Hvor finder vi demokratiforståelsen? 2. Semesteropgave 2006 Samfundsfag Frederiksberg seminarium Morten Nydal 230921, Line Karlsson 230913, Stine N. Petersen 230445
INDLEDNING 2 PROBLEMFORMULERING 3 METODE 3 REDEGØRELSE 3 HISTORIK OG TIDSPERSPEKTIV 3 SKOLENS ROLLE 4 EMPIRI 4 ANALYSE 6 DAVID EASTON S MODEL AF DET POLITISKE SYSTEM 8 DEMOKRATIET I PRAKSIS 10 DISKUSSION 11 KONKLUSION 12 LITTERATURLISTE 13 Side 1 af 13
Indledning I Folkeskolelovens 1 stk. 3 står der at: Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 1 Som følge deraf er det interessant at se på elevernes dannelse til det demokratiske samfund og hvilken opgave der ligger deri i Folkeskolens samfundsfagsundervisning. Hvordan kan vi som samfundsfagslærere eksempelvis sørge for, at eleverne, når de går ud af Folkeskolen, er rustet til at varetage deres demokratiske pligter i samfundet? Og hvad vil det overhovedet sige at være rustet til at indgå i demokratiet? Vores forudindtagelse er, at en elev i 8. klasse nok hellere vil beskæftige sig med venner og fritidsinteresser frem for, at indgå i samfundsdebatten. Kun når samfundsdebatten rører ved eleven personligt vil eleven tage stilling til problematikken. Derfor er det vigtigt, at vi som samfundsfagslærere er klar over, hvilke mekanismer der gør sig gældende for eleven i 8. klasse samt, hvordan demokratiet forstås af eleven. Vores empiriske grundlag er vores erfaringer fra vores praktikperiode på 4. årgang, hvor vi havde samfundsfagsundervisning i tre 8. klasser. Vi tager fat i eksempler fra undervisningen samt i de planlagte undervisningsforløb over for de faktiske undervisningsforløb. Vi anskuer empirien fra vores eget synspunkt og inddrager dermed ikke elevernes synspunkter men bruger de didaktiske grunde til hvorfor undervisningen blev som den gjorde. Derudover vil vi også inddrage undersøgelsen Den vordende demokrat fra Magtudredningen, der undersøger hvilke demokratiske erfaringer folkeskoleelever får gennem deres skolegang. Undersøgelsen beskæftiger sig dermed med elevernes demokratiforberedelse samt hvilke demokratiske elementer eleverne gør sig erfaringer med. 1 Folkeskoleloven 1 Side 2 af 13
Problemformulering Vi ønsker at belyse begrebet demokratiforståelse. Dette sker ud fra egne undervisningserfaringer sat i forhold til Easton s model. Vi forsøger gennem et tidsperspektiv og magt/indflydelses-begrebet at komme med et bud på hvorfor demokrati er vigtig at undervise i. Metode Vi vil starte med at beskrive det politiske tidsperspektiv for at få en forståelse af hvorfor det ser ud som det gør i dag. Dernæst kommer der en beskrivelse af demokratiet i skolen. Efterfølgende beskriver vi den empiri vi har valgt at bruge. For at vi i fremtiden er bedre rustet til undervisningen vil vi beskæftige os med hvem og hvad det er, der bestemmer. Vi ønsker at give eleverne en forståelse af hvor magten er i Danmark og hvordan den udøves for dette er ikke oplagt. Endelig vil vi bruge David Easton s model af det politiske system til at få en simpel og overskuelig model at give et overblik med. Vi benytter os af undersøgelsen Den vordende demokrat fra Magtudredningen som undersøger hvilke demokratiske erfaringer folkeskoleeleverne får gennem deres skolegang. Undersøgelsen beskæftiger sig dermed med elevernes demokratiforberedelse samt hvilke demokratiske elementer eleverne gør sig erfaringer med. Redegørelse Historik og tidsperspektiv For at vi kan få et overblik over hvilket samfund og hvilke politiske værdier vi har i dag, er vi nødt til at gå tilbage i tiden og se på den politiske og samfundsmæssige udvikling. Den traditionelle opdeling af dansk politik med højre-venstre skalaen kan vi bruge til at tydeliggøre opdelingen af de tre hovedideologier, liberalisme, konservatisme og socialisme. Disse tre danner grundlaget for de ideologier som partierne i dansk politik er bygget på. Det politiske landskab kan være en svær jungle at få overblik over fordi partiernes politik umiddelbart ligner hinanden meget. Før i tiden var landmændene venstre-folk og arbejderne socialister. Der var en tydelig opdeling, hvor begrebet frihed var centralt for højrefløjen og lighed var vigtigt for venstrefløjen. Denne tydelighed er ikke at finde hos partierne i dag, fordi Side 3 af 13
