MIDTVEJSEVALUERING Forsøgsprojekt med sociale mentorer September 2008
Indhold 1. Indledning 3 2. Om projektet 3 3. Evalueringsdesign 5 4. Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen 6 5. Karakteristik af borgerne 9 6. Mentorrollen i praksis 14 6.1. Mentorens rolle i forhold til borgeren... 14 6.2. Mentors rolle i forhold til virksomhederne... 18 6.3. Registrering af mentorpraksis (Timeforbrug)... 20 6.4. Organisering og implementering af den sociale mentorstøtte... 25 6.5. Opstart og visitationsproces... 30 7. Grænseflader i forhold til eksisterende lovgivning 32 8. Supervision og sparring for mentorer 34 9. Casebeskrivelser fra de sociale mentorer 35-2 -
1. Indledning I samarbejde med og under finansiering af Arbejdsmarkedsstyrelsen påbegyndte, LAP (Landsforeningen og tidligere og nuværende psykiatribrugere) samt jobcentrene i Herlev, Odense og Viborg i september 2007 et forsøgsprojekt om sociale mentorer. Forsøgsprojektet har overordnet set til formål at sætte fokus på de særlige behov, som personer med psykosociale handicap har i forbindelse med at blive fastholdt eller indsluset i job. Forsøget er en proces, hvor erfaringer indarbejdes og afprøves løbende, da forsøget handler om at udvikle en eller flere modeller for, hvordan borgerne bedst kan støttes i at fastholde et job eller blive indsluset på arbejdsmarkedet. 2. Om projektet Det overordnede formål med forsøgsprojektet er at undersøge mulighederne for, at ledige borgere med en midlertidig sindslidelse kan fastholdes eller integreres på en arbejdsplads ved hjælp af en social mentor. Herunder skal opfanges mønstre i målgruppens behov for støtte og assistance på vej til job og i fastholdelse af job. Målgruppen er borgere med en midlertidig sindslidelse, der enten er i risiko for at miste tilknytningen til deres arbejdsplads, eller borgere, der på sigt skal opnå en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. Målgruppen er dermed borgere i beskæftigelse samt ledige - forsikrede og ikke forsikrede. Delmålene i forsøgsprojektet er bl.a. at belyse: hvordan borgerens behov for støtte og assistance fordeler sig i forhold til hverdagslivet og arbejdslivet hvilken form for støtte og assistance, borgeren har behov for og i hvilket omfang hvor snitfladerne til de eksisterende ordninger optræder, når der er en social mentor tilknyttet. De eksisterende ordninger er: mentorordning i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, personlig assistanceordning i Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., støtte- og kontaktpersonordning og ordning om socialpædagogisk bistand i Serviceloven samt anvendelse af arbejdspraktik og job med løntilskud. Projektet er påbegyndt i september 2007, og forventes afsluttet i maj 2009. skal foreligge i september 2008, og endelig rapport om forsøget skal være færdig i september 2009. - 3 -
I forsøgsprojektet er der indgået aftale med de tre jobcentre om følgende antal pladser: Herlev: 10 pladser Viborg: 15 pladser Odense: 15 pladser Antallet af pladser henviser til, hvor mange borgere der, ifølge aftalen, kan gives mentorstøtte til ad gangen. Hvis mentorstøtten afsluttes for en borger, vil der være plads til, at en ny borger kan få tilbudt mentorstøtte. I praksis har jobcentrene dog visiteret flere borgere end det forventede antal. Det gælder især Odense, som har visiteret tre gange så mange borgere som aftalt. Det har været en vurderingssag for jobcentrene, hvor stort et antal borgere, der har været ressourcer til at give mentorstøtte til. I alt har 91 borgere deltaget i forsøget medio september 2008. Jobcentrene har forankret den sociale mentorfunktion på hver deres måde. Viborg og Herlev har forankret mentorstøtten i jobcenteret, hvor en til to mentorer varetager mentorstøtten. I Viborg er mentorrollen lagt ud til anden kommunal aktør (Nørremarken), hvor omkring 12 mentorer yder mentorstøtte til de visiterede borgere. Formål med midtvejsevaluering Formålet med midtvejsevalueringen er: at belyse erfaringerne fra den sociale mentorpraksis At undersøge, hvilken type mentorstøtte borgerne i målgruppen har behov for samt, hvordan støtten fordeler sig i borgernes hverdags- og arbejdsliv. Læsevejledning Kapitel 3 beskriver, hvordan evalueringen er designet samt hvilke metoder, der er anvendt. Kapitel 4 sammenfatter hovedkonklusionerne fra midtvejsevalueringen. I kapitel 5 gives en nærmere karakteristik af de borgere, der er visiteret til den sociale mentorstøtte. I kapitel 6 beskrives overordnet set mentorrollen i praksis. Dette kapitel er inddelt i en række underkapitler der beskriver forskellige aspekter af mentorrollen; Første og andet underkapitel ser nærmere på de forskellige roller og opgaver den sociale mentor kan varetage både i forhold til borgerne og i forhold til virksomhederne. Det tredje underkapitel beskriver hvordan tidsforbruget hos mentorerne i praksis har fordelt sig i forhold til hhv. hverdags- og arbejdsrelaterede opgaver. Det fjerde underkapitel vedrører overvejelser omkring den interne organisering af mentorstøtten. I det femte underkapitel beskrives de organisatoriske overvejelser omkring implementering af mentorstøtten, mens det sjette underkapitelindeholder betragtninger omkring opstart og visitationsproces i de tre jobcentre. I kapi- - 4 -
tel 7 beskrives grænseflader i forhold til anden lovgivning og kapitel 8 omhandler supervision og sparring for de sociale mentorer. Til sidst beskrives 4 cases fra de tre kommuner, hvor borgere har modtaget social mentorstøtte (kapitel 9). 3. Evalueringsdesign en bygger på to typer af datasæt: En interviewdel (kvalitative data) med sociale mentorer og koordinatorer samt en kvantitativ del, der bygger på de data, som mentorerne har registreret på forsøgsprojektets webside. Netværksmøder med visiterede borgere omkring deltagelse i forsøgsprojektet indgår ikke som en del af midtvejsevalueringen. Netværksmøderne vil blive foretaget af LAP via deres lokale netværk - første gang omkring november 2008. Interviews med sociale mentorer De kvalitative data består af interviews med flere sociale mentorer samt koordinator eller jobcenterchef. Følgende personer er interviewet: Viborg: To sociale mentorer (heraf en koordinerende) samt koordinator på jobcentret Odense: Interview med social mentor samt koordinator Herlev: Interview med social mentor samt jobcenterchef. I interviewdelen er mentorer og koordinatorer/jobcenterchef blevet interviewet om følgende aspekter omkring den sociale mentorrolle: Organisering af den sociale mentorfunktion Opstarts- og visitationsproces Mentorens daglige opgaver De nærmere karakteristika for borgerne Kontakt til virksomhederne Grænseflader til anden lovgivning Supervision og sparring for den sociale mentor. Indsamling af borger- og virksomhedsdata De kvantitative data er indsamlet fra forsøgsprojektets webside, hvor de sociale mentorer har registreret informationer om de borgere, der får social mentorstøtte samt de virksomheder, hvor borgerne evt. er tilknyttet/ansat. Følgende data er indsamlet: Stamdata for borgerne - 5 -
