Oversigt over indkomne hłringssvar i forbindelse med Kulturpolitik Kultur- og fritidsafdelingen 25.. Nr. Dato Afsender ResumØ Kulturforvaltningens forslag til indarbejdelse 1. 15. juni konomiudvalget Tiltr der hłringsudkastet Der ndres derfor ikke i teksten til hłringsudkastet. 2. 18. juni MED hovedudvalg nske om, at skoler og daginstitutioner Forslaget ligger i naturlig forl ngelse af kulturpolitikken og medinddrages i emner vedr. błrn og medinddragelsen vil ske ved implementeringen af kultur kulturpolitikken. Der ndres derfor ikke i teksten til hłringsudkastet. 3. 13. juli Handicapr det v. Ros for at der ogs fokuseres p Den lige adgang for alle er central i kulturpolitikken. Tove Schou Pedersen bredden i kulturtilbuddene. Vedr. Forvaltningen for Kultur & borgerservice sikrer allerede, at afsnittet om błrn og unge: HR łnsker, handicappolitikkens krav om sektorbidrag inddrages i det daglige at tilg ngeligheden for handicappede arbejde med kulturomr det. Der ndres derfor ikke teksten til błrn og unge sikres, s der er lige hłringsudkastet. 4. 16. juli Integrationsr det v. Joseph Aruliah muligheder for alle. Opfordrer til at styrke sammenh ng mellem kulturpolitikken og integrationspolitikkens indsatsomr de Kultur og fritid. Foresl r desuden en kort beskrivelse af kulturpolitikkens fremtidige evaluering. Sammenh ngen mellem kulturpolitikken og integrationspolitikken sikres s rligt gennem bibliotekets arbejde, hvilket allerede fremg r af hłringsudkastet til integrationspolitik. For en mere detaljeret beskrivelse henvises der til nuv rende og kommende udviklingsaftale for Randers Bibliotek. Integrationspolitikkens łvrige tilknytningspunkter til kultur og fritid vedrłrer i overvejende grad Borgerservice og fritids- /idr tspolitikken, hvilket er omr der, der ligger uden for kulturpolitikken. P den baggrund foresl s hłringsteksten ikke ndret. Vedr. forslag om kulturpolitikkens fremtidige evaluering er hłringssvaret relevant. Rammerne for evaluering er ikke beskrevet. Fłlgende tekst forsl s tilfłjet efter sidste side i hłringsudkastet: Opfłlgning: Kultur og fritidsafdelingen gennemfłrer en midtvejsevaluering efter to r, hvor kulturpolitikkens m l og handlingsplaner relateres til det aktuelle statusbillede p evalueringstidspunktet. I evalueringsmaterialet inddrages de kommunale institutioners udviklingsaftaler. Endvidere drłftes kulturpolitikkens status, m l og handlingsplaner med forvaltningen for błrn og skole med henblik p en helhedsorienteret vurdering af indsatsomr det błrn og kultur. Evalueringen forel gges kultur- og fritidsudvalget til orientering og godkendelse. 1
5. 18. juli 6. 05. 7. 10. 8. 11. Galleri Dahl v. Birthe Elgaard Generelt en positiv feedback, dog łnske om, at der gennemskiltning głres mere opm rksom p kulturtilbud i landomr derne samt at adgange til Udbyhłj-omr det głres lettere ved at genindfłre sommersejlplan. Błrn og skoleudvalget Erkl rer sig enig i de udpegede v. Bjarne Overmark omr der skal v re i fokus. Desuden enig i, at det kulturelle perspektiv skal inddrages mest muligt i arbejdet med błrn i skole og daginstitutioner, dog głres der opm rksom p, at der fłrst og fremmest er en r kke lovgivningsm ssige krav, som skal opfyldes. Desuden enig i, at kulturinstitutionernes inddrages i den nye indskolingsmodel, dog głres der opm rksom p, at bestyrelserne i dagtilbud og skoler skal respekteres. Błrn og Skoleudvalget łnsker at lave s rlige kulturafsnit i kommende politikker p omr det. Jernbanens Erkl rer sig enig i, at der skal satses p musikkorps v. Peter unges tilgang til musik. Głr opm rksom Klitgaard p, at ogs voksne og ldre har brug for musikudfoldelse Keld Słrensen P peger, at der burde v re stłrre fokus p den litter re kultur med afs t i de store forfattere, der har haft deres liv i Randers. nsker i łvrigt, at politikken i hłjere grad tager afs t i det aktuelle statusbillede end i fremtidige visioner. ndringsforslagene videresendes til miljł og teknik, idet skiltning og sejlplaner ikke ligger inden for kulturudvalgets omr de. Der ndres derfor ikke i teksten til hłringsudkastet. Hłringssvaret giver ikke anledning til at hłringsudkastet. ndre i teksten til Hłringssvaret giver ikke anledning til ndringer. Der er i nuv rende praksis en r kke forskellige muligheder for musikudfoldelse for voksne, hvilket fortsat bakkes op og stłttes af Randers kommune. Projektudvikling inden for det litter re omr de vurderes at kunne rummes inden for den nuv rende praksis, hvis interesserede aktłrer vil iv rks tte et projekt med b de formidlingsm ssig og litter r hłj standard. Der ndres derfor ikke i teksten til hłringsudkastet. 2
9. 12. 10. 12. HovedMED v. Jette Husum p vegne af medarbejderrepr - sentanterne i hoved MED Lokalsamfundet Lang v. Bennie Bakmann Bakker op om bredde-indsatsen p błrnekultur-omr det. P peger dog for det fłrste, at der for at sikre en bedre koordinering mellem kultursektor og dagpasnings-/skoleomr det m der iv rks ttes dialogskabende konferencer og sparrings-forum. P peger for det andet, at de foreningsbaserede fritidsaktiviteter for błrn błr beskrives mere nuanceret og frems tter łnsker om bedre faciliteter p fritidsomr det, f.eks. hal-faciliteter. Endelig, for det tredje, kritiseres det, at der ved overvejelser omkring kulturskole inden for folkeskolens anvendes et begreb om professionelt niveau blandt underviserne, idet hłringsparten anfłrer, at l reruddannelsen s rigelig m honorere krav om professionelt niveau. Erkl rer sig enig i, at kulturel identitet er et relevant emne i en aktuel kulturpolitik og p peger, at Kulturhuset i Lang arbejdet for at blive lokalomr dets aktive, kulturelle kraftcenter med plads til mange forskellige typer af kulturelle aktiviteter. Vedr. fłrste punkt er der allerede i kulturpolitikken under overskriften Błrnekultur p kryds og tv rs lagt op til etablering af netv rk mellem daginstitutions-, skole- og kulturomr det med henblik p overskridelse af sektorgr nser. Endvidere er der foresl et specifikke efteruddannelsesforlłb inden for metoden cultural planning p błrnekulturomr det. P den baggrund synes rammerne for dialog og sparring sikrede. Vedr. andet punkt vedrłrer hłringssvaret de fritidsm ssige faciliteter. Problemstillingen m drłftes i forbindelse med fritidspolitikken og dens implementering, idet det ligger uden for kulturpolitikkens virkeomr de. Hłringssvaret foresl s videresendt til fritidsafdelingen til orientering. Vedr. det tredje punkt ligger der i hłringssvaret en foruds tning om, at en kulturskole skal etableres inden for folkeskolelovens rammer. De visioner, der ligger for en kulturskole i Randers, r kker videre end til folkeskolens rammer, uden dog at udelukke denne model. Det er dog afgłrende, uanset hvilken organisatorisk ramme, der s ttes om kulturskolen, at der sikres et direkte młde mellem professionelle kunstnere og kulturskoleelever, samtidig med at de nłdvendige p dagogiske og didaktiske kompetencer m v re til stede. P den baggrund giver hłringssvaret ikke anledning til egentlige ndringer i hłringsudkastet. Hłringssvaret viser, at kulturprojekter og aktiviteter i kommunens landomr der er vigtige for det lokale miljł. Hłringssvaret giver ikke anledning til ndringer i hłringsudkastet, idet der under afsnittet Kultur og identitet formuleres, at kulturprojekter og aktiviteter skal sikres fortsat łkonomisk opbakning via de frie midler, og at det błr sikres, at alle har lige adgang til stłttemulighederne. Herved sikres ogs landomr dernes kulturprojekter. 3