den konkrete politik, som vi borgere ser, er blevet meget mere ens. I dag er partiernes eksistensgrundlag ikke at finde i et samfundslag eller en bestemt faggruppe men derimod er den politiske overbevisning for den enkelte meget mere individuel fordi vi ikke længere er bundet af blandt andet religion, traditioner og normer. 2 Skolens rolle Skolens rolle i det demokratiske samfund er ikke fastlagt én gang for alle, men ændrer sig i takt med samfundet. Derfor kan man også se en forandring i skolens måde at forberede eleverne til demokrati på gennem tiden. Fra første halvdel af 1900-tallet, hvor man i skolen lagde vægt på, at eleverne lærte at indordne sig de givne strukturer til en mere erfaringspræget læring af de demokratiske forhold i sidste halvdel af århundredet. For at samfundet kan forny og ændre sin demokratiske praksis er det afgørende, at dets medlemmer forholder sig til demokratiet, tænker over det, tager stilling til det, engagerer sig i det og er med til at indrette det og det er i denne overtagelse og videreførelse af holdninger til demokratiet og stillingtagen dertil, at skolen er vigtig. Som skrevet herover er der to tilgange til, hvordan man erhverver sig viden om demokratiet på. Den vidensfokuserede, hvor man erhverver sig viden for at kunne indgå i det demokratiske samfundsliv samt den praktiske, hvor man udøver demokratiet i praksis ved, at fremføre synspunkter og meninger, ved at afgive sin stemme, lytte til andres synspunkter og meninger og søge en beslutning. 3 Empiri Vi havde valgt at planlægge efter John Deweys teori Learning by doing. Dette betød i planlægningen at vi tog højde for at eleverne skulle deltage aktivt for at skabe deres egne erfaringer. Udgangspunktet i samfundsfagsundervisningen i de fem uger var at eleverne skulle opnå en forståelse af demokrati. Dette ville vi give dem ved at sætte dem i situationer hvor de skulle argumentere for nogle politiske ideologier. 2 Thorndal s. 9-15 3 Den vordende demokrat s. 10-12 Side 4 af 13
Da de tre klasser på 8. årgang var meget forskellige blev den egentlige undervisning også ret hurtigt tre forskellige forløb, dog stadig med det samme mål. For at få et overblik over de tre klasser, deres resurser og interaktion med hinanden og os, vil vi lige beskrive klasserne. 8.a - I klassen var der ca. en tredjedel som kunne og gerne ville diskutere, en tredjedel som havde en mening når de blev spurgt og endelig den sidste tredjedel som ikke involverede sig. Klassen var præget af nogle drenge som var meget dominerende, hvilket var med til at begrænse solidaritetsfølelsen i klassen. 8.b - Fagligheden var en faktor som fik betydning for undervisningen i klassen. Der var en del af eleverne som havde et stort fagligt overblik og så var der en del som havde et meget lille fagligt overskud. Der var ikke så mange som lå i middel gruppen, det gjorde at diskussioner ofte blev mellem den fagligt stærke gruppe eller den fagligt svage gruppe. Klassen havde en meget høj retfærdighedssans, som betød meget for dem, der kom til udtryk både kollektivt og individuelt, ofte i en meget hård tone blandt eleverne. 8.c - Klassen havde en veludviklet solidaritetsfølelse hvilket betød, at det faglige niveau ikke skabte nogen problemer i diskussioner. Demokratiforståelsen forsøgte vi, at få ind via forskellige kanaler. Der var den nøje udvalgt undervisning hvor eleverne var mest passive, men dette blev fulgt op af forskellige processer hvor det var et implicit krav at eleverne brugte demokratiske metoder for at opnå noget f.eks. gruppedannelser. De måtte argumentere for at få lov til selv at danne grupperne og også forsvare deres deltagelse. Dette ønskede vi skulle munde ud i et spil/en scene hvor de fik forskellige roller en dag i folketinget de skulle prøve at fremføre et lovforslag og argumenter og stemme for eller imod, de fremsatte lovforslag. De skulle gøre det ud fra de ideologier som vi havde præsenteret dem for og være så tro mod dem som muligt. Side 5 af 13
