Borgerønsker til landbrugets udvikling i Odder Kommune

Borgerønsker til landbrugets udvikling i Odder Kommune Opsamling på input fra debataften om landbrugets udvikling d. 26. maj 2011, efterfølgende indsendte skriftlige bidrag og debat på Oddernettet. Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 1

Borgerønsker til landbrugets udvikling i Odder Kommune I forbindelse med Odder Kommunes kommuneplan vedtog Byrådet, at der skal udarbejdes en politik for landbrugets udvikling i Odder Kommune. Som et led i dette arbejde blev der afholdt en debataften d. 26. maj 2011 for kommunens borgere, landmænd og foreninger, med det overordnede mål at give mulighed for at komme med forslag til landbrugets udvikling fremadrettet i kommunen. Input fra debataftenen er sammen med den efterfølgende debat på oddernettet og indsendte skriftlige bidrag samlet i nærværende katalog. Kataloget kan bruges som inspiration for Byrådet, i det videre arbejde med at lave en landbrugspolitik for Odder Kommune. Kataloget er delt ind i følgende 6 temaer som blev anvendt på borgermødet: 1. Hvordan kan landbruget udvikles i Odder Kommune? 2. Placering af store landbrug det muliges kunst? 3. Benyttelse vs beskyttelse af det åbne land (natur) 4. Landbrug, landskab og energi 5. Arkitektur arkitektur, materialer, nærmeste omgivelser 6. Landbruget nye muligheder? Læsevejledning: Bidragene til kataloget er bidrag fra henholdsvis borgermødet (Borgermøde), debatten på Odder Kommunes hjemmeside (Debat + navn) og bidrag fra 5 skriftlige indlæg fra borgere og foreninger i kommunen (Skriftligt bidrag + navn). 1: Hvordan kan landbruget udvikles i Odder Kommune? Det må anerkendes, at landbruget er et erhverv som både skal og må være i Odder Kommune, at det ikke kun handler om dyreenheder, men om en helheds og langsigtet plan for et bære dygtigt landbrug. Landbruget i Odder skal udvikles, og det kan kun ske ved faglig og vidensbaseret dialog. Skriftligt bidrag; Landboforeningen. Ifølge Landboforeningen er vi måske på vej mod blot 25 store landbrug i kommunen, men i DN ser vi gerne et lokalt landbrug, som har plads til en mosaik af store og små bedrifter. De små bedrifter vil ofte være deltidslandbrug eller landbrug drevet på hobbybasis, og erfaringsmæssigt er der på disse landbrug mere plads til natur. Det er derfor vigtigt, at der fx i lokalplaner og kommuneplan levnes plads til mindre landbrug. Skriftligt bidrag, DN. I dag har Odder Kommune kun nogle få økologiske landbrug, men vi ser gerne, at langt flere lokale landbrug omlægges til økologisk drift. Kommunen kan bakke op ved at indkøbe lokalt producerede økologiske fødevarer til brug i kommunale institutioner. Skriftligt bidrag, DN. Ønske om sund og god mad, som ikke har kostet dyrevelfærd og som ikke har ødelagt naturen. Mad med god samvittighed. Gå ud i det åbne land og plukke en dejlig buket varieret markblomster. Borgermøde. Antal arbejdspladser og indtjeningen fra landbruget kan ved omlægning til økologisk drift forventes at være til stor værdi for landbrugserhvervet, da efterspørgslen efter bæredygtige fødevarer kan forventes at stige kraftigt. Skriftligt indlæg, Folketanken. Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 2

Vedrørende den store kødproduktion. Danmark hører til et af de lande som spiser mest kød. Kød skal gøres til noget mere eksklusivt. Borgermøde. Tænk i nicheprodukter og specialprodukter af høj kvalitet. Skriftligt bidrag, Christian Christensen Fokuser på nye og alternative afgrøder. Skriftligt bidrag, Christian Christensen Vi mener, at hensynet til beskyttelse af grundvandet til hver en tid må veje tungere end hensynet til landbruget og overordnet set mener vi, at kommunens vigtigste grundvandsmagasiner bør beskyttes gennem skovrejsning, den eneste sikre langtidsholdbare løsning. Indtil det sker, er det vigtigt med beskyttelseszoner omkring alle grundvandsboringer, ligesom der bør være restriktioner på brugen af sprøjtemidler i områderne, hvor grundvandet dannes. Skriftligt bidrag, DN. Beskyttelse af grundvandet skal have absolut 1. prioritet og skal gå forud for landbrugets produktionsønsker. Skriftligt bidrag, Christian Christensen Beskyt drikkevandet. Anvendelsen af gylle og pesticider, det skal tages alvorligt. Vi har ansvar for vores efterkommere og sikre rent drikkevand til dem. Borgermøde. Tag grundvandsbeskyttelsen alvorligt. Landbruget har et ansvar. Anvend pesticid fri dyrkning omkring vandboringer. Reducer tilførslen af kvælstof til arealerne.. Borgermøde. Forbud mod brug af pesticider på arealer, der ligger over grundvandsmagasiner. Skriftligt bidrag, Christian Christensen Omlægges til økologisk drift er der ligeledes krav vedr. dyrevelfærd, der sikrer mod den dyremishandling, som sker i en del af landbrugsproduktionen. Borgermøde, Skriftligt indlæg, Folketanken. Skulle man producere det protein man skal bruge i produktionen, lokalt, vil det lægge beslag på jord. Så vil det være svært at finde basis for den husdyrproduktion vi har i øjeblikket. Tænke i lokalt kredsløb. Lokalt kredsløb er tankegangen i det økologiske landbrug. Borgermøde. Ideen om omlægning til økologisk landbrug er særdeles attraktiv - og specielt dyrevelfærden, som det kniber gevaldigt med i den eksisterende svineproduktion. Så kære politikere stop den dyremishandling som i dag foregår også i Odder Kommunes svineproduktioner. Debat John Rosenhøj. Overgang til økologisk eller biodynamisk produktion. Skriftligt bidrag, Christian Christensen Satse på selv at producere det foder, der skal bruges i produktionen - også proteinkilderne. Skriftligt bidrag, Christian Christensen Forbedret gyllehåndtering. Udbring ikke på frosne marker, nedfæld gyllen og separer gyllen. Skriftligt bidrag, Christian Christensen Landbruget skal erkende, at vi skal videre ud af den vej vi kører af. Lugten skal reduceres og gyllen optimeres ved f.eks. afgasning og anvendelse af svovlsyre. Borgermøde. Opfordring fra landbrug om at bruge landbruget aktivt. Landbruget vil gerne bidrage med arbejdspladser, fødevarer, energi, natur og et levende landbrug. Skriftligt bidrag, Lars Kreutzfeldt. Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 3