De sociale mentorer har registreret data om borgerne vedr. forsørgelse, ledighed, arbejdshistorik, psykosociale barrierer samt hvorvidt der er tale om et fastholdelses- eller indslusningsforløb. Stamdata for virksomheder/arbejdspladser Hos de borgere, der er tilknyttet en virksomhed (enten via indslusning eller via fastholdelse), er der registreret data om den enkelte virksomhed vedr. branche, erfaringer med ansættelse af personer med handicap etc. Tidsregistrering af social mentorstøtte De sociale mentorer har i forløbet registreret deres forbrug af timer fordelt på fire kategorier (hjem, kontakt, arbejde, andet). Metodemæssige udfordringer I forbindelse med gennemførelse af midtvejsevalueringen er der oplevet flere metodemæssige udfordringer i forhold til de kvantitative data. Der har været forskel på hvor meget mentorerne har registreret af data hos den enkelte borger. Det betyder, at hos nogle borgere og virksomheder er stamdata sparsomme. Fx er ikke alle de tilknyttede virksomheder registreret på websiden. Ligeledes varierer det meget fra borger til borger, hvor specifikke beskrivelserne er med hensyn til arbejds- og ledighedshistorik, ansættelsesdata, typer af psykosociale handicap, baggrunde etc. Årsagen hertil er, at disse data skal registreres i fritekstfelter, hvor det er op til den enkelte mentor hvor meget historik, der skal skrives hos borgeren. Hos visse af de registrerede borgere er disse oplysninger sparsomme. Endelig har flere mentorer bemærket, at data i borgernes sagsmapper som fx arbejdshistorik og tidligere erfaring med det psykiatriske system (herunder eventuelle diagnoser) i flere tilfælde har været mangelfulde, og at det derfor ikke har været muligt at registrere disse data på forsøgsprojektets webside. Metodemæssige overvejelser omkring registrering af mentorernes tidsforbrug er nærmere beskrevet i afsnittet om tidsregistrering. 4. Hovedkonklusioner fra midtvejsevalueringen Forsøget med sociale mentorer blev påbegyndt i september 2007. Den første sociale mentor begyndte ultimo januar, og nye mentorer er løbende kommet til frem til september 2008. Mentorordningen har således været i gang i knap 8 måneder fra den første mentor begyndte. Der er medio september 2008 visiteret i alt 91 borgere til ordningen (18 borgere i Viborg, 18 borgere i Herlev og 55 borgere i Odense). Af disse er 10 borgere afmeldt eller deltager ikke længere i projektet af forskellige årsager. Der er på tidspunktet for udtræk af data 81 borgere, der får mentorstøtte. - 6 -
På baggrund af de hidtidige erfaringer med forsøget med sociale mentorer, kan man helt overordnet sige, at forsøget dækker et markant behov i jobcentrene, so, ikke er dækket af andre støtteordninger. Der kan også siges noget om: målgruppen en mulig fremtidig forankring om mentorrollen i praksis om grænseflader for mentorfunktionen i forhold til andre støtteordninger Det er formodentlig dog for tidligt at komme med forslag til, hvordan en permanent ordning i givet fald skulle konstrueres. I det følgende beskrives ganske kort forhold omkring ovennævnte fire områder. Målgruppen Målgruppen er defineret som "borgere, der har en midlertidig sindslidelse, og som derfor har en sårbar tilknytning til arbejdsmarkedet". Definitionen er meget bred, og målgruppen spænder derfor meget vidt, hvad angår typer og grader af psykosociale handicap, støttebehov, forsørgelsesgrundlag osv. Overordnet set deler borgerne sig i to grupper: Den ene gruppe skal have støtte og hjælp til at blive fastholdt i job. Den anden gruppe skal have støtte til, evt. på længere sigt, at blive indsluset i et job. Blandt de borgere, der skal indsluses på arbejdsmarkedet, er der desuden en række borgere, der kræver en mere nuanceret støtte, da flere borgere, ifølge mentorerne, har skjulte problemer i form af en eller flere psykosociale handicap - fx kan en borger have misbrugsproblemer samtidig med et psykosocialt handicap. Nogle af disse borgere kræver behandlingsforløb, før en egentlig tilknytning til arbejdsmarkedet kan blive aktuel. Hos nogle borgere har det også vist sig, at et uddannelsesforløb i første omgang er mere aktuelt end job. Knap halvdelen af borgerne er under 30 år, og ¾ har folkeskoleniveau som højeste uddannelsesniveau eller har ingen uddannelse. Lidt over halvdelen er kvinder og godt 2/3 af borgerne modtager en eller anden form for offentlig forsørgelse hovedsagelig kontanthjælp. Godt en tredjedel modtager dagpenge eller sygedagpenge. De enkelte, der ikke har fået anden form for offentlig støtte er enten borgere i ordinær beskæftigelse, der kræver støtte til fastholdelse, eller borgere, der er forsørget af familien. Der er stor forskel på borgernes arbejds- og ledighedshistorik. Omkring halvdelen af borgerne har tidligere været i en eller anden form for beskæftigelse primært ufaglærte jobs. Mange har opnået erhvervserfaring gennem aktiveringsforløb, arbejdsprøvninger og ansættelse med løntilskud. Ofte har der været lange perioder med ledighed. Langt de fleste af de borgere, der skal have støtte til at blive fastholdt i job, er ansat i job med løntilskud, virksomhedspraktik eller lignende. Der er ligeledes stor forskel på de psykosociale handicap borgerne har samt hvor store barrierer handicappet udgør i forhold til borgernes hverdags- og arbejdsliv. - 7 -
Mentorrollen Den sociale mentor har mange forskellige roller, og opgaverne fordeler sig på borgerrelaterede, virksomhedsrelaterede og systemrelaterede opgaver. Mentorens rolle er flerdimensionel, idet støtten både vedrører borgernes hverdagsliv og evt. arbejdsliv. Mentoren har både kontakt til borgerne og til de virksomheder, som borgerne evt. er tilknyttet. Derudover varetager mentoren ofte også kontakten mellem borger og det øvrige kommunale system, og udgør på den måde en form for tovholderfunktion. Mentorens rolle overordnet set er at fungere som en slags katalysator for borgeren til at skabe overblik og struktur i hverdagen. Dette sker bl.a. ved at mentoren hjælper borgeren til at opnå større kontrol og selvstændighed i egen tilværelse, så borgeren gradvist får mindre og mindre brug for mentorstøtten. I forhold til borgerne spænder mentorens opgaver fra små praktiske opgaver i borgernes hverdag til hjælp med afklaring af borgerens barrierer, psykosociale handicap og jobsigte. Mentorernes tidsregistrering viser, at størstedelen af den samlede tid, som mentoren bruger på borgerne, bruges på hverdagsrelaterede opgaver i borgernes hjem. Den sociale mentor hjælper borgerne til at håndtere deres vanskeligheder, så både hverdagslivet og arbejdslivet bliver mere overkommeligt. Den tætte relation til borgeren stiller krav til mentorens kompetencer, og der er behov for, at mentor både har kendskab til det psykiatriske system samt viden om arbejdsmarkedsforhold. I forhold til virksomhederne har mentoren en vigtig opgave i at rådgive og vejlede om, hvordan borgerens barrierer tackles, og hvordan virksomheden bedst muligt tilrettelægger arbejdet, så borgerens behov tilgodeses. I forhold til det øvrige kommunale kan mentoren varetage en form for tovholderfunktion. Mentoren kan fx gøre sagsbehandleren opmærksom på, hvis borgeren har brug for andre relevante foranstaltninger, eksempelvis bevilling til psykologbehandling. Organisering Det er hensigtsmæssigt at placere mentorfunktionen i jobcenterregi, enten direkte i jobcenteret eller hos anden kommunal aktør. Med jobcenteret som bagland sikres det beskæftigelsesrettede fokus, og den sociale mentor har mulighed for at indgå i et tæt samarbejde med sagsbehandlere og jobkonsulenter fra jobcentret. Derudover lettes vejen til relevante supplerende foranstaltninger til borgerne, hvis mentorfunktionen forankres i Jobcenterregi. - 8 -
Grænsefl ader for mentorfunkti onen i forhol d ti l andre støtteordninger De hidtidige erfaringer har vist, at den sociale mentorfunktion med sit fokus på både en hverdags- og arbejdsrelateret støtte dækker et behov hos målgruppen, som de eksisterende støtteordninger ikke i samme omfang kan dække. De eksisterende støtteordninger, der har været fokus på, jf. afsættet i forsøgsprojektet, har været følgende: Mentorordningen i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Personlig assistanceordningen i Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. Støtte- og kontaktpersonordningen og ordningen om socialpædagogisk bistand i Serviceloven Anvendelse af arbejdspraktik og job med løntilskud Den særlige force ved den sociale mentorstøtte er, at den kan gå på tværs af en arbejdsmarkedsrelateret støtte og en støtte i privatlivet og kan i øvrigt bidrage til afklaring i forhold til borgerens psykiske lidelser. Erfaringerne har for flere borgeres vedkommende også vist, at den sociale mentor fungerer i et samspil med andre støtteordninger eller som et supplement til disse. Dog er det i dette samspil nødvendigt med klare retningslinjer og et samarbejde omkring arbejdsdelingen af støtteopgaver. Enkelte af borgerne har en støtte/kontaktperson, der samarbejder med den sociale mentor. Fordelingen i disse tilfælde er, at støtte/kontaktpersonen håndterer de privatrelaterede opgaver for borgeren, mens den sociale mentor primært tager sig af de arbejdsrelaterede opgaver. En enkelt borger har også en personlig assistent, hvis hjælp relaterer sig til borgerens fysiske handicap, mens mentorens hjælp relaterer sig til borgerens psykosociale handicap. Ved videre arbejde med en social mentorstøtteordning vil det formentlig være hensigtsmæssigt med en mere præcis beskrivelse af samspillet og grænsefladerne til andre støtteordninger/muligheder. 5. Karakteristik af borgerne Dette kapitel har fokus på de borgere, der er visiteret til mentorstøtte. Kapitlet bygger på de sociale mentorers elektroniske registreringer på forsøgsprojektets webside samt interviews med mentorerne. Foreløbigt deltagerantal i forsøgsprojektet Medio september 2008 har i alt 91 borgere deltaget i projektet. Borgerne fordeler sig således: Viborg: 18 borgere (heraf 1 i fastholdelse og 17 i indslusning) - 9 -
Herlev: 18 borgere (heraf 3 i fastholdelse og 15 i indslusning) Odense: 55 borgere (heraf 22 i fastholdelse og 33 i indslusning) Der har indtil videre været omkring 10 borgere, hvor den sociale mentorstøtte er ophørt af forskellige årsager: Borgeren har fået det mærkbart bedre og har derfor frasagt sig den sociale mentorstøtte. Mentorstøtten er hos disse borgere typisk blevet gradvist nedtrappet. Blandt de fastholdte borgere er der fx mange, for hvem mentorstøtten begrænser sig til et minimum (et slags efterværn). Mentoren har vurderet, at den sociale mentorstøtte ikke er tilstrækkelig til at understøtte borgeren, og har derfor viderevisiteret borgeren fx til et behandlingsforløb. Borgeren er ikke mødt op til aftalte møder, eller har ikke givet lyd fra sig og er således afskrevet projektet. Da mentorstøtten, som tidligere nævnt, er et tilbud, har der ikke været nogen sanktioner over for de borgere, der har frasagt sig støtten. Registrerede data på borgere Nedenfor fremgår de faktuelle data, som de sociale mentorer har registreret efterhånden, som borgerne er blevet visiteret til mentorstøtten. Da der er tale om en forholdsvis lille gruppe borgere, er profilen opgjort i faktiske tal. Det skal bemærkes, at nogle af de faktiske tal ikke summerer op til de 91 borgere, der er registreret. Det skyldes, at mentorernes registreringer i flere tilfælde ikke har været fyldestgørende. Endvidere skal der gøres opmærksom på, at da der er visiteret betydeligt flere borgere i Odense (55 borgere mod 18 i henholdsvis Viborg og Herlev), vejer borgerne i Odense tungere i den samlede dataopgørelse. Således kan den samlede fordeling afvige fra opgørelserne i de enkelte jobcentre. Fordelingen mellem mænd og kvinder er stort set lige. 42 er mænd 49 er kvinder Knap halvdelen er under 30 år. 26 er mellem 20 og 25 år 16 er mellem 26 og 30 år 11 er mellem 31 og 35 år 9 er mellem 36 og 40 år 12 er over 40 år 17 er registreret uden alder - 10 -