11. 13. Kulturhistorisk Museum Randers v. Jłrgen Smidt-Jensen Erkl rer sig enig i udpegningen af indsatsomr derne błrn og kultur samt kultur og identitet og ser en god sammenh ng til museets aktuelle aktiviteter og kommende m l. P peger dog, at der i en fortsat acceleration af indsatsen p błrnekulturomr det vil opst pladsproblemer for s vel Kulturhistorisk Museum som for de łvrige institutioner i Kulturhuset, som vil komme til at begr nse de reelle udviklingsmuligheder. Hłringssvaret p peger en potentiel hindring for indsatsomr det błrn og Kultur. De professionelle kulturinstitutioner i Randers er afgłrende vigtige b rere af kulturfeltet nu og fremover. Det er derfor en relevant problematisering. Da projektet vedr. nyt kunstmuseum p Brotoften og udbygning af Randers Bibliotek endnu mangler afklaring, synes der ikke at v re grundlag for andre beslutninger vedr. Kulturhusets bygning. P den baggrund synes der ikke anledning til at ndre formuleringerne i hłringsudkastet, men ved en eventuel midtvejsevaluering kunne de professionelle kulturinstitutioners fysiske rammer v re en del af de fokuspunkter, der skal observeres og vurderes p. 4
12. 13. Randers Postorkester v. Bent Agger P peger, at der ikke er s rligt fokus p voksnes udfoldelsesmuligheder inden for orkestervirksomhed, men at man bakker ideen op en s rlig indsats p omr derne błrnekultur og rytmisk musik. Det fremg r af hłringsudkastet, at de tre temaer skal nyde et s rligt fokus med politikken. Dermed er łvrige kulturomr der ikke udelukket for almindelig kommunal opbakning og stłtte. Udviklingsaspekterne i kulturpolitikken vedr. musikmiljł vil potentielt ogs gavne mulighederne for voksnes aktive udfoldelse, hvilket hłringssvaret selv p peger. Der synes derfor ikke anledning til at ndre formuleringerne i hłringsudkastet. 5
13. 13. Nłrhald Kunstforening v. Bendiks Skov- Petersen og Jane Brix P peger, at kulturpolitikken ikke eksplicit formulerer sig om v kstlagets rolle, ligesom billedkunst heller ikke har et s rskilt fokus i hłringsudkastet. I relation til błrn og kultur foresl s det konkret, at skoletjenesteordninger udvides efter 1-til-alle konceptet med minimumskrav til galleri/atelier-besłg. Desuden udtrykkes der opbakning til kulturskole-ideen. De łnsker endvidere s rlig fokus p stłtte til unges behov for at udtrykke sig billedkunstnerisk. I relation til afsnittet om unge og musik efterlyses der en eksplicit kobling mellem musik og billedkunst. I relation til afsnittet om kultur og identitet p peges det, at der trods formulering om helhedsaspekt i forhold til den geografiske spredning af kulturaktive miljłer, synes at v re en fokusering p de professionelle kulturinstitutioner p bekostning af en eksplicit stłtte til lokalsamfundenes aktłrer. I hłringsudkastet arbejdes der med tre temaomr der som overordnede temaer, der g r p tv rs af kulturfeltets forskellige grader af professionalisering og institutionalisering. Det kulturelle v kstlag vil typisk