Som udgangspunkt kan landbruget kun udvikles indenfor de rammer som politikerne afstikker og dermed klart ligger overliggeren på adskillige punkter. Det betyder, at Odder Kommune siger nultolerance - dvs. ingen dispensationer overhovedet og klart definere en landbrugspolitik, så landbruget ved hvilke retningslinier de har at arbejde indenfor. Debat, John Rosenhøj. Mindre animalsk produktion, større produktion af vegetabilske produkter til direkte konsum. Skriftligt bidrag, Christian Christensen Vigtigt med mosaik af landbrug. Der skal være plads til de små landbrug. Her tænkes også naturmæssigt. Bylandmænd tænker mere på naturen. De har råd til at tænke naturmæssigt. Borgermøde. Anslået bliver der 25 store eller flere landbrug. Deltidsbrug skal der også være plads til. Smørblomstbutikkerne er et godt eksempel. Borgermøde. Landbruget i Odder kommune skal ændre produktionsmetoder og produkter. Skriftligt bidrag Bente Tolley, Fmd. for Kultur- & Miljølisten. Antallet af husdyr i kommunen skal reduceres. Skriftligt bidrag Bente Tolley, Fmd. for Kultur- & Miljølisten. Landbrugsarealer skal i betragteligt omfang omlægges til økologisk produktion af mad. Skriftligt bidrag Bente Tolley, Fmd. for Kultur- & Miljølisten. 2: Placering af store landbrug det muliges kunst? Ifølge den nugældende landbrugspolitik i Odder, er kommunen positiv overfor placering af stalde og gyllebeholdere i det åbne land. Det ønsker vi ændret, så der tværtimod ikke gives tilladelse til placering af større anlæg i det åbne land. Skriftligt bidrag, DN. Vi ønsker, at det bliver obligatorisk at skærme gyllebeholdere ved at omkranse dem med bevoksning. Skriftligt bidrag, DN. De store landbrug skal ind i industriområderne. Borgermøde. Placer de store landbrug udenfor bymæssig bebyggelse og fjernt fra boliger. Skriftligt bidrag, Christian Christensen Udviklingen af gårdene skal foregå på de nuværende placeringer. Gårdenes placering er vigtig både for optimale produktionsforhold og medvirken til det sociale fundament i landsbyerne og landdistrikterne. Skriftligt bidrag, landboforeningen. Vi skal se på hvilke forskellige produktioner, der kan hænge sammen. Produktionsklynger. Undgå store transportafstande. Borgermøde. Unikke placeringer og natur. Byrådet bør arbejde med at lave erstatningsnatur. Muligheder for at lægge store produktioner men natur laver barrierer. Borgermøde. Amstrup Enge, bedste natur vi har i Odder Kommune og er afhængig af at vi beskytter den. Meget vigtig lokalitet. Beskyt den. Hvor er naturen og placer landbrugene derefter. Borgermøde. Svineproduktion i industriområder, kan det lade sig gøre? Borgermøde. INGEN UDVIDELSER i landsbyerne - overhovedet. Den mulighed har politikerne hvis der laves en "landbrugspolitik" således dette synliggøres. Endvidere kan vi også med en reduktion af svinefarmene Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 4

nedsætte smitterisikoen m.h.t. MSRA, resistens m.v.. Debat, John Rosenhøj Landmændene skal medvirke positivt og opdrages til at tage hensyn eksempelvis ved etablering af køreveje uden om bebyggelse, hvor det er muligt. Skriftligt indlæg, Landboforeningen. De allerede aftalte hensigtserklæringer om 300 meter afstands krav mellem nye beboelser og nye husdyranlæg skal respekteres og overholdes både af kommune og landbrug. Skriftligt indlæg, Landboforeningen. Det skal være lettere at samle dyreenheder på større bedrifter og nedlægge de mindre brug. Skriftligt indlæg, Landboforeningen. Landbruget ønsker ikke kommunen opdelt i zoner det giver ikke den ønskede investeringssikkerhed, da ny viden hele tiden vil give anledning til ændringer. Det skal derimod sikres, at den ny viden kan være med til at udvikle landbruget i kommunen, så det fortsat kan være et moderne erhverv, der er foreneligt med kommunens andre tiltag og interesser. Med løbende og åben dialog kan der skabes tryghed for både landmænd og kommunens øvrige borgere. Skriftligt indlæg, Landboforeningen. De slidte og ubrugelige ejendomme skal udfases. En stor del af de ejendomme kan tænkes ind i udviklingen i landdistrikterne det kan give anledning til et spændende, kreativt og innovativt samarbejde mellem by og land. Skriftligt indlæg, Landboforeningen. 3: Benyttelse vs beskyttelse af det åbne land (natur) Det lokale landbrug er blevet for intensivt og især belastningen fra dyreholdet er blevet større, end området kan bære, ikke mindst fordi vi bor i et område med store forpligtelser, fx i forhold til fuglebeskyttelse, ligesom både Norsminde Fjord og Horsens Fjord i forvejen er hårdt belastede af bl.a. kvælstof. Skriftligt bidrag, DN Eventuelle kommende storlandbrug bør ikke placeres, hvor vandløbene afvander til Horsens Fjord, ligesom de ikke bør placeres i kystnærhedszonen. Skriftligt bidrag, DN. Landbruget og kommunen kan/skal i samarbejde sikre, at naturkvaliteten er i top, og at miljøpåvirkningerne ikke er negative. Skriftligt indlæg, Landboforeningen. Vi ser gerne en række lavbundsarealer taget ud af omdrift. Udbyttet er magert, og i stedet kan lavbundsarealerne fx bruges til at reducere udledningerne af kvælstof. På langt sigt ønsker vi Kysing Fjord genoprettet og sat under vand igen. Skriftligt bidrag, DN. Det er nødvendigt et tage de mest sårbare landbrugsarealer ud af drift og omlægge dem til natur eller dyrkning af energiafgrøder. Skriftligt indlæg, Folketanken. Vi bakker op om forsøgene med minivådområder og ser gerne flere af disse anlæg, da de ser ud til at være et omkostningseffektivt virkemiddel i forhold til vandmiljøet. Det er selvfølgelig vigtigt at anlæggene bliver vedligeholdt, ligesom det er vigtigt at effekten af anlæggene løbende måles og registreres. Skriftligt bidrag, DN. Der bør være en 6 m sprøjtefri zone langs jord- og stendiger. Man beskytter derved sten- og jorddiget som biotop, og dels sikrer man en spredningskorridor for flora og fauna. Skriftligt bidrag, DN. Der skal være sprøjtefrie zoner omkring vores drikkevandsboringer på mindst 300 m lokalt om nødvendigt en endnu større sprøjtefri zone. Skriftligt indlæg, Folketanken. Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 5

Vi ser meget gerne, at der på den enkelte bedrift udarbejdes naturplaner, så der fx kommer flere småbiotoper, levende hegn, vandhuller, solitære træer og så gamle træer i højere grad bevares. Det vil både give en større landskabelig variation og en mere mangfoldig flora og fauna. Vi ved, at kommunen ikke har hjemmel til at pålægge landmænd at udarbejde en naturplan, men vi ved også, at medarbejderne fra Natur & Miljø gerne gør landmænd opmærksomme på, hvis de ejer et stykke særlig interessant natur, og DN opfordrer derfor til at øge samarbejdet mellem landbruget og de kommunale medarbejdere. Skriftligt bidrag, DN. Enkelte landmænd har fået for vane at slå grøftekanterne langs deres jorder. Kommunen skal overfor dem indskærpe, at slåning af grøftekanter langs kommunens veje er en offentlig opgave som skal foregå efter de regler, kommunen har bestemt. Skriftligt bidrag, DN. Køer og får bør aktivt bruges som naturplejere. Borgermøde. Naturpleje ved afgræsning og høslet skal sikres, men kommunen må påtage sig ansvaret for, at de landmænd som påtager sig opgaven kan have et rimeligt dækningsbidrag for bevarelsen af den lysåbne natur. Skriftligt bidrag, Landboforeningen. Omkring to tredjedele af jorden i Odder Kommune er opdyrket, så man kan roligt sige, at det er landbruget, der forvalter størstedelen af det lokale landskab - og det forpligter. Skriftligt bidrag, DN. Vi ser gerne flere køer på græs og ønsker, at afgræsning både med får og køer aktivt bruges som naturpleje. Vi ser også gerne en alsidig produktion, så det lokale landbrug kan levere alt fra jordbær til naturpleje og energipil. Skriftligt bidrag, DN. Landbruget vil gerne åbne for øget brug af naturen det skal dog ske ved frivillige aftaler og med en sikring af, at det ikke skaber gener for landmænd og natur. Der skal indgås aftaler om, at kommunen har ansvaret for vedligeholdelse af stier og åbne naturområder. Skriftligt bidrag, landboforeningen. Landbruget vil gerne indgå i et samarbejdede med kommunen og støtte nye spændende projekter som kan åbne flere spor i landskabet. www.sporilandskabet.dk. Skriftligt bidrag, landboforeningen. Ønske om et landbrug med mere plads til natur og som producerer kvalitetsfødevarer. Et landbrug som ikke forurener natur og vandmiljø med næringsstoffer. Dette kan vi blandt andet opnå ved målrettet at få omlagt landbrugsproduktionen til økologisk drift. Skriftligt indlæg, Folketanken. Folketanken peger på det økologiske landbrug som en del af løsningen til at opnå de krav som vandplanerne kommer til at stille mht. udledning af næringsstoffer til vandmiljøet. Det økologiske landbrug giver mere plads til naturen. Studier har vist, at der på økologiske landbrug i snit er 30 % mere biodiversitet end på konventionelle landbrug. Målt på sanglærker er der 55 % flere økologiske marker. Under nuværende forhold er naturen i det åbne land presset som aldrig før. Skriftligt indlæg, Folketanken. Næringsstoffer, pesticider og andre uønskede stoffer fra markernes dræn må ikke tilflyde recipienten åer, søer og vores have. Begrebet forureneren betaler, skal overholdes Skriftligt indlæg, Folketanken. Beskyttelseszoner omkring naturområder og ikke dyrkede arealer, hvor brug af pesticider og gødskning ikke er tilladt. Skriftligt bidrag, Christian Christensen Mulighederne for at oprette erstatningsnatur skal ses ud fra naturens behov og ikke fra landmandens ønsker om at komme af med irritationsmomenter. Skriftligt bidrag, Christian Christensen Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 6

Stor miljøkatastrofe da braklægningsordnings ophørte. Hvis man i dag ikke kan plukke blomster, lang tid mellem man ser harer, hvis lærkesangen er tyndet ud, så hænger det sammen med at de braklagte arealer blev inddraget til landbrug. Borgermøde. Kik på hvor naturen ligger og placer de store landbrug i afstand fra de store sammenhængende naturområder. Borgermøde Der gives tilladelser til at etablere vandhul 400 m fra nyt staldanlæg. Frygt for, at det kommer til regulere den fremtidige svineproduktion for den pågældende bedrift. Borgermøde. Placering af staldanlæg i det åbne land. Unikke placeringer og natur. Byråd bør arbejde med at lave erstatningsnatur. Muligheder for at lægge store produktioner men natur laver barrierer. Borgermøde. Odder Kommune vil ikke have flere landbrug i kommunen - herunder kan eksisterende bedrifter kun udvides/flyttes ud i det åbne land, hvis der tages de fornødne hensyn til den omgivende natur. Debat, John Rosenhøj. For at sikre natur og miljø skal det være muligt for landmænd at handle med og flytte naturområder. Det vil sikre landmandens muligheder for vækst og sikre mest natur for pengene. Skriftligt indlæg, Landboforeningen. Landbruget i Odder kommune skal ind i kampen for større sammenhængende arealer til den vilde flora og til habitater for den vilde fauna, rent miljø, fjernelse af risici for drikkevandsforurening og mulighed for borgerne til rekreativt ophold i rent miljø. Skriftligt bidrag, Bente Tolley, Fmd. for Kultur- & Miljølisten. Miljøet skal prioriteres og forvaltningen skal (ved omlægning?) have de nødvendige ressourcer til at udføre den pålagte opgave: at beskytte miljøet mod forurening også fra landbruget. Hertil skal Kommunen søge juridisk hjælp til at overholde EU s miljøbeskyttelsesregler for at afværge flere udvidelser af husdyrbedrifter. Regeringen har ikke udarbejdet retningslinjer for håndhævelse af direktiverne, derfor er kommunerne overladt til selv at tolke disse. En oplagt sag for KL? Juridisk assistance til kommunernes miljøafdelinger til håndhævelse af implementerede beskyttelsesdirektiver, kan inddrages i forhandlingerne med regeringen om kommunernes økonomi. Odder kommune kan tage initiativet. Odder Kommune har flere områder, som Danmark har forpligtet sig til at passe specielt godt på. Norsminde Fjord (340 ha) blev i 1983 udpeget til EF-fuglebeskyttelsesområde, og det påhviler Danmark og dermed Odder Kommune at sikre området og undgå forurening. Hele det sydlige kystområde er udpeget som Ramsarområde. Her gælder stramme, internationale fuglebeskyttelsesregler imod øget miljøbelastning i de kystnære områder, hvor tilstanden er fundet uacceptabel. Skriftligt bidrag, Bente Tolley, Fmd. for Kultur- & Miljølisten. 4: Landbrug, landskab og energi Vi har set en række tilfælde af landskabs-udjævning, men kommunen bør efter DN s mening være meget tilbageholdende med at give tilladelse til jordpåfyldning, fordi påfyldningen af jord langsomt får konturerne i landskabet til at udviskes. Vores område bliver på den måde kedeligere. Skriftligt bidrag,dn. Opbakning til lokalt biogasanlæg. Må ikke indrettes så biogasanlægget er afhængigt af gylletilførsler, da det vil medføre afhængighed af et stort dyrehold. Forslag om, at gylle kan indgå med f.eks. slam fra spildevandsrensingen og organisk husholdningsaffald. Tænke i lokale kredsløb. Autentisk hvis man kender sin energileverandør som man kender sin fødevareproducent. Borgermøde. Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 7

Kommunens borgere skal i tilfælde af medfinansiering af biogasanlæg også sikres indflydelse. Borgermøde. Biogas anlæg lægges på bedrifter. Bygges et centralt biogasanlæg, er vi tvungne til at understøtte husdyr, i og med at vi betaler til anlæg for at få varme. Mængden af gylle bliver ikke mindre af at blive afgasset. Ekstra kørsel. Ingen af de næringsstoffer som er skadelige for miljøet fjernes ved processen. Det betyder, at vi kommer i en uheldig økonomisk binding til producenter af energi. Og vi kan Ikke undgå de andre negative effekter af svineproduktionen. F.eks. resistente bakterier, lugt fra staldene. Forsyningsmæssig dårlig ide med centralt energianlæg. Borgermøde. Reducer antallet af husdyr i kommunen. Hvis vi bindes til leverance af gylle til biogasanlæg, tvunget til at holde gang i et for højt niveau af landbrug i kommunen. Varmerapport binder og lukker for fri udvikling, da man bindes til at aftage mængder af gylle. Borgermøde. Dyreholdet giver problemer med ammoniakdeposition og lugt fra udbringning af gylle. Vi bakker gerne op om et lokalt biogasanlæg, men det må ikke indrettes så det bliver alt for afhængigt af gylletilførsler, da det vil medføre afhængighed af et fortsat stort dyrehold. Men det er fint, hvis gylle kan indgå sammen med fx slam fra spildevandsrensningen og organisk husholdningsaffald, så vi får etableret et lokalt kredsløb. Kommunens borgere kommer givetvis til at medfinansiere et kommende biogasanlæg og skal derfor også sikres indflydelse på et sådant anlæg. Skriftligt bidrag, DN. Biogasanlæg etableres primært som gårdanlæg. Hvis flere store landbrug ligger tæt på lokale kraftvarmeværker, kan man tænke i fællesanlæg. Skriftligt bidrag, Christian Christensen Produktionen af biogas er ikke økonomisk rentabelt. Der er ingen beviser for, at gyllen forurener vores vandmiljø mindre ved at blive forarbejdet i et biogasanlæg. Udvaskningen af næringsstoffer, hormonstoffer, tungmetaller mm. Forøges ved sådan en proces. Skriftligt indlæg, Folketanken. Ved produktion af flerårige energiafgrøder skal enge og vådområder friholdes. Skriftligt bidrag, Christian Christensen, Borgermøde. Landbrugsbygningernes tagarealer bør benyttes til solceller. Ide fra tyske landbrug. Store anlæg kunne tænkes etableret som solcelle-laug. Skriftligt bidrag, Christian Christensen, Borgermøde. Vindenergi bør fremmes. Borgermøde. Vind og solenergi kunne være en mulighed på strategiske steder. På visse landbrug, har man den fornødne vind. Debat, John Rosenhøj De store tagflader på stalde og andre produktionsbygninger kan fint bruges til solceller, som man fx ser det på tyske landbrug. Ideelt set ser vi gerne en høj grad af lokal selvforsyning det finder vi er langt mere bæredygtigt end den måde, dansk landbrug drives i dag, hvor man er afhængige af en meget stor import af foder. Skriftligt bidrag, DN. Lugtgener er reduceret ved udbringning af afgasset gylle. Borgermøde. Odder kommune skal være selvforsynende og CO2 neutral i 2030. Borgermøde. I kommunen produceres der affald og slam. Ønske at bringe slam ud på jorden. Tænke i lokale kredsløb. Affaldet skal udnyttes. Kommunen skal tvinges til at tænke i de baner. Fosforkrisen lurer i fremtiden. Grave fosfor op i Norsminde Fjord. Borgermøde. Næringsstofferne skal i langt højere grad recirkuleres, og landbruget skal producere langt mere energi end i dag. Det vil nødvendigvis betyde, at der bliver produceret mindre kød, men det er der ingen, der vil sulte af. I dag ville dansk landbrug kunne brødføde 4-5 gange så mange mennesker, hvis vi ikke først skulle have Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 8

kornet en tur gennem grisene. Fremtidens landbrug vill i høj grad blive drevet efter de økologiske principper, om vi vil det eller elj. Det ville både vi og naturen få det bedre af. Skriftligt indlæg, Folketanken. Mange af løsningerne for at nå målet om CO2 neutral kommune i 2030, ligger i landbruget. Vi skal i fællesskab udnytte tilgængelig viden og forskning på området for bioenergi biogas, bioethanol og energiafgrøder. Det kræver velvilje til at afprøve nye former for energi udvinding at kommunen tør se muligheder frem for begrænsninger. Kommunen skal være villig til økonomisk at investere i udvikling og etablering af forsøg, så det bliver udgiftsneutralt for den enkelte landmand. Skriftligt indlæg, Landboforeningen. Dyrkning af energiafgrøder på udsatte jorde, lavt og svært dyrkede områder ses af landmænd som en mulighed det kræver dog en accept af ændret natur, samt klarhed over reglerne for hvad, hvor og hvordan de forskellige energiafgrøder kan dyrkes. Skriftligt indlæg, Landboforeningen. Landbruget tænker også i helhedsplaner, hvor der ud over bioenergi også inddrages andre energiformer såsom sol og vind. Landbruget bidrager gerne positivt til at løse de udfordringer og forhindringer, der er for at nå 2030 målet. Skriftligt indlæg, Landboforeningen. Gennem årene er der nedlagt mange stier og markveje, men Odder Kommune bør kun give tilladelse til nedlæggelse, hvis der er tvingende grunde til det, for stier og markveje er samtidig vigtige adgangsveje til den lokale natur. Skriftligt bidrag, DN. Desuden er det vigtigt, at kommunen ved alle godkendelser sikrer sig, at der anvendes BAT den bedst tilgængelige teknologi. Skriftlig indlæg, DN. Landbruget skal være energileverandør. Skub i biogasanlæg, gerne med statspenge. Alternativ energi, co2 neutral, mindre lugtgener, næringsindholdet styres, fjerne patogene bakterier og vira. Landbruget skal sikre energi produktionen. Borgermøde. Odder Kommune bør være fremsynet. Byboerne producerer affald. Slam. Slam bringes ud på jorden. Tænke i lokale kredsløb og udnytte affaldet. Tvunget til at tænke i de baner. Fosforkrisen lurer i fremtiden. Mulighed er at grave fosfor op i Norsminde Fjord. Borgermøde. Odder kommune kan gøre meget for at undgå, at miljøet fortsat taber til landbruget. Kommunen kan eksempelvis vælge grønne energikilder i sin energiforsyningsstrategi hvor kommunen har 100 % direkte indflydelse på landbrugets udvikling og på beskyttelse af miljøet. Ved valget af energikilder til den kommunale Varmeplan/energiforsyningsplan kan kommunen vælge at blive en grøn kommune. Skriftligt bidrag, Bente Tolley, Fmd. for Kultur- & Miljølisten. Kommunen kan vælge at binde borgerne økonomisk og forsyningsmæssigt til miljøskadelige produktionsmetoder og lade skatteyderne og fjernvarmebrugerne betalte for håndtering af landbrugets affald. Kommunen kan med gylleaftaler fastlåse landbrugets udvikling i Odder kommune og samtidig effektivt hindre kommunal anvendelse/udvikling af vedvarende energikilder som sol, vind, jord og vand.kommunen kan på den anden side vælge, at gå helhjertet ind for grøn energi og lade den foreliggende Varmeplanplan (gylleplan) afløse af en plan der omfatter et samspil mellem: sol, vind, jord samt genforhandling af leveringsaftale med Århus kommune. Skriftligt b idrag, Bente Tolley, Fmd. for Kultur- & Miljølisten. 5: Arkitektur arkitektur, materialer, nærmeste omgivelser Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 9