Over 3/4 har folkeskoleniveau eller ingen uddannelse. 71 har folkeskole som højeste uddannelsesniveau eller har ingen uddannelse 9 har en erhvervsuddannelse 7 har en gymnasial uddannelse 1 har en kort videregående uddannelse 1 har en lang, videregående uddannelse Hos 2 borgere er uddannelsesniveau ikke registreret Knap 2/3 modtager kontanthjælp eller anden offentlig forsørgelse. De resterende modtager hovedsageligt a-dagpenge eller sygedagpenge. 58 modtager kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalidering eller anden offentlig forsørgelse 27 modtager dagpenge/sygedagpenge 4 har egen lønindkomst 1 er i fleksjob 1 forsørges via familien Over 2/3 af borgerne skal indsluses i job eller påbegynde en uddannelse. 26 skal fastholdes i job 65 skal indsluses i job (eller påbegynde uddannelse). Overordnet profil af borgerne Overordnet set er der tale om borgere, som har en midlertidig sindslidelse, og som skal fastholdes eller indsluses i et job. Mentorerne nævner, at borgernes psykosociale handicap, der kan følge i kølvandet, er hovedårsagen til, at borgerne har svært ved at fastholde eller få et job. Borgerne har ofte svært ved at skabe en struktur i hverdagen eller har i det hele taget svært ved at overskue dagligdagen. Mentorernes erfaringer er, at der er stor forskel på de enkelte borgeres funktionsniveau. Nogle er meget langt fra at komme i job og skal i første omgang have intensiv hjælp til at håndtere og strukturere hverdagen eller evt. afklares til et behandlingsforløb. Andre borgere er tættere på arbejdsmarkedet og kræver kun mentorstøtte i begrænset omfang. Endelig er der de fastholdte borgere, der i forvejen er i beskæftigelse, men som har brug for støtte til at fastholde jobbet. Fælles for alle de visiterede borgere er, ifølge mentorerne, at de selv har et ønske om at bibeholde deres nuværende job eller på sigt at få et job. - 11 -
Det er karakteristisk, at flere af borgerne har svært ved at opretholde motivationen til at fastholde et arbejde over længere tid. De har haft stort fravær både i forbindelse med tidligere uddannelse og arbejde, og mange har svært ved at tilpasse sig på en arbejdsplads. Udover psykosociale problemer er der også barrierer som faglige kvalifikationer, kriminalitet og tilbagefald til misbrug. Typer af psykosociale handicap Flere af de visiterede borgere har fået stillet en psykisk diagnose. Nogle af de borgere, der ikke på forhånd havde en psykisk diagnose, har i forløbet fået stillet en diagnose, da mentorerne nævner, at de i flere tilfælde har opdaget skjulte psykosociale handicap. Nogle borgere har også fået opdateret gamle psykiske diagnoser, der i højere grad svarer til borgernes nuværende situation. Ifølge mentorerne er borgernes psykosociale handicap placeret over en meget bred skala. Nogle borgere har fx depressions, fobi - og angstrelaterede problematikker, mens andre har udviklings- og personlighedsforstyrrende barrierer at kæmpe med. I flere tilfælde kan disse handicap været kombineret med misbrug. Enkelte borgere kan også have indlæringsvanskeligheder. Fælles for borgerne er, at deres psykosociale handicap udgør en barriere i forhold til at kunne fungere tilfredsstillende i hverdagen hvad enten det er på arbejdspladsen eller i hverdagslivet. De barrierer, som borgerne oplever i arbejdslivet, er ifølge mentorerne oftest direkte forbundet med karakteren af deres psykosociale handicap. En social fobi kan eksempelvis være meget hæmmende i et arbejde, hvor der skal samarbejdes med andre mennesker, og en depression kan gøre det problematisk blot at møde op. Der er kun meget sparsomme oplysninger om, hvorvidt nogle af borgerne har en kombination af fysiske og psykiske handicap. En enkelt borger har, udover sin sindslidelse tilknyttet en personlig assistent, fordi borgeren har skulder- og rygproblemer. Borgernes arbejds- og ledighedshistorik Der er stor variation i borgernes hidtidige arbejdsmarkedserfaring. Omkring halvdelen af borgerne har på forskellig vis været ansat i ordinære job oftest som ufaglært. Andre har udelukkende været i støttede job gennem forskellige projekter, aktiveringsforløb, arbejdsprøvninger og ansættelser med løntilskud. En gruppe af de yngste borgere har aldrig været tilknyttet arbejdsmarkedet. I flere af forløbene har borgerne vekslet mellem ordinær beskæftigelse, aktiveringsforløb og projekter. Det er karakteristisk, at ansættelserne ofte er kortvarige, og ofte har der været lange perioder med ledighed ind imellem. Mange af de visiterede borgere har påbegyndt en uddannelse, som ikke er blevet afsluttet. De fleste af borgerne har ikke nogen uddannelse, og de har derfor oftest haft ufaglært arbejde som fx lagerarbejde og rengøring. For de borgere der skal fastholdes i et job/er tilknyttet en virksomhed, er der kun meget sparsomme oplysninger omkring, hvilke funktioner borgerne varetager i - 12 -
deres nuværende arbejde. Dog kan der nævnes følgende: Kantinemedhjælp, pengeoptælling, forefaldende dyrepasseropgaver, lagerarbejde (med skånehensyn), væksthusarbejde, ufaglærte håndværkeropgaver, forefaldet kontorarbejde, diverse sekretariatsopgaver og chaufføropgaver. For de borgere, der får tilbud om mentorstøtte i Viborg, er det en betingelse, at der ved etablering af støtten foreligger en fastsat dato for påbegyndelse at arbejde, uddannelse eller praktik, så borgeren har en minimumstilknytning til arbejdsmarkedet. Borgerrespons på mentorstøtten De sociale mentorer nævner, at reaktionerne fra borgerne generelt har været meget positive, selvom den positive indstilling ikke nødvendigvis har været der fra starten. En del af de visiterede borgere har været skeptiske og reserverede fra begyndelsen og har været usikre på den sociale mentors egentlige rolle. Efterhånden som mentoren er trængt ind under huden på borgeren, er der opstået et tillidsforhold hen ad vejen. For flere af borgerne har det været en lettelse, at der har været én bestemt person, de kunne betro sig til gennem forløbet. For flere af borgerne har årsagen til skepsis bl.a. været en længere historik inden for sundhedssystemet eller det sociale system, hvor borgeren har cirkuleret rundt i systemet. Den sociale mentor har derfor i starten haft en betydelig opgave i at opnå borgernes tillid og fortrolighed. I enkelte tilfælde har den personlige kemi mellem mentor og borger ikke passet sammen. Dette har i nogen grad været hindrende for samarbejdet mellem mentor og borger, men har ikke betydet, at samarbejdet af den grund er ophørt. Mentorerne fremhæver, at nogle borgere har været meget svære at indgå samarbejde med på grund af ustabilitet i mødekontakten. Som eksempler på særligt vanskelige situationer nævnes personer med personlighedsforstyrrende handicap (som fx Borderline), misbrugere der ikke er i behandling, samt borgere der har en kombination af flere psykosociale handicap. En enkelt mentor nævner endvidere en borger med talevanskeligheder, som det har været meget svært at formidle støtte til, da kommunikationsbarrieren har været svær at overkomme. Der stilles store krav til de sociale mentorer, idet de ikke alene skal kunne varetage jobrelaterede opgaver, men også besidde en høj grad af empati samt forståelse for borgernes handicap. - 13 -
6. Mentorrollen i praksis I de følgende underkapitler vil mentorrollen blive nærmere beskrevet. Der vil blive sat fokus de forskellige roller og opgaver den sociale mentor kan varetage i forhold til borgerne og virksomheder, fordeling af tidsforbrug hos mentorer, intern organisering af mentorstøtten, organisering af mentorstøtten samt opstart og visitationsproces i de tre jobcentre. 6.1. Mentorens rolle i forhold til borgeren Forsøgsprojektets formål er bl.a. at afklare den sociale mentors rolle og funktion, herunder hvilken rolle mentoren skal spille i forhold til borgerens behov for støtte og assistance i hverdags- og arbejdslivet. De sociale mentorer beskriver først og fremmest deres rolle som støttepersoner, der møder borgerne der, hvor borgerne er, og tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker. Derfor er den sociale mentors arbejdsopgaver meget varierende og ad hoc baserede. Grundlæggende arbejder den sociale mentor med personlig og faglig afklaring af borgeren, hvad angår beskæftigelse, evt. behandling, revalidering etc. Borgeren har ansvaret og bestemmer farten, og den sociale mentor fungerer som en slags katalysator for borgeren både når det handler om at få sat ord på borgerens behov, og når det handler om planlægning af borgerens videre forløb. Mentorens mål er overordnet set at støtte borgeren i at opnå kontrol over og selvstændighed i egen tilværelse, så borgeren gradvist kan gøres uafhængig af mentorstøtten. Dette kan bl.a. ske ved, at mentoren støtter og vejleder borgeren i at erkende og håndtere eget handicap, og borgeren hjælpes til at udvide egne handlemuligheder og kompetencer i forhold til både arbejds- og hverdagsliv. I forlængelse af dette har mentoren også mulighed for at kunne hjælpe borgeren konkret med foranstaltninger i de to nævnte sfærer. Den sociale mentor fungerer typisk som en blæksprutte, der har kontakter til mange forskellige instanser som fx læge, psykolog, behandlingssystem, sagsbehandler, virksomhed, bank, forsikringsselskab etc. - afhængigt af, hvilken hjælp borgeren har brug for. De sociale mentorer opfatter også mentorrollen som et vigtigt mellemled mellem kommunen/jobcentret og borgeren en person der først og fremmest varetager borgerens tarv, og som kan guide borgeren rundt i det kommunale system. Det er opfattelsen i jobcentret, og hos de sociale mentorer, at mentoren på det faglige plan skal have erfaring med borgere med psykosociale handicap og kendskab til arbejdsmarkedsrettede kompetencer som jobsøgning og matchning mellem borger og virksomhed etc. Derudover er kendskab til snitflader i det kommunale system vigtig herunder kendskab til andre støttemuligheder, eftersom nogle af borgerne modtager andre former for personlig støtte samtidig med mentorstøtten. På det personlige plan skal mentoren også være i stand til at kunne håndtere krisesituationer hos borgerne, være fleksibel samt være i stand til at kunne handle i forbindelse med akut opståede behov hos borgeren. - 14 -
Fælles træk for den sociale mentorrolle Selvom de tre jobcentre har valgt forskellige måder at gribe mentorrollen an på, er der en række overordnede fælles træk for mentorrollen, der fremhæves i de tre jobcentre.: Behovet for den sociale mentorstøtte i jobcentret Tillidsforholdet mellem mentor og borger Mentorstøtte på borgernes præmisser. Behovet for den sociale mentorstøtte i jobcentret Jobcentrene fremhæver samstemmende, at der har vist sig et stort behov for mentorstøtte i jobcentret. Vurderingen fra jobcentrene og mentorerne er, at den sociale mentorstøtte kan give en gruppe af borgere en personlig hjælp til at håndtere såvel de hverdagsrelaterede som de arbejdsrelaterede problematikker og barrierer, og at denne støtte ikke i samme omfattende grad kan gives med de støtteordninger, der er inden for den eksisterende lovgivning. De borgere, der typisk har behov for den sociale mentorstøtte, er oftest personer, der har været igennem forskellige typer af aktiverings- og eventuelle behandlingstilbud gennem tiden, men som mangler en hjælp til at kunne klare hverdagsopgaver, der kan synes uoverskuelige. For de borgere, der allerede er i job, drejer det sig også om hverdagsrelaterede aspekter, men lige så meget om hjælp og støtte til at forblive i jobbet eventuelt på andre vilkår som skånehensyn eller lign. En mentor udtrykker det således, at man i rollen som mentor hjælper borgeren til at sætte ord på de behov og ønsker, borgeren i virkeligheden har. Behov, som måske ikke tidligere er blevet formuleret klart nok fx over for andre myndighedspersoner. Tillidsforholdet mellem borger og mentor De sociale mentorer fremhæver enstemmigt, at opgaverne fordrer en meget tæt kontakt til borgerne. En afgørende betingelse for, at et samarbejde kommer til at fungere, er, at der skabes et tillids- og fortrolighedsforhold mellem den sociale mentor og borgeren. Flere af mentorernes opgaver foregår uden for jobcenteret, fx i borgerens eget hjem, og ifølge mentorerne er dette afgørende for, at den sociale mentor betragtes som en samarbejdspartner og ikke alene en myndighedsperson. Dog er det op til borgerne selv, hvorvidt kontakten skal foregå i eget hjem. Når den sociale mentor kommer tæt på borgeren, skabes der ofte mulighed for en nærmere afklaring af borgerens situation hvad enten det drejer sig om job, uddannelse eller evt. et behandlingstilbud. - 15 -
