Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Relaterede dokumenter
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder strategier

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Sådan styres kvælstofressourcen

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgrøder (økologi)

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Efterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere:

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Regler for jordbearbejdning

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Efterafgrøder i praksis

Forenklet jordbearbejdning

Afgrødernes næringsstofforsyning

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen


GØR DIN MARK KLIMAROBUST MM AF HENNING HERVIK

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017

Det økonomiske økosædskifte

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

RowCrop workshop på Økologikongressen 2017

Kom godt fra start som ny økolog Jonas Høeg, ØkologiRådgivning Danmark

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen,

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Danske forskere tester sædskifter

Gødskning efter N-min-metoden


A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.

Faglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen

Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Produktion og næringsstofudnyttelse

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen

RowCrop workshop til Store Markdag 2017

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Gødskning af vinterspelt og vårsæd

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

PROTEINUDBYTTER OG KVALITET AF PRODUKTER

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Jordens Frugtbarhed. Årsmøde Region Nord 28. januar Sven Hermansen. Specialkonsulent og Teamleder SEGES-Økologi

Vejledning til bekæmpelse af rodgallenematoder og rodsårsnematoder i økologiske gulerødder

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Uvandet finsand JB og ) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Græsmarken og grovfoder til får og geder. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

A1: Driftmæssige reguleringer

Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster?

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Rodudvikling og vand

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Plantens liv under jorden

36 Tillæg D: Negativliste - arealer der ikke indgår i efterafgrødegrundarealet

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

ØKOLOGISKE EFTERAFGRØDER

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Transkript:

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen

Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg 12 bælgplanter og 10 andre Helårs- eller efterårsgrøngødning Mobil grøngødning, biogas? Nedmuldningstid Hvor i sædskiftet Etableringsmetode undersået eller efter høst? Stor forskel på eftervirkning kan optimeres men hvordan sammenligner man i forsøg?

Helårs grøngødning - rødkløver / lucerne /græs blanding før slet

Undersået grøngødning - hvidkløver /græs blanding i stub

Grøngødning sået efter høst - ved lavt og højt kvælstofniveau

Grøngødning artsblandinger - bælgplanter og ikke-bælgplanter

Kvælstof i afgrøde og jord efter høst - effekt af efterårs- eller helårsgrøngødning Løg Gulerod Efter efterårsgrøngødning Porre Hvidkål Efter helårsgrøngødning N I afgrøde N min i jorden 0 50 100 150 200 250 300 Kg N/ha

Vækst og N optagelse i grøngødninger November Plante N %N N min (0 to 1.0 m) Kg/ha Kg/ha Vintervikke 134 a 5.3 a 29 c Blodkløver 119 a 3.7 d 23 c Fodervikke 95 b 4.5 b 40 b Alexandriner kløver 98 b 3.8 d 25 c Vinterrug 26 d 4.1 c 16 d Italiensk rajgræs 35 c 2.0 e 12 d Kontrol - - 69 a

Salat, kål, løg og gulerødder dyrket efter grøngødning

Udvikling af roddybde i 4 grønsager 0.0 Løg 0.3 cm roddybde Rod dybde (m) 0.6 0.9 Salat Gulerod Gulerod >100 Kål >100 Løg 30 salat 60 Kål 1.2 Salat Kål Gulerod Løg 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800 2000 2200 Daggrader fra etablering

Udnyttelse af fikseret N fra grøngødning - vinterfasthed og grønsagers roddybde Effekt på grønsagers N optagelse Bælgplanter Rug Grønsag Grøngødning N fiksering Kg N/ha % af fikseret N Kg N/ha Dybrodet (gulerod og kål) Vinterfast 96 43 45 4 Udvintrende 66 23 32 Ikke-dybrodet (løg og salat) Vinterfast 96 21 24 15 Udvintrende 66 9 14

N optagelse - undersåede efterafgrøder Farvevajd Cikorie Rajgræs N fiksering 100-125 kg N/ha Hvidkløver Sneglebælg Rundbælg 0 50 100 150 200 250 Kg N per hektar

Gødningsværdi af lucerne - betydning af høsttidspunkt C/N %N %P 1. høst 10 4,4 4,1 2. høst 11 3,9 2,5 3. høst 16 2,8 2,3 4. høst 20 2,2 2,3 Sørensen and Thorup-Kristensen 2010

kg N / hektar C/N i mobil grøngødning af lucerne - udbytte af grønkål 120 100 80 60 40 20 0 0 150 225 300 200 300 400 ------- Ensilage------ --- Græspiller ---- 1.6 % N 3.0 % N C/N=25 C/N=14 10 % råprotein 18 % råprotein Ensilage til bladselleri Sørensen and Thorup-Kristensen 2010

C/N forhold i undersåede efterafgrøder Farvevajd Cikorie Rajgræs Hvidkløver Sneglebælg Rundbælg 0 5 10 15 20 25 30 C/N forhold

N min i maj Nedmuldningstid af rug efterafgrøder - effekt på N min næste forår 250 200 1993/1994 1994/1995 150 100 50 0

Udbytte og N i vinter- og vårhvede - betydning af nedmuldningstid af kløvergræs September - vinterhvede September N optagelse Udbytte November April 0 20 40 60 80 100 120 140 kg N/ha eller hkg kerne/ha

Typer af grøngødning og optimering Helårsgrøngødning Dyrt der er omkostninger men ikke noget at sælge Flerårigt ukrudt, jordforbedring Mobil grøngødning biogas? Efterårs grøngødning Kan gøres langt oftere Hyppigere 1. års N virkning Større samlet effekt imod udvaskning Store muligheder for optimering Artsvalg Nedmuldningstid Placering i sædskifte, både foregående og efterfølgende afgrøde

N min, maj (kg N/ha) Generel effekt af afgrødedække i efteråret på N dynamik i jorden 200 160 Ubevokset Grøngødning 120 80 40 0 0 40 80 120 160 200 N min, november (kg N/ha)

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen