Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på journalist- og fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Efterår 2014 (November 2014 Alexander Clausen) 1

1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE RESULTATER... 3 4. GENERALISERBARHED... 3 5. DEMOGRAFI... 3 5.1 Kønsfordeling... 3 5.2 Aldersfordeling... 4 6. GEOGRAFI... 4 6.1. Primære bopæl de sidste 10 år... 4 6.2 Bopæl ved studiestart... 5 7. UDDANNELSESMÆSSIG BAGGRUND... 5 7.1 Ungdomsuddannelse... 5 7.2 Videregående uddannelse... 6 7.3 Antal år mellem ungdomsuddannelse og studiestart på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole... 7 8. FORBEREDELSESKURSER... 8 8.1. De studerendes deltagelse i forberedelseskurser... 8 Kommentarer til forberedelseskurser.... 9 9. DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE I FORHOLD TIL ANDRE JOURNALISTUDDANNELSER... 10 9.1. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet... 10 9.1.1 Årsager til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet... 11 9.2 Deltagelse i andre optagelsesprøver... 12 9.2.1 Årsager til ikke at have Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet... 12 10. OPTAGELSESPRØVEN... 13 10.1. Vurdering af optagelsesprøvens sværhedsgrad... 13 10.2. Antal optagelsesprøver inden studiestart... 13 11. PERSONLIG TILGANG TIL STUDIET... 14 11.1. Holdning til jobmuligheder... 14 12. INFORMATION OM UDDANNELSEN... 14 12.1 Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles oplysningsindsats... 14 12.2. Pjece om uddannelsen.... 16 12.3. Øvrige ideer og kommentarer til Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles studievejledning og oplysningsindsats.... 16 BILAG 1. KOMMENTARER TIL OPTAGELSESPRØVEN TIL JOURNALISTUDDANNELSEN, EFTERÅR 2014... 17 BILAG 2. KOMMENTARER TIL OPTAGELSESPRØVEN TIL FOTOJOURNALISTUDDANNELSEN, EFTERÅR 2014... 20 2

2. Indledning Denne rapport er baseret på en spørgeskemaundersøgelse for de studerende, der påbegyndte 1. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) den 1. september 2014. Respondenterne udgør første halvdel af de optagne fra optagelsesprøven i 2014. 134 ud af 136 nye studerende har svaret på undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 98,52, hvilket ligger højere end forrige semester, foråret 2014, hvor svarprocenten lå på 97,01, og generelt er svarprocenten højere end de sidste par semestre. For eksempel: 94,81 (efterår 13) Ved angivelsen af køn og alder er der i undersøgelsen anvendt tal fra databasen over de optagne studerende, da det er mest præcist. Det vil i givet fald fremgå af den pågældende tabel. Bilag 1 og 2 viser de kommentarer, som de nye studerende, henholdsvis journalist- og fotojournaliststuderende, har givet til optagelsesprøvens delprøver. 3. Markante resultater I dette semester er der for første gang optaget flere kvinder end mænd. Aldersgennemsnittet for både mænd og kvinder er igen lavere end tidligere semestre. Der er sket en markant stigning af studerende, der har søgt optagelse på uddannelsen 2-3 år efter endt ungdomsuddannelse. Dette omfatter blandt andet over halvdelen af kvinderne. 41 har deltaget i forberedelseskurser, som er højere end sidste semester, men dog lavere end i efterårssemestrene generelt. 4. Generaliserbarhed Svarprocenten er som nævnt ovenfor 98,52 i denne undersøgelse, og vurderes til at være repræsentativt for hele semestrets studerende. Det er ikke alle respondenter, der har besvaret samtlige spørgsmål, men i alle tabeller gælder det, at procentsatsen vises i forhold til det antal, der har svaret på spørgsmålet. 5. Demografi 5.1 Kønsfordeling I dette semester er det første tilfælde, hvor det er kvinderne, der udgør flertallet af de optagne. Der er ikke tale om en markant overvægt, men det er dog meget tæt på en total udligning i kønsfordelingen. Figur 1 viser udviklingen over de seneste syv semestre. 3

Procent Figur 1: kønsfordeling. Her er anvendt databasetal. 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Kønsfordeling 67 69 64 61 53 47 52 48 51 49 33 36 39 31 E11 F12 E12 F13 E13 F14 E14 Periode Kvinder Mænd 5.2 Aldersfordeling I tabellen nedenfor ses de studerendes aldersgennemsnit samlet set samt fordelt på køn set over de seneste seks semestre. Det samlede snit er, som forrige semester, lavere end tidligere. Der er denne gang heller ingen studerende over 32 år, hvilket er usædvanligt. Ydermere er der også studerende på 18 år både blandt mænd og kvinder. Tabel 1: Oplysninger om de nye journaliststuderendes alder. Her er anvendt databasetal. Mænd Kvinder Samlet Yngste og Yngste og Yngste Alderssnit Alderssnit Alderssnit ældste ældste ældste Efterår 2014 22,4 år 18 og 32 år 22,2 år 18 og 32 år 22,3 år 18 og 32 år og Forår 2014 22,5 år 19 og 30 år 22,1 år 19 og 44 år 22,3 år 19 og 44 år Efterår 2013 23,5 år 19 og 36 år 23,1 år 19 og 47 år 23,3 år 19 og 47 år Forår 2013 24,2 år 20 og 53 år 23,1 år 20 og 43 år 23,8 år 20 og 53 år Efterår 2012 24,1 år 19 og 52 år 21,3 år 18 og 24 år 23,2 år 18 og 52 år Forår 2012 24,1 år 20 og 44 år 22,0 år 20 og 30 år 23,1 år 20 og 44 år Efterår 2011 23,30 år 19 og 43 år 23,23 år 19 og 52 år 23,28 19 og 52 år 6. Geografi 6.1. Primære bopæl de sidste 10 år I dette semester er antallet af studerende fra Midt- og Vestjylland og Østjylland steget markant sammenlignet med forrige semester. Derudover er antallet af studerende fra Øvrige Sjælland i dette semester faldet sammenlignet med forrige semester, men er dog på niveau med semestrene før det. 4

Tabel 2: Primære bopæl de seneste 10 år. Efterår 2014 Nordjylland Østjylland Midt- og Vestjylland Syd-og Sønderjylland Fyn København Nordsjælland Øvrige Sjælland Bornholm Andet Total Antal Procent 11 8,09 37 27,21 26 19,12 13 9,56 7 5,15 29 21,32 6 4,41 6 4,41 - - 1 0,74 136 100 Forår 2014 Efterår 2013 Forår 2013 Efterår 2012 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 14 10,77 15 11,72 11 8,40 14 13,90 26 20 36 28,12 31 23,70 25 24,80 18 13,85 13 10,16 16 12,20 13 12,90 10 7,69 15 11,72 11 8,40 11 10,90 10 7,69 5 3,91 13 9,90 5 5,00 27 20,77 31 24,22 31 23,70 21 20,80 10 7,69 3 2,34 6 4,60 3 3,00 15 11,54 7 5,47 7 5,30 6 5,90 - - - 2 1,50 1 1,00-3 2,34 3 2,30 2 2,00 130 100 128 100 131 100 101 100 Note: Nordjylland (postnr. 9000-9999), Østjylland (postnr. 8000-9000), Midt- og Vestjylland (postnr. 7000-8000), Syd - og Sønderjylland (6000-7000), Fyn (postnr. 5000-6000), København (postnr. 1000-2999), Nordsjælland (postnr. 3000-3700), Øvrige Sjælland (postnr. 4000-5000). 6.2 Bopæl ved studiestart 91,91 af de nye studerende i efteråret 2014 svarende til 125 personer bor ved studiestart i Aarhus. Dette er en stigning i forhold til sidste semester, hvor 88,46 af de nye studerende svarende til 115 personer boede ved studiestart i Aarhus. Der er flere ting, der kunne spille ind i den sammenhæng. De næste semestre vil vise, om der er tale om en tendens i forhold til, at de studerende søger uddannelse i overskuelig afstand fra oprindelig bopæl, eller om det er tilfældigt. Muligvis kan ansøgerfeltet fra Sjælland have flyttet sig til Kommunikationsuddannelsen på campus øst, men det vil være svært at konkludere på både generelt og i forhold til, at der endnu ikke er tale om en tendens. 7. Uddannelsesmæssig baggrund 7.1 Ungdomsuddannelse I figur 2 fremgår det, at der igen i dette semester er sket en udligning i forskellene mellem kønnene, når det kommer til studerende med en gymnasial baggrund. Samlet set har 96 af de nye studerende en gymnasial baggrund i efterårssemesteret 2014. 5

Figur 2: Procentandel nye studerende med gymnasial uddannelse over perioden forår 2012 til efterår 2014 Antal nye studerende med gymnasiel baggrund 102 100 98 96 94 92 90 88 86 84 100 100 99 98 97 97 96 96 97 97 96 96 95 96 95 93 93 90 F12 E12 F13 E13 F14 E14 Mænd Kvinder Total 7.2 Videregående uddannelse Tabel 3 viser en stigning i antallet af nye studerende, der tidligere har påbegyndt en anden videregående uddannelse sammenholdt med både forår 2014 og efteråret 2013. Det er forventeligt, eftersom 3. gangsreglen er bortfaldet i F 2014, at vi får flere studerende, der har været i gang med andre videregående uddannelser. Tabel 3: Andel af studerende der har påbegyndt eller afsluttet en videregående uddannelse fordelt på mænd og kvinder, set over perioden efterår 2011 til efteråret 2014. Påbegyndt videregående uddannelse Mænd Kvinder Total Andel, der Påbegyndt Andel, der Påbegyndt Andel, har afsluttet videregående har afsluttet videregående denne*) uddannelse denne*) uddannelse har afsluttet denne*) Efterår 2014 40,91 29,63 32,35 9,09 36,3 20,41 Forår 2014 26,87 22,22 28,57 11,11 27,69 16,67 Efterår 2013 37,31 20 39,34 12,5 38,28 16,33 Forår 2013 29,9 5,2 31,5 11,1 30,5 7,6 Efterår 2012 43,5 7,3 34,4 6,3 41,0 6,9 Forår 2012 34,3 4,5 11,1 0 25 2,7 Efterår 2011 30,2 4,7 38,1 11,9 32,8 7 *) Bemærk, at der er meget få respondenter i disse kategorier. der Nedenfor ses de uddannelser, som nogle af de nye studerende har påbegyndt tidligere Designteknolog med speciale i markedsføring Bachelor i filosofi og socialvidenskab ved roskilde universitet BA. i Statskundskab 6

Samfundsfag og journalistisk formidling Bachelor i Dansk med sidefag i Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet. Bachelor i Negot (engelsk) på Syddansk Universitet Handelsøkonom, Niels Brock Jura ved KU Medievidenskab Spansk og Europæiske studier på AU Italiensk litteratur, kultur og sprog på AU Jura samt Nordisk Sprog og litteratur Bachelor i filosofi og socialvidenskab fra Roskilde Universitet Informationsvidenskab Statskundskab (AU) Business Management på Aarhus business school og Film Composing på Berklee College of Music i Boston, MA. Filosofi ved Aarhus Universitet Arabisk- og Islamstudier (startede aldrig) Multimediedesign Søværnets Officersuddannelse Engelsk på SDU Odense Finansøkonom Erhvervsøkonomi - International Bachelor i Dansk fra Københavns Universitet. Markedsføringsøkonomuddannelsen Statskundskab, SDU & Kinastudier, KU Fransk, Københavns Universitet - Handelsøkonomuddannelsen, Niels Brock "Kommunikation og IT" på Københavns Universitet Dansk/Nordisk på SDU 7.3 Antal år mellem ungdomsuddannelse og studiestart på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Figur 3 viser antallet af år mellem ungdomsuddannelse (UU) og studiestart på DMJX. I dette semester er der forekommet et markant fald i antallet af nye studerende, der starter efter 0 eller 1 år efter afsluttet UU, særligt i forhold til sidste semester. Flertallet har denne gang 2 år mellem UU og studiestart. Det gælder også, som tabel 4 viser, når man ser på de to køn hver for sig, at der er en tendens til, at der blandt dette semesters nye studerende er flere, der er starter efter 2-3 år efter endt UU. Særligt at bemærke, at over 50 af de kvindelige studerende er startet 2 år efter endt UU. Der kan være tale om et enkeltstående tilfælde, men det kan også skyldes, at de studerende ikke optages på kvote 1 og dermed ikke får en gevinst ved at søge ind på en videregående uddannelse inden for 2 år. Det kan også hænge sammen med, at 3. gangsreglen er bortfaldet, hvorfor de studerende ikke er pressede til at gennemføre uddannelsen, hvis den var 3. forsøg. 7

Procent Figur 3: Andel af studerende der bruger hhv. et til flere end fem år mellem UU og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i efterår 2012 til efterår 2014 35 Antal år mellem UU og DMJX 30 25 20 15 10 Total F13 Total E13 Total F14 Total E14 5 0 0 1 2 3 4 5 Flere end 5 Antal år Tabel 4. Andel af studerende der bruger hhv. et til flere end 5 år mellem UU og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, fordelt på mænd og kvinder, fra foråret 2013 til efteråret 2014. Mænd Mænd Mænd Mænd Kvinder Kvinder Kvinder Kvinder F13 E13 F14 E14 F13 E13 F14 E14 0 9,46 5,00 11,29 7,81 15,38 8,47 34,43 4,62 1 31,08 20,00 30,65 17,19 32,69 27,12 27,87 9,23 2 24,32 28,33 24,19 20,31 23,08 25,42 16,39 50,77 3 17,57 13,33 16,13 21,88 9,62 15,25 4,92 16,92 4 4,05 8,33 4,84 12,5 11,54 6,78 6,56 4,62 5 1,35 11,67 8,06 6,25 5,77 1,69 3,28 6,15 Flere end 5 12,16 13,33 4,84 14,06 1,92 15,25 6,56 7,69 8. Forberedelseskurser 8.1. De studerendes deltagelse i forberedelseskurser Andelen af nye studerende, der har deltaget i et forberedelseskursus, er steget sammenlignet med tidligere semestre se figur 4. I dette semester ligger andelen på 41, hvilket er lidt lavere end efterårssemestrene generelt. Kommentarer til forberedelseskurserne ses i boksen under grafen. 8

Procent Figur 4: Andel af studerende der har deltaget i et forberedelseskursus, i perioden efterår 2010 til efterår 2014. Deltagelse i forberedelseskursus 60 50 40 48 48 47 38 41,00 30 38 35 36 34 20 10 0 E10 F11 E11 F12 E12 F13 E13 F14 E14 Periode Kommentarer til forberedelseskurser. Det var ikke et decideret forberedende kursus, men blot en workshop i det journalistiske arbejde. Så der var ikke indlagt decideret forberedelse til selve optagelsesprøve, men mere i håndværket i sig selv. Det var en kæmpe hjælp. Efter at have dumpet optagelsesprøven på de mindste marginaler i 2013 besluttede jeg, at et højskoleophold med fokus på det journalistiske håndværk ville tilspidse mine kompetencer og forbedre mine muligheder for optagelse på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvilket jeg klart opfatter som en af de bedste beslutninger, jeg har truffet. Selvom interessen for journalistik har været der i rigtig mange år, ville jeg nok aldrig have klaret optagelsesprøven uden højskoleopholdet. Det var en stor hjælp Stor hjælp! Et super brush-up på forskel på klumme/blog/artikel etc. Det var et virkeligt godt og givende kursus. Jeg har aldrig før lært så meget på halvanden dag, og jeg var formodentlig ikke kommet direkte ind på Journalisthøjskolen uden kurset. Jeg føler ikke at mit højskoleophold har gjort mig bedre forberedt til optagelsesprøven. Så skulle fagene have været af en mere seriøs karakter. Gav et klart overblik over fælder, som man skulle være opmærksom på i prøven. Det hjalp mig til prøven og gav mig en god journalistisk grundviden. Det har været en kæmpe hjælp. Jeg fik styr på grammatikken, mit skriftsprog og så fandt jeg ud af, at journalistik bare var lige mig. Det hjalp. Meget endda. Var til optagelsesprøve 2 gange inden højskole og kom derefter ind på journalistik i 3. forsøg. Det hjalp rigtig meget - både med grammatik, kendskab til prøvens opbygning og afprøve konkrete, gamle opgaver med efterfølgende feedback. Kursuset forberedte mere en på rollen som journalist end på optagelsesprøven direkte. JEG TROR IKKE JEG HAVDE KLARET OPTAGELSESPRØVEN UDEN DET FORBEREDENDE KURSUS Flere ting i optagelsesprøven kan jeg sige, at jeg har trænet intensivt på kurset i Rødding. 9