Mentorstøtte på borgernes præmisser I implementeringen af den sociale mentorfunktion har de tre jobcentre valgt at have den tilgang, at den sociale mentorstøtte er et tilbud og ikke et krav. Det har været en vigtig forudsætning, at de visiterede borgere ikke har følt tilbudet om mentorstøtte som noget, der er blevet presset ned over hovedet på dem. Borgeren har dermed også kunnet sige nej til mentorstøtten eller fravælge støtten undervejs. Mentoren tager udgangspunkt i borgernes ønsker og behov gennem hele forløbet. Borgeren bestemmer karakteren og intensiteten af mentorstøtten. Fx har flere af de sociale mentorer, efter borgerens ønske, udelukkende afholdt møder på borgerens bopæl, frem for på jobcentret, på grund af borgernes sociale angst. I andre tilfælde, hvor borgerne er udenlandske kvinder, foregår møderne udelukkende på jobcentret, fordi kvinderne har en barriere i forhold til at mødes med en mandlig mentor privat. Den sociale mentors praktiske opgaver Tilpasningen af den sociale mentors opgaver sker via forventningsafstemning i starten af og undervejs i forløbet med den enkelte borger. Det afklares, hvad der ønskes hjælp til, og hvad den sociale mentor vurderer, der er behov for. I nogle tilfælde har borgerne mest behov for støtte i forbindelse med praktiske hverdagsrelaterede opgaver, mens støtten til andre er mere direkte jobrelateret. Det vurderes, at når borgerne hjælpes med hverdagsrelaterede opgaver, er der bedre forudsætninger for at blive indsluset i et job uanset, om borgeren i princippet er klar til at varetage et arbejde med det samme eller først på længere sigt. Dette gælder også for de borgere, der skal fastholdes i et job. Hverdagsrelaterede mentoropgaver Der nævnes en lang række hverdagsrelaterede opgaver, som den sociale mentor kan hjælpe borgerne med. Der kan både være tale om meget praktiske opgaver og om opgaver, hvor der er fokus på samtale og rådgivning. Mentorerne nævner følgende eksempler: økonomisk rådgivning (håndtering af regninger, forslag til budget, arrangere betalingsaftaler) boligrådgivning bisidder hos advokat eller i retten (eksempelvis i forbindelse med kriminalsager) formidling af kontakt til behandlersystem Samtale med borgeren om den pågældendes psykiske lidelser Samtale med borgeren om problemer med familie, lærere, psykologer etc. Tage med til læge, kommunen og tandlæge Hente og bringe i forbindelse med aftaler hos psykolog Hjælp til håndtering af EDB. - 16 -
Beskæftigelsesrelaterede mentoropgaver I forhold til de arbejdsopgaver, der vedrører borgerens arbejdsliv, har mentoren to overordnede opgaver. Dels skal borgeren støttes i at kunne håndtere sit handicap i forhold til en arbejdsplads herunder opnå en erkendelse af, hvad handicappet betyder i forhold til et arbejde. Dels skal mentoren vejlede virksomheden i at kunne håndtere borgernes handicap herunder tilrettelægge arbejdsopgaverne således, at der kan tages de nødvendige hensyn til borgeren. Ofte kan flere medarbejdere fra jobcentret være involveret i forhold til den beskæftigelsesrettede indsats. Af arbejdsrelaterede støtteopgaver nævnes: Kontakt og rådgivning til arbejdsgiver Information om psykiske diagnoser/-lidelser til arbejdsgiver Hjælp til jobsøgning Deltage i jobsamtaler Afholdelse af samtale med borger og virksomhed om arbejdsopgaver og relationer til kolleger Fastholdelse af borgeren i at overholde aftaler, både i jobrelation og i andre relationer Ruste borgeren til at kunne håndtere/fastholde et job Varetage af efterværn og opfølgning på arbejdspladsen Evt. afholdelse af samtaler med borgerens kolleger. Opgavernes art varierer ofte afhængigt af, om der er tale om et indslusningsforløb eller et fastholdelsesforløb. I de situationer, hvor borgeren skal indsluses i et job på sigt, vil mentorstøtten i begyndelsen hovedsageligt have fokus på at skabe struktur, rammer og overblik i borgerens hverdag. Først senere i forløbet vil tilknytning til arbejdsmarkedet blive inddraget. I et fastholdelsesforløb derimod, er der ofte mere fokus på de arbejdsrelaterede opgaver, der skal hjælpe borgeren til at få et mere velfungerende arbejdsliv. Vægtningen mellem hverdags- og arbejdsrelaterede opgaver afhænger igen af den enkelte borgers psykiske diagnose og ståsted. - 17 -
6.2. Mentors rolle i forhold til virksomhederne Mentorerne har, ud over borgerkontakten, også kontakt til virksomhederne. Kontakten til virksomhederne sker ofte i et samspil mellem borger, social mentor og jobkonsulent. Der er dog ikke faste procedurer i de tre jobcentre for, hvordan kontakten formidles. De sociale mentorer oplever overordnet set, at de har haft en god kontakt til de virksomheder, der har ansat borgere med social mentorstøtte. Mentorerne har oplevet, at der hos virksomhederne har været stor interesse for at få en nærmere forståelse af, hvordan borgeren (den ansatte) på bedst mulige måde kan fungere på arbejdspladsen. Den sociale mentor indtager en aktiv rolle i forhold til at informere virksomhederne om, hvilke arbejdspladshensyn de bør tage, og hvad de kan forvente af den enkelte borger. Virksomhederne benytter sig af den sociale mentors viden og tager kontakt til mentor, hvis der opstår problemer eller spørgsmål, der relaterer sig til borgeren. På samme måde benytter borgeren sig af den sociale mentors arbejdsrelaterede viden og rustes således til bedre at kunne håndtere dagligdagen på en arbejdsplads. De sociale mentorer nævner, at virksomhederne kun i få tilfælde har vist interesse for borgerens psykosociale baggrund (hvis borgeren fx har fået en psykisk diagnose på et tidspunkt). I stedet er der taget udgangspunkt i borgerens situation her og nu samt de forventninger, virksomhed og borger har til hinanden. Kontakt, forventningsafstemning og opfølgning Borgerne har i nogle tilfælde selv kontaktet en virksomhed, mens det i andre tilfælde har været mentoren, der har forestået kontakten. Forud for ansættelsen af en borger, foretages en forventningsafstemning mellem borger, mentor og virksomhed. Den sociale mentor har løbende kontakt til virksomheden og følger op på, hvordan ansættelsen forløber, samt håndterer eventuelle tvivlsspørgsmål. Opfølgningens hyppighed afhænger af, om forløbet går godt, eller om der opleves problemer. Hvis ansættelsen forløber stort set problemfrit, holdes der typisk kontakt én gang om måneden til hver tredje måned. I modsat fald tages der kontakt oftere. Erfaringerne viser, at der løbende kan opstå spørgsmål og problemer, og at det derfor er nødvendigt med opfølgning fra den sociale mentor. Udfordringer i kontakten til virksomhederne Et enkelt jobcenter giver udtryk for, at nogle virksomheder kan have svært ved at håndtere borgernes psykiske problemer. Der opleves en form for berøringsangst i forhold til fx at spørge ind til, hvordan borgeren har det, af frygt for at overtræde borgerens personlige grænser. Dette kan resultere i, at nogle virksomheder ikke altid opdager, hvis borgeren har problemer både personligt og arbejdsmæssigt. Derudover kan det være van- - 18 -
