Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Relaterede dokumenter
Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering

Uddannelsesredegørelser for [institut]

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Sammenfatning af status for uddannelseskvalitet på KU, jf. afrapportering til rektor pr. 1. oktober 2015 Sagsbehandler Uddannelsesservice

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor SCIENCE. Fakultet. Afrapporteringsår 2016

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Afrikastudier - KAN Carsten Selch Jensen. Det Teologiske Fakultet. 27. september År: 2014 År: 2013 År: 2012 Bestand seneste tre år i perioden

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Afrapportering af Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring

Evalueringsplan for de juridiske kandidatuddannelser og eftervidereuddannelser på Københavns Universitet

Bestyrelsesmøde nr. 94, d. 4. april 2018 Pkt.10. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden.

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Fakultetets målbare standarder. ECTS pr. fuldtidsstuderende må ikke ligge under 50 ECTS pr. år.

Notat om SDU s indikatorer for uddannelseskvalitet på deltidsuddannelser

Notat om sammenligningsgrundlag

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Model for uddannelsesevaluering på Arts

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

Status for institutionsakkreditering og arbejdet med kvalitetssikring af uddannelser på KU Sagsbehandler Uddannelsesservice

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fastsat af dekanen den 30. januar 2013 efter høring i Samarbejdsudvalget den 30. januar 2013 og Akademisk Råd den 25. januar 2013

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser

Baggrundsnotat vedr. uddannelsesportefølje UDDANNELSESSERVICE

Ledelsessekretariatet Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Notat om sammenligningsgrundlag

Vedr.: Evalueringsrapport for 2013

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

PRODEKAN FOR UDDANNELSE DET JURIDISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET. København september Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016

Skabelon til uddannelsesredegørelse - bachelor- og kandidatuddannelse i naturlig forlængelse af hinanden

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Afrapportering af fakultetets kvalitetssikring af uddannelser

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Sammenfattende undervisningsevalueringsrapport

Dette brev præciserer de valgte audit trails og indeholder følgende oplysninger om hver audit trail:

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Uddannelsesevaluering på Arts

Akademisk Råd Ordinært møde. Akademisk Råd. Forum. Mødedato Tirsdag den 4. december kl B Sted

Bachelor-, kandidat- og masteruddannelser

Kvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Organisationsdiagram. Kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, ST

Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier. Version: 3

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Procedure for lukning og sammenlægning af uddannelser Procedureansvarlig sektion

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik for uddannelser

Notat om sammenligningsgrundlag i forbindelse med akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

Procedure for dimittendundersøgelser

DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE

Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade København K

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

KVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS

Det Teologiske Fakultet Politik for kvalitetssikring af uddannelser

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Model for uddannelsesevaluering på Arts

Att. Medlemmerne af studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling, Henrik Søndergaard, Studieleder Malthe Grindsted Ulrik, AC-Studievejleder

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Uddannelses- og semesterevaluering, KA, Samfundsfag, forår 2017

Opgave- og ansvarsfordeling i forbindelse med evaluering af undervisningen på bachelor- og kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab.

Evalueringsrapport for bachelor-, tilvalgs- og kandidatuddannelsen i psykologi, Efterår 2013/Forår 2014.

Censorarrangement i København: Status på Det Juridiske Fakultet og et blik ind i den nære og fjernere fremtid. Dekan Jacob Graff Nielsen

Kvalitetssikringssystem og -organisering Designskolen Kolding. Kvalitetssikringssystem og -organisering

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Procedure for systematiske undervisningsevalueringer og - opfølgninger ved Det Naturvidenskabelige Fakultet; Gældende fra studieåret 2010/2011

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Afrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt halvår 2008

Udmøntningsnotat for bemanding af Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultets og Det Tekniske Fakultet for IT og Designs uddannelser

Informationsmøde 3. November. - Set fra en institutleders perspektiv

Transkript:

KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Juridiske Fakultet Afrapporteringsår 2016 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse Diplomuddannelse i kriminologi (DUK) D. 3. oktober 2016.

Indholdsfortegnelse EKSTERN DEL... 3 Status for fakultetets uddannelser... 3 Opfølgningspunkter fra året før... 5 Visioner og fremtidsperspektiver... 9 2

Ekstern del Status for fakultetets uddannelser Status for fakultetets uddannelser baseret på analyse af kvantitativt og kvalitativt datamateriale Forkortelser: BA JUR den juridiske bacheloruddannelse KA JUR den juridiske kandidatuddannelse MKM Master i Konfliktmægling DUK Diplomuddannelsen i Kriminologi BA SN Studienævnet for den juridiske bacheloruddannelse KA SN Studienævnet for de juridiske kandidat- og heltidsuddannelser DVIP eksterne undervisere VIP videnskabelige medarbejdere Det er dekanens vurdering, at uddannelserne på Det Juridiske Fakultet gennemgående har en høj kvalitet, og at fakultetet løbende og systematisk arbejder med sikre og forbedre kvaliteten af uddannelserne. Der er efterspørgsel efter de kandidater m.v., som gennemfører fakultetets uddannelser. Udvikling af uddannelseskvalitet samt fakultetets kvalitetssikringsarbejde har stået højt på fakultetets dagsorden de senere år. På baggrund af det løbende kvalitetssikringsarbejde arbejder fakultetet i indeværende studieår på at kvalitetssikre og udvikle de standarder, der benyttes i kvalitetssikringen således, at pejlemærkerne for uddannelsernes kvalitet løbende udvikles og tilpasses. På den juridiske bacheloruddannelse (BA), viser uddannelsesredegørelsen for studieåret 2014/15, at uddannelsen stadig ikke lever op til de fastsatte standarder for VIP/DVIP-ratio, både i forhold til undervisningen generelt, og i forhold til den standard, fakultetet selv har sat i forhold til VIPdækning af vejledning af BA-projekter. I forhold til undervisningsratioen noterer dekanen et fald i ratioen fra 0,47 (pr. oktober 2014) til 0,4 (pr oktober 2015). Dette fald skal ses i sammenhæng med, at standarden for det samfundsvidenskabelige hovedområd, som Jura måler sig i forhold til, er steget fra 1,43 (2014) til 1,60 (2015). Samlet set finder dekanen, at denne udvikling må betegnes som kritisk. Fakultetet arbejder systematisk på at forbedre VIP/DVIP-ratioen, og har i indeværende afrapporteringsperiode implementeret en række tiltag for forbedring af den generelle, kvantitative ratio for VIP/DVIP på uddannelsens generelle undervisningselementer samt forskningsbaseringen af uddannelserne kvalitativt, der omtales under opfølgningspunkterne nedenfor. Disse tiltag vil imidlertid ikke ændre afgørende på fakultetets mulighed for at opnå markante forbedringer af VIP-dækningen, der bringer uddannelsen indenfor den fastsatte standard. Fakultetet har historisk dækket en relativt stor andel af undervisningen af DVIP, og dette er reelt en bevillingsmæssig forudsætning for fakultetet. Jurauddannelsens status som 3

professionsuddannelse indebærer, at fakultetet finder, at der er særdeles god grund til at inddrage DVIP for at styrke uddannelsernes praksisnære fag og fagelementer. Fakultetet har imidlertid en grundlæggende udfordring i forhold til forskerdækningen af uddannelserne målt på VIP/DVIP samt på STUD/VIP ratio. Denne udfordring er særlig markant for BA JUR og forstærkes af et højt studenteroptag samt en pædagogisk betinget undervisningsstruktur med mange undervisningshold og et deraf følgende behov for mange undervisere. Fakultetets fokus er derfor i vidt omfang at anvende VIP mere strategisk i forhold til de særligt forskningskritiske undervisningsopgaver, jf. mere herom under opfølgningspunkter. Det er særligt udfordrende for fakultetet, at standarden på hovedområdet forbedres, og der er risiko for, at fakultetets VIP/DVIP-ratio på BA JUR sakker agterud i forhold til den fastsatte standard, selvom fakultetets ratio løbende forbedres. Dekanen har i seneste uddannelsesredegørelse vedrørende BA JUR fremhævet dette som et særligt opmærksomhedspunkt og foreslået BA SN at arbejde med at udvikle bl.a. blended learning, der kan medvirke til at eksponere VIP bredere i undervisningen. Selvom fakultetet ikke i studieåret 2014/2015 har opfyldt sin egen standard for VIP-dækning af vejledning af BA-rapporter og specialer på BA JUR og KA JUR, har der i det efterfølgende studieår været så markante forbedringer, at der efter dekanens opfattelse ikke er grund til at iværksætte yderligere på dette område. Udviklingen monitoreres løbende som led i KU s kvalitetssikringssystem. På KA JUR lever uddannelsen op til de fastsatte standarder, med undtagelse af standard for VIP/DVIP-ratio for vejledning i forbindelse med kandidatspeciale samt for den fastsatte standard for gennemførelsestid. I forhold til VIP/DVIP-dækning ved vejledning af specialet, har fakultetet for studieåret 2015/16 implementeret en ny model for tildeling af vejledere, således at fakultetet fremover vil opfylde denne fastsatte standard. I foråret 2016 vejledes således 66 % af de specialestuderende af VIP og standarden på 65 % er således opfyldt. I 2014 gennemførte 63,4 % af de studerende deres kandidatuddannelse på normeret tid plus 1 år. Dette er under den fastsatte standard, hvorefter 70 % af de studerende skal gennemføre på normeret tid plus et år. Fakultetet har fokus på de studerendes gennemførelse, og arbejder løbende på at sikre at såvel uddannelsesstruktur som studiemiljø understøtter de studerendes rettidige gennemførelse. KA SN har vedtaget en ny ECTS struktur på KA JUR, der skal hjælpe til en bedre arbejds- og eksamensbelastning for de studerende. Denne nye struktur implementeres fra studieåret 2017/2018. Med den nye ECTS struktur vil alle fag fremover være på enten 7,5 eller 15 ECTS, dog med en hovedvægt på fag på 15 ECTS. Med denne ECTS struktur vil de studerende få færre men større fag med mulighed for bedre dybdelæring. ECTS strukturen vil endvidere reducere de studerendes eksamensbyrde ligesom strukturen bedre understøtter de studerendes mobilitet mellem universitets uddannelser. Fakultetets deltidsuddannelser DUK og MKM befinder sig for indenfor de fastsatte standarder. For så vidt angår standarden for VIP/DVIP ved vejledning af de studerende i forbindelse med den afsluttende masterafhandling, fremgår af uddannelsesredegørelsen, at vejledningen på denne uddannelse følger en særlig fagligt begrundet struktur. Vejledningen på uddannelsens afsluttende afhandling foregår ved både interne som eksterne undervisere for at understøtte uddannelses klare tværfaglige formål. På uddannelsen arbejdes med at justere denne vejledningsmodel, så den indpasses i fakultetets fastsatte standarder for VIP/DVIP i forbindelse med vejledning af 4

afsluttende projekter. Fakultetets diplomuddannelse (DUK) har i foråret været gennem en uddannelsesevaluering. Forud for evalueringen havde uddannelses ansvarlige i samarbejde med prodekan for uddannelse tre områder, som fakultetet særligt ønskede, at panelet skulle forholde sig til. De tre områder var 1) omfanget og brug af statistik i uddannelsen set i forhold til kompetenceprofil, 2) undervisningens pædagogiske sammensætning og effekt og 3) forbedring af læringsprocesser i forbindelse med eksamen. De tre fokuspunkter var afsættet for evalueringen af uddannelsen og for panelets møde med uddannelsen. Evaluering mundede ud i en række anbefalinger fra panelet, som uddannelseslederen vil arbejde for at implementere med virkning fra det nye optag E2016. Dekanen har i forbindelse med godkendelse af uddannelsesevalueringen iværksat en kortlægning af mulighederne for at øge den interne VIP-forankring af uddannelsen. Uddannelsesevalueringen fremhæver mange positive elementer ved DUK, der af fakultetet anses som en velfungerende uddannelse, som deltagerne opnår stærke og relevante kompetencer ved at gennemføre. Opfølgningspunkter fra året før Status for dekanens og rektors opfølgningspunkter fra afrapporteringen året før Dekanens fastsatte i afrapporteringen opfølgningspunkter fra 2013-2014 i alt 6 opfølgningspunkter. Disse blev suppleret af rektors to fastsatte opfølgningspunkter. I det følgende gives en status for opfølgningspunkterne: Dekanens opfølgningspunkter kan samles i to kategorier: http://jura.ku.dk/pdf/kvalitetssikring/dekanafrapportering_rektor_jura_2013-2014.pdf 1) En øget forskningsbasering af uddannelserne (punkt 1-4) 2) Forbedring af studiemiljø, herunder i forhold til den oplevede administrative understøttelse (punkt 5-6) Rektors ønskede ligeledes opfølgning på fakultetets arbejde med fakultetets udfordring med at sikre kobling mellem uddannelse og forskningscenter på BA JUR og på KA JUR, herunder set i forhold til anvendelse af DVIP i den praksisnære del af uddannelserne. Hertil kom opfølgning om fakultets udvekslingsbalance. Opfølgningspunkt om øget forskningsbasering af den juridiske bacheloruddannelse og af den juridiske kandidatuddannelse: 5

