Generelle Analyseprincipper 2 ECTS Uddannelsesinstitution kan under vejledning betjene et lysfeltmikroskop. kan under vejledning betjene udvalgte centrifugetyper som anvendes inden for det laboratoriemedicinske område, og selvstændigt anvende centrifugeformlen. kan under vejledning anvende laboratorievægte. kan under vejledning anvende volumetrisk udstyr og således fremstille en opløsning med en given koncentration, samt selvstændigt beregne og udføre fortyndinger. kan selvstændigt anvende densitetsbegrebet til at kvalitetssikre volumetrisk udstyr og til at udføre koncentrationsberegninger. har viden om forskellige vandkvaliteter. Klinik kan med en vis grad af selvstændighed og indsigt udføre mindst 2 af følgende basale 1 ECTS Betydende cifre, videnskabelig angivelse af tal, omregning af enheder, talvurdering Mikroskopi o Anvendelse og vedligeholdelse Centrifugering o Princippet i sedimentation o Centrifuge-formlen o Centrifugeringens faser o Anvendte centrifuger inden for det laboratoriemedicinske område o Sikkerhed i forbindelse med centrifugering o Praktisk anvendelse af centrifuger i laboratoriet Afmålings-principper: o Volumetrisk udstyr som indeholder/ afgiver forskellige volumina o Instrument-tolerance o Afmåle-nøjagtighed o Præcision og akkuratesse i forbindelse med afmåling Fortyndinger: o Fortyndingsformlen o Volumenfraktion 1 ECTS Praktisk udførsel af minimum 2 af de nedenstående emner: Mikroskopi (Köhlers princip) Centrifugering Afvejning Afpipettering Fotometri Udsåning af biologisk materiale på agarplader Udskæring af histologiske prøver Farvninger Betjening af gammakamera Version: Endelig Side 1 af 15 DEN KGA LK
laboratoriefærdigheder: mikroskopi, afpipettering, afvejning, centrifugering, fotometri, udsåning af biologisk materiale på agarplader, udskæring af histologiske prøver, farvninger og betjening af gammakamera. o Fortyndingsfaktor. Densitet: o Formlen for densitet o Densitets afhængighed af temperatur Anvendelse af densitet i forbindelse med kvalitetssikring af volumetrisk udstyr Vandkvaliteter o Vandkvalitetens betydning for laboratorieanalyser generelt Version: Endelig Side 2 af 15
Arbejdsmiljø, sikkerhed og hygiejne 2 ECTS Uddannelsesinstitution kan under vejledning anvende database for at søge viden om håndtering af kemikalier. Uddannelsesinstitution og klinik har faktuel viden om arbejdspladsbrugsanvisninger, smitterisiko, hygiejne og sikkerhedsregler, hvilket gør den studerende i stand til med udstrakt grad af selvstændighed at arbejde i et laboratorium. 0,75 ECTS Laboratoriesikkerhed Faremærkning af stoffer og produkter Reagensfremstilling Vidensøgning: F.eks. www.kiros.dk Grundlæggende gennemgang af laboratoriets sikkerhedsudstyr 1,25 ECTS Arbejdsmiljø, laboratoriesikkerhed og hygiejne F.eks.: o Arbejdspladsbrugsanvisninger o Forebyggelse af stik- og skæreskader o Strålebeskyttelse o Laboratorieaffaldshåndtering o Håndhygiejne o Uniformering o Handskepolitik o Håndtering af biologisk materiale LK KGA Version: Endelig Side 3 af 15
Biomedicin Uddannelsesinstitution og klinik har viden om blod, bloddannende organer og blodets celler, hvilket gør den studerende i stand til at se sammenhænge mellem hæmatologiske analyseparametre og normale/unormale tilstande i den humane organisme. har viden om blod som lægemiddel, smittekilde og transportør af radioaktive stoffer til diagnosticering eller behandling, hvilket gør den studerende i stand til at genkende, hvordan viden om blod anvendes i et bredt spektrum af specialer. kan med en vis grad af selvstændighed og indsigt håndtere biologisk materiale. 1,25 ECTS Basal viden om blod: o Blodets sammensætning og funktioner o Blodets celler: Normalt udseende og funktion o Normal dannelse og destruktion af blodets celler o Bloddannende organer: Normal opbygning og funktion Blod i forhold til bioanalytikerpraksis: o Sygdomme i relation til blodets celler: anæmier og leukæmier o Relationer mellem hæmatologiske sygdomme og analyser, der afspejler udseende, antal, dannelse og destruktion af blodets celler o Blod som lægemiddel o Infektioner i blodet; diagnose og smittekilde o Blod som transportør af radioaktive stoffer; diagnosticering og behandling o Håndtering af biologisk materiale (blod) 0,25 ECTS Klinikken inddrager analysernes relevans i forhold til sygdom og sundhed i naturlig sammenhæng med de laboratoriemedicinske afdelingers arbejdsgange. F.eks. Analyser i relation til hæmatologiske sygdomme: o B-Hemoglobin(Fe), stofk., o B-Erythrocytter, antalk., o B-Leukocytter, antalk. o mikroskopi af blodudstrygningspræparater, knoglemarv og lymfeknude Blod som lægemiddel: o Frisk frosset plasma (FFP) o Erytrocytsuspension (SAG-M) o Trombocytsuspension (trombocytpool) Infektioner i blodet, herunder blod som smittekilde og blod til diagnosticering af infektion: o Bakterier o Virus o Svampe SAN LYN MES Version: Endelig Side 4 af 15
Blodet som transportør af radioaktive stoffer til diagnosticering eller behandling, herunder eksempler på technetiummærkede radiofarmaka og deres anvendelse Version: Endelig Side 5 af 15
Anvendt kemi Uddannelsesinstitution har viden om koncentrationsbegrebet, hvilket gør den studerende i stand til at beregne koncentrationer. har viden om koncentrationsenheder, hvilket gør den studerende i stand til at angive koncentrationer i enheder har viden om støkiometriske love, hvilket gør den studerende i stand til at udføre simple kemiske mængdeberegninger. har viden om almen kemi, hvilket gør den studerende i stand til at beskrive stoffers opbygning, kemiske bindinger, intermolekylære kræfter og opløselighed, samt sætter den studerende i stand til at redegøre for simple kemiske ligevægte. Stofmængde Koncentrationer Støkiometri Stoffers opbygning Formelsprog Kemiske bindinger Intermolekylære kræfter Hydrofobe, hydrofile og superfile grupper Upolære og polære grupper Stoffers opløselighed Ligevægtsloven Indgreb i kemiske ligevægte DEN LK KK Version: Endelig Side 6 af 15
Anvendt fysik 0,5 ECTS Uddannelsesinstitutionen har viden om grundlæggende begreber inden for lyslære (interaktion mellem lys og stof), hvilket gør den studerende i stand til at genkende og benævne lysbrydning og absorbans. har viden om anvendelsen af det absorbtions-fotometriske analyseprincip, hvilket gør den studerende i stand til under vejledning at omsætte en målt absorbans til en koncentration af analysestoffet. har viden om anvendelse af linser og billeddannelse i et lysfelt-mikroskop, hvilket gør at den studerende i stand til at udregne mikroskopets samlede forstørrelse og opløsningsevne. 0,5 ECTS Interaktion mellem lys og stof, herunder lysabsorption Anvendelse af Lambert-Beers lov og kalibreringskurver Lysgangen i et lysfeltmikroskop, herunder Köhlers princip) Formlen for mikroskopets samlede forstørrelse, numerisk apertur og opløsningsevne KGA Version: Endelig Side 7 af 15
Anvendt statistik Uddannelsesintitution har viden om grundlæggende statistikbegreber, hvilket gør den studerende i stand til at genkende, benævne og anvende disse til vurdering af eksemplarisk udvalgte analyseresultater. kan med en vis grad af selvstændighed anvende Excel til grundlæggende statistiske beregninger. Klinik har kendskab til den praktiske anvendelse af grundlæggende statistikbegreber. 0,75 ECTS Praktisk anvendelse af: o Normalfordeling o Middelværdi o Spredning o Variation o Referenceintervaller o Acceptintervaller Introduktion til Excel (statistiske beregninger) Kvalitetssikring af en kvantitativ analyse o Analyseusikkerhed o Kvalitets kontroller o Acceptintervaller 0,75 ECTS Praktisk anvendelse af statistiske begreber i forbindelse med eksemplarisk udvalgt(e) analyse(r). F. eks.: o Referenceinterval o Variation o Spredning o Middelværdi BEN KGA Version: Endelig Side 8 af 15
Kvalitetssikring og -udvikling Klinik har viden om grundlæggende kvalitetssikringsprocedurer inden for forskellige specialeområder, hvilket gør den studerende i stand til at genkende og beskrive disse. Præ-/ postanalytisk kvalitetssikring Introduktion til kvalitetssikringsprocedurer inden for de enkelte specialeområder. F.eks.: o Patientidentifikation o Prøveidentifikation o Undersøgelsesinformation ved eks. blodprøvetagning o Fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelser o Kontroller o Kalibratorer KGA Version: Endelig Side 9 af 15
Videnskabsteori, studieteknik og forskningsmetodik Uddannelsesinstitution har faktuel viden om professionen, hvilket gør den studerende i stand til at beskrive professionens grundlæggende problemtyper og genstandsfelter kan under vejledning udføre søgning. kan med en vis grad af selvstændighed føre en laboratoriejournal. har grundlæggende studieteknisk kompetence Klinik har viden om professionen, hvilket gør den studerende i stand til at beskrive professionens arbejdsområder 1.0 ECTS Introduktion til UCL og administrative forhold, samt til værdier og samarbejdsformer Orientering om uddannelsens opbygning Introduktion til professionen og de enkelte arbejdsområder/specialer Introduktion til D-bio Studieteknik o Portfolio o Litteratursøgning o Notatteknik o Laboratoriejournal/sikkerhedsskema o Vidensøgning f.eks. i forbindelse med en udvalgt laboratorieøvelse 0,5 ECTS Introduktion til professionens arbejdsfelter JØR Version: Endelig Side 10 af 15
Kommunikation og socialpsykologi 1 ECTS Uddannelsesinstitution Den studerende har: har viden om udvalgte kommunikationsteorier, hvilket gør den studerende i stand til at genkende og benævne disse i forbindelse med kontakt til kollegaer, patienter og donorer. 0,25 ECTS Introduktion til grundlæggende teorier om kommunikation 0,75 ECTS Kommunikation i forhold til mødet med patienten/borgeren/kollegaen. F.eks. i forbindelse med: o Blodprøvetagning o Patientundersøgelser o Donortapning o Tavshedspligt o Telefonkontakt til tværfagligt personale EID Version: Endelig Side 11 af 15
Kulturforståelse og samarbejde Uddannelsesinstitution har almen viden om udvalgte samarbejdsteorier og om kultur/kulturforståelse, hvilket gør den studerende i stand til under vejledning at reflektere herover. har almen kompetence til at indgå i et samarbejde med sine medstuderende og kommende kolleger i en kulturel mangfoldighed. kan præsentere et gruppefremstillet produkt. 0,5 ECTS Teori om samarbejde og kultur/ kulturforståelse Introduktion til fremlæggelse af vidensdeling (den mundtlig præsentation af klinik opholdet) Indhentning af information og materiale til produktion af fremlæggelsesmateriale anvendt ved vidensdelingen 1,0 ECTS Indhentning af information og materiale til produktion af fremlæggelsesmateriale anvendt ved vidensdelingen JEN AND Version: Endelig Side 12 af 15
Fagetik 0,5 ECTS Klinik har viden om fagetiske retningslinjer, hvilket gør den studerende i stand til at genkende og benævne disse i forhold til patient- og donorkontakt, samt andre udvalgte områder inden for bioanalytiker professionen. 0,5 ECTS De fagetiske retningslinier, primært i forhold til mødet med patienter, donorer, kollegaer og andre sundhedsprofessionelle samt håndtering af biologisk materiale. DBI Version: Endelig Side 13 af 15
Litteratur til modul 1: Bøger der skal købes DEN Denniston, K.J., Topping, J.J. & Caret, R.L. 2010, General, organic, and biochemistry, 7. ed. edn, McGraw-Hill Higher Education, Dubuque, IA. ISBN 9780071221870. LYN Lyngbye, J., Kjær, A., Ladefoged, S.A. & Nissen, P.H. 2010, Lyngbyes laboratoriemedicin, 2. udg. edn, Nyt Nordisk Forlag, Kbh. ISBN 9788717040441. MES Mescher, A. 2010, Junqueira's Basic Histology, 12th Edition, Mc Graw-Hill Companies, Inc. ISBN 9780071630207. NØR Nørgaard, J.O.R. 2009, Medicinske fagudtryk: en klinisk ordbog med kommentarer, 3. udgave, Dansk Sygeplejeråd, Kbh. ISBN 9788717040731. SAN Sand, O. 2008, Menneskets anatomi og fysiologi, 2. udgave, Gad, Kbh. ISBN 9788712042983. JØR Jørgensen, P.S. & Rienecker, L. 2011, Studiehåndbogen: for studiestartere på videregående uddannelser, 2. udgave, Samfunds, Frederiksberg ISBN 9788759315361. Kompendier der skal købes på UCL FCV Hallager, K., Jelsbak, V. & Meyer, T. 2006, Farvning af celler og væv, Modul 2, 2. udg., VIA University College Bioanalytikeruddannelsen, Århus. LAK Lorenzen, H. 2010, Laboratoriekompendium, F09, Bioanalytikeruddannelsen København, København N. KIK Lorenzen, H. & Andersen, R. 2010, Kompendium i Kemi, E09, Bioanalytikeruddannelsen i København, København N. KGA Petersen, M.l.C. 2009, Kompendium i generelle analyseprincipper, Bioanalytikeruddannelsen København, København N. Litteratur og links via Fronter DBI dbio (2008). Bioanalytikernes fagetiske univers. Danske Bioanalytikere. Version: Endelig Side 14 af 15
BEN Bendsen, T. Noter i statistik. VIS VisInfosyd (2009). Sundhedsfaglig information til praksis, kommuner og sygehuse Laboratorievejledninger. