Implementering af mindset og nye arbejdsgange

Relaterede dokumenter
Partnerskabsprojekt i Forebyggelsespakken Midtvejsevaluering, marts 2017

Omstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. 15. januar 2018

Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden

Fælles Børn - Fælles Indsats

Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder

lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI

VARIGE SPOR en særlig indsats

De elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.

Rådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Herningmodellen. Stinne Højer Mathiasen, Børn & Unge, Herning Kommune Inspirationsdag Socialstyrelsen 4. februar 2016

Undersøgelse af kommunernes omstillinger til en tidlig og forebyggende indsat på børn, unge og familieområdet

KORA Temamøde 21. maj Stinne Højer Mathiasen Programleder - Hernings Sverigesprogram

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Standarder for sagsbehandlingen

Lige Muligheder Resultater fra omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget

Selvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.

Implementeringsvejledning. Signs of Safety

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Viden fra analyser og sagsgennemgange i Task Force og Partnerskabsprojektet. Temaseminar 10. november 2015

Socialfaglig Rådgivere som forebyggende indsats i Vejle Kommune

TEMASEMINAR I PARTNERSKABSNETVÆRKET

Børn og familieudførerområdet

Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb

Gruppearbejde om kvalitetskrav og handlinger ift. god og effektiv opfølgning Herning

Svendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.

Familiecentret arbejder med missionen om den aktive borger ved at fokusere på borgerens ressourcer og borgerens muligheder for at bidrage.

At arbejde med evidensbaserede programmer, forebyggelse og tidlige indsatser

NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge

Faglig leder søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Midtvejsevaluering af projekt Ned ad trappen Ud i livet. Familiecenter Køge

Workshop den 10. november 2015: Organisatoriske greb i en omlægningsproces

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

MODELBESKRIVELSE SAMMEN OM FAMILIEN PÅ BØRNEHANDICAPOMRÅDET

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sagsbehandling og kobling til almenområdet

Notat MHF/november Den svenske model

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Tidlig Indsats Livslang Effekt

Status fra Familieafdelingen. v/ afdelingsleder Christina Ladehoff

Rapport for Herlev kommune

Herningmodellen Børn & Unge

FAGLIG LEDELSE OG STYRING

Indsats- og Anbringelsespolitik

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Bistand til udvikling af ældre- og voksenhandicapområdet

Orientering om uddybende projektbeskrivelse af investeringsmodellen "fortsat udvikling og kvalitet i arbejdet for handicappede børn og unge"

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden

Konkrete indsatsområder

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Børn og Unge i Furesø Kommune

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

Ledelse på staldgangen. Ved Pernille Sloth Christensen og Lars Olsen.

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Anti-mobbestrategi for Risingskolen

LÆRING DER SÆTTER SPOR

Målgruppen. Børn og unge der er i en socialt udsat position eller i risiko for at komme det

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb

PPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:

Bilag 5: Udvalgte nøgletal om udsatte børn og unge

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Workshop Projekt Tættere På Familien. til socialrådgiverdagene nov. 2017

samarbejde - fra principper til praksis

Odense Kommune er referencekommune, men indgår ikke i strategiforløb. Odense Kommune vil derimod indgå i rådgivningsforløb i efteråret 2016.

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

UDVIKLINGSSTRATEGIEN I SAMSPIL MED BORGERNE SKABER VI DEN BEDST MULIGE TRIVSEL OG UDVIKLING HOS BØRN, UNGE OG FAMILIER FAMILIEAFDELINGEN

Rapport Ledelsestilsynet Børne og Familie rådgivningen Indledning. Sagsantal. Underretningsstatistik. Igangværende undersøgelser.

Med afsæt i borgernes drømme et projekt om styrket borger- og netværksinddragelse, 141-handleplaner og socialfaglige indsatser

Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler

En fælleskommunal aftale mellem Danmarks Lærerforening og Ringkøbing- Skjern Kommune

Transkript:

Implementering af mindset og nye arbejdsgange Læring fra midtvejsevaluering af omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats i partnerskabskommunerne 12. juni 2017

Implementeringserfaringer fra myndighedsområdet 1. Mindset og ny måde at arbejde på 2. Faglig ledelse og sparring 3. Rammer for arbejdet

Omlægning på tværs af myndighed, tilbud og almenområdet Når man tænker mindset-ændring inden for familieområdet, så skal man i den grad have samarbejdspartnere med i det. Man kan ikke lykkes ved bare at gå ned i sager og snakke indsatstrappe med sig selv. Leder

Der er opbakning til mindsettet og omlægningen i alle tre kommuner Det er jo positivt, at man skal gå i gang med noget, som giver mening sådan rent fagligt Socialrådgiver Men det er også udfordrende det er en anderledes måde at arbejde på, som stiller nogle andre krav til socialrådgiverne.

En anderledes måde at arbejde på Sagsbehandlerne Vi skal finde en kombination har været vant mellem til at se sig et meget selv, som præcist dem setup der - og bestilte plads musikken. til individuelle Nu skal løsninger, de tværfagligt også selv være samarbejde med til at og spille kreativitet den i mellemrummene. Leder Vores arbejde er ikke blot sagsbehandling, men kan være en indsats i sig selv. Socialrådgiver Det sidder i rygraden, at vi visiterer. Vi skal turde bruge os selv og komme ud! Socialrådgiver

Fleksible og kreative løsninger - tre aspekter Fleksibilitet og kreativitet Aktiv brug af tilbudsvifte Bruge sig selv som socialrådgiver i indsats Familie og netværk som del af løsningen Styrker Vi bruger parallelforløb med kombinationer af flere indsatser på samme tid for at opfylde familiens behov. At bruge sig selv - ikke som en foranstaltning; men det kan være at tage en ung med ned til Headspace, fordi det er svært at komme derned. Det giver en fortrolighed. Arbejde med problematikker i hjemmet giver bedre resultater. Det handler om familien, fordi det er den, barnet måske skal tilbage til, og den, der er der, når den unge fylder 18. Udfordringer Vi skal passe på ikke at klientgøre borgerne. Der er tilfælde hvor man tænker: hvorfor er der så mange foranstaltninger på?. Sagsbehandlerne har været vant til at se sig selv, som dem der bestilte musikken. Nu skal de også selv være med til at spille den. Det er en udfordring, fordi de bare så ofte siger: Vi har ikke noget netværk. Det er ofte vanskeligt at få netværkets aktive deltagelse i løsninger til at lykkes.

Socialrådgiverens nye dobbelte rolle et idealbillede Den gamle måde at arbejde på Den nye måde at arbejde på Inddragelse Opfølgning Mulighed for hurtig justering Tilgængelighed Rammerne for det daglige arbejde Måden at tænke socialfagligt arbejde på Begrænset og ofte ikke systematisk inddragelse af udvidet netværk. Lovpligtige opfølgninger. Visitationsenhed træffer afgørelser i tunge sager. Fast telefontid / begrænset træffetid. Ofte brandslukning i sager, der larmer. Institutionstænkende socialrådgivere visiterer til specialiserede indsatser. Øget fokus på ressourcetænkning og netværksinddragelse. Systematik sikres via inddragende metoder og konkrete redskaber. Hyppigere opfølgning/kontakt, så det er muligt at justere indsatsen løbende. Flere beslutninger delegeres til teamleder, teams eller sagsbehandler. Der kan handles hurtigere. Øget tilgængelighed: Udstyret med mobiltelefon og faste dage/tider på skoler/dagtilbud i fremskudt position. Planlagt travlhed. Socialrådgivere skal i højere grad betragte deres arbejde som en indsats i sig selv, som kan supplere anden indsats eller træde i stedet for.

Hvad kræver den nye arbejdsform af socialrådgiverne? Mindset, men også Mindset (holdninger og værdier) Man skal tro på værdien af at komme tæt på familierne, lære dem at kende og arbejde på at børnene kan have så almindelig en hverdag som muligt. Hvis du ikke er åben, nysgerrig, og har lyst til hele tiden at samarbejde, være tværfaglig og have rigtigt megen borgerkontakt, så skal du ikke være her i kommunen. Skill set (viden og kompetencer) Evne til relationsopbygning med barn og forældre: Det kræver mere at sætte sig op som menneske nu, end dengang hvor man kun skulle mødes med dem to gange om året. Tværfaglig orientering: kendskab til andre fagfolk og deres fagligheder. Kreativitet og fleksibilitet i sammensætningen af løsninger. Toolset (mestring af teknikker) Redskaber til fx afdækning af ressourcer inddragelse af netværk i aftaler og løsninger samtaleteknikker til fx børnesamtaler.