Analyse Det repræsentative demokrati er den demokratiform som vi har i Danmark 4 og det er den vi ønsker, at eleverne lærer at kende og agerer efter og på sin vis også accepterer da det også er den gængse styreform i det danske skolesystem. Dette er ikke noget som bare er sket, det har været en langvarig proces som den dag i dag stadig er til diskussion fordi tingene forandrer sig, men indtil videre ser det ikke ud som om styreformen ændrer sig drastisk. Det repræsentative demokrati går i korte træk ud på at der er nogle repræsentanter som er valgt af folket, disse repræsentanter har så ret til på befolkningens vegne at tage beslutninger. En anden opfattelse af demokratiet er deltagelsesdemokrati, her er opfattelsen at det er en styreform hvor demokratiet virkeliggøres i den udstrækning, folket deltager i de politiske beslutningsprocesser 5. I denne opfattelse menes det at deltagelsen kan have en opdragende funktion og at det kan være nødvendigt at forbedre befolkningens kompetence overfor politiske problemstillinger for at de kan holde den offentlige debat i gang. Den formelle magtdeling i Danmark er også et produkt af vores demokratiskes styreform, der er sket en adskillelse mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt 6. Grunden til denne adskillelse, er for at en af disse magtpoler ikke kan få mere magt end de andre, man forsøger at skabe en balance mellem dem. Når man snakker om demokrati med eleverne i folkeskolen er det vigtigt at de får en fornemmelse af hvor magten er og hvad magt er. Aktørperspektivet er hvor man går ud fra at nogen har magt eller indflydelse hvis de kan tvinge deres vilje igennem 7. 4 Lystrup s. 190 5 Lystrup s. 189 6 Lystrup s. 192 7 Goul Andersen s. 206 Side 6 af 13
Det strukturelle perspektiv er at man har magt hvis ens interesser bliver tilgodeset, der behøver ikke være en aktiv aktør i dette perspektiv, magten kan godt være anonym og ligge mere i nogle mekanismer som styrer ting. Det kan også være svært at se hvem det er der reelt bestemmer og hvem det lige er der har magten i Danmark. Der findes mange magtcentre og det er vigtigt at man er opmærksom på hvilken form for magt og indflydelse man taler om, om det er direkte eller indirekte indflydelse/magt. Direkte indflydelse/magt kan bedst ses når der er to parter som er uenige og holder på hvert sit. Den der får sin vilje eller vinder eller opnår det mest favorable kompromis er den der har mest magt. Modsætningen til dette er indirekte magt og indflydelse. Her bliver der på forhånd taget højde for de andre aktørers reaktion når man udformer sine krav. Et eksempel på dette kunne være lovforslag i folketinget som er formuleret så det ikke fremkalder provokationer hos de andre partier. Denne magt og indflydelse kan være svær at måle, den er mere skjult end den direkte. Men hvem er det så der er med til at bestemme hvad det er der skal diskuteres og træffes beslutning om? Hvem er med i denne udvælgelse og til at sætte den politiske dagsorden? Der ligger helt klart noget magt i denne proces, da der er jo mange sager og problemer som mange gerne vil have der skal træffes beslutninger om. Derfor er det afgørende at man er medbestemmende om hvilke sager der er vigtigst, så sidder man da helt klart med en hel del magt. Samtidig er det også vigtigt for at kunne beholde magten/indflydelsen at man kan forhindre at nogle ting kommer på dagsordenen. Der kan være sager man ikke ønsker kommer frem for at beskytte vise interesser som så igen er med til at give en magt. Hvis man kan påvirke meningsdannelsen både på masse og eliteniveau så har man også et vigtigt fundament for at have magt og indflydelse. Det der i denne sammenhæng er vigtigt er, at man kan påvirke virkelighedsopfattelsen, at man er dem som sætter definitionen på tingene 8. 8 Goul Andersen 2 s. 208-209 Side 7 af 13
Når man har været med til at sætte den politiske dagsorden så har man en del magt, men der er ikke kun en dagsorden. Der er sket et skifte i hvilken dagsorden vi taler om og hvem det er der sætter den. I dag har medierne deres egen dagsorden og har en stor indflydelse på den politiske dagsorden, dog kan medierne ikke beslutte noget, men deres indflydelse kan være så kraftig at den kan være medbestemmende på den politiske dagsorden. Mediernes indvirkning sker ofte ved at påvirke befolkningens tilslutning eller krav hvis vi ser på det i forhold til det politiske system. 9 David Easton s model af det politiske system Hvis man tager Easton s model og bruger den til at anskue vores virke i den danske folkeskole og til at se på hvordan vores uddannelsessystem faktiske virker kan man sige at, på output siden ligger alle de politiske beslutninger, det er f.eks. her beslutninger som vedrører folkeskolen ligger. Det er vigtigt for disse beslutninger at de er legitimeret i befolkningen, hvis ikke, kommer det til at mærkes i tilslutningen til f.eks. de partier som man ellers har givet sin tilslutning til. De vil simpelthen ikke få den samme opbakning til næste valg fra befolkningen. Derigennem kan befolkningen vise sin manglende tilslutning til de politiske beslutninger som blev truffet. 9 Goul Andersen 2 s. 208 Side 8 af 13
