Undervisningsbeskrivelse Viborg Tekniske Gymnasium 1. Titel og emne a. Titel på forløb: Bæredygtighed i Væksthuset b. Emnekategori: Forbedring af arbejdsbetingelser og arbejdsprocesser for ansatte og personale, samt ressourcespild (det er altså meget svært at skrive et emne, da de har arbejdet meget forskellige fokusområder) c. Kort beskrivelse af emnet: Væksthuset er en arbejdsplads for udviklingshæmmede og er primært et gartneri. Væksthuset har også dyr og udendørsområder, der skal passes/vedligeholdes. En del af arbejdsopgaver kan være svære at forstå eller håndtere for de udviklingshæmmede (som kaldes ansatte), selvom opgaverne virker utroligt simple. Det betyder, at personalet bruger lang tid på at forklare, afhjælpe og rydde op. Personalet føler sig derfor indimellem stressede over ikke at have tid til at give de ansatte tilstrækkelig hjælp. Dette betyder, at de ansatte ikke altid får en succesoplevelse, ved de opgaver, de skal udføre. Eleverne har derfor kommet forslag til forskellige løsninger, der kan gøre hverdagen lidt lettere for personalet og nemmere at forstå for de ansatte. Hermed er der stort fokus på den sociale dimension af bæredygtigheden. Et par af grupperne arbejder med ressourcespild, og kommer på den måde ind på bæredygtighed i fht. miljø. Ved at frigøre tid og nedsætte spildet, vil det også have en effekt på Væksthusets økonomi. 2. Deltagere a. Fag: Teknologi, innovation, fysik, biologi, KOM/IT (afhængigt af hvilken gruppe, der er tale om) b. Elever: htx, 2.g, 22 elever c. Ekstern/-e partner/-e: Væksthuset i Viborg 3. Struktur og omfang a. Hvordan er forløbet bygget op i forhold til struktur? Ekstensivt forløb fordelt over 7 uger b. Forbrug af timer 30 moduler (a 90 min varighed)
4. Rum og lokaler Hvor finder forløbets faser sted? a. På skolen, I almindelig klasselokale, Fysiklokale, eget værksted, smede- og tømrerværksted b. Eleverne var ude at besøge væksthuset ad flere omgange undervejs i deres research 5. Refleksioner mht. formål og arbejdsformer a. Hvad er det faglig-didaktiske mål med forløbet? Det passer rigtig godt til faget teknologi, så mange af de faglige mål bliver dækket b. Hvad skal eleverne lære? c. Hvilke arbejdsformer og evt. medier anvendes? Projektarbejdsform, en velkendt arbejdsform på htx. 6. Refleksioner mht. styringen a. Hvem identificerer innovationsbehov og problemer? Eleverne i samarbejde med den eksterne partner. Eleverne afgrænser og konkretiserer derefter problemerne og finder løsninger b. Skal eleverne arbejde selvstændigt (projektorienteret) eller skal de igennem et stramt styret forløb? Eleverne arbejder i projekt, men med overordnede delmål fastlagt af underviseren. c. Bedømmes resultaterne før cuppen? Eleverne præsenterede deres projekter m modeller/mock-ups mm for de ansatte, og de gav feed-back (så godt de kunne J) Underviseren har givet løbende feed-back. d. Er der samlet set høj eller lav lærerstyring? Lav lærerstyring 7. Refleksioner mht. det innovative a. Hvordan lærer eleverne om og forholder sig reflekterende til innovation og bæredygtighed? Vi har undervist i forskellige innovationsmetoder. Bæredygtighedsbegrebet bliver italesat hele tiden, da projekterne er meget specifikke, og eleverne skal forstå, at de er on the track i fht. bæredygtighed, selvom de står med et lavpraktisk specififk problem/løsing. b. Hvordan lærer eleverne at udføre noget innovativt og bæredygtigt? Ved interaktion med en reel virksomhed og de ansatte c. Laver eleverne kun skitser, prototyper og simulationer - eller implementerer de også virkelige forbedringer? De laver, modeller, mock-ups og enkelte laver prototyper (en prototype er det første rigtige produkt fremstillet i rigtige materialer). d. Er der indlagt loops, så eleverne prøver at forbedre noget, ser hvordan det virker og dernæst igen prøver at udtænke og producere noget endnu bedre, osv.? Eleverne har gentagne gange været ude i væksthuset undervejs i deres research og har haft kontakt til personalet med deres spørgsmål. De har dog først fået feedback til sidst i projektet, hvor deres produkter/modeller er fremstillet. Der er ikke tid til at lave disse om, men de tager deres feedback med i perspektiveringen e. Hvilken/hvilke innovationsforståelser involverer forløbet?
I dokumentet refleksiv innovation står der at: markedsorienteret innovation handler om hvordan en virksomhed kan vinde markedsandele og kunder (indimellem på bekostning af miljø, etik, og menneskeheden). Selvom eleverne har været innovative for en virksomhed og designet produkter til dem, mener jeg ikke det kan kaldes markedsorienteret innovation. Deres løsninger/produkter har haft; forbedring af arbejdsforhold for ansatte og personale, forbedring af rammerne for de dyr der er på stedet, reducering af ressourceforbrug og spild, som det primære omdrejningspunkt, og ikke bare det mål at skulle skaffe kunder. Skulle disse løsninger dog afstedkomme en bedre økonomi for virksomheden, har eleverne reflekteret over, hvordan det kan komme de ansatte mm. til gavn. Faglig innovationforståelse er også i spil, da de brugt viden fra forskellige fag i produktudviklingen. Viden de nu anvender i en virkelighedsnær verden og i en anden sammenhæng, end den de har lært. ( anatomi i forhold arbejdsmiljø, fysik i forhold til valg af motor, kemi i forhold til materialevalg, anatomi og psykologi i forhold udviklingshæmmedes kognitive evner, osv.) Alment innovation da alle elevernes løsninger er bæredygtige, er de dermed med til at bidrage til forbedringer alment om end ikke globalt, så lokalt. Hvad vil I gerne afprøve af nyt, anderledes eller eksperimenterede i forhold til at være nytænkende/innovative? 8. Refleksioner vedrørende progression Beskriv progressionen mellem de tre forløb (to i foråret 2015 og ét i efteråret). Det er en ny klasse, på en anden studieretning, vi har med i efteråret i fht foråret. Det har betydet et andet fagligt niveau i fht. forståelse af den naturvidenskabelige viden. Desuden var eleverne i foråret kun på et besøg hos den eksterne partner, hvilket ikke var tilstrækkeligt, da der undervejs i processenblev affødt nye spørgsmål, som eleverne ikke kunne få svar på. Denne gang har vi planlagt, og aftalt, det sådan, at eleverne måtte henvende sig løbende via mail og besøg hos den eksterne partner. Dette betød, at eleverne fik udviklet en løsning/produkt, der var mere realistisk og anvendelig. Det var vigtigt for os, at den valgte virksomhed havde en produkter og arbejdsprocesser, der var til at arbejde med, dvs. ikke for tekniske og komplicerede at fremstille. Målet for os var, at eleverne skulle kunne fremstille så realistiske modeller/mock-ups/prototyper som muligt. Dvs. løsninger som kunne testes og ikke kun vurderes ud fra en hypotese. En samarbejdspartner som Arla eller Grundfos var derfor ikke en mulighed i dette forløb, fordi deres arbejdsfunktioner og produkter er for avancerede til, at eleverne kan indgå i virksomhedens flow og bidrage reelt til virksomhedens nytteværdi. 9. Andre kommentarer? Det var meningen, vi skulle have samarbejdet med en anden virksomhed i dette efterårsforløb, og som en del af progressionen, benyttet os af ekspertviden fra Foulum. Første virksomhed valgte dog at springe fra i sommerferien, hvilket betød, at Foulum også var ude. Vi var derfor bagud i projektet, da vi startede ud efter sommerferien. Heldigvis fandt vi Væksthuset i Hald Ege, med udviklingshæmmede som ansatte, og vi forsøgte derfor at få kontakt til DUKH, den uvildige konsulentordning på handicapområdet, samt en rådgiver inden for kommunen, (PPR
