Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i børnelitteratur Masteruddannelsen i børnelitteratur (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 17. juni 2010 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitetet) anmodning om akkreditering og godkendelse af herefter uddannelsen. en master i børnelitteratur [har] kompetencer inden for teorier og metoder til studier i børnelitteratur og formidling heraf. Derudover har personen indsigt i børnelitteraturens historie og samfundsmæssige placering. Inden for børnelitteraturens område kan en master i børnelitteratur foretage udviklingsarbejde, vurderinger, forholde sig til problemstillinger, analysere, diskutere, undersøge, evaluere, planlægge, perspektivere og deltage i tværfagligt samarbejde. En master i børnelitteratur kan således varetage højtkvalificerede funktioner ved institutioner og virksomheder, der beskæftiger sig fagligt med børnelitteratur (dokumentationsrapport, s. 27). Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 7 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat. Akkrediteringsrådet 8. juli 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post Netsted www.acedenmark.dk CVR-nr. 30603907 Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon 3392 6908 Telefax 3395 1300 E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr. 09-069170 Dok nr. 1436927 Side 1/3 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 3. redigerede udgave, oktober 2009.
Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 21. juni 2010 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 30. juni 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i børnelitteratur Master of Children s Literature ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS-point. Side 2/3 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 5863. Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 8812 AUDD 8812 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for masteruddannelser ved DPU. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. 3, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven). Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2016, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet vedtagne standardperiode. Adgangskrav En relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, fortrinsvis inden for humaniora, f.eks. cand.mag./bachelor i nordisk sprog og litteratur eller litteraturvidenskab, eller cand.pæd. i dansk eller cand. scient. bibl. en relevant mellemlang videregående uddannelse, herunder professionsbacheloruddannelse, f.eks. som folkeskolelærer med liniefag i dansk
en diplomuddannelse i eksempelvis dansk eller læsning eller en bibliotekaruddannelse fra Danmarks Biblioteksskole. Herudover mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Relevante faggrupper kan være: bibliotekarer undervisere ved pædagog- og lærerseminarier/cvu/professionshøjskoler lærere ved skolebibliotekar- og folkebibliotekaruddannelser børnekulturkonsulenter og pædagogiske konsulenter ansatte ved centre for undervisningsmidler og på pædagogiske centraler forlagsredaktører. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Emdrup. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Universitetet er velkommen til at kontakte konstitueret direktør Sami Stephan Boutaiba på e-mail: ssb@acedenmark.dk eller telefon: 22 49 58 96, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Sami Stephan Boutaiba Konstitueret direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen
Masteruddannelse i børnelitteratur Aarhus Universitet/Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Turnusakkreditering 2010-1
Turnusakkreditering, forår 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på www.acedenmark.dk 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Juridiske opmærksomhedspunkter... 6 Grundoplysninger... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet... 10 Kriterium 1: Behov for uddannelsen... 10 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation... 12 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)... 13 Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret... 13 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø... 15 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø... 16 Akkrediteringspanelets begrundelse... 16 Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)... 18 Kriterium 6: Uddannelsesstruktur... 18 Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer... 21 Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen... 23 Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)... 25 Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil... 25 Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede læringsudbytte... 26 Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen... 27 Tilskudsmæssig indplacering... 27 Titel... 27 Den normerede studietid... 27 Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen... 27 Legalitetskontrol... 28 Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?... 28 Censorkorps... 28 Sprog... 28 Adgang... 28 De faglige mindstekrav... 29 Parallelforløb og fællesuddannelser... 29 Adgangsbegrænsning for masteruddannelser... 29 Andre forhold... 29 3
Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4
Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for børnelitteratur Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for børnelitteratur Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i børnelitteratur består af: Kernefaglig ekspert Førsteamanuensis Astri Ramsfjell, Sektion for Norsk, Dronning Mauds Minne Høgskole, Trondjem Aftagerrepræsentant Ledende børnebibliotekar Helle Jensen, Frederiksberg Bibliotek Studerende Journalist Helle Jung, masterstuderende i cross-media communication, Københavns Universitet Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 11. januar 2010 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 23. februar 2010 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 10. maj 2010 Høringssvar modtaget 25. maj 2010. Aarhus Universitet har ikke haft bemærkninger til akkrediteringsrapporten. Sagsbehandling afsluttet 25. maj 2010 Bemærkninger Ingen bemærkninger. 5
Indstilling ACE Denmark indstiller masteruddannelsen i børnelitteratur til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Masteruddannelsen i børnelitteratur fra Aarhus Universitet/Danmarks Pædagogiske Universitetsskole indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes at opfylde akkrediteringskriterierne. Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Juridiske opmærksomhedspunkter Uddannelsens engelske titel er pt. godkendt til: MEd in Children s Literature Universitetet indstiller: Master of Children s Literature Begrundelse for evt. uoverensstemmelse mellem det pt. godkendte og universitetets indstilling: Uddannelsen indstilles til en ændret engelsk titel i henhold til s. 21 i ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser (dokumentationsrapport, s. 32) ACE Denmarks vurdering: Ingen bemærkninger. 6
Grundoplysninger Udbudssted Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet i Emdrup Sprog Uddannelsen udbydes på dansk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Grundoplysninger Masteruddannelsen i børnelitteratur 2006 2007 2008 2009 Optag 1/10 15 Intet optag Intet optag 11 Indskrevne/ studenterbestand -1/10 19 17 7 11 Færdiguddannede -1/10 14 2 10 4 (dokumentationsrapport, s. 31) 7
Uddannelsens kompetenceprofil Intellektuelle kompetencer En master i børnelitteratur kan: gennem en kvalificeret forskningsbaseret viden forholde sig analytisk til alle områder inden for det børnelitterære felt reflektere over og kritisk vurdere dels egen faglighed, dels tværfaglige perspektiver i arbejdet med børnelitteratur analysere problemstillinger med relation til børnelitteratur forholde sig til teoretiske og metodiske problemstillinger inden for det børnelitterære felt formidle børnelitterære problemstillinger mundtligt og skriftligt og indgå i kvalificerede faglige diskussioner om børnelitteratur skelne mellem erfaringsbaseret viden og akademisk faglighed og reflektere over denne forskel indgå i dialog med andre faglige perspektiver på børnelitteratur strukturere egen læring reflektere kritisk over normative og etiske aspekter af egen praksis. Faglige kompetencer En master i børnelitteratur kan reflektere over og relatere sin praksis til: forskningsmetodiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i relation til børnelitteratur og formidlingsmæssige forhold børnelitteraturens historie og dennes placering i forhold til tilgrænsende felter tekstanalytiske metoder og teoretiske tilgange i forhold til analyse af børnelitteratur inden for alle genrer undersøgelser af børns og unges læsevaner og brug af andre medier i fritiden med særligt henblik på de formidlingsmæssige konsekvenser heraf målgruppens rolle i formidlingen af børnelitteratur, især i skole- og bibliotekssammenhæng, herunder planlægning og evaluering af litteraturpædagogiske og andre formidlingsmæssige aktiviteter forskellige fagligheder inden for det børnelitterære område og disses betydning, bl.a. i en formidlingssammenhæng. Praksiskompetencer En master i børnelitteratur kan: selvstændigt videreudvikle egen praksis og faglighed i kombination af forskningsbaseret faglig indsigt og praksiserfaring formidle viden om børnelitteratur, fx gennem undervisning analysere og formidle konkret børnelitteratur inden for alle genrer formidle, udvikle, reflektere over og argumentere for egen faglighed i en børnelitterær kontekst relatere børnelitteratur til en bredere børnekulturel kontekst og andre medier med relation til børnelitteratur indgå i, planlægge, udføre og evaluere tværfaglige samarbejder og projekter på det børnelitterære område. (Bilag 10 Studieordning) Det bemærkes at den gældende kompetenceprofil er formuleret med udgangspunkt i kvalifikationsnøglens begreber om intellektuelle, faglige og praksiskompetencer, og at kvalifikationsrammens begreber vil blive implementeret med den nye studieordning, der træder i kraft 1. september 2010. 8
Uddannelsens struktur Modul 1 (15 ECTS-point): Børnelitteratur i litteratur- og kulturhistorisk perspektiv Modul 2 (15 ECTS-point): Børnelitteratur i alment tekstteoretisk og børnelitteraturteoretisk perspektiv Modul 3 (15 ECTS-point): Børnelitteratur i formidlingsstrategisk perspektiv Modul 4 (15 ECTS-point): Masterprojekt. (Bilag 10 Studieordning) 9