Et problem som nemt kan opstå for det politiske system er, hvis der bliver stillet for mange krav fra samfundet. Det er logisk, at der er mange flere problemer og krav end systemet har kapacitet til at overskue. Dette bliver ifølge Easton løst gennem den politiske kultur som han ser som et værn. Samlet set kan man kort sige at det politiske system træffer nogle beslutninger f.eks. at samfundsfag skal være et eksamens fag. Denne beslutning skal implementeres i samfundet og skolen i særdeleshed. Dette giver igen en effekt på omgivelserne (økonomisk for skolen, internationalt i forhold til f.eks. PISA el. konkurrenceforhold). Derudover skal der ske en politisering i befolkningen, det skal accepteres og gøres til en del af hverdagen. Når dette er sket, kan man sige, at der er en tilslutning fra befolkningen og det politiske system køre i ring. 10 10 Goul Andersen 2 s. 10 Side 9 af 13
Demokratiet i praksis Den vordende demokrat benytter sig af to måder at anskue demokratiet på den liberale og den republikanske tankegang. Den liberale tankegang ønsker at sikre individets rettigheder mens den republikanske ønsker at fremme fællesskabet som udgangspunkt for menneskelig selvbestemmelse. I spændet mellem de to tankegange opstår begrebs- og modsætningsparret individ og fællesskab. I folkeskolen oplever eleverne i udstrakt grad, at kunne være på deres egen måde i klassen og tilegner sig dermed erfaringer med at udtrykke deres individualitet og de påpeger samtidig, at dette er et vigtigt aspekt af demokratiet. Graden af individuel frihed stiger i takt med klassetrinnene. Mere konkret mener 8 ud af 10 elever, at de har mulighed for at udtrykke sin mening også selvom de er uenige med læreren eller andre elever i klassen. Eleverne har altså en udbredt erfaring med at bruge deres menings- og ytringsfrihed. Skoleklassen er her rammen om, at udvikle denne individuelle evne til at ytre sig og dermed gøre sig erfaringer med demokratiet i praksis. 86% af de adspurgte elever i Den vordende demokrat oplever, at klassefællesskabet har det godt. Udgangspunktet for demokratisk praksis eksisterer dermed ifølge republikansk tankegang og vigtigheden af fællesskabet understreges af eleverne i forbindelse med, hvilken betydning det ville have, hvis de skulle skifte til en ny klasse. Selvom, at klassefællesskabet betragtes som godt er der dog også nogle som føler sig udenfor og en fjerdedel af eleverne påpeger, at der altid vil være nogle der står udenfor fællesskabet og dermed er grundlaget for demokratisk indflydelse fjernet. Demokratiske processer i klassefællesskabet som samarbejde og samtalekultur opleves som værende gode, men aftagende med klassetrinnene. Lydhørheden overfor hinanden er dog knap så god. Diskussion af uenighed mellem personer opleves som god idet der ofte bliver diskuteret emner, hvor der hersker uenighed i klassen. Det at eleverne oplever, at det bliver sværere, at samarbejde, samtale og lytte på de højere klassetrin kan eksempelvis ses i sammenhæng med elevernes individuelle udvikling i perioden og deres nye krav til fællesskaberne. Eleverne har ifølge undersøgelsen en meget forskellig opfattelse af, hvordan demokratiet virker på skolen i forhold til deres indflydelse. De fleste har erfaringer med diskussioner og afstemninger og foretrækker, at udøve deres medbestemmelse gennem diskussion. Når der stemmes om noget, bliver afgørelsen generelt accepteret af dem, der nedstemmes. Side 10 af 13