Øget behov for faglig ledelse og sparring Den nye måde at arbejde på betyder et øget behov for faglig sparring og tæt og tilgængelig faglig ledelse baseret på tillid Det er i sparringen om de enkelte sager at de nye principper og arbejdsgange bringes i spil i praksis. Drive implementeringen og have tæt føling med medarbejdernes behov Nu handler det mere om en opbyggende ledelsesform, hvor man skal have tillid, skabe relationer, samt gøre hinanden gode. Leder Det er altafgørende, at man har ledelsen tæt på hele vejen rundt. Socialrådgiver

Udsving i motivation og energi i en forandringsproces: The implementation dip Energi og motivation Ønsket performance - kendetegnet ved principperne i omlægningen Nuværende performance den tidligere måde at arbejde på Ledelsesfokus: At reducere længde og omfang af dykket Tid Inspiration fra bigthink.com

At mindske dykket opsummering af ledelsens råd og opmærksomhedspunkter Det har taget længere tid at dreje mindsettet end jeg lige regnede med. Leder Næste gang, jeg skal lede SÅ stor en ændring vil jeg forberede medarbejderne på, at det er fedt, det vi skal, og vi vil det her skabe engagement men I skal vide, at jeg er der også, når det går ned ad bakke. Leder

At mindske dykket opsummering af ledelsens råd og opmærksomhedspunkter Acceptér, at det er en del af forandringsprocessen at blive mætte og frustrerede. Vær åben om oplevelsen og anerkend den hos medarbejderne. Fokuser på at skabe ejerskab og engagement til omlægningen og de nye metoder og arbejdsgange brug kommunikation aktivt Den faglige ledelse skal være tilgængelig både til faglig sparring om enkeltsager og til at drive omlægningen. Husk at der ved implementering af nyt skal aflæres noget gammelt både i et mindset og i de konkrete arbejdsopgaver. Vær konkret om, hvad man ikke skal gøre længere. Tænk over dosering af nyt fx fokus på ét element ad gangen.

Rammer for socialrådgivningen Det giver en helt anden fortrolighed. De tør godt ringe, når de har det skidt Socialrådgiver Procedurer der sikrer hyppig opfølgning og tæt kontakt Evt. differentieret opfølgningsfrekvens for forskellige typer af sager Efter en positiv udvikling kan møderne blive lidt overfladiske. Jeg følger op fordi jeg skal, men der er ikke længere behov for opfølgning efter 6 uger Socialrådgiver Behov for afklaring af, hvornår det ikke er relevant at følge kadencer hvordan den faglige vurdering spiller sammen med standardkadencen Behov for udvikling af ny dokumentationspraksis specifik og fokuseret dokumentation

Rammer for socialrådgivningen Sagsgange der understøtter hurtige justeringer fx via øget bevillingskompetence Sagstal og sagstyngde som giver rum for hyppig opfølgning og tæt kontakt så det er muligt at arbejde på den nye måde i alle sager Vi har fået større bevillingskompetence, så vi har mulighed for selv at justere på indsatsen rimeligt hurtigt. Det er fedt at have den mulighed. Rådgiver Vi har helt styr på, hvad for sager der ligger i vores sagsstammer. Før vi indførte omlægningen var der ind imellem sager, der lå og forputtede sig, og jeg havde ikke fået gjort noget ved dem. Det sker ikke nu, fordi sagsantallet er mindre. Rådgiver

Socialrådgivernes mindset og tilgang i sagsbehandlingen Rammebetingelser for sagsbehandlingen Læring fra midtvejsevalueringen Mindset og ejerskab Faglig retning og tilgang Roller og kvalifikationer Procedurer for opfølgning og kontakt Mulighed for hurtig justering Sagstal og sagstyngde Sparring og faglig ledelse

Jeg elsker idéen! Rammerne skal bare være til det. Altså det er da socialt arbejde det her! Rådgiver

Find midtvejsevalueringen på socialstyrelsen.dk https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/midtvejsevaluering-af-partnerskabom-omlaegning-til-en-tidligere-forebyggende-og-mere-effektiv-indsatsover-for-udsatte-born-og-unge