Fakultetet har gennem det seneste år arbejdet fokuseret på at øge sammenhængen mellem forskning og undervisning, idet fakultetet i 2015 modtog kritik af dette som led i turnusakkreditering af de to uddannelser. Omdrejningspunktet i dette arbejdet har været vedtagelse af en række politikker og retningslinjer, der sikrer bedre og tydeligere forbindelseslinjer mellem VIP, forskningsmiljøer, DVIP og studerende både kvalitativt og kvantitativt. Det kvantitative arbejde sker med afsæt i fakultetets standard for VIP/DVIP-ratio for både undervisning og for vejledningsopgaver samt STUD/VIP-ratio. BA JUR har i studieåret 2014/15 oplevet en forværring af ration for VIP/DVIP. Denne forværring af ratioen skal ses dels i forhold til fakultetets bevillingsmæssige rammer og tradition for udbredt anvendelse af DVIP til praksisnær undervisning, dels i forhold til, at ratioen for hovedområdet, som fakultetet måler sig i forhold til er steget. I forhold til standarden for VIP/DVIP-ratio for BA JUR er det dekanens vurdering, at fakultetet ikke under den nuværende uddannelsesstruktur med et højt studenteroptag i kombination med en undervisningsstruktur, der af pædagogiske og studiemæssige årsager er struktureret på mindre undervisningshold, vil kunne leve op til den fastsatte standard. Selv en markant forøgelse af fakultetets eksterne finansiering vil ikke tilvejebringe et tilstrækkeligt bevillingsgrundlag til at forøge anstallet af VIP tilstrækkeligt til, at det kan løfte fakultetets VIP/DVIP-ratio til hovedområdet. Det bemærkes, at fakultetet i sammenhæng med regeringens dimensionering af optag på videregående uddannelser, har foretaget en vurdering af kapacitetstallet på BA JUR. I 2013 lå optaget på 810 studerende, i 2016 har fakultetet optaget 782 studerende. Justeringen af optaget ændrer imidlertid ikke markant på de nævnte målbare standarder. Det er dekanens vurdering, at en yderligere nedsættelse af optaget ikke er en reel løsning. For det første vil dette reducere fakultetets uddannelsesbevilling yderligere, hvilket vil resultere i besparelser og evt. medfølgende reduktion i VIP-årsværk. For det andet tyder den seneste udvikling i dimittendledigheden på, at dimittender fra 2014 og 2015 har en markant faldende dimittendledighed i forhold til tidligere årgange. Arbejdsmarkedet efterspørger dermed i stigende omfang jurister pt. På KA JUR lå fakultetet i studieåret 2014/2015 indenfor den fastsatte standard. Fakultetet har arbejdet fokuseret på at sikre en bedre sammenhæng mellem fakultetets VIP, forskningsmiljøerne og undervisningen. For at sikre alle VIP ers bidrag til undervisningen har fakultetet har implementeret en ny undervisningsforpligtelse for alle videnskabelige medarbejdere med virkning fra januar 2016 og med fuld udrulning i 2017. En del forpligtelsen skal erlægges som vejledning af de afsluttende projekter (BA projekt og kandidatspeciale). Med denne udformning af VIP ernes undervisningsforpligtelse, vil fakultetet fra studieåret 2015/16 kunne leve op til den fastsatte standard for VIP/DVIP i forbindelse med BA projektvejledning. Fakultetet arbejder samtidig med en strategisk anvendelse af de knappe VIP-ressourcer, således at disse anvendes på måder, der understøtter de studerendes adgang til forskningsmiljøerne. Fakultetet har det forgangne år vedtaget en række tiltag, der har til formål at sikre bedre sammenhæng mellem uddannelse og forskning: Fakultetet har vedtaget en politik for af VIP og DVIP i forhold til undervisning og vejledningsopgaver. Formålet med denne politik er at sikre, at fakultets knappe VIP ressourcer anvendes på måder, der understøtter de studerendes adgang til forskningsmiljøerne. 6

Med virkning fra virkning fra 1. april 2016 skal alle fakultetets forskningscentre endvidere udpege en uddannelseskoordinator. Uddannelseskoordinatorens opgaver er nærmere beskrevet i Funktionsbeskrivelsen for uddannelseskoordinatorer ved Det Juridiske Fakultet, KU. Formålet med at udpege en uddannelseskoordinator i hvert af forskningscentrene er at sikre en koordination og løbende aktiv stillingtagen til og drøftelse af forskningscentrenes bidrag til uddannelsen. Endelig har fakultetet udarbejdet funktionsbeskrivelser for fagledere og fagansvarlige, der har det daglige ansvar for at gennemsætte fakultetets strategi og politikker. Funktionsbeskrivelserne præciserer fagledere og fagansvarliges forpligtelser til at planlægge og tilrettelægge de enkelte fag i overensstemmelse med fakultetets overordnede mål og strategier. Arbejdet med at udvikle strukturer og politikker for at sikre bedre sammenhæng mellem forskning og uddannelse er hermed afsluttet. Fremadrettet skal fakultetet arbejde på at sikre reel og effektiv implementering af disse indsatser, således at den forskningsbaserede undervisning blomstrer på fakultetet. Dekanen bemærker, at der blandt såvel VIP som TAP er lagt en enestående indsats i at styrke uddannelseskvaliteten de senere år, herunder ved udvikle og implementere de mange tiltag på området. Studiemiljø og administrativ understøttelse af uddannelserne: Fakultet har, i det forgangne studieår, arbejdet med studiemiljø og i sammenhæng hermed at forbedre den studieadministrative understøttelse af uddannelser. Arbejdet tager afsæt i arbejdet mod genakkreditering af BA JUR, idet fakultetet i afgørelsen om en betinget positiv akkreditering fik kritik af, at fakultetets studieadministrative understøttelse ikke var tilstrækkelig, set i forhold til antallet af studerende. I november 2015 igangsatte dekanen en indsats, som havde til formå at øge tilfredsheden med den studieadministrative understøttelse. Dette arbejde er sket med afsæt i to arbejdsgrupper, med deltagere af studerende, videnskabelige medarbejdere og eksterne undervisere. Arbejdet er mundet ud i et katalog over forbedringsområder, som fakultetet er i gang med at implementere. De enkelte tiltag varierer i omfang og karakter. Nogle elemeter er konkrete og er umiddelbart blevet implementeret. Som eksempel kan nævnes ny planlægning af obligatoriske fag så det sikres, at undervisningen på disse fag ikke overlapper. Andre tiltag peger ind i arbejdet med en generel forbedring af den studieadministrative service overfor såvel studerende som ansatte. Fakultets indsats for at forbedre studiemiljøet er endnu ikke afsluttet, og et bedre studiemiljø samt en fortsat optimering af den studieadministrative understøttelse har høj prioritet for fakultetet de kommende år, særligt i forbindelse med udflytningen til Søndre Campus. Opfølgning på balance i udvekslingen: Fakultetet har fastsat en standard, hvorefter der balancen på ud og indrejsende studerende skal være i nogenlunde i balance. Fakultetet har i studieåret 2014/15 overholdt standarden 7