Procent Det kursus, som Skriveværkstedet udbød, var rigtig givende sprogligt, mens det samtidig blev gjort klart, hvordan prøven ville foregå rent praktisk. Meget givende, og jeg vil helt klart anbefale andre kurset Jeg fik en afklaring på om det var journalistikkens vej jeg skulle begive mig ud på, derudover fik jeg lov til at interviewe og idéudvikle. Op til optagelsesprøverne gik man mere i dybden med mindfullness og vidensdeling.. Jeg lærte virkelig mange ting/tricks, som jeg har brugt til prøven. Det var fedt at være forberedt, da det var næsten to år siden, at jeg havde afsluttet gymnasiet, så man havde brug for at få genopfrisket nogle ting. Jeg vil mene at jeg blev bedst forberedt hos Anne Birthe og følte egentligt ikke, at jeg lærte noget videre på Rødding. Selvom det var to fantastiske uger. Kurset rustede mig til at klare optagelsesprøven og gav mig viden om kravene og forventningerne til de forskellige opgaver i prøven, og jeg var ikke kommet ind første gang, hvis ikke jeg havde taget kurset. Jeg føler at kurset gav rigeligt udbytte, til trods for at det er meget kortere end et højskoleophold. Deres undervisning i grammatik hjalp mig meget til prøven. derudover tror jeg at skriveopgaverne hjalp min hjerne i gang efter mine to sabbatår. Opholdet var ikke direkte prøveforberedende, men omhandlede journalistik generelt. Jeg fik rigtig god støtte og forberedelse til optagelsesprøven på fotojournalistuddannelsen på KBH Film&Fotoskole. Lærte en masse om forskellige genrer af fotografiet, som jeg kan tage med mig på uddannelsen. 9. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i forhold til andre journalistuddannelser 9.1. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet Som vanligt har langt de fleste nye studerende haft DMJX som 1. prioritet, da de skulle vælge uddannelse. I dette semester er det 98 svarende til 135 studerende ud af de 138, der har svaret på undersøgelsen. Figur 5 viser udviklingen over de seneste otte semestre, og den viser tydeligt, at andelen generelt er høj og stabil i de seneste semestre. Figur 5: Andel studerende, der har valgt DMJX som 1. prioritet, set over perioden efterår 2010 til forår 2014. 100 DMJX som 1. prioritet 99 98 97 96 97 97 96 99 97 97 97 98 95 94 93 95 E10 F11 E11 F12 E12 F13 E13 F14 E14 Periode 10

9.1.1 Årsager til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet Tabel 5 viser de nye studerendes årsager til at have valgt DMJX som 1. prioritet. Som vanligt er det DMJXs ry og omdømme samt Faglige årsager, der er de mest valgte. De øvrige årsager har procentvist generelt oplevet en stigning sammenlignet med det seneste semester, her træder særligt Størst kendskab til DMJX frem. Tabel 5: Fordeling af årsager til studerendes valg af DMJX som 1. prioritet, set over perioden efterår 2011 til forår 2014. Bemærk, at det er tilladt at sætte mere end et kryds, hvorfor summen bliver mere end 100. Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår 2014 2014 2013 2013 2012 2012 2011 DMJXs ry / omdømme Faglige årsager Størst kendskab til DMJX Geografiske årsager Forventninger til / viden om optagelsesprøven Eneste uddannelsessted med en fotojournalistuddannelse 79,55 78,57 72,73 71,43 44,7 33,33 43,18 36,51 19,7 17,46 6,06 6,35 79,84 80,90 77,20 70,50 70,30 62,10 66,40 62,40 69,60 64,10 43,55 41,20 35,60 34,80 30,50 42,74 40,50 42,60 25,90 39,80 19,35 15,30 11,90 21,40 16,40 5,65 5,30 5,90 6,30 3,10 Andre årsager 6,06 7,94 5,65 9,90 5,90 11,60 8,60 11

Nedenfor ses de kommentarer, som de nye studerende angiver i forhold til at vælge DMJX som 1. prioritet Muligheden for at udfordre mig selv med større vægt på praktisk arbejde. Lyst og interesse for journalistfaget Uddannelsen i Århus virkede mest gennemarbejdet, og som den bedste inden for faget. Kan bedre lide formen i uddannelsen - forskellen mellem professionsbachelor og en akademisk uddannelse Jeg valgte kun at søge ind på dmjx, grundet hvad jeg havde hørt om skolen. Den lød til at være med praktisk og præget af gruppearbejde. Generelt ry for at være "den rigtige" skole at læse journalistik på Det var primært uddannelsens praktiske tilgang til journalistik som et håndværk, der skal læres først og fremmest, at jeg valgte det over de andre journalistuddannelser. Håber på at komme i udlandspraktik, og jeg har hørt, at DMJX har mange internationale samarbejdspartnere. Det er, i min optik, den eneste rigtige journalistuddannelse. Opbygget som professionsbachelor m. stor fokus på praktikforløb fremfor klassisk universitetes opbygning Jeg er fan af mødepligt, holdundervisning og vil gerne have et studie, som ikke er akademisk, derfor valgte jeg DMJX fremfor SDU, da jeg skulle tage valget. Opbygningen af uddannelsen Egentlig lidt tilfældigt. Den blev først 1. prioritet, da jeg fandt ud af, jeg var kommet ind. Dmjx havde den uddannelsesform, der stemte bedst overens med det arbejde, jeg ønsker fremadrettet. Det giver mulighed for at pleje mange af mine forskellige interesser Vi er en familie af journalister fra DMJX. Krævede ikke gymnasiel uddannelse Uddannelsens opbygning tiltalte mig mest Det er den "rigtige" og "klassiske" journalistuddannelse. DMJX har et ry for at have mere praktisk undervisning og et langt praktikophold. Jeg har ingen gymnasial uddannelse, DMJX var derfor eneste mulighed. Jeg føler at DMJX er den uddannelse der passer mig bedst, da uddannelsen er meget praktisk, så man på den måde både får viden og erfaring på samme tid. Derudover har jeg et indtryk af at uddannelsen har et høj fagligt niveau der ruster eleverne til arbejdsmarkedet. At det er en professionsbachelor, og dermed en håndværksuddannelse. Det var den altoverskyggende grund til at jeg valgte DMJX Jeg søgte ikke ind på andre journaliststudier end DMJX, fordi jeg bor og har en søn i Aarhus. Samtidigt anser jeg DMJX for at være den bedste skole, med den bedste uddannelse. Det har været min drøm, siden jeg gik i 7. klasse. 9.2 Deltagelse i andre optagelsesprøver 28 af de 135, der har svaret på undersøgelsen svarende til 20,74 - har deltaget i en anden optagelsesprøve alle på SDU. I foråret 2014 var tallet 23,08 (30 ud af 130). 9.2.1 Årsager til ikke at have Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som 1. prioritet Tre af de adspurgte har ikke haft DMJX som førsteprioritet, og en af dem har knyttet kommentarer hertil. Nedenfor ses den ene kommentar, som er angivet: Ønskede at studere i USA. Den eneste grund, til at det ikke lykkedes, var visa. 12