udvikle aktiviteter og projekter ud fra en slags indre nłdvendighed og har netop heri sin eksistensberettigelse. Det giver derfor ikke umiddelbart mening i en tv rg ende politik at udstikke s rlige retningslinier for v kstlaget, men n rmere at sikre v kstlaget betingelser for at udfolde sig. Derfor l gges der i hłringsudkastet v gt p, at der fortsat er frie midler til kulturprojekter og aktiviteter, endda s rligt med fokus p en geografisk lige adgang. Hłringsudkastets formulering giver dog en s rlig opm rksomhed p aktiviteter i landomr derne, hvilket netop ikke sikrer lige adgang. Det foresl s derfor, at formuleringen p side 9, 2. spalte, 2. bullit ndres til: Kulturprojekter og -aktiviteter skal fortsat sikres łkonomisk opbakning via de frie midler. Det błr sikres, at alle har lige adgang til stłttemulighederne. Vedr. forslag om udvidelse af skoletjenesterne efter 1-til-allekonceptet błr en udvidelse afvente den planlagte evaluering. Vedr. et s rligt unge-fokus i forhold til billedkunst, vil det formentlig kunne rummes i den foresl ede kulturskole. Det błr derfor indg i arbejdsgrundlaget for den foresl ede undersłgelse. Vedr. efterlysningen af koblingen mellem musik og visualisering, kan forslaget, trods den interessante vinkel, ikke gennemfłres ved central styring via en politik men m vokse ud af borgerne/aktłrernes egen interesse. Herefter vil det til geng ld v re nłdvendigt, at der kan findes rimelige stłttemuligheder til at udvikle det i projektform. Her kan der dog henvises til de frie midler, der netop har projektudvikling som omdrejningspunkt. Vedr. kultur og identitet er der som allerede n vnt eksplicit fokus p, at kulturaktiviteter i lokalsamfundene skal have opm rksomhed og stłtte. Det finder pt. sted gennem faste driftstilskud samt tilskud fra de frie midler til udviklingsprojekter. I det omfang, at lokalsamfundenes kulturaktłrer łnsker at arbejde inden for hłringsudkastets tre temaomr der, vil det sikre en yderligere prioritering i fordelingen af stłtte, r dgivning og tilskud. P den baggrund foresl s der ikke yderligere tekst ndringer i hłringsudkastet end den p side 9 omtalte. 6
14. 13. 15. 13. 16. 13. Kunstv Fangel rket v. Maria Randers Kunstforening v. Dorthe Hjort Miljł og teknikudvalget P peger, at der i Randers er en kunstnersammenslutning, der hedder Kunstv rket, og som har f lles atelier/v rksted i Underv rket. Det p peges, at der generelt er mangel p młdesteder og samarbejdsflader for billedkunstnere, herunder is r lokaler, undervisning og udstillingsmuligheder. Giver sin opbakning til en langsigtet kulturstrategi men efterlyser et eksplicit fokus p de kulturelle foreninger. Det p peges, at Randers Kunstforening har v ret b rer af en lang udvikling inden for formidling af billedkunst og at kunstforeningens muligheder for at forts tte denne udvikling begr nses st rkt af, at de ikke l ngere kan udstille p Randers Kunstmuseum som fłlge af Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering af museet. Det efterlader to muligheder: at arbejde mere med byrumsudstillinger eller at f etableret udstillingsbygning. Der peges konkret p Thors bryghus. Endelig peger man p, at der i formidlingen af kulturaktiviteter i Randers muligvis er behov for andre formidlingsformer. Tiltr der hłringsudkastet uden yderligere kommentarer. Der har igennem en lang rr kke v ret afsat midler p det kommunale budget til stłtte af huslejeudgifter for udłvende kunstneres v rksteder. Midlerne har is r v ret fordelt til