psykologisk pædagogisk rådgivning) men alle takkede nej pga. den korte tidsfrist. Så ønsket om ekspertviden i dette forløb blev derfor ikke til noget. 10. Uddybende kommentarer til ovenstående Ad 1: a. Hvorfor er emnet godt i relation til at arbejde med innovation, bæredygtighed og egnsudvikling? Viborg væksthus er en arbejdsplads, hvor de ansatte, som er udviklingshæmmede, har en varieret arbejdsdag. Dette betyder dog også, at de ansatte oplever små og store udfordringer i løbet af en arbejdsdag. Udfordringer som personalet skal bruge tid på at hjælpe dem med. Derfor er den sociale bæredygtighed kerneområdet indenfor bæredygtighed. Da væksthuset har dyr og planter i deres produktion, er der også gode mulighed for at arbejde med den miljømæssige bæredygtighed. Hvilke mulige innovations- og bæredygtighedsproblematikker knytter sig til emnet? Eleverne har haft brug for at lære at tænke innovativt (og blive undervis i dette), da de løsninger, der skal findes, kræver en ny måde at tænke på bl.a.at kombinere eksisterende løsninger på en ny måde. Ad 2: Deltagere og deres rolle og bidrag a. Ved flere fag: hvad bidrager de forskellige fag med? Er innovationen sket i nogle fag, mens andre har leveret baggrundsviden? Hvordan sikres sammenhæng? Er der blevet undervist helt klassisk i nogle fag i forløbet? Er der undervist på en innovativ måde i andre fag? Har faget være en vidensbank, eleverne kunne trække på efter behov? Hvad har jeres/fagenes opgaver/roller været i de forskellige faser? Teknologifaget har dannet rammen om elevernes proces, med redskaber og metoder, som de kender fra faget. Herefter har det været eleverne selv, der har taget kontakt til de partnere, lærere, fundet materiale, der har været nødvendig, for at løse problemet. Timerne i teknologi er bl.a. gået til undervisning i innovation og virksomhedsbesøg. Undervejs har eleverne inddraget viden fra forskellige fag, og da løsningerne har været af forskellig karakter, har elevene selv kontaktet undervisere (fysik, kemi, biologi, KOM/IT), for at få vejledning. b. Elever: Studieretning? Særlige typer af elever? Eleverne er 2. års elever i en Science-klasse. Dvs. de er dygtige til naturvidenskab, men knap så dygtige til at tænke ud af boksen. Det krævede derfor en ekstra indsats at få dem til at anskue løsninger på flere forskellige måder. c. Ekstern/-e partner/-e: Hvilken rolle spiller den eksterne partner, hvad er dennes bidrag? Hvordan samarbejdes mellem fag, elever og ekstern partner? Den eksterne partner Væksthuset har spillet en stor rolle. Eleverne har følt, at der har været et reelt behov for deres løsninger (selvom der ikke var tale om rigtige produkter snarere mock-ups modeller), men nogle af grupperne oplevede, at Væksthuset ønskede at få en kopi af deres arbejdstegninger, med henblik på selv at fremstille produktet i de rigtige materialer. De var ret begejstrede og mente, at elevernes
løsninger kunne gøre deres hverdag lettere. En af årsagerne til, at eleverne kunne fremstille anvendelige og realiserbare løsninger var, at de i Væksthuset var utroligt samarbejdsvillige, og eleverne var altid velkomne til at kontakte dem undervejs i processen både med yderligere besøg og via mail. En kæmpe hjælp- og motivationsfaktor for eleverne Ad 3: Struktur og omfang forløbsplan indsættes her, eller vedhæftes. Hvad skal ske - lektion for lektion? Dato Indhold (hvad blev der og fag undervist i) Varighed (fx 90 min.) Undervisningsmetode (fx læreroplæg, gruppearbejde, klassedialog) Materialer (fx sidetal i en lærebog, artikler, websider etc., henviser til materialelisten under skemaet) Formål 18/8 2x90 min Besøg på Væksthuset Viborg Rundvisning. Personalet beskriver deres, og de ansattes, hverdag, og de udfordringer, der måtte være 19/8 3x90 Brainstorm og mindmap over besøget, Problemstillinger fastlægges, og der tages hul på idégenereringen, overordnede krav beskrives. SWOT analyse, POINTskemaer, fordele/ulempe skemaer, anvendes for at eleverne foretage fravalg og tilvalg af løsninger Teknologilærer holder kort oplæg om (repetition af-) bæredygtighed. Innovationslærer holder oplæg om: Ord- og billedtombola Horisontaltænkning/principper fra "Den kreative Platform" Rolleperspektiv diverse screeningskompasser, "krav til løsning-skema" Hvad er bæredygtighed?, Dansk Arkitektur Center. Materialet er sammensat af lærerne og udgives som kompendium på Viborg Tekniske Gymnasium. Kompendiet indeholder teori og modeller fra diverse lærebogsmaterialer m.v. samt eksempler fra elevprojekter. Af modeller kan bl.a. nævnes problemtræet som anvendes til Der sikres, at eleverne arbejder med realistiske problemstillinger. Herefter hjælpes eleverne på vej med forskellige metoder i en systematisk idegenereringsproces