10. Optagelsesprøven 10.1. Vurdering af optagelsesprøvens sværhedsgrad Tabel 6 viser de nye studerende på journalistuddannelsens vurdering af deres optagelsesprøve. Både antal og de procentvise andele er stort set på niveau med forrige semester. Dog er der et fald generelt i vurderingen af de enkelte delprøver i angivelsen Let og samtidigt en relativ stigning i angivelsen Svær. Flertallet vurderer stadig de fleste delprøver til at være Middel. Tabel 6: Journaliststuderendes vurdering af delopgavernes sværhedsgrad i optagelsesprøven. Delopgave Let Middel Svær Ved ikke I alt Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 126 Pluk og argumenter 16 12,7 75 59,52 23 18,25 12 9,52 126 Sprog, logik og idé 14 11,11 61 48,41 36 28,57 15 11,9 126 Sprogtest 17 13,49 58 46,03 48 38,1 3 2,38 126 Viden 14 11,11 58 46,03 51 40,48 3 2,38 126 CV til samtale 14 35,9 11 28,21 1 2,56 13 33,33 39 Tabel 7 viser de nye studerende på fotojournalistuddannelsens vurdering af deres optagelsesprøve. Der er som altid kun ganske få respondenter i denne gruppe, så det er begrænset, hvor meget, der kan konkluderes ud fra deres svar. Tabel 7: Fotojournaliststuderendes vurdering af delopgavernes sværhedsgrad i optagelsesprøven. Delopgave Let Middel Svær Ved ikke Antal Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 8 Indsend billeder 1 12,5 6 75 1 12,5 - - 8 Ide og formidling marken - - 1 12,5 6 75 1 12,5 8 Ide og formidling - vælg fotografier og skriv en tekst 1 12,5 1 12,5 5 62,5 1 12,5 8 Sprogtest 2 25 3 37,5 2 25 1 12,5 8 Videnstest - - 3 37,5 5 62,5 - - 8 CV til samtale 2 25 3 37,5 - - 3 37,5 8 10.2. Antal optagelsesprøver inden studiestart I dette semester er 68,66 af de nye studerende kommet ind efter første forsøg på optagelsesprøven. Det er et procentvis fald sammenlignet med forrige semester se tabel 8. Derudover er der en procentvis stigning i antallet af studerende som har været til 2 optagelsesprøver sammenlignet med forrige semester. 13

Tabel 8: Antal optagelsesprøver per studerende, set over perioden efterår 2011 til forår 2014. Antal prøver Efterår 2014 Forår 2014 Efterår 2012 Forår 2012 Forår 2012 Efterår 2011 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent 1 92 68,66 103 79,23 111 84,7 75 74,3 89 79,5 90 70 2 30 22,39 24 18,64 14 10,7 22 21,8 21 19,0 34 27 3 11 8,21 3 2,31 6 4,6 1 1,0 2 1,8 4 3 4 1 0,75 - - - - 2 2,0 - - - - 5 - - - - - - 1 1,0 - - - - 11. Personlig tilgang til studiet 11.1. Holdning til jobmuligheder Nedenfor i tabel 9 ses udviklingen i de nye studerendes holdninger til de jobmuligheder, de står overfor, når de afslutter deres uddannelse. Troen på, at der er jobs at få, er faldet en smule siden foråret 2014, med fald i Når jeg er uddannet vil der sikkert være jobs. Heroverfor er angivelsen Jeg ser uddannelsen som en personlig udvikling, og det er derfor ikke sikkert, at jeg vil beskæftige med journalistik bagefter steget en smule, ligesom der også ses en stigning i Ingen af de ovenstående. Tabel 9: Studerendes holdning til jobmuligheder efter uddannelsen, set over perioden efterår 2011 til forår 2014. Efterår Forår Efterår Forår 2013 Efterår 2012 Forår Når jeg er uddannet vil der sikkert være jobs. Journalistik er min store interesse, hvorfor den jobmæssige situation ikke er vigtig. De bedste journalister vil altid kunne få job. Jeg ser uddannelsen som en personlig udvikling, og det er derfor ikke sikkert, at jeg vil beskæftige med journalistik bagefter. 2014 2014 2013 2012 2,24 30,6 39,55 17,16 7,69 4,69 4,60 6,00 9,80 30 28,91 29,00 29,80 33,40 43,85 40,62 44,30 41,70 39,30 13,85 17,19 15,30 9,50 13,40 Ingen af de ovenstående. 8,21 3,85 7,03 3,80 9,50 4,50 Ved ikke. 2,24 0,77 1,56 3,10 3,60 0 12. Information om uddannelsen 12.1 Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles oplysningsindsats Ikke overraskende er det igen for dette semesters nye studerende hjemmesiden og Familie og venner/bekendte, der er de primære kilder til information om uddannelserne. Derudover har der været et 14