skeligt for nogle arbejdspladser at respektere, at skånehensyn er nødvendige for borgerens fastholdelse på arbejdsmarkedet. Et andet jobcenter har observeret, at nogle borgere har været glade for deres arbejde på virksomheden i begyndelsen, men så efterhånden har mistet motivationen, hvilket virksomhederne ikke har bemærket. Registrerede data på virksomheder På projektets webside har mentorerne registreret en række data om de virksomheder, som i en eller anden grad har borgere tilknyttet. I alt har mentorerne registreret 25 navngivne virksomheder/arbejdspladser, der beskæftiger 29 borgere. Heraf beskæftiger fire af virksomhederne mere end én borger. Når der ikke er flere virksomheder registreret (fx er der 42 borgere, der skal fastholdes på en virksomhed), skyldes det mentorernes manglende registrering. De virksomheder, som borgerne er tilknyttet, varierer i branche. Eksempelvis er der registreret følgende virksomhedstyper: Boligselskab, restauration, ældrecenter, gartneri, kantine, produktionshøjskole, dagligvarebutikker, hotel, forvaltning, fabrik og børnehave. De virksomheder, der har en borger ansat/tilknyttet, der modtager mentorstøtte, er både offentlige og private. 11 borgere er tilknyttet en offentlig virksomhed mens13 borgere er tilknyttet en privat virksomhed. Én borger er tilknyttet en forening eller lignende. Lidt under halvdelen (10) af de registrerede virksomheder, der har en borger ansat/tilknyttet, har tidligere haft erfaring med ansættelse af personer med behov for særlige hensyn. 13 virksomheder har ikke erfaring på området, mens resten af virksomhederne ikke har registrerede oplysninger om dette forhold. - 19 -
6.3. Registrering af mentorpraksis (Timeforbrug) I forsøgsprojektet har de sociale mentorer foretaget registreringer omkring deres timeforbrug. Registreringen er foregået på forsøgsprojektets webside. Formålet med tidsregistreringen har overordnet været at undersøge, hvordan behovet for støtte og assistance har fordelt sig på den jobrelaterede og hverdagsrelaterede del af borgernes tilværelse. Registreringen er foregået således, at mentorerne for hver borger har registreret, hvornår støtten har fundet sted (morgen, formiddag, eftermiddag og aften) samt hvilke typer opgaver, der har været tale om (Hjem, arbejde, kontakt, andet). Opgavetyper I de tre jobcentre har tidsforbruget fordelt sig således på de fire kategorier hjem, arbejde, kontakt og andet. Opgavetype Hjem Arbejde Kontakt Andet I Alt Timeforbrug 351 147 166 258 922 Procent af samlet timeforbrug Pr. 10. september 2008 38 % 16 % 18 % 28 % 100 % Hjem er den tid, mentoren bruger hjemme hos borgeren inkl. forberedelsestid. Der er brugt flest timer på denne kategori (351 timer). Arbejde er den tid, mentoren bruger på opgaver, der relaterer sig til beskæftigelse. Mere konkret er det den tid, mentoren bruger ude på borgernes arbejdsplads herunder samtale og møder med arbejdsgiver, tillidsrepræsentant etc. inkl. forberedelsestid. Møder med borgeren på arbejdspladsen hører også under denne kategori. Der er i alt brugt 147 timer på arbejdsrelaterede opgaver. Kontakt er den tid, mentoren bruger på kontakt via telefon og mail. Det kan være kontakt til borgeren selv, borgerens arbejdsgiver eller anden form for kontakt. Kontakt indebærer også møder, der afholdes på mentorens kontor. De sociale mentorer har samlet brugt 166 timer på kontakt. Andet er den tid, mentoren bruger andre steder i forbindelse med støtte til borgeren fx møder med myndigheder, bank eller lign. Transporttid er også medregnet her. Der er brugt 258 timer på andet. Ud over støttetid til borgerne, der er indplaceret i ovenstående kategorier, har mentorerne også brugt tid på opgaver internt i jobcentret, som ikke skulle registreres, fx administration, møder, sparring og lign. Samlet set har de sociale mentorer i de tre jobcentre brugt i alt 922 timer på opgaver forbundet med den sociale mentorpraksis (svarende til ca. 122 arbejdsdage for de 15 sociale mentorer). - 20 -
Fordelingen af tidsforbruget på de fire kategorier underbygger for det første de sociale mentorers udtalelser om, at mentorrollen er yderst alsidig ift. opgavesammensætningen. For det andet viser timeregistreringen, at mentorerne bruger mange timer på de opgaver, der enten knytter sig til samtaler med borgeren i hjemmet eller de opgaver, hvor mentoren hjælper med forskellige praktiske opgaver i borgernes dagligdag. Oftest er det netop hjælpen til de praktiske gøremål, der har betydning for strukturen i borgerens hverdag. Timeregistreringen på kontakt og arbejde viser, at mentorerne ikke bruger så mange timer på kontoret, når det gælder støtten i forhold til borgerne. Ligeledes er der heller ikke brugt så mange timer på samtaler og møder på arbejdspladsen med arbejdsgiver, kolleger og borger selvom godt halvdelen af borgerne er tilknyttet et job. Registrering af mentorstøtte fordelt på jobcentre Der er forskel på, hvor mange timer de enkelte mentorer har brugt på mentoropgaverne. Flere faktorer spiller ind i forbruget af mentortimer: Hvordan mentorrollen er defineret og organiseret i det enkelte jobcenter; fx at i Herlev og Odense er de sociale mentorer ansat på fuld tid i rollen som mentorer, hvor mentorerne i Viborg også yder service til andre typer af borgere(se afsnit om organisering). Hvor mange borgere, der er tilknyttet den enkelte mentor. Intensiteten af mentorstøtten til den enkelte borger. Tidsregistrering i Herlev I Herlev er der ansat én social mentor på fuld tid. Mentoren har i perioden fra februar 2008 til september 2008 brugt omkring 265 timer på mentorstøtte fordelt på 18 borgere. Det svarer til et gennemsnit på 14,7 timer til hver borger. I forhold til type opgaver har fordelingen af antal timer i Herlev været således: Opgavetype Hjem Arbejde Kontakt Andet I alt Procentfordeling 27 17 11 45 100 Ovenstående viser, at ca. halvdelen af de registrerede mentortimer har været brugt på kategorien andet, dvs. typisk praktiske opgaver og transporttid. I et par tilfælde har mentoren brugt adskillige timer på at afholde møder med borgerne i jobcentret, da borgerne ikke ønskede at afholde møder i hjemmet. Disse møder har mentoren registreret under andet. Tidsregistrering i Viborg I Viborg er der 12 mentorer, der giver støtte til 18 borgere. Mentorerne er startet løbende op fra marts til september 2008, og har i perioden brugt 281 timer på mentorstøtte. Det svarer til et gennemsnit på 15,6 timer pr. borger. - 21 -