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Aftagerpanel Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsen i børnelitteratur har en løbende og systematisk dialog med to aftagerpaneler. Af dokumentationsrapporten fremgår det, at der er etableret et fælles Advisory Board for alle master- og videreuddannelser ved DPU/AU. Advisory Boardet består af 7 medlemmer, som mødes 2 gang årligt og diskuterer uddannelserne på et overordnet og strategisk niveau (Dokumentationsrapport, s. 3). Advisory Boardet mødtes første gang den 26. november 2009, hvor masteruddannelsen i børnelitteratur var på dagsordenen. Af referatet fra mødet (bilag 3) fremgår det, at den faglige bredde i uddannelsen blev diskuteret, og af dokumentationsrapporten fremgår, at diskussionen førte til tilføjelsen af et afsnit om intermedialitet i den reviderede studieordning som beskriver, at børnelitteratur opfattes i bred forstand som tekster for børn i lyd-, billed- og skriftform samt i dialog med andre medier (Dokumentationsrapport, s. 3). Samtidig fremgik det af besøget på uddannelsen, at diskussionen i aftagerpanelet også havde medført en øget bevidsthed om behovet for at bibeholde et forholdsvist snævert litterært fokus i uddannelsen i forhold til relaterede, bredere masteruddannelser på børnekulturområdet Af dokumentationsrapporten fremgår det desuden, at der er nedsat et rådgivende udvalg for Center for Børnelitteratur, hvortil masteruddannelsen er knyttet. Udvalget har haft en mere kontinuerlig dialog med uddannelsen end Advisory Boardet, idet det har fulgt uddannelsen siden sin opstart. Udvalget mødes to gange årligt første gang i januar 2006. Akkrediteringspanelet vurderer, at det rådgivende udvalg indeholder relevante aftagere for uddannelsens dimittender herunder repræsentanter fra Danmarks Skolebibliotekarer, Dansk Forfatterforening og Dansklærerforeningen (Bilag 5). Udvalget beskæftiger sig specifikt med forskning og uddannelse på centret og dermed masteruddannelsen i børnelitteratur. Af et vedlagt referat fra et møde i udvalget fremgår det, at uddannelsen blev diskuteret i et aftagerperspektiv: Der var enighed om, at de uddannede mastere er godt og bredt uddannede og kan løfte kvaliteten af mange forskellige opgaver i undervisningsverdenen (Bilag 6, s. 3). Aftagere Akkrediteringspanelet vurderer, at der er etableret en løbende dialog med aftagere ud over aftagerpanelerne, og at det er sandsynliggjort, at resultaterne af denne dialog anvendes til udvikling af masteruddannelsen i børnelitteratur. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at det forhold, at uddannelsens studerende er i beskæftigelse samtidig med, at de tager uddannelsen, medfører en grundlæggende sammenhæng mellem aftagernes behov og udviklingen af uddannelsen. Uddannelsens undervisere har en uformel dialog med aftagere i forbindelse med, at de ud over at undervise på uddannelsen afholder eksterne kurser for medarbejdere i aftagervirksomheder (Dokumentationsrapport s. 3f). Dertil kommer, at uddannelsen anvender indberetninger fra censorkorpset til udvikling af uddannelsen en dialog, der for eksempel har resulteret i en forskydning af det faglige fokus fra teori mod analyse på uddannelsen andet modul (Dokumentationsrapport, s. 3). Akkrediteringspanelet er desuden opmærksomt på, at der er foretaget en større arbejdsmarkedsundersøgelse for uddannelsen,. Resultaterne er endnu ikke modtaget af DPU, og er dermed ikke inddraget i dokumentationsrapporten. 10
Dimittender/alumner Akkrediteringspanelet vurderer, at der er etableret en systematisk og løbende dialog med uddannelsens dimittender. Der er foretaget dimittendundersøgelser i 2006 og 2009 (den sidste i forbindelse med arbejdsmarkedsundersøgelsen) (Dokumentationsrapport, s. 6). Ud over den formelle kontakt med dimittender gennem dimittendundersøgelser foregår der en uformel dialog gennem seminarer (f.eks. det årlige Status for børnelitteraturen ) og foredrag med deltagelse af tidligere studerende samt gennem et masterforum, som blev oprettet på eget initiativ af de første dimittender i januar 2007. Ved sidste masterforum i november 2009 deltog 18 ud af 30 mastere fra uddannelsen samt et antal undervisere fra Center for børnelitteratur (Dokumentationsrapport, s. 4). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at de ansatte undervisere ved masteruddannelsen i børnelitteratur/center for Børnelitteratur/DPU anvender informationer fra dialogen med centerets rådgivende udvalg, alumner og censorer til løbende at revurdere og forbedre uddannelsens kvalitet og relevans. Tilbagemeldingerne har overvejende været meget positive og har derfor ikke ført til grundlæggende ændringer i studieordningen [...] (Dokumentationsrapport, s. 4f). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af besøget på uddannelsen og redegørelsen på side 4 i dokumentationsrapporten, at uddannelsens ledelse og undervisere forholder sig til den uformelle og formelle dialog med dimittenderne, og at disse input anvendes løbende i udviklingen af uddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 3-5 Bilag 1 Liste over medlemmer af Advisory Board Bilag 2 Spørgsmål til Advisory Board Bilag 3 Referat af møde med Advisory Board Bilag 4 Resultater fra dimittendundersøgelse Bilag 5 Liste over Rådgivende Udvalg Bilag 6 Referat af møde med Rådgivende Udvalg Bilag 7 Program for Masterforum Bilag 8 Udtalelser Bilag 9 Undersøgelse fra 2006 vedr. DPU s dimittender Bilag 25 Tilbagemeldingsskema for censorer 11
Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at dimittenderne fra masteruddannelsen i børnelitteratur får et udbytte af uddannelsen i forhold til deres arbejdsmarkedssituation. Vurderingen bygger på institutionens analyse af dimittendundersøgelserne fra hhv. 2006 og 2009, som fremgår af side 6 i dokumentationsrapporten, samt akkrediteringspanelets møde med studerende og dimittender fra uddannelsen. Af side 6 i dokumentationsrapporten fremgår det, at dimittendundersøgelsen fra 2009 viser, at de 10 respondenter alle var ansat i den offentlige sektor primært på uddannelsesinstitutioner og biblioteker, hvilket ligger i umiddelbar forlængelse af resultaterne fra dimittendundersøgelsen i 2006. Undersøgelsen fra 2006 viser desuden, at respondenterne overordnet set var tilfredse med uddannelsen, og at flere havde fået faglig opgradering via uddannelsen - eksempelvis mere præcis og retningsbestemt viden, metodiske redskaber samt flere strenge at spille på. De, der svarede, at de havde fået et personligt udbytte af uddannelsen, begrundede eksempelvis dette med større bevidsthed i arbejdet med børnelitteratur, mere dybde, et personligt løft og glæde (dokumentationsrapport, s. 6). Af mødet med uddannelsens studerende og dimittender fremgik det bl.a., at selvom uddannelsen ikke havde ført til jobskifte, så havde den medført, at dimittenderne f.eks. oplevede deres arbejde på en mere motiverende og meningsfuld måde, og at de fik nye ansvarsområder f.eks. i forhold til at kvalificere bibliotekets bogindkøb og kollegial kompetenceudvikling inden for børnelitteratur. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 6 Bilag 9 Undersøgelse fra 2006 vedr. DPU s dimittender 12
Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsens fagområder Akkrediteringspanelet vurderer, at væsentlige dele af de fagområder, der undervises i, er dækket af forskningsområder på Center for Børnelitteratur. Institutionen har på side 7 i dokumentationsrapporten redegjort for forskningsområderne for de VIP er, der har undervist på uddannelsens modul 1, og som samtidig vurderes at være helt centrale for uddannelsen. Uddannelsen vurderes at have et specialiseret fokus på børnelitteratur primært i forhold til børnebøger og sekundært i forhold til andre medier. Uddannelsen består af fire moduler i alt hvor det fjerde er mastermodulet. Det tre andre moduler fokuserer på børnelitteratur ud fra tre forskellige perspektiver: Litteratur- og kulturhistorie, tekst- og børnelitteraturteori samt formidlingsstrategi. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af CV erne i bilag 13 og 15, at uddannelsens to centrale VIP er primært forsker inden for fagområderne i modul 1 og 2, men er samtidig opmærksom på, at uddannelsen også trækker på relaterede forskningsmiljøer fra DPU herunder læse- og skrivedidaktik og danskfagets didaktik. Dertil kommer, at der aktuelt er knyttet to ph.d.-studerende til Center for Børnelitteratur, hvoraf den ene primært er orienteret mod det formidlingsstrategiske område, som er centralt i modul 3. Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at forskningsmiljøet bag uddannelsen samarbejder med praksisfeltet inden for børnelitteraturen f.eks. uddannelsesinstitutioner og biblioteker (jf. kriterium 1), og at Center for Børnelitteratur og årbogen Nedslag i børnelitteraturen fungerer som et centralt omdrejningspunkt i denne sammenhæng. Det bemærkes positivt på baggrund af besøget på uddannelsen, at masteruddannelsen netop kan ses som et bindeled mellem den forskning, der foregår på centret og praksisfeltet. Uddannelsens kompetenceprofil og fagelementernes læringsmål Institutionen har på side 8-9 i dokumentationsrapporten udarbejdet et skema, som viser hvilke moduler, der understøtter de forskellige mål i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at den gældende kompetenceprofil er formuleret med udgangspunkt i kvalifikationsnøglens begreber om intellektuelle, faglige og praksiskompetencer, og at kvalifikationsrammens begreber vil blive implementeret med den nye studieordning, der træder i kraft 1. september 2010. På baggrund af oversigten og de konkrete læringsmål, som er beskrevet i studieordningen, vurderer akkrediteringspanelet, at kompetenceprofilen overordnet set understøttes af læringsmålene i de enkelte fagelementer. Af oversigten ses f.eks., at læringsmålene i modul 1 og 4 understøtter de studerendes opnåelse af faglige kompetencer inden for Børnelitteraturens historie og dennes placering i forhold til tilgrænsende felter (dokumentationsrapport, s. 9). Et af læringsmålene for modul 1: Børnelitteratur i litteratur- og kulturhistorisk perspektiv går således på, at de studerende skal kunne demonstrere overblik over og indsigt i centrale grundspørgsmål vedrørende børnelitteraturens egenart i et historisk, aktuelt og samfundsmæssigt perspektiv (Bilag 10 Studieordning, s. 7). Panelet anerkender desuden jf. kriterium 6 og 9, desuden institutionens bemærkning om, at... summen af læringsmål ikke i sig selv udgør kompetenceprofilen; læringsmålene skal i stedet betragtes som bidrag, der gennem progression og syntese realiserer kompetenceprofilen (dokumentationsrapport, s. 8). 13
Fagområdets videnskabelige teorier og metoder Det fremgår af side 9 i dokumentationsrapporten, at masteruddannelsen i børnelitteratur bygger på et litteraturvidenskabeligt grundlag, og akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af redegørelsen på side 10, at fagområdets videnskabelige teorier og metoder er integreret i undervisningen på de tre første moduler hhv. litteratur- og kulturhistorie, alment tekstteori og formidlingsteori. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at de studerende opnår erfaring med at vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt færdigheder i at anvende videnskabelige metoder i forbindelse med projekterne f.eks. i forhold til modul 3, hvor eksamensformen består dels af en fagligt-formidlende artikel på akademisk grundlag udarbejdet til en specifik målgruppe, dels af en refleksionsdel, hvor den studerende reflekterer over formidling til den konkrete målgruppe (dokumentationsrapport, s. 10) men især i forhold til masterprojektet på modul 4. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 7-10 Bilag 10 Studieordning Bilag 11 Revideret studieordning Bilag 12 Undervisningsplaner for modul 1-3 Bilag 13 CV for Nina Christensen Bilag 15 CV for Anna Karlskov Skyggebjerg 14
Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere Masteruddannelsen i børnelitteratur hører formelt under studienævnet for masteruddannelser på DPU/AU, men ansvaret for den løbende tilrettelæggelse af uddannelsen varetages af centerlederen og uddannelseskoordinatoren ved Center for Børnelitteratur. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af de vedlagte CV er og publikationslister for uddannelseskoordinatoren og centerlederen (bilag 13-16), at uddannelsens to primære tilrettelæggere er VIP er, der placeret i det relevante forskningsmiljø. Antal studerende pr. VIP Af grundoplysningerne på side 31 i dokumentationsrapporten fremgår det, at der var 11 studerende på uddannelsen i 2009, og da uddannelsens samtidig har tilknyttet to primære VIP er, vurderer akkrediteringspanelet, at forholdet mellem antallet af VIP er og studerende sandsynliggør, at de studerende kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø. Denne vurdering blev understøttet af besøget på uddannelsen, hvor det fremgik, at de to primære VIP er prioriterer masteruddannelsen højt i forhold til deres øvrige undervisningsopgaver, og at en stor del af deres undervisningstid går til masteruddannelsen. Samtidig fremgik det, at de fysiske rammer omkring Center for Børnelitteratur blev oplevet som befordrende for interaktionen mellem de studerende og forskningsmiljøet, og at VIP erne generelt var tilgængelige og gode til at inddrage de studerende i deres forskning og netværk omkring børnelitteraturen. VIP/DVIP-ratio Af oversigten og redegørelsen på side 11 i dokumentationsrapporten fremgår det, at der ikke har været tilknyttet DVIP er til uddannelsen i de seneste år. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at en væsentlig andel af underviserne er VIP er. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 11 Bilag 12 Undervisningsplaner for modul 1-3 Bilag 13 CV for Nina Christensen Bilag 14 Publikationsliste for Nina Christensen Bilag 15 CV for Anna Karlskov Skyggebjerg Bilag 16 Publikationsliste for Anna Karlskov Skyggebjerg Bilag 17 CV for Monica Carlsson Bilag 18 Publikationsliste for Monica Carlsson 15
Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Forskningsmiljøet Forskningsmiljøet bag masteruddannelsen i børnelitteratur udgøres primært af forskerne, der er tilknyttet Center for Børnelitteratur, og sekundært af forskere fra andre faglige miljøer på DPU/AU f.eks. inden for læse- og skrivedidaktik og danskfagets didaktik. På side 12 i dokumentationsrapporten og i bilag 19, har institutionen taget udgangspunkt i forskningspublikationerne for forskerne, der er tilknyttet Center for Børnelitteratur. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at opgørelserne i bilag 19 indbefatter publikationer fra i alt 7 forskere, hvoraf en er stoppet i 2006, en anden er gået på pension i 2007, og en tredje først er ansat i 2009. Tallene i nedenstående tabel, som viser en del af den samlede tabel i bilag 19, indeholder således reelt forskningsproduktionen for 4 forskere, heraf 2 ph.d.-studerende. Akkrediteringspanelet er yderligere opmærksomt på, at opgørelserne for 2009 ikke er komplette, da tallene stammer fra 30. november 2009. 2006 2007 2008 2009 Forskningspublikationer i alt 7 3 6 2 Artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter 1 0 1 1 Videnskabelig bog, monografi 1 0 0 1 Bidrag til videnskabelig bog, monografi 5 3 5 0 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af antallet af forskningspublikationer i de seneste år og på baggrund af de detaljerede publikationslister i bilag 20, at institutionen har dokumenteret, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har en høj kvalitet. Forskningsmiljøets internationale samarbejde Akkrediteringspanelet vurderer yderligere, at forskningsmiljøet bag uddannelsen deltager aktivt i internationalt samarbejde. Vurderingen tager udgangspunkt i følgende oversigt, som stammer fra side 13 i dokumentationsrapporten: Internationalt forskningssamarbejde 2006-2009 Forskningssamarbejde Antal Medlemskaber af editorial boards 2 Arrangerede internationale konferencer 1 Forskere på ophold i udlandet 0 Gæsteforskerophold 6 Deltagelse i internationale forskningsprojekter 0 Af oversigten fremgår, at forskningsmiljøet bag uddannelsen ikke har deltaget i internationale forskningsprojekter i perioden, men akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af CV erne og publikationslisterne i bilag 20 samt redegørelsen på side 13-14 i dokumentationsrapporten, at miljøets øvrige internationale aktiviteter har et tilstrækkeligt omfang, og at Center for Børnelitteratur grundlæggende set kan siges at have en international profil. På side 13-14 i dokumentationsrapporten, er det således uddybet, hvordan forskningsmiljøet arbejder internationalt gennem: deltagelse i editorial boards for internationale tidsskrifter og peer review opgaver, arrangering og medarrangering af internationale forskerseminarer og ph.d.-seminarer, 16
deltagelse i nordiske og internationale forskerkonferencer, publiceringer i internationale peer reviewede tidsskrifter, deltagelse i internationale bedømmelsesudvalg ved ph.d.-afhandlinger, uformelle samarbejder med centrale internationale institutioner inden for området, udenlandske forskeres gæsteophold ved centeret (dokumentationsrapport, s. 13). Akkrediteringspanelet vurderer yderligere på baggrund af besøget på uddannelsen, at uddannelsens primære VIP er har fokus på at inddrage de internationale forskningsaktiviteter i relation til masteruddannelsen i børnelitteratur, således at f.eks. udenlandske forskeres gæsteophold også kommer de studerende til gode. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 12-14 Bilag 13 CV for Nina Christensen Bilag 14 Publikationsliste for Nina Christensen Bilag 15 CV for Anna Karlskov Skyggebjerg Bilag 16 Publikationsliste for Anna Karlskov Skyggebjerg Bilag 19 Oversigt over forskningsproduktion og - formidling Bilag 20 Udskrifter over forskningsproduktion og -formidling Bilag 21 Publikationsliste for tidligere ansatte 17
Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 6 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur overordnet set understøtter uddannelsens kompetence profil. Selvom masteruddannelsen kan tages som et fleksibelt forløb, fremgik det af besøget på uddannelsen, at de studerende langt overvejende følger det anbefalede studieforløb, som det er beskrevet i studieordningen. Der er jf. kriterium 3, fire moduler på uddannelsen, som overordnet fokuserer på børnelitteratur ud fra tre forskellige perspektiver: Litteratur- og kulturhistorie, tekst- og børnelitteraturteori samt formidlingsstrategi. Hvert modul er normeret til 15 ECTS-point. På side 15 i dokumentationsrapporten redegøres der med citater fra studieordningen for den faglige progression mellem modulerne: Studiet er bygget således op, at det første modul giver en indføring i en række centrale grundspørgsmål, hvad angår børnelitteraturen og dens placering i en historisk og aktuel sammenhæng (...).. Således lægges der på det første modul vægt på, at de studerende erhverver viden, erfaringer med og færdigheder i at betragte børnelitteraturen i et historisk perspektiv, men også som en del af en samfundsmæssig udvikling. På andet modul bygges der videre på denne grundlæggende indsigt i børnelitteraturens egenart og litteraturhistoriske udvikling, men den litteraturhistoriske tilgang suppleres her med en række forskellige tekstteoretiske tilgange, således at den studerende får viden om og færdigheder i at analysere tekster ud fra forskellige perspektiver og analysemetoder Hvor de to første moduler har primært fokus på en relativt tekstnær tilgang til børnelitteratur, både i forhold til litteraturhistorie og tekstanalyse, fokuseres der på tredje modul på denne baggrund på formidling af børnelitteratur i specifikke faglige sammenhænge. Den grundlæggende tankegang bag denne opbygning af uddannelsen er, at det er forudsætning for en fagligt velfunderet formidling, at de studerende har viden om og færdigheder i at analysere og reflektere i forhold til spørgsmål omkring børnelitteraturens egenart, dens historie, tekstteoretiske tilgange og analysemetoder, før denne viden sættes i relation til formidlingsteori og -praksis. Endelige forbindes tilgangene i de tre første moduler gennem masterprojektet (dokumentationsrapport, s. 15). Af mødet med de studerende fremgik det, at strukturen generelt blev oplevet som sammenhængende og overskuelig, og at det formidlingsorienterede tredje modul netop gav mulighed for at bringe fagligheden, som de havde opnået i de første to moduler, i spil. Akkrediteringspanelet vurderer samtidig, at uddannelsens faglige niveau på de første moduler er tilpasset adgangskravene. Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at masteruddannelser har en speciel udfordring i forhold til, at de studerendes erhvervserfaring indgår som en del af adgangskravene. Masteruddannelsen i børnelitteratur optager primært studerende, som er folkeskolelærere og -bibliotekarer, seminarielærere og folkebibliotekarer, men også pædagogiske konsulenter og forlagsredaktører. Det fremgår af side 16 i dokumentationsrapporten, at der er bevidsthed om denne udfordring på masteruddannelsen, og at den bl.a. imødegås ved at lægge vægt på diskussioner af udleverede tekster og ved meget tidligt i forløbet at lade de studerende lave mindre skriveøvelser som optakt til selv at skrive eksamensopgave. Desuden er der sat et relativt stort antal timer af til individuel vejledning på masteruddannelser, hvilket giver mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte studerendes styrker og svagheder mhp. at opnå et ensartet niveau i løbet af første modul. De studerende kommer med relativt forskellige faglige baggrunde, men det hedder som nævnt i studieordningen at I vurderingen af, hvilke adgangsgivende uddannelser, der kan komme på tale, er det afgø- 18
rende, at uddannelserne ud over børnelitteratur indeholder et væsentligt element af relevant pædagogisk teori eller anden formidlingsteori eller et væsentligt element af litteraturfaglig teori. De studerende er således fælles om gennem deres adgangsgivende uddannelser at have erhvervet en vis viden om børnelitteratur og visse grundlæggende færdigheder. Denne viden forudsættes, og er de studerende usikre på om de har den, foreligger der en liste over værker, de opfordres til at have læst inden studiestart (dokumentationsrapport, s. 16). Samtidig fremgår det af side 19 i dokumentationsrapporten, at uddannelsen er struktureret således, at undervisningen 1. og 2. modul primært tager udgangspunkt i forskning og formidling af forskning til de studerende, mens 3. og 4. modul i højere grad fokuserer mere ligeligt på forskning og akademisk læring og praksiserfaring. Dette betyder dog ikke, at praksiserfaringer ikke inddrages i de to første moduler, det sker blot i mindre grad (dokumentationsrapport, s. 19.). Akkrediteringspanelet vurderer, at denne prioritering understøtter de studerendes mulighed for at udvikle en fælles faglig referenceramme og dermed et fælles udgangspunkt for at forholde sig til deres egen praksis. Inddragelse af praksis Akkrediteringspanelet vurderer i forlængelse af ovenstående, at inddragelsen af praksis er central i forhold til at nå målene i uddannelsens kompetenceprofil, idet det f.eks. fremgår af den gældende kompetenceprofil, at de studerende bl.a. skal kunne reflektere over og relatere sin praksis til forskellige