fald i angivelsen, Studievalg og DMJX s pjece om uddannelsen, men der i angivelsen Åbent Hus på DMJX også kan ses en stigning. Studievejledning på DMJX og i det hele tager, fylder også en større procentdel. Se tabel 10 på næste side. Tabel 10: Informationskilder til oplysninger om uddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, set over perioden efterår 2013 til efterår 2014. Bemærk, at det er tilladt at sætte mere end et kryds, hvorfor summen bliver mere end 100. Efterår 2014 Forår 2014 Efterår 2013 Studievejledning på DMJX Studievejledning på tidligere uddannelsessted Studievalg Åbent Hus på DMJX DMJXs hjemmeside Andre steder på Internettet DMJXs pjece om uddannelsen Familie og venner/bekendte Omtale af optagelsesprøven i dagspressen UG.dk Orientering om uddannelse på gymnasier/ HF Andet Mænd Kvinder Total Mænd Kvinder Total 3,03 11,76 7,46 2,99 13,64 14,71 14,18 8,96 12,12 10,29 11,19 11,9 4 19,7 42,65 31,34 22,3 9 75,76 86,76 81,34 80,6 28,79 25 26,87 47,7 6 4,55 5,88 5,22 5,97 65,15 55,88 60,45 55,2 2 40,91 42,65 41,79 43,2 8 37,88 10,61 3,03 54,41 46,27 58,2 1 23,53 17,16 10,4 5 8,82 5,97 5,97 6,35 4,62 19,05 13,85 17,46 14,62 22,22 22,31 87,3 83,85 19,05 33,85 11,11 8,46 57,14 56,15 33,33 38,46 61,9 60 11,11 10,77 7,94 6,92 Mænd Kvinder Total 7,46-3,91 10,45 6,56 8,59 7,46 4,92 6,25 25,37 31,15 28,12 67,16 80,33 73,44 37,31 27,87 32,81 4,48 4,92 4,69 56,72 50,82 53,91 32,84 37,70 35,16 46,27 45,90 46,09 8,96 8,20 8,59 7,46 14,75 10,94 Nedenfor er listet de øvrige kilder, som de nye studerende har anvendt til at få information om uddannelsen. Via tidligere højskole Har altid haft skolen i tankerne, og da jeg så skulle søge uddannelse, satte jeg mig ind i uddannelsen via hjemmesiden. Uddannelsesmesser Jeg kender flere som har gået / går på skolen og kender til den der igennem. Foredrag/undervisning af flere fotojournalister uddannet ved DMJX. 15

12.2. Pjece om uddannelsen. Af tabel 11 fremgår det, at andelen, der har læst pjecen, samlet er på 12,69 for dette semesters studerende, hvilket er et lille fald sammenlignet med forrige semester. Procentdelen er generelt faldende hen over årene, og erstattes formentlig af digitale informationskilder. Tabel 11: Andel studerende der har læst DMJXs pjece om uddannelsen fordelt på mænd og kvinder. Mænd Kvinder Total Efterår 2014 13,64 11,76 12,69 Forår 2014 11,94 15,87 13,85 Efterår 2013 8,96 14,75 11,72 Forår 2013 9,10 16,70 12,20 Efterår 2012 13,00 15,60 13,90 Forår 2012 17,90 24,40 20,50 Efterår 2011 26,70 33,30 28,90 Forår 2011 38,90 56,60 46,40 12.3. Øvrige ideer og kommentarer til Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles studievejledning og oplysningsindsats. Det havde været rart at få information angående studiestart og rusarrangementer et par uger tidligere. Studievejlederne er brandgode! Tidligere udmelding ift. opstart, datoer, bøger ect. Også gerne markering af vigtige datoer i optagelsesprocessen (f.eks. at 5. juli er sidste dag for ændring af prioriteter) Jeg er ikke imponeret over kommunikationen til nye elever. Det er meget sent, man får at vide, at eksempelvis skal købe bøger for 2200,-. Derudover kom svaret på optagelsesprøven heller ikke på det udmeldte tidspunkt. Jeg har haft flere venner og bekendte, der står på standbylisten til næste semester, og de er heller ikke imponerede over kommunikationen. Den kunne godt trænge til at blive strammet op. Fortsæt det gode arbejde! Jeg synes, at det har været svært at finde informationer om de forskellige fag, inden opstart. Godt arbejde. Det er dejligt, at man føler sig velkommen til at spørge. I er ikke gode til at kommunikere. Dårlige faktisk. Det kunne være rigtig rart med et skema og en samlet oversigt over det materiale, der skal læses. Jeg synes generelt, at den information, vi har moftaget, er kommet meget sent og ikke har været specielt uddybende. Jeg har desuden inden studiestart haft en del spørgsmål af forskellig art til studievejledning, og hver gang jeg har ringet til skolen, er jeg blevet stillet videre til en telefonsvarer og besvarelsestiden på mails har været ret lang, hvilket har været frustrerende, når svarene var relevante i forhold til mit valg af studie. Det kunne være en kæmpe fordel at sende information om skolen og uddannelsen ud tidligere. Evt. lige efter man har bekræftet sin plads, så man ved hvordan dagene kommer til at foregå, hvilke bøger man skal bruge osv. Måske er det af praktiske årsager ikke muligt, men jeg ville gerne have haft infomails op til studiestart på et tidligere tidspunkt. Rigtig god oplysning omkring introforløb, men man får en del nerver på, når man skal vente helt til midten af august med at høre fra jer. 16

Bilag 1. Kommentarer til optagelsesprøven til journalistuddannelsen, efterår 2014 Hvordan vil du vurdere opgaven "CV til samtalen"? Var ikke op til optagelsesprøven i år, da jeg fik en standbyplads sidste år. tog prøven i foråret 2013, derfor kan ikke besvare nøjagtigt Var ikke krav om cv sidste år. Jeg var til prøven i 2013, og der lavede jeg ikke cv inden Jeg var til optagelsesprøve i 2013. Men jeg lavede et CV da jeg skulle til samtale. Hvordan vil du vurdere opgaven " "Skriv, spørg og tænk "? Det mest besværlige var umiddelbart at finde et nyt, skævt spørgsmål i "spørg". Nogle af spørgsmålene i denne opgave, synes jeg, var beskrevet på en indviklet måde, så det var svært at gennemskue, hvad man skulle gøre. Lidt svært på baggrund af den begrænsede tid Var ikke op til optagelsesprøven i år, da jeg fik en standbyplads sidste år. Jeg synes den kreative opgave fra år til år er lidt som vinden blæser. Det virker i min optik lidt tilfældigt, om den bliver vurderet god eller dårlig.. (3 optagelsesprøver) Placering: mellem middel og svær! Nogle af spørgsmålene var formuleret meget tvetydigt. Hvilket skabte stor tvivl om hvordan man skulle besvare opgaven. Mest af alt, fordi der var meget lidt plads at skrive på i forhold til, hvor meget der forventedes at udrede. Denne opgave fandt jeg virkelig svær. Der var mange forskellige opgaver og formalia at holde styr på Den var lige til, og ikke svær. Men den gav anledning til at tænke en ekstra gang. tog prøven i foråret 2013, derfor kan ikke besvare nøjagtigt Var til prøven sidste år Det var en meget sjov øvelse. Jeg tog prøven i 2013 Opgaven var mere specifik og mere målrettet en journalistisk tankegang ifht. fx interview og research, og har man ikke haft træning i den slags, skulle man lige forsøge at omstille sig. Fuldstændig uoverskuelig opgave til den korte tidsbegrænsning. Den var udfordrende, fordi det var meget begrænset med antallet af tegn, vi måtte skrive. Den var dog sjov at prøve kræfter med, fordi kreativiteten virkelig kom på prøve. Delopgave 1 og 2 var meget spændende, delopgave 3 var en smule vagt formuleret, synes jeg. Jeg var til optagelsesprøve i 2013. Jeg var oppe i 2013. Husker ikke eksakt optagelsesprøven. Jeg var oppe i 2013 Jeg var til optagelsesprøven i 2013, og kender derfor ikke til dette års prøve Det gik overraskende godt, så jeg kan ikke sige, den var svær. Men den sidste opgave omkring kræft, forstod jeg ikke. Men jeg svarede åbenbart godt på den alligevel. Hvordan vil du vurdere opgaven "Pluk og argumente"? Bloggen var umiddelbart sværest at skrive, fordi man der startede på bar bund ift. valg af emne og problemstilling. Jeg blev udfordret, men denne slags opgave er lige min kop te. Lidt svært på baggrund af den begrænsede tid 17

Var ikke op til optagelsesprøven i år, da jeg fik en standbyplads sidste år. Placering: mellem middel og svær! Nogle af spørgsmålene var formuleret meget tvetydigt. Hvilket skabte stor tvivl om hvordan man skulle besvare opgaven. Elskede, at man skulle modargumentere sin egen opgave. Det kom naturligt til mig at skrive på den måde. tog prøven i foråret 2013, derfor kan ikke besvare nøjagtigt Tidspressets, fordi der var meget læsestof, ni sider, gjorde det svært. Var så heldig at have undladt nogle informationer i 1. omgang, hvilket betalte sig, da man så skulle kommentere på indlægget. Tiden er knap ift. opgavens omfang. Det er svært at holde overblik. Jeg tog prøven i 2013 Svært at holde sig til anslags krav Det var en spændende og udfordrende opgave, men samtidig meget åben, så at sætte en sværhedsgrad på, synes jeg ikke nødvendigvis giver så meget mening. Man kunne jo næsten selv vælge, hvilken retning man ville i, og dermed også vælge, hvor meget man ville udfordre sig selv. Jeg syntes det var godt, at man havde muligheden for vise, at man kunne vinkle. JEG VAR TIL OPTAGELSESPRØVE SIDSTE ÅR OG FIK EN STANDBYPLADS, SÅ HAR DERFOR IKKE VÆRET TIL PRØVEN I ÅR. Der var rigtig meget forskellig information, som gjorde det svært at udvælge, hvilket man helst ville bruge. Dog var det forholdsvis ligetil, når først man fik vinklet. Jeg var til optagelsesprøve i 2013. Jeg var oppe i 2013. Husker ikke eksakt optagelsesprøven. Jeg var oppe i 2013 Jeg var til optagelsesprøven i 2013, og kender derfor ikke til dette års prøve Opgaven var krævende, og det var svært at begrænse sig. Det var samtidigt spændende at skulle læse ens eget stof kritisk lige efter at have skrevet det. Det er fedt, at der er mulighed for at vælge mellem så mange forskellige citater. Jeg lavede personligt en massiv fejldisponering ift. tid, da jeg havde misforstået opgavens tidsrammer (den var delt op i to, hvilket, jeg mener, ikke fremgik tilstrækkeligt tydeligt.) Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"? Naboord er en opgave, jeg synes er svær, hvor komma derimod er nemmere. Har en blandet følelse til sprogtesten. Særligt kommatesten trak tænder ud. Var ikke op til optagelsesprøven i år, da jeg fik en standbyplads sidste år. Men der var på ingen måde nok tid. Tidspresset gjorde opgaven svær Der var ikke helt nok tid. Komma var svært, resten var meget let. tog prøven i foråret 2013, derfor kan ikke besvare nøjagtigt Uha, der var mange opgaver. Man stirrer sig tit blind på alle de der stavefejl! Tidspresset er den primære årsag til sværhedsgraden. Den var forholdsvis nem. Jeg var oppe i 2013 Jeg synes denne del var svær, men mener også at det er nødvendigt med et høj niveau til prøven. Jeg manglede i høj grad et ur, så jeg vidste om jeg var i god tid eller ej. Derfor nåede jeg ikke alle opgaverne. 18

Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"? Det var mange besynderlige spørgsmål, jeg aldrig før havde stillet mig selv. Var ikke op til optagelsesprøven i år, da jeg fik en standbyplads sidste år. Den føltes svær undervejs, men det gik godt En del svære spørgsmål, men der var aaaaalt for lang tid. tog prøven i foråret 2013, derfor kan ikke besvare nøjagtigt Gennemgik den hurtigt til at starte med, hvor jeg besvarede det, jeg lige kunne. Da jeg jeg var færdig med det, havde jeg ret mange tilbage... Der blev gættet en del, og det var heldigvis nogle gode gæt, viste det sig :-) Nogle spørgsmål kan man, nogle kan man ikke, så en del var let en anden del svær. Underlige spøgsmål... Som sædvanligt.. Jeg synes denne del var svær, men mener også at det er nødvendigt med et høj niveau til prøven. Jeg havde læst op på ministre og en masse historie etc. hvilket jeg tænkte ville give mening at spørge om, da mange af tingene havde været oppe i medierne. Det synes jeg bare ikke rigtigt jeg fik brug for. Der var nogle underlige spørgsmål, hvor jeg syntes det virkede som at nogle af dem bare var der for at sørge for ingen kunne svare rigtigt på alle spørgsmål, eksempelvis spørgsmålet om ål. Jeg er generelt bare ikke så stærk til almen viden. 19

Bilag 2. Kommentarer til optagelsesprøven til fotojournalistuddannelsen, efterår 2014 Hvordan vil du vurdere den første prøve (indsendelse af billeder)? Man har god tid til opgaven og man kan rimeligt hurtig få brainstormet sig frem til en god idé. Men selvfølgelig skal der også tages højde for hvis man ikke får den gode ide med det samme, så ændres situationen lidt og man kan hurtigt komme under tidspres. Jeg synes det var et godt bredt emne med mange fortolkningsmuligheder. Jeg synes forprøven var en spændende opgave, og emnet i år var rigtig godt. Jeg synes at billeddelen er tilpas. Man får tid til at arbejde på sit projekt så man kan stå inde for det. Jeg synes rigtig godt om at opgaven altid er så åbent formuleret og op til fri fortolkning. Det er et individuelt spørgsmål om hvorvidt opgaven er svær eller ej, i forhold til hvor god man er til at fortolke emner, og komme uden om boksen. Jeg har valgt svær, fordi niveauet af materiale der bliver afleveret er fantastisk højt. Hvordan vil du vurdere opgaven "Ide og formidling 1 Optagelse i marken"? Jeg vil vurdere opgaven som svær, da man ikke har lang tid og ikke har mulighed for at forberede sig på forhånd. Forstår ikke hvad der menes. Hvordan vil du vurdere opgaven "Ide og formidling 2 Vælg fotografier og skriv en tekst"? Jeg har taget nogle gode billeder og derfor gik det meget af sig selv. Det var lidt svært at vide, hvad man skulle skrive. Om det skulle være en artikel, eller bare hvad man ville komme ind på i artiklen. Det var svært, fordi tidsrammen var meget kort. Ved ikke hvad der menes. Jeg har været stand-by. Måske det var noget nyt fra denne års prøve. Hvordan vil du vurdere opgaven "CV til samtale"? Forstår ikke hvad der menes. Hvordan vil du vurdere opgaven "Sprogtest"? Jeg synes at den skal laves om. Det er forståligt at man gerne vil have elever ind som følger med i medierne, og har en god forståelse for at formulere sig skriftligt. Jeg synes dog at i skyder jer selv i foden ved ikke at lade enormt dygtige fotografer ind som har et kæmpe engagement for at formidle historier og fortælle verden i billeder, på grund af at de (vi) har lidt svært ved at skrive og sætte komma.. Jeg kender flere der havde brugt den uge meget intens og lavet serier som klart var på højde med skolens egne 2-3 sem., men i fik aldrig deres billeder at se.. Jeg synes godt at man kunne kombinere de 3 test og lave en samlet vurdering, fremfor først at frasortere første omgang kun ud fra sprogtest og videnstest. Hvordan vil du vurdere opgaven "Videnstest"? Den samme som sprogtest. Lige dele held og at følge med spiller ind. 20

Hvordan vil du vurdere optagelsessamtalen? Man blev udfordret, men det var en meget behaglig stund. Det er en presset opgave, som man får udleveret, da forberedelsestiden er minimal. Det gjorde samtalen stressende, men også fordi, at man vidste, at det var ens fremtid, som blev afgjort under samtalen. Jeg var lidt presset på det tidspunkt, og meget stresset. Men jeg regner med, at det også var meningen. Ellers synes jeg samtalen var go. Den var faktisk behagelig! Meget hyggelig! Det var en behagelig samtale mellem undervisere og ansøgere. Jeg har svært ved at vurdere en samtale i let, middel eller svær. Som jeg har set det var det en samtale for at hvem jeg var, og om jeg var studieklar og engageret. Det resulterede i en stand-by plads som jeg først var meget forvirret over, men det endte med at passe mig perfekt. Acede den... men ekstrem nervepirrende. Den lille opgave, som man skulle løse inden samtalen, var en fremragende opvarmningsøvelse, som fik undertegnede til at præstere bedre til selve samtalen. Opgaven vi fik var til at tage fat på, men samtalen virkede forvirrende og der blev sprunget rundt mellem forskellige spørgsmål - nok pga. tidspres. Samtalen virkede til at stræbe efter at adskille jeg fra en eksamen. På den måde virkede det bare som en helt almindelig samtale med nogle personer, der gerne ville lære mig at kende. Det varierer enormt meget, første år var de søde og snakkede om ligegyldige ting, hvilket var en anelse frustrerende. Andet år var de mere kritiske. Så det afhænger af dem der interviewer, og hvilken stil de ligger for interviewet. 21