Der skal bygges i materialer og stil som harmonerer med eksisterende bygninger og som gør at byggeriet falder ind i landskabet. Skriftligt bidrag, Christian Christensen Beplantning kan bruges til at fremhæve bygningselementer men også til at skjule. Skriftligt bidrag, Christian Christensen Byg kun bygninger og andre produktionsfaciliteter i hvad der svarer til ét plan med tag. Skriftligt bidrag, Christian Christensen Ved ny- og ombygning af landbrugsbedrifter er der rigtig meget fokus på arkitektur, æstetik harmoni og miljø. Landbruget har også en stor interesse for at bygge, så der er samspil mellem byggeri og landskab. Landbruget bidrager gerne til udarbejdelse af idékatalog, så der på en og samme tid skabes harmoni i udseende, produktions effektivitet og økonomiske muligheder. Skriftligt indlæg, Landboforeningen. I alle fremtidige godkendelser af nyanlæg skal der indføjes en bestemmelse om, at anlægget skal fjernes og området retableres, når anlægget ikke længere er i brug. Skriftligt bidrag, DN. Landbrugets stationære produktionsapparat skal i langt højere grad udføres i æstetisk harmoni med omgivelserne. Skriftligt bidrag, Bente Tolley, Fmd. for Kultur- & Miljølisten. Landbrugets produktionsapparat har med rette været genstand for intens debat på grund af uddunstninger fra staldanlæg, kørsel med store gylle- og sprøjtekøretøjer, transport af levende dyr, transport af foder etc. med stadig større køretøjer. De stationære dele af apparatet er også i høj (bogstavelig talt) grad udfordrende. Siloer så høje som højhuse er rejst/rejses over alt og kontaminerer den visuelle oplevelse af det åbne land. Disse bygninger står i årevis blanke og meget synlige indtil de ruster. Uanset overflade ødelægger de effektivt oplevelsen af naturen og horisonten. Synet af dem fremkalder desuden mentale billeder af det, der foregår inde i staldene. Sådanne billeder - både de reelle og de imaginære - forringer de rekreative virkninger af ophold i det åbne land.landbrugsbyggeri skal have samme betingelser, som anden bebyggelse i det åbne land: max 8 meters højde og konstrueres af materialer, der ikke generer omgivelserne. Reflekterende materialer skal anvendes restriktivt også i landbrugs byggeri. Skriftligt bidrag, Bente Tolley, Fmd. for Kultur- & Miljølisten. 6: Landbruget nye muligheder? Vi vil fra landbruget side foreslå at man i Odder Kommune nedsætter en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra alle sider af interessefeltet, omkring udvikling af landbruget i Odder Kommune til sikring af faglighed og viden.politiske partier, Miljø- og Teknikudvalget, landbruget, DN, Økologisk forening, fakta folk vedr. f.eks. bioenergi, Videncentret for Landbrug, Forskningscenter Foulum (Aarhus Universitet) m.fl.. Arbejdsgruppen skal, efter på forhånd definerede spille regler nå til enighed om et katalog som kan danne baggrund for beslutningerne omkring kommuneplanen for landbrugets udvikling. Kommune og landbrug har fælles interesse i at finde de bedste helhedsløsninger. Vi tror på, at udfordringerne kan løses med konstruktiv dialog. Skriftligt bidrag, Landboforeningen. Der kan skabes samspil mellem udvikling og udnyttelse af eksisterende og nedlagte bygninger. Mange landmænd tænker nyt, idéudvikler og vover at forsøge med alternative løsninger. Som eksempel kan nævnes Smørblomstsamarbejdet, der med både Mølleri og Vineri viser alternative og nye veje inden Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 10

for landbrugserhvervet. Samarbejdsformer som dette kan blive gevinst for både landbrug og kommune.skriftligt bidrag, Landboforeningen. Smørblomsten ser vi som et glimrende, lokalt initiativ. Netværket kan sagtens udbygges yderligere, så det bliver muligt at købe endnu flere lokalt fremstillede kvalitetsprodukter. Det kan både gavne det lokale landbrug og være med til at brande Odderområdet. Skriftligt bidrag, DN. INGEN NYE MULIGHEDER FOR ETABLERING / UDVIDELSER I Odder Kommune - som udgangspunkt. Debat, John Rosenhøj. Ændrede produktionsmetoder, andre produkter og nye markeder kan hjælpe landbruget (og dermed de danske skatteydere) til bedre indtjeningsmuligheder. I den proces kan forvaltningen naturligvis støtte og guide i respekt for natur- og miljøbeskyttelseslove og dermed for borgernes ret til ren luft, rent vand, sammenhængende og rigelige naturområder og andre rekreative værdier. Skriftligt bidrag, Bente Tolley, Fmd. for Kultur- & Miljølisten. Etabler lokal udviklingsgruppe, der fremadrettet kan udvikle den lokale produktion af kvalitetsvarer. Borgermøde. Flere planter færre dyr. Skriftligt bidrag, Christian Christensen Antal arbejdspladser og indtjeningen fra landbruget kan ved omlægning til økologisk drift forventes at være til stor værdi for landbrugserhvervet, da efterspørgslen efter bæredygtige fødevarer kan forventes at stige kraftigt. Skriftligt indlæg, Folketanken. Mere økologi og kredsløb, mindre belastning af miljøet. Skriftligt bidrag, Christian Christensen Bidragsydere: Skriftlige bidrag: Danmarks Naturfredningsforening v/ib Salomon. Skriftligt indlæg DN Landboforeningen Odder Skanderborg. Skriftligt indlæg Landboforeningen Odder Byråds ønsk. v. Skriftligt indlæg Pedersen og Holger Ø. Mortensen. Skriftligt indlæg, Folketanken Christian Christensen (cand. Hort.). Skriftligt indlæg, Christian Christensen. Lars Kreutzfeldt. Skriftligt indlæg Lars Kreutzfeldt. Bente Tolley. Skriftligt indlæg Bente Tolley, Fmd. for Kultur- & Miljølisten Indlæg på OdderNettets debathjemmeside: Debatindlæg vedr. landbrugets fremtid i Odder v. John Rosenhøj. Debat, John Rosenhøj Borgermøde Bidrag fra borgermødet om Landbrugets udvikling i Odder Kommune, Borgermøde. Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 11