Elevrådet betragtes som værende den centrale instans i demokratiet på skolen og skal sikre elevernes medindflydelse på organiseringen af deres hverdag. Tre fjerdedele af eleverne betragter elevrådet som værende vigtigt for skolen, men tilslutningen til elevrådet daler op gennem klassetrinnene. Diskussion Den politiske tradition i Danmark har ændret sig fra, at man stemte efter hvilken ideologi ens hjerte fulgte til i dag, at man stemmer efter de sager som medierne vælger at fokusere på. Der er mere en tendens til at man stemmer efter enkelt sager end efter overbevisninger. Det er her vores faglighed som skolelære gerne skulle komme til udtryk. Vi har forpligtet os til at varetage denne opgave for staten, at udruste eleverne med en politisk dannelse som gør dem til gode demokratiske borger. Denne udvanding af ideologierne gør det vanskeligt for demokratiforståelsen. Dette fordi at elevernes hverdag i dag er meget hurtigt skiftende uden egentlige og tydelige værdier. Politik i dag skal være hurtig og nemt spiselig for ellers mister befolkningen fokus og interesse hvilket resulterer i, at de enkelte partier mister stemmer. Tilslutningen smuldrer hvis ideologien ikke er tydelig. Samtidig bliver vi mere individuelle og økonomisk selvstændige. Der er kommet tydeligere skel mellem rig og fattig, også i Danmark, og dette kan ses på den politiske dagsorden. 11 11 Thorndal s. 81 Side 11 af 13
Vi står som skolelære i en position til, at kunne præge eleverne i mange retninger og sådan som tingene er for tiden, er det svært at se hvor det er vi skal hen. Samfundets krav siger, at vi skal være dygtigere, men samtidig bliver presset på den enkelte også større. Derfor mener vi, at demokratiforståelsen skal have en mere central plads i undervisningen i samfundsfag, det er den styreform som eleverne kommer ud til. Demokratiforståelsen er vigtig at få grundfældet i eleverne, så de bliver i stand til at handle i det samfund de kommer ud i efter folkeskolen. Demokrati kræver deltagelse og det er vigtigt at eleverne forstår dette inden de forlader uddannelsessystemet. Mange unge mennesker finder det svært at finde rundt i den politiske arena og vælger derfor ofte den lette udvej, at være passive og ikke tage stilling. Dette følger os livet igennem og vi ser det som en fare, for det bliver eksperter der kommer til at bestemme hvor vi er på vej hen blandet med det medierne finder vigtigt. I alle forhold i vores samfund bliver eleverne mødt med, at de skal tage stilling til problemer og involvere sig, for at blive hørt. Eleverne skal i folkeskolen udvikle kompetencer som udruster dem til at interagere på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Det vil gøre eleverne bedre rustet til, at forstå vores politiske system. Konklusion Når vi sætter Easton s model i relation til de virkelige forhold, bliver vigtigheden af at forklare eleverne, hvilke påvirkninger der har indflydelse på det politiske system tydeliggjort. Grunden til at vi synes modellen er god at bruge er, at det bliver tydeligt at det politiske system ikke må overbelastes, i f.eks. krav. I modellen bliver det også tydeligere hvor magten og indflydelsen er placeret, som igen er lettere for elever at forholde sig til. Demokratiet, der som begreb er svært at definere, bliver på den måde lettere at forholde sig til. I undervisningen er tidsperspektivet og demokratiet udført i praksis vigtige dele af forståelsen. Det er vores erfaring at det at undervise i demokrati og forståelsen af demokrati, er nødt til at foregå hvor eleverne er aktive og deltagende. De skal føle og forstå konsekvenserne, dette kan i undervisningen ske ved at der bliver sat en scene op hvor eleverne bliver nød til at udføre et demokrati som de måske er dybt uenige i. Vores erfaring er, at det giver dem en erfaring som kan bruges i det videre liv for demokrati er ikke altid den bedste løsning for den enkelte, men for fællesskabet i det lange løb. Side 12 af 13
Litteraturliste Andersen, Jørgen Goul: Politik og samfund i forandring bind 1. 2. udgave, 6. oplag 2003 Columbus Andersen, Jørgen Goul: Politik og samfund i forandring bind 2. 2. udgave, 7. oplag 2005 Columbus Jacobsen, Bo m.fl: Den vordende demokrat en undersøgelse af skoleklassen som demokratisk lærested. Aarhus Universitetsforlag 2004 Lystrup, Hans-Erik: Ideologier og politik. 4. udgave, 1. oplag 2001 Systime Thorndal, Morten Hansen: Modernitetens politiske teoretikere. 1. udgave, 1 oplag 2004 Columbus Side 13 af 13