fagligheder inden for det børnelitterære område, samt at formålet med uddannelsen er at give undervisere og formidlere med erhvervserfaring inden for det børnelitterære felt en videregående uddannelse baseret på en integration af forskningsresultater og praksiserfaring (bilag 10: Studieordning for masteruddannelsen i børnelitteratur). Inddragelsen af praksis vurderes primært at ske i forhold til, at underviserne sikrer, at de studerende tager udgangspunkt i deres egen faglighed i deres projekter: Fra modul to inddrages de studerendes uddannelsesog erhvervsmæssige faglighed mere eksplicit i opgaverne. Det hedder i studieordningen at Modulet giver en indføring i at bruge alment tekstteoretisk og børnelitteraturteoretisk forankrede analysemetoder samt i forskellige faglige tilgange til det børnelitterære felt. Dette sker bl.a. ved, at de studerendes faglige perspektiv integreres i de skriftlige opgaver. Ligeledes hedder det i studieordningen, at et af målene med modulet er, at de studerende kan vurdere genrekategoriseringer i en akademisk og formidlingsmæssig sammenhæng og diskutere formidlingsmæssige perspektiver i og konsekvenser af tekstanalytiske strategier. Som det fremgår, spiller det formidlingsmæssige en relativt stor rolle på modulet, og det er typisk her de studerendes erhvervserfaring vil blive inddraget i undervisning og opgaver. Modul tre omhandler specifikt formidling af børnelitteratur På dette modul diskuteres altså også forskellige fagligheders tilgange til arbejdet med børnelitteratur i forhold til formidlingspraksis, hvorved de studerendes erhvervserfaring udnyttes (dokumentationsrapport, s. 17). Dertil kommer, at studieordningen stiller krav om, at de studerende i masterprojektet sammentænker forsknings- og praksisbaseret viden. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af institutionens redegørelse, at inddragelsen af praksis understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Frafald og studieprogression I forhold frafald og studieprogression på uddannelsen, fremgår det af side 15 i dokumentationsrapporten, at der i efteråret 2004 startede 17 studerende på masteruddannelsen i børnelitteratur, en studerende kom til i forårssemestret 2005. 16 ud af de 18 fuldførte uddannelsen og var færdige ved udgangen af 2006. I efteråret 2006 startede 15 studerende på uddannelsen, og 2 studerende kom til i forårssemestret 2007. 14 ud af de 17 studerende fuldførte uddannelsen heraf 12 på normeret tid og 2 på normeret tid + 1 år. Der tages på DPU hensyn til de studerende, der påbegynder deres uddannelse senere. Dette gøres bl.a. via arrangering af særlige opsamlingsforløb, så de studerende har mulighed for at færdiggøre deres uddannelse så hurtigt som muligt (dokumentationsrapport, s. 15). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens frafald er minimalt, og at de fleste studerende gennemfører på normeret tid. Mødet med de studerende gav indtryk af, at det især skyldes holdstrukturen, den tætte kontakt med uddannelsens VIP er og fleksibilitet i forhold til individuelle løsninger ved forsinkelse. Det fremgår af dokumentationsrapporten, at der i foråret 2009 jf. kriterium 8 blev etableret en særlig udviklingsenhed for lærings- og studiemiljø, der skal tilvejebringe information og iværksætte tiltag med henblik på at øge gennemførslen og reducere frafaldet. Ansvaret for systematiske afrapporteringer til studienævn 19
om eksamenstilmeldinger, antal beståede eksaminer og karaktergennemsnit for hvert modul på hver uddannelse er en del af enhedens arbejdsopgaver (dokumentationsrapport, s. 25). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at frafald og gennemførelse indgår som et element i DPU/AU s overordnede strategi for uddannelserne og vurderer samtidig, at der på masteruddannelsen i børnelitteratur er en praksis og en kultur for, at de studerende overordnet set gennemfører uddannelsen inden for den normerede tid. Internationalt studiemiljø Det fremgår af side 18 i dokumentationsrapporten, at masteruddannelsen i børnelitteratur ikke har en særlig international profil, men at de studerende understøttes i at indgå i et internationalt studiemiljø ved: at inddrage udenlandske gæsteforelæsere i undervisningen, at inddrage udenlandske tekster i undervisningen, at anvende censorer som har internationalt udsyn inden for området, at underviserne på uddannelsen indgår i internationale netværk inden for området og fx er peer review ere og medlem af editorial boards i internationale sammenhænge (dokumentationsrapport, s. 18). Akkrediteringspanelet er opmærksomt på, at strukturen på masteruddannelser og det forhold, at de studerende ofte har fuldtidsbeskæftigelse ved siden af, gør det besværligt at gennemføre udlandsophold, men vurderer samtidig på baggrund af ovenstående, at der på masteruddannelsen i børnelitteratur er fokus på at give de studerende et internationalt perspektiv på fagområdet. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 6 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 15-18 Bilag 10 Studieordning Bilag 11 Revideret studieordning Bilag 12 Undervisningsplaner for modul 1-3 Bilag 27 Strateginotat 20
Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 7 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Pædagogiske og didaktiske metoder Institutionen har på side 19-20 i dokumentationsrapporten redegjort for de pædagogiske og didaktiske metoder, som anvendes på uddannelsen, og akkrediteringspanelet vurderer, at de overordnet set understøtter uddannelsens kompetenceprofil. På side 19 er der således redegjort for en række pædagogiske principper, som kendertegner undervisningen: at underviseren har forsket inden for det område vedkommende underviser i, at underviseren formår at inddrage de studerende og deres faglighed i den problemstilling/det stof, som undervisningen omhandler, at de studerende formår at relatere undervisningen til de faglige problemstillinger, de kender fra praksis, at underviser og studerende dermed i fællesskab bidrager til øget viden og øgede kompetencer og færdigheder (dokumentationsrapport, s. 19). Bilag 12 viser undervisningsplanen for modul 1 i 2009. Her fremgår det, at modulet blev gennemført som 10 sessioner. Samtidig redegøres der i dokumentationsrapporten for, at undervisningsformerne varierer mellem: Diskussionsoplæg fra underviser med efterfølgende diskussion i plenum, kortere og længerevarende gruppearbejde blandt studerende med efterfølgende diskussion i plenum, korte dialoger eller summegrupper mellem to-tre studerende til diskussion af konkrete spørgsmål i forbindelse med undervisningen, klassiske forelæsninger, faglige diskussioner blandt studerende og underviser på baggrund af tekster skrevet af de studerende og fremsendt til underviser og medstuderende på forhånd (dokumentationsrapport, s. 19). Prøveformer Akkrediteringspanelet vurderer, at der er tilstrækkeligt variation i de valgte prøveformer, samt at de overordnet set understøtter de kompetencer, som er centrale i uddannelsens kompetenceprofil. Det fremgår af side 20 i dokumentationsrapporten, at modul 1 og 2 afsluttes med en skriftlig opgave med mundtlig eksamination. Efter modul 3 skal de studerende dels udarbejde en fagligt-formidlende artikel på akademisk grundlag udarbejdet til en specifik målgruppe, dels af en refleksionsdel, hvor den studerende reflekterer over formidling til den konkrete målgruppe, efterfulgt af mundtlig eksamination (dokumentationsrapport, s. 20). Modul 4 består af masterprojektet, som ligeledes afsluttes af en mundtlig eksamination. 21
Det fremgik af besøget på uddannelsen, at forholdet mellem den skriftlige og mundtlige del af eksaminerne ofte kendetegnes ved, at den skriftlige del behandler et emne i dybden, mens den mundtlige eksamination gør det muligt at spørge ind til et bredere område inden for det pågældende modul, Akkrediteringspanelet vurderer, at den fagligt-formidlende artikel i modul 3 specielt er understøttende for de mål i kompetenceprofilen, der drejer sig om formidlingen og diskussion af børnelitterære problemstillinger, og for koblingen mellem teori og praksis. Det fremgik af besøget på uddannelsen, at netop denne prøveform var udfordrende for de studerende men velfungerende i forhold til at udvikle koblingen mellem den formidlende og den akademiske genre, som udvikles yderligere i masterprojektet. Med placeringen på tredje modul vurderes prøveformen netop at give de studerende mulighed for at formidle den teoretiske viden, de har opbygget i løbet af de første to moduler. Samtidig hæfter akkrediteringspanelet sig ved, at der på mødet var eksempler på, at artiklen fra modul 3 var blevet udgivet i de relevante fagtidsskrifter. Undervisernes pædagogiske kompetencer Af side 21-22 i dokumentationsrapporten fremgår det, at der foreligger en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer på centralt niveau. Der er på DPU eksempelvis indført et medarbejderudviklingskoncept, der bl.a. fokuserer på medarbejderens undervisningskompetence og udvikling af denne (bilag 22). Herudover følger DPU/AU s kvalitetspolitik for uddannelsesområdet, som bl.a. indebærer, at uddannelsen systematisk og løbende monitoreres og evalueres af studerende og undervisere med systematisk udvikling og handleplaner for undervisernes kompetenceudvikling til følge (dokumentationsrapporten s.22). Endelig kan det nævnes, at DPU/AU har universitetspædagogik som et særligt forsknings- og udviklingsområde. Der er på denne baggrund iværksat et omfattende universitetspædagogisk forsknings- og udviklingsarbejde i hvilket videnskabeligt ansatte tilknyttet masteruddannelsen i børnelitteratur indgår. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at DPU/AU har en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer, selvom den konkrete praksis vurderes at være uklar. Akkrediteringspanelet vurderer dog på baggrund af besøget på uddannelsen, at de primære undervisere generelt har fokus på (og understøttes af ledelsen i) at udvikle den pædagogiske tilrettelæggelse af uddannelsen f.eks. i forhold til undervisnings- og prøveformer, samt at de anvender de studerendes evalueringer til løbende at tilpasse undervisningen. Fysiske forhold Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen med dens dimensionering, arbejdsforhold, fysiske forhold samt infrastruktur kan gennemføres i en form, der understøtter uddannelsens kompetenceprofil. Det fremgår af side 22 i dokumentationsrapporten, at uddannelsen ikke stiller krav om særligt udstyr, og akkrediteringspanelet hæfter sig ved, at DPU/AU gennemfører en undersøgelse af undervisningsmiljøet på institutionen hvert 3. år og senest i 2007. Akkrediteringspanelet fik på besøget lejlighed til at se Center for Børnelitteratur og vurderer på den baggrund, at de fysiske rammer udgør et hensigtsmæssigt socialt og fagligt omdrejningspunkt for uddannelsen, og at centret sammen med børnelitteratursamlingen på Danmarks Pædagogiske Bibliotek udgør en vigtig ressource for de studerende. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 7 er opfyldt på tilfredsstillende vis. Dokumentation: Dokumentationsrapport, s. 19-22 Bilag 22 Skema til MUS-samtaler Bilag AU s kvalitetspolitik Bilag Retningslinjer for pædagogisk uddannelse af adjunkter Bilag 26 Studiemiljøundersøgelse 22