lærer samarbejde Skole og lærer opmærksomhed der rækker ud over det rent faglige

Tema: faglig udvikling og formativ evaluering Definition Ikke sanktionsbærende feedback og evaluering med fokus på faglige mål og gabet mellem det elever kan, det næste skridt og målet med undervisningen. Effekt: 250 undersøgelser peger på at evaluering i undervisningen kan øge eleverne præstationer 1 2 karakterer. Sandsynlig endnu mere for elever der normalt opnår lave karakterer

Tema: Faglig udvikling og evaluering Minde the gab: Det ønskede faglige mål Elevens nuværende faglige niveau Elevens erkendelse af gabet. Den lærende handlinger for at lukke gabet + lærerens didaktiske handlinger

Tema: faglig udvikling og formativ evaluering Læreren har to handlemuligheder At udvikle den enkelte elevs evner til at genkende og anerkende gabet Underviseren kan tage ansvar for at generere stimulus og iscenesætter aktiviteter, der hjælper eleverne i arbejdet med at lukke gabet. Didaktiske handlinger

Tema: faglighed og formativ evaluering Tegn og handlinger i klassen på uddannelsesinstitutionen En atmosfære hvor det er i orden at søge hjælp hos hinanden og hos læreren Feedback, der har fokus på, hvordan vi lærer noget nyt, frem for på, hvor godt eleven klarer sig Feedback, der styrker elevernes selvopfattelse og motivation Feedback har fokus på opgavens krav mere end på elevens evner og sammenligning med andre elever (den gode og dårlige elev-tankegangen kan true elevens selvopfattelse) Læreren tror på, at eleverne vil lykkes med at lære stoffet Synlige og udtalte mål for det, der skal læres, og kriterier for en god opgave(løsning) og et godt produkt gøres synlige i undervisningen, i samspillet med underviseren (eks. hvad kendetegner en god opgave, en god kage, en god patientsamtale eller en god programmeringssekvens) En tydelig vægt på at stille spørgsmål i klassen/blandt gruppen af elever. Kvaliteten af spørgsmål er også vigtig mere fokus på tænkespørgsmål og refleksionsspørgsmål end på huske-spørgsmål Der stilles spørgsmål i undervisningen, som arbejder med at undersøge elevens/elevernes allerede eksisterende viden

Beskrivelse Underviseren har blik for relationer i klassen og arbejde bevidst for at de skabes. At bygge relationer med og mellem eleverne omfatter bl.a., at læreren har respekt for, hvad eleverne tager med sig i skolen/til undervisningen (fra hjemmet, fra kulturen og fra vennerne). Læreren skal tillade, at elevernes erfaringer anerkendes i klassen/gruppen af elever, sammen med læreren. Tegn i klassen Tema: Relationsdannelse mere engagement blandt eleverne mere selvrespekt hos den enkelte elev mere respekt eleverne imellem mindre modstand mere elevinitieret og elevstyret adfærd

Tema: relationsdannelse Handlinger og effekt Ideer til aktiviteter Hvad vil I selv pege på her?

13.30 14.45 Det næste skridt Workshop: Underviserne i lokale Lederne i gruppe i lokale Kvalitetsfolkene i lokale