problemanalyse, hvilken er udviklet af Peter Larsen, samt Aalborg modellen, som anvendes til teknologianalyse. 26/8 4x90 Der arbejdes med relevant naturvidenskabelige viden i fht de forskellige problemstillinger/overordnede løsninger. Specifikke krav fastlægges 2/9 4x90 min Små modeller fremstilles, (evt. 3D tegninger) for at undersøge løsningens proportioner, udtryk osv. mhp evt. ændringer. Eleverne arbejder videre med at få deres viden integreret i løsningen. Arbejdstegninger påbegyndes 9/9 4x90 Faglærer fra værkstederne taler med eleverne før de skal i værksted. Herefter Underviser holder kort oplæg, hvordan man får øje på naturvidenskaben i problemer/løsninger Underviseren viser hvordan man arbejder med modelmateriale og viser eksempler på andre modeller. Undervisere fra smede- samt tømrerafdeling mødes med eleverne. Her diskuteres deres løsning samt, hvordan det kan Hvis der er problemer med at forstå den viden, der ligger bag, kontaktes i første omgang de lærere, der underviser i fagene (kemi, fysik, programmering, KOM/IT). Herefter kontaktes specialister (dyrehandler, specialpædagog, arkitekt). Yderligere besøg hos Væksthuset lægges ind i løbet af ugen, for at få svar på yderligere spørgsmål. Inden eleverne går i gang med at fremstille produktet, er der mulighed for at spotte eventuelle fejl og forbedringer vha modellerne. Modellen behøver ikke være fysisk, men er for en af grupperne en animation (programmering), som tester en hæve/sænke mekanismen Da underviseren i teknologi ikke har håndværksmæssige kompetencer, er det derfor vigtigt, at eleverne får en
færdiggøres arbejdstegningerne endeligt. Eleverne arbejde med materialekendskab fremstilles men ikke nødvendigvis i de rigtige materialer. Undeviser taler med grupperne i fht. materialevalg (det materiale produktet skal fremstilles i, hvis det skulle sættes i produktion), så de gør sig nogle overvejelser omkring den miljømæssige bæredygtighed. professionel til at kigge på deres arbejdstegninger 16/9 4x90 Værksted Fremstilling af produkt 23/9 4x90 Værksted Fremstilling af produkt 21/10 2x90 Målgruppen tester produkter. Eleverne arbejder med dokumentation af dette (billeder) 21/10 1x90 Pitch Dansklærer fortæller kort om at pitche. Dokumenter om at pitche gennemgåes. Vejledning til pitch.doc (udfærdiget af Struer Gymnasium) Pitchskabelon.pdf (starteriet pitchguide, pitherific) Eleverne får en succesoplevelse ved at opleve, at deres produkter løser virkelighedsnære problemstillinger, og at de ansatte var meget begejstrede for deres produkter. De har dog ikke mulighed for at ændre lidt i produkter ud fra de kommentarer de får, da der ikke længere er tid til det. Det ville selvfølgelig være det næste trin.
28/10 4x90 Eleverne færdiggør pitch og øver øver øver. Plancher fremstilles til innovationscup. Underviseren minder eleverne om, at eleverne skal omkring de tre hjørner af bæredygtigheden i deres løsninger Materialer (liste over anvendte anvendt litteratur, lærebøger, artikler, links til websider etc.): Larsen, Peter; Grove, Morten: Problemer og teknologi, systime, 2005-2006 Frandsen, Kirsten m.fl.: Teknologi, HTX-grundbog,Erhvervsskolernes forlag 1998 http://www.dac.dk/da/dac-cities/baeredygtige-byer/om-baeredygtige-byer/hvad-er-baeredygtighed/ (hvad er bæredygtighed fra Dansk Arkitektur Center) http://vbn.aau.dk/files/13952314/den_kreative_platform_2._udgave (den kreative platform)