(standarden blev ligeledes overholdt i studieåret 2013/14). Indledningsvist skal dekanen gøre opmærksom på, at den standard, der er fastsat som målpunkt for fakultetets udveksling er under revidering. Fakultet har gennem de seneste år arbejdet for at sikre balance i de aftaler, fakultetet selv er ansvarlig for, som er Erasmus og Nordplus-udvekslingen. Selvom der ikke skal være balance i de enkelte aftaler, men blot overordnet balance, arbejder fakultetet på at få balance på de enkelte udvekslingsaftaler, idet dette vil give den størst mulige sikkerhed for samlet balance i udveksling på disse aftaler. Fakultetet har derfor igangsat et arbejde, der skal kvalitetssikre de enkelte aftaler i forbindelse med fornyelsen af disse. Siden balancekravene blev introduceret i 2011, har Jura lukket ca. 20 aftaler samt indgået 5 nye erasmusaftaler for at forbedre balancen. I løbet af 2016 udløber 35 erasmusaftaler på Jura (ud af 57 i alt). I forbindelse hermed vil der blive taget stilling til; 1) om aftalerne skal forlænges eller ej, 2) om de skal forlænges i deres nuværende form eller, 3) om der skal foreslås ændringer overfor vore udvekslingspartnere. Udover kvalitetssikring af de enkelte aftaler i forhold til balancekravet, har fakultetet arbejdet på, at balanceelementer tydeligt indgår i arbejdet med ansøgninger om udveksling fra egne studerende. I balancestyringen vil der altid indgå en række ubekendte faktorer, og for at styre balancen udarbejdes der derfor hvert år prognoser for antallet ud- og indrejsende studerende både på det overordnede plan og for de enkelte aftaler med udgangspunkt i det forriges års udveksling. Fakultetet har indført, at eventuelle ikke besatte udvekslingspladser udbydes til studerende i en restrunde. Efter afslutningen af hvert studieår bliver antallet af ind- og udrejsende studerende registeret, således at disse tal kan indgå i den fremadrettede styring af aftalerne. 8

Visioner og fremtidsperspektiver Visioner og fremtidsperspektiver for fakultetets uddannelser Fakultetets VIP dækning af BA JUR har udviklet sig kritisk, jf. ovenfor grundet lille fald i fakultetets VIP/DVIP ration sammen med et stigning i standarden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Fakultetet arbejder systematisk på at forbedre sammenhængen mellem forskning og uddannelse. Dette arbejde sker gennem arbejdet mod genakkreditering af den juridiske bacheloruddannelse. Det bemærkes, at den nye undervisningsforpligtelse for VIP først fuldt ud udrulles fra og med kalenderåret 2017. Dermed vil den fulde virkning af den ny undervisningsforpligtelse først kunne opgøres i studieåret 2017/2018. I studieårene 2015/2016 og 2016/2017 forventes ratioen på fakultetet at blive forbedret løbende, men udviklingen i ratioen på hovedområdet risikerer at udhule denne forbedring. 1. Fakultetet har identificeret følgende indsatser som led i at styrke VIP/DVIP-ratioen på BA JUR samtidig med, at fakultetet lever op til den fastsatte standard for VIP/DVIP på fakultetets øvrige uddannelser. Bedre integrering af alle VIP på BA JUR. 2. Analyse af holdstørrelsen på BA JUR, set i forhold til den pædagogiske og didaktiske ramme for undervisningen. 3. Styrke fokus på ekstern finansiering som middel til at sikre flere VIP-årsværk og dermed et større VIP-bidrag til undervisningen. 4. Kortlægge besparelsespotentiale på censur, således at frigjorte midler kan allokeres til VIP-stillinger. Fakultet anser studiemiljøet som et af de vigtigste strategiske områder. Fakultetet vil derfor i det kommende år fortsætte arbejde med at forbedre studiemiljøet, herunder i sammenhæng med den studieadministrative understøttelse. Fakultetets direktion har igangsat et strategisk projekt i fakultets projektportefølje om forbedring af studiemiljøet på jura. Formålet med projektet er, i tæt samarbejde med studerende og medarbejdere, at kortlægge og koordinere og udvikle fakultetets arbejde med studiemiljø med henblik på en forbedring af studiemiljøet på JURA. I arbejdet med handleplaner på baggrund af UMV 2016 er der identificeret følgende fokusområder: Fakultetet arbejder på at udarbejde konkrete handleplaner i tæt dialog med de studerende. Den studieadministrative understøttelse (som vi allerede arbejder med) og kommunikationen med de studerende 1. Styrkelse af studiefællesskabet på KA-uddannelsen 2. Studerende med funktionsnedsættelse 3. Fuldtidsstudie tidsforbruget på uddannelsen er lavt og faldende. Særligt lavt på KA, kan måske kobles med 2) 9