musikere men ogs sammenslutninger af billedkunstnere har igennem en rr kke f et tilskud. Der har indtil for nylig v ret tilstr kkeligt med midler men netop fra synes midlerne at v re knappe. Det vurderes dog, at der i langt hłjere grad er behov for et centralt beliggende udstillingssted. Pt. er Hellig ndshuset, Kulturhusets sal eller Underv rket de eneste muligheder. Til trods for disse steders kvalitet i łvrigt er ingen af dem dog p niveau med nutidige kunstudstillingsfaciliteter. Problemet vil muligvis kunne finde sin lłsning gennem en centralt placeret kulturskole, idet der ogs her vil v re behov for en udstillingshal mv. P baggrund heraf foresl s det, at der indskrives i arbejdsgrundlaget for Kulturskoleundersłgelsen, at behovet for et byn rt galleri, som ogs kan benyttes af byens kulturaktłrer, błr inddrages i de konkrete vurderinger. Kulturarvsstyrelsens kvalitetsvurdering s tter uden tvivl en afgłrende forhindring for Kunstforenings virke, trods det fagligt hłje niveau der altid har v ret i Kunstforeningens aktiviteter. Beslutningen har karakter af at v re af principiel karakter. Der er pt. ikke nogen oplagte lłsninger inden for de eksisterende kulturrammer, men en łnsket om en udstillingsbygning kan sidestilles med de frie kunstneres łnske om udstillingsfaciliteter. Randers Kunstforenings łnske kan derfor henvises til, at der i Kulturskoleundersłgelsens arbejdsgrundlag indskrives, at behovet for et byn rt galleri, som ogs kan benyttes af byens kulturaktłrer, błr inddrages i de konkrete vurderinger. Vedr. overvejelser om andre formidlingsformer henvises der til afsnittet under kultur og identitet, side 9, 1. spalte, 2. bullit, hvor der st r, at Randers Kommune vil sikre, at der finder en m lrettet formidling sted til omverdenen af den st rke, aktive og kvalitetsbevidste kulturprofil, som vi har. P denne baggrund foresl s der ikke ndringer i teksten til hłringsudkastet. Der er p den baggrund ikke anledning til at hłringsudkastets tekst. ndre i 7
17. 17. 18. 18. Jazzens Venner v. Ryan Simonsen ldrer det v. Kirsten Thorhauge Tiltr der hłringsudkastets overvejelser vedr. etablering af et regionalt spillested og deltager gerne i undersłgelsen. Vedr. łvelokalekompleks erkl rer Jazzens venner sig enige i den overordnede konstatering, at rytmisk musik er en udfoldelse for alle aldersgrupper. Efterlyser p den baggrund stłttemuligheder for den ldre del af befolkningen i relation til musikudłvelse. Tiltr der forslaget, dog głres der opm rksom p, at engelske vendinger efter r dets opfattelse błr overs ttes. Vedr. faciliteter for unge og ldre musikudłvere har det v ret afgłrende ved valget af temaomr der, at unges kulturelle udfoldelsesmuligheder skulle tilgodeses, fordi musik til alle tider har v ret en stor del af ungekulturen og s ledes ogs i Randers. Gennem de senere rs r dgivning og administration af tilskudsmidler i Randers har en r kke brugere peget p et stigende behov for łvelokaler for unge. Da unge borgere alt andet lige har vanskeligere ved at finansiere udgifter til łvelokaler end voksne med uddannelse og besk ftigelse, har det v re vurderingen, at en indsats for musikmiljłet m tage sin begyndelse ved v kstlaget af yngre musikaktive. P den baggrund foresl s det, at teksten bibeholdes som i hłringsudkastet. Udtrykket kultur som the whole way of life relaterer sig til en kulturfaglig retorik. Da det samtidig er l sbart i al almindelighed foresl s tningen bevaret, s ledes at begge niveauer bibeholdes i teksten. 8