Hvorfor dette forankringsprojekt?

Relaterede dokumenter
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

Hverdagsrehabilitering i Frederikssund kommune

Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Udarbejdet af: Hospitalsdirektionen/Oversygeplejerskegruppen Dato: 28/11-14 Tilrettet af Sygeplejefagligt strategisk udvalg

Hverdagsrehabilitering

Inden for en ramme, der til enhver tid afspejler tendenser og udviklinger, i såvel den aktuelle som den fremtidige psykiatriske sygepleje.

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014

Projekt hverdagstræning Slutrapport 2014

Sundhedsfremme på Handicapområdet

3 DAGES KURSUS FOR FAGLIGE FYRTA RNE I

Mål: 5 færre ledige stillinger og opgaveløsning på tværs

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Hverdagsrehabilitering i Københavns kommune

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Aktiv Pleje. Hverdagsrehabilitering 9. september 2014 Souschef Inger-Marie Hansen

Tilsynspolitik. ved hjælp efter Servicelovens 83. Social & Ældre

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Forord Formål: Grundlag for arbejde som social og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Halsnæs Kommune... 3

Partnerskabsprojekt om dokumentation af hjemmesygepleje. Varde Kommune Margrete Riddersholm Sundhedskonsulent MHH

Lønudgifter kr kr kr Kompetenceudvikling af personale kr kr kr

Spørgsmål og svar som praktikant i Forsorgsenheden, Forsorgshjemmet Østervang Revideret marts 2015

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Udvikling af Knabstrup Aktionslæringsforløb: Metoder til lokaludvikling og samskabelse

Hjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013

Projektbeskrivelse light

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den Revision foregår mindst hvert andet år.

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

Sygeplejen i fremtiden?

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Generelle oplysninger

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

Evalueringsrapport MLP 1. semester

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG

Bilag 2 Accept af kravspecifikation

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Projektbeskrivelse Fremfærd Ældre: Demens. - fra ambitioner på papir til handling i praksis

Klinisk undervisning hos træningsgruppen i sundhedsafdelingen

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

A. Vurdering af organisering og tilrettelæggelse af klinisk undervisning

Workshop 3. Hverdagsrehabilitering i praksis Det tværfaglige team og hjemmetrænere

Forslag til uddybende spørgsmål i dialogen om det psykiske arbejdsmiljø

Ergoterapeutuddannelsen

Retningslinjer for samarbejde med inklusionspædagogerne

Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog

Konference om Fremtidens sygepleje i kommunerne. At være sygeplejerske i en kommunal rehabiliteringsenhed. Oktober 2011

Evalueringsskema. Evaluering af klinisk undervisning for sygeplejerstuderende.

Nærværende notat beskriver baggrunden for direktionsindstillingen om potentialeafklaring af fritvalgsområdet i Halsnæs Kommune.

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Projektbeskrivelse Hverdagsrehabilitering Allerød kommune

Klinikmappe modul 6. Klinikperiode:

Statusnotat om udviklingen af den rehabiliterende tilgang og indsats i Ballerup Kommune fra 2015

Statusnotat Meningsfuld hverdag for dig Rehabilitering på plejecentre K O L D I N G K O M M U N E 2014

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Praktikstedsbeskrivelse

kompetenceforløb - en styrket pædagogisk læreplan

Bremse udgiftsvækst via en bedre rehabilitering og forebyggelse.

Konsulentopgave V E D R. N E U R O P Æ D A G O G I S K E S T R A T E G I E R M Å L R E T T E T B O R G E R P Å P L E J E H J E M

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

Sophienborg plejecenter Virksomhedsplan

Ansøgning om midler til kompetenceudvikling for Hovedstaden og Bornholm, 2015

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

10. maj 2011 Workshop 2. Hverdagsrehabilitering i praksis

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Læringspakke 1 Modul 1.5 Materiale om implementeringen

Social og sundhedsudvalget

Evaluering og dokumentation

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Fra pleje og omsorg til rehabilitering

Sygeplejerske på døgnrehabilitering

Pædagogisk ledelse i EUD

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Handleplan for hverdagsrehabilitering Social og Sundhed Hjælp til selvhjælp mere end vi plejer. juni 2012

SOSU Temadag, eftermiddag

LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Opbygning af klinisk periode for modul 12 Kirurgisk ambulatorium 636

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering Resultater for: René Svendsen

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET

Sundhedsaftalen :

Transkript:

Hvem er jeg? Ergoterapeut - arbejdet med hverdagsrehabilitering siden starten af 2009 Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Stud. Diplom i Projektledelse DTU Projektleder for Projekt forankring af hverdagsrehabilitering Kontakt info: Mail: lsb@ltk.dk Mobil 30472829

Hvorfor dette forankringsprojekt? Projekt forankring af hverdagsrehabilitering udspringer af en 4-årig indsats i LTK kaldet Aktivitet og træning i hverdagen. Evalueringsrapport viste fortsat udviklingspotentiale hos hjemmeplejens personale ift at indtage den rehabiliterende rolle, og dermed få bredt hverdagsrehabiliteringstankegange helt ud i yderste led af hjemmeplejen. Stor udskiftning af de daglige ledere i hjemmeplejen. Fokus på transfer af tidligere undervisning. Fokus på at understøtte medarbejderne i hjemmeplejen i det rolleskifte paradigmeskiftet har medført.

Formål og målgruppe Formålet med Projekt forankring af hverdagsrehabiltiering er: At få forankret en hverdagsrehabiliterende tilgang hos alle medarbejderne i hjemmeplejen, så alle medarbejdere arbejder med borgerens mål i centrum. Målgruppen for projektforankring er: Medarbejdere og assisterende område ledere i hjemmeplejen

Mål for forankringsprojektet Målet på lang sigt er: At hverdagsrehabilitering er en integreret arbejdsform hos alle medarbejdere og ledere i hjemmeplejen. Målene på kort sigt er: At medarbejderne deltager i læringsforløb direkte hos borgerne omhandlende hverdagsrehabilitering., At de assisterende områdeledere arbejder systematisk med medarbejderne og egen kompetenceudvikling i håndtering af hverdagsrehabilitering.

Målene for forankringsprojektet skal sikre at Observerer og beskriver borgernes ressourcer samt dokumenterer Basismedarbejderne kan medvirke til, at der bliver opsat mål hos borgeren, ud fra de observationer og ressourcer de har identificeret hos borgerne. De assisterende områdeledere facilitere og understøtter alle medarbejdere i det hverdagsrehabiliterende arbejde.

Succeskriteriet for medarbejderne er Kompetencer til at kunne observere og beskrive ressourcer og begrænsninger Gennemføre interventioner Assisterende områdeledere støtter og vejleder Nye medarbejdere i hjemmeplejen introduceres

Leverancer for forankringsprojektet Initiere til læring i forhold til hverdagsrehabilitering Læringsforløb som sidemandsoplæring Spørgeskemaer udsendt til alle basismedarbejderne i hjemmeplejen. Reflektionsspørgsmål forud for læringsforløbene. Sikre en faglig kobling mellem den centrale visitation og hjemmeplejen og træningsenheden i relation til hverdagsrehabilitering. Facilitere faglige mødefora i hjemmeplejen

Reflektionsspørgsmål til medarbejderne Hvordan synes du, at du i dit samarbejde med borgeren, har fokus på hverdagsrehabilitering? Hvad synes du er vigtigst? Hvad synes du er udfordrende? Og hvordan synes du det lykkedes bedst?

Hjemmeplejens tilbagemeldinger Som udgangspunkt meget glade for læringsforløbene Særligt konkret hjælp til dokumentation Anvende hverdagsrehabilitering direkte hos borgerne Få forklaring i et sprog der er tilpasset den enkelte Enkelte meget nervøse Få meldte fra Særlig begejstring for kommunikation, inddragelse, og motivation.

Mine observationer Før-faglighed, grund-faglighed, fag-faglighed Organisering i hjemmeplejen (leder, sygeplejerske, sosu.ass, planlægger) Manglende støtte kontinuerligt af nærmeste leder Morgenmøder/overlevering (plejeopgaver) Kultur for sparring Manglende orientering i tværfaglig dokumentation Manglende ansvar for borgerforløbene(kontaktpersoner) Dobbeltrolle som projektleder vs leder

Hvor er forankringsprojektet nu og hvordan kommer vi videre? Kommunikationsplanen skal tilpasses så øvrige samarbejdspartnere (visitationen, træningsenheden, sygeplejen, lederne) informeres om mine observationer og projektet kan få opbakning. Mødevirksomhed for hjemmeplejen for at booste hverdagsrehabilitering. Permanent forankring.

TAK FORDI I LYTTEDE