Bilag: Bilag 1: Danmarks Naturfredningsforening, Odder. Bilag 2: Folketanken. Bilag 3: Christian Christensen Bilag 4: Lars Kreutzfeldt. Bilag 5: Landboforeningen Odder Skanderborg. Bilag 6: Bente Tolley, Fmd. for Kultur- & Miljølisten, Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 12

Bilag 1: 8.8.11 Danmarks Naturfredningsforening (DN) i Odder synspunkter om det lokale landbrug: Vi bor midt i et af de mest intensivt dyrkede områder i verden. Jorden er god, og det er derfor oplagt landbrug at drive landbrug i Odder Kommune. Så langt er vi enige med landbruget. Overordnet set mener vi, at det lokale landbrug er blevet for intensivt og at især belastningen fra dyreholdet er blevet større, end området kan bære, ikke mindst fordi vi bor i et område med store forpligtelser, fx i forhold til fuglebeskyttelse, ligesom både Norsminde Fjord og Horsens Fjord i forvejen er hårdt belastede af bl.a. kvælstof. Dyreholdet giver også problemer med ammoniakdeposition og lugt fra udbringning af gylle. Vi bakker gerne op om et lokalt biogasanlæg, men det må ikke indrettes så det bliver alt for afhængigt af gylletilførsler, da det vil medføre afhængighed af et fortsat stort dyrehold. Men det er fint, hvis gylle kan indgå sammen med fx slam fra spildevandsrensningen og organisk husholdningsaffald, så vi får etableret et lokalt kredsløb. Kommunens borgere kommer givetvis til at medfinansiere et kommende biogasanlæg og skal derfor også sikres indflydelse på et sådant anlæg. Ifølge Landboforeningen er vi måske på vej mod blot 25 store landbrug i kommunen, men i DN ser vi gerne et lokalt landbrug, som har plads til en mosaik af store og små bedrifter. De små bedrifter vil ofte være deltidslandbrug eller landbrug drevet på hobbybasis, og erfaringsmæssigt er der på disse landbrug mere plads til natur. Det er derfor vigtigt, at der fx i lokalplaner og kommuneplan levnes plads til mindre landbrug. Vi ser gerne en række lavbundsarealer taget ud af omdrift. Udbyttet er magert, og i stedet kan lavbundsarealerne fx bruges til at reducere udledningerne af kvælstof. På langt sigt ønsker vi Kysing Fjord genoprettet og sat under vand igen. Vi bakker op om forsøgene med minivådområder og ser gerne flere af disse anlæg, da de ser ud til at være et omkostningseffektivt virkemiddel i forhold til vandmiljøet. Det er selvfølgelig vigtigt at anlæggene bliver vedligeholdt, ligesom det er vigtigt at effekten af anlæggene løbende måles og registreres. Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 13

DN ser gerne en 6 m sprøjtefri zone langs jord- og stendiger, dels for at beskytte disse biotoper, dels for at sikre en spredningskorridor for flora og fauna. Vi ser meget gerne, at der på den enkelte bedrift udarbejdes naturplaner, så der fx kommer flere småbiotoper, levende hegn, vandhuller, solitære træer og så gamle træer i højere grad bevares. Det vil både give en større landskabelig variation og en mere mangfoldig flora og fauna. Vi ved, at kommunen ikke har hjemmel til at pålægge landmænd at udarbejde en naturplan, men vi ved også, at medarbejderne fra Natur & Miljø gerne gør landmænd opmærksomme på, hvis de ejer et stykke særlig interessant natur, og DN opfordrer derfor til at øge samarbejdet mellem landbruget og de kommunale medarbejdere. Enkelte landmænd har fået for vane at slå grøftekanterne langs deres jorder. Kommunen skal overfor dem indskærpe, at slåning af grøftekanter langs kommunens veje er en offentlig opgave som skal foregå efter de regler, kommunen har bestemt. Omkring to tredjedele af jorden i Odder Kommune er opdyrket, så man kan roligt sige, at det er landbruget, der forvalter størstedelen af det lokale landskab - og det forpligter. Vi ser gerne flere køer på græs og ønsker, at afgræsning både med får og køer aktivt bruges som naturpleje. Vi ser også gerne en alsidig produktion, så det lokale landbrug kan levere alt fra jordbær til naturpleje og energipil. De store tagflader på stalde og andre produktionsbygninger kan fint bruges til solceller, som man fx ser det på tyske landbrug. Ideelt set ser vi gerne en høj grad af lokal selvforsyning det finder vi er langt mere bæredygtigt end den måde, dansk landbrug drives i dag, hvor man er afhængige af en meget stor import af foder. Gennem årene er der nedlagt mange stier og markveje, men Odder Kommune bør kun give tilladelse til nedlæggelse, hvis der er tvingende grunde til det, for stier og markveje er samtidig vigtige adgangsveje til den lokale natur. Vi har set en række tilfælde af landskabs-udjævning, men kommunen bør efter DN s mening være meget tilbageholdende med at give tilladelse til jordpåfyldning, fordi påfyldningen af jord langsomt får konturerne i landskabet til at udviskes. Vores område bliver på den måde kedeligere. Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 14