Tidsforbruget på typer af opgaver har i Viborg fordelt sig således: Opgavetype Hjem Arbejde Kontakt Andet I alt Procentfordeling 44 5 13 38 100 Fordelingen i Viborg adskiller sig fra Herlev, idet Viborg stort set ikke har registreret timer under arbejde. Ifølge mentorerne skyldes det, at arbejdsrelaterede opgaver i høj grad er blevet registreret under fx hjem eller andet. Eksempelvis er der under hjem også blevet registreret arbejdsrelaterede afklarende samtaler med borgeren i hjemmet. Derudover er den interne organisering i Viborg sådan, at jobcentrets virksomhedsservice tager sig af virksomhedskontakt og matchning af borgere og virksomheder (se i øvrigt afsnittene om organisering samt opstartsproces). Tidsregistrering i Odense I Odense er der 2 mentorer, der giver støtte til 55 borgere. Den første mentor begyndte i januar 2008 og den anden i august 2008. Siden visiteringen af borgere begyndte i februar 2008, er der brugt 410 timer på mentorstøtte. Det svarer til et gennemsnit på 7,45 timer pr. borger, hvilket er ca. halvdelen af det brugte timeantal pr. borger i Herlev og Viborg. Tidsforbruget på typer af opgaver har i Odense fordelt sig således: Opgavetype Hjem Arbejde Kontakt Andet I alt Procentfordeling 38 21 25 16 100 I Odense har der, som i Viborg, været brugt en del tid på at hjælpe borgeren med opgaver af praktisk karakter, herunder hjælp og rådgivning omkring etablering af struktur i hverdagen. Ligeledes har mentorerne brugt en del tid ude på borgerens arbejdsplads, hvilket bl.a. kan skyldes, at mentoren også fungerer som jobkonsulent (se afsnit om organisering og opstart). Mulige forklaringer på forskel i timeforbrug mellem jobcentrene Som nævnt ovenfor er der forskel på gennemsnittet af antal brugte mentortimer hos de tre jobcentre. Pr. borger bruges der i Viborg 15,6 timer, i Herlev bruges der 14,7 timer og i Odense bruges der færrest timer, nemlig 7,45 timer. Mentorernes dataregistreringer omkring borgerne giver ikke noget belæg for at forklare forskellen i antal brugte timer, idet der ikke er nævneværdige forskelle på de visiterede borgere i de tre jobcentre, hvad angår grader og typer af barrierer og psykiske lidelser. Der er i Herlev og Odense dog registreret flere borgere, der er i - eller er på vej til behandling, mens dette umiddelbart kun er tilfældet hos få borgere i Viborg Kommune. Forskellen kan hænge sammen med den interne organisering af mentorrollen i jobcentrene. Nogle mentorer er ansat på fuld tid som mentorer (især i Herlev og - 22 -
Odense), mens andre mentorer har haft betydeligt færre timer. I Viborg varetager de sociale mentorer også andre opgaver ved siden af social mentor funktionen, og har derfor typisk haft færre timer. I Odense vurderes det, at 45-50 borgere er på grænsen af, hvad der ressourcemæssigt kan overkommes under de nuværende omstændigheder, og at borgergruppen derfor bør reduceres. Omvendt er der en del af borgerne (især de fastholdte), for hvem mentorstøtten er begrænset til et minimum fx til efterværn. Dette kan være en del af forklaringen på, hvorfor tidsforbruget i Odense er relativt lavt. I Viborg har én af mentorerne haft én borger, der krævede ekstra mange ressourcer, hvilket har påvirket det samlede antal af timer for Viborg forholdsvis meget. I Herlev har stort set alle de visiterede borgere været langt fra arbejdsmarkedet, og har derfor krævet en del mentorstøtte. Mentoren nævner, at ca. 5-6 borgere har været meget ressourcekrævende herunder borgere med angst og fobirelaterede problematikker. Her har det i nogle tilfælde været svært og tidskrævende for mentor at skabe et tillidsforhold til borgeren, og det psykosociale handicap har bevirket, at borgeren har haft behov for opmærksomhed. Mentor har hér haft en stor opgave i at sætte grænser over for borgeren. Metodiske overvejelser omkring tidskategorisering Mentorernes registrering af deres opgaver fordelt på de fire kategorier har i praksis vist sig problematisk af flere grunde. For det første har opdelingen af opgavekategorierne på forsøgsprojektets webside ikke været fyldestgørende nok, i forhold til mentorernes opgaver. Den stringente fordeling på hjem, arbejde, kontakt og andet har været for snæver, eftersom mentorerne i mange tilfælde har været i tvivl om, i hvilken kategori en given støtteopgave skulle placeres. I realiteten har mentorerne udført mange opgaver, der har lappet ind over flere forskellige kategorier. Fx kan en mentor have kørt borgeren hen til et møde, hvor de under transporten taler om beskæftigelse og jobsøgning. Her har mentoren måttet placere timerne under enten arbejde eller andet, selvom timerne i realiteten er blevet brugt på begge dele. For det andet varetager mentorerne en række opgaver, der ikke registreres på websiden. Det kan fx være interne møder med kolleger eller administrative opgaver. I Viborg er der fx også brugt tid på koordinering mellem mentorerne. Mentorstøtte fordelt på tidsintervaller Mentorerne har også registreret, hvornår på døgnet de har brugt mentortimer. Timerne fordeler sig således: - 23 -
Tidsinterval 6-9 9-12 12 17 17-24 24-6 Andel i procent af samlet tidsforbrug 8 45 44 2 0,3 Fordelingen viser, at mentorernes timer stort set holder sig inden for normal arbejdstid. En af årsagerne hertil har bl.a. været, at mentorerne på forhånd har orienteret borgerne om, at kontakten helst skal foregå i dette tidsrum, hvilket er blevet respekteret. Der har kun været få tilfælde i Odense og Viborg, hvor en borger har haft brug for akut hjælp - oftest i aftentimerne. Sammenholdes de tidsintervallerne med førnævnte opgavekategorier (hjem, arbejde, kontakt og andet), holder timerne til arbejde, kontakt og andet sig stort set inden for tidsrummet 9-17. Det er kun ved opgaver hjemme hos borgeren, at mentorerne har brugt tid ud over den normale arbejdstid. - 24 -