I dag har Odder Kommune kun nogle få økologiske landbrug, men vi ser gerne, at langt flere lokale landbrug omlægges til økologisk drift. Kommunen kan bakke op ved at indkøbe lokalt producerede økologiske fødevarer til brug i kommunale institutioner. Smørblomsten ser vi som et glimrende, lokalt initiativ. Netværket kan sagtens udbygges yderligere, så det bliver muligt at købe endnu flere lokalt fremstillede kvalitetsprodukter. Det kan både gavne det lokale landbrug og være med til at brande Odderområdet. Landbruget i Odder Kommune beskæftiger højst 500 mennesker. Det er vigtigt at holde sig for øje, når det kommer til hensynet til grundvandet, som samtlige kommunens 21.000 indbyggere er afhængige af. Vi mener, at hensynet til beskyttelse af grundvandet til hver en tid må veje tungere end hensynet til landbruget og overordnet set mener vi, at kommunens vigtigste grundvandsmagasiner bør beskyttes gennem skovrejsning, den eneste sikre langtidsholdbare løsning. Indtil det sker, er det vigtigt med beskyttelseszoner omkring alle grundvandsboringer, ligesom der bør være restriktioner på brugen af sprøjtemidler i områderne, hvor grundvandet dannes. Ifølge den nugældende landbrugspolitik i Odder, er kommunen positiv overfor placering af stalde og gyllebeholdere i det åbne land. Det ønsker vi ændret, så der tværtimod ikke gives tilladelse til placering af større anlæg i det åbne land. Desuden ønsker vi, at det bliver obligatorisk at skærme gyllebeholdere ved at omkranse dem med bevoksning. Og i alle fremtidige godkendelser af nyanlæg skal der indføjes en bestemmelse om, at anlægget skal fjernes og området retableres, når anlægget ikke længere er i brug. Desuden er det vigtigt, at kommunen ved alle godkendelser sikrer sig, at der anvendes BAT den bedst tilgængelige teknologi. Eventuelle kommende storlandbrug bør ikke placeres, hvor vandløbene afvander til Horsens Fjord, ligesom de ikke bør placeres i kystnærhedszonen. Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 15

BILAG 2: BIDRAG FRA LANDBOFORENINGEN 22. august 2011 Til Odder kommune Bestyrelsen for Landboforeningen Odder-Skanderborg har efter borgermødet om landbrugets udvikling i Odder Kommune, den 26. maj 2011 på Odder Parkhotel haft en temadrøftelse om det for vores erhverv meget vigtige emne. Vi ser frem til et fremadrettet konstruktivt arbejde herom. I det nedenstående er givet nogle kommentarer til de stillede spørgsmål, og vi håber, de vil blive medinddraget i de kommende drøftelser om en fortsat udvikling af erhvervet. Med venlig hilsen På vegne af landbruget i Odder v/ Bestyrelsen for Landboforeningen Odder-Skanderborg Landbruget i Odder har følgende kommentarer til spørgsmålene, stillet ved Borgermødet om Landbrugets Udvikling i Odder Kommune. 1. Hvordan kan Landbruget udvikles i Odder Kommune? Det må fra en start anerkendes, at landbruget er et erhverv som både skal og må være i Odder Kommune, at det ikke kun handler om dyreenheder men om en helheds og langsigtet plan for et bæredygtigt landbrug. Landbruget i Odder skal udvikles, og det kan kun ske ved faglig og videnbaseret dialog. Da der er mange interesser, der skal varetages, er det nødvendigt at forholde sig fagligt og sagligt til fakta, samt overholde lovgivning. Person afhængig mudderkastning og modspillere skal afløses af helhedstænkende medspillere. 2. Placering af store landbrug det muliges kunst? Landbruget tror på, at udviklingen af gårdene skal foregå på de nuværende placeringer. Lovgivningen vil sikre udflytning fra landsbyerne, hvor det er nødvendigt. Gårdenes placering er vigtig både for optimale produktionsforhold og medvirken til det sociale fundament i landsbyerne og landdistrikterne. For at sikre natur og miljø skal det være muligt for landmænd at handle med og flytte naturområder. Det vil sikre landmandens muligheder for vækst og sikre mest natur for pengene. Landmændene skal medvirke positivt og opdrages til at tage hensyn eksempelvis ved etablering af køreveje uden om bebyggelse, hvor det er muligt. De allerede aftalte hensigtserklæringer om 300 meter afstands krav mellem nye beboelser og nye husdyranlæg skal respekteres og overholdes både af kommune og landbrug. Det skal være lettere at samle dyreenheder på større bedrifter og nedlægge de mindre brug. Landbruget ønsker ikke kommunen opdelt i zoner det giver ikke den ønskede investeringssikkerhed, da ny viden hele tiden vil give anledning til ændringer. Det skal derimod sikres, at den ny viden kan være med til at udvikle landbruget i kommunen, så det fortsat kan være et moderne erhverv, der er foreneligt med kommunens andre tiltag og interesser. Med løbende og åben dialog kan der skabes tryghed for både landmænd og kommunens øvrige borgere. Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 16

De slidte og ubrugelige ejendomme skal udfases. En stor del af de ejendomme kan tænkes ind i udviklingen i landdistrikterne det kan give anledning til et spændende, kreativt og innovativt samarbejde mellem by og land. 3. Benyttelse vs beskyttelse af det åbne land? Landbruget ser ikke benyttelse vs. beskyttelse af naturen som et enten eller, men et både og. Odder Kommune har noget af Danmarks frodigste natur og her kan både være plads til landbrug og naturområder og hvem siger at bølgende kornmarker, og græs enge ikke er natur? Landbruget og kommunen kan/skal i samarbejde sikre, at naturkvaliteten er i top, og at miljøpåvirkningerne ikke er negative. Forskning, viden og udvikling har sikret og vil fremadrettet sikre yderlig reduktion af miljøpåvirkningen. En forskning og viden som både kommune og landbrug skal bidrage med ved forsøg og implementering. Naturpleje ved afgræsning og høslet skal sikres, men kommunen må påtage sig ansvaret for, at de landmænd som påtager sig opgaven kan have et rimeligt dækningsbidrag for bevarelsen af den lysåbne natur. Landbruget vil gerne åbne for øget brug af naturen det skal dog ske ved frivillige aftaler og med en sikring af, at det ikke skaber gener for landmænd og natur. Der skal indgås aftaler om, at kommunen har ansvaret for vedligeholdelse af stier og åbne naturområder. Landbruget vil gerne indgå i et samarbejdede med kommunen og støtte nye spændende projekter som kan åbne flere spor i landskabet. www.sporilandskabet.dk. 4. Landbrug, landskab og energi? Mange af løsningerne for at nå målet om CO2 neutral kommune i 2030, ligger i landbruget. Vi skal i fællesskab udnytte tilgængelig viden og forskning på området for bioenergi biogas, bioethanol og energiafgrøder. Det kræver velvilje til at afprøve nye former for energi udvinding at kommunen tør se muligheder frem for begrænsninger. Kommunen skal være villig til økonomisk at investere i udvikling og etablering af forsøg, så det bliver udgiftsneutralt for den enkelte landmand. Dyrkning af energiafgrøder på udsatte jorde, lavt og svært dyrkede områder ses af landmænd som en mulighed det kræver dog en accept af ændret natur, samt klarhed over reglerne for hvad, hvor og hvordan de forskellige energiafgrøder kan dyrkes. Landbruget tænker også i helhedsplaner, hvor der ud over bioenergi også inddrages andre energiformer såsom sol og vind. Landbruget bidrager gerne positivt til at løse de udfordringer og forhindringer, der er for at nå 2030 målet. 5. Arkitektur, materialer, nærmeste omgivelser? Ved ny- og ombygning af landbrugsbedrifter er der rigtig meget fokus på arkitektur, æstetik harmoni og miljø. Landbruget har også en stor interesse for at bygge, så der er samspil mellem byggeri og landskab. Landbruget bidrager gerne til udarbejdelse af idékatalog, så der på en og samme tid skabes harmoni i udseende, produktions effektivitet og økonomiske muligheder. 6. Landbruget nye muligheder? Der kan helt sikkert tænkes mange nye tanker og muligheder ind i landbruget. Nye innovative tiltag kræver mod og økonomi og her kan kommunen bidrage betydeligt. Der kan skabes samspil mellem udvikling og udnyttelse af eksisterende og nedlagte bygninger. Mange landmænd tænker nyt, idéudvikler og vover at forsøge med alternative løsninger. Som eksempel kan nævnes Smørblomstsamarbejdet, der med både Mølleri og Vineri viser alternative og nye veje inden for landbrugserhvervet. Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 17

Samarbejdsformer som dette kan blive gevinst for både landbrug og kommune. At høre borgernes meninger og forslag er én vej at gå for at samle ideer og inspiration, men landbruget i Odder vil gerne bidrage til det mere konkrete arbejde og deltage aktivt i den videre proces. Vi vil fra landbruget side foreslå at man i Odder Kommune nedsætter en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra alle sider af interessefeltet, omkring udvikling af landbruget i Odder Kommune til sikring af faglighed og viden. Politiske partier, Miljø- og Teknikudvalget, landbruget, DN, Økologisk forening, fakta folk vedr. f.eks. bioenergi, Videncentret for Landbrug, Forskningscenter Foulum (Aarhus Universitet) m.fl. Arbejdsgruppen skal, efter på forhånd definerede spille regler nå til enighed om et katalog som kan danne baggrund for beslutningerne omkring kommuneplanen for landbrugets udvikling. Kommune og landbrug har fælles interesse i at finde de bedste helhedsløsninger. Vi tror på, at udfordringerne kan løses med konstruktiv dialog. Hvor der er vilje er der vej! Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 18

BILAG 3: Debatindlæg vedr. Odder Byråds ønske om synspunkter vedr. landbrugets udvikling i Odder Kommune. "Folketanken - for menneske og miljø" har følgende forslag vedr. fremtidens landbrug i Odder: Økologisk drift Dansk landbrug er i alvorlig krise, og det er nødvendigt med drastiske ændringer. I Folketanken for menneske og miljø ønsker vi et landbrug, som giver plads til mere og bedre natur, som producerer kvalitetsfødevarer, og som ikke forurener natur og vandmiljø med næringsstoffer. Dette kan vi blandt andet opnå ved målrettet at få omlagt landbrugsproduktionen til økologisk drift. Det er også nødvendigt at tage de mest sårbare landbrugsarealer ud af drift og omlægge dem til natur eller dyrkning af energiafgrøder. Landbruget i Odder Kommune kan blive ramt ret hårdt af de kommende vandplaner, som skal sikre, at Danmark lever op til EU s vandrammedirektiv. Ud over at der skal dyrkes ca. 470 ha mere med efterafgrøder, skal udledning af kvælstof til Horsens Fjord og Kattegat reduceres med ca. 135 tons. 69 % skal hentes gennem reduktion af kvælstofkvoterne, hvilket vil betyde, at gødskningen skal sænkes med 15-18 kg pr. ha. Når Folketanken peger på det økologiske landbrug som en del af løsningen, er det, fordi det giver mere plads til naturen. Studier har vist, at der på økologiske landbrug i snit er 30 % mere biodiversitet end på konventionelle landbrug. Målt på sanglærker er der 55 % flere på økologiske marker. Under nuværende forhold er naturen i det åbne land presset som aldrig før. Mange indvender, at et 100 % økologisk landbrug ikke er muligt, og at økologerne bare lever af den gamle strøm, som findes i jorden fra dengang, den blev drevet konventionelt. I virkeligheden er det det konventionelle landbrug, som lever af jorden eller jordklodens gamle strøm. For det kvælstof, som bruges i dag, er dannet ved afbrænding af fossile brændsler, og fosfor stammer fra gamle havaflejringer. Begge dele vil høre op. Kvælstoffet, fordi fossilt brændsel skal udfases, og fosforreserverne vil løbe tør om 30-50 år. Næringsstofferne skal i langt højere grad recirkuleres, og landbruget skal producere langt mere energi end i dag. Det vil nødvendigvis betyde, at der bliver produceret mindre kød, men det er der ingen, der vil sulte af. I dag ville dansk landbrug kunne brødføde 4-5 gange så mange mennesker, hvis vi ikke først skulle have kornet en tur gennem grisene. Fremtidens landbrug vil i høj grad blive drevet efter de økologiske principper, om vi vil det eller ej. Det vil både vi og naturen få det bedre af. Ved omlægning til økologisk drift er der ligeledes krav vedr. dyrevelfærd, der sikrer mod den dyremishandling, som sker i en del af landbrugsproduktionen. Antal arbejdspladser og indtjeningen fra landbruget kan ved omlægning til økologisk drift forventes at være til stor værdi for landbrugserhvervet, da efterspørgslen efter bæredygtige fødevarer kan forventes at stige kraftigt. Biogas: Produktionen af biogas er iflg. rapport fra universiteterne og landbrugets egne konsulenter vedr. biogas ikke økonomisk rentabelt. Produkter, der tænkes tilsat gyllen i forbindelse med produktionen af gas, er mere økonomisk og bæredygtigt at benytte i forbrændingsanlæg. Der er ingen beviser på, at husdyrgødning (gylle) forurener vores vandmiljø mindre ved at blive forarbejdet i et biogasanlæg. Tværtimod vil udvaskningen af næringsstoffer, hormonstoffer, tungmetaller og andre uønskede stoffer forøges ved en sådan proces. Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 19

Vedr. drænvand: Næringsstoffer, pesticider og andre uønskede stoffer fra markernes dræn må ikke tilflyde recipienten - åer, søer og vores have. Begrebet: "Forureneren betaler" skal overholdes. Grundvand: Der skal være sprøjtefrie zoner omkring vores drikkevandsboringer på mindst 300 meter - lokalt om nødvendigt en endnu større sprøjtefri zoner. Til Odders befolkning. "Folketanken" vil foreslå, at bæredygtigt miljø og dyrevelfærd bliver et af hovedemnerne ved det næste byrådsvalg. Til Byrådet: Vi håber, der er styrke og mod til at se fremad mod et bæredygtigt landbrug Folketanken - for menneske og miljø Jann Worm Pedersen, Hallingvej 27 Holger Ø. Mortensen, Gosmer Jens Jørn Steiniche, Odder Dokumentnr.: 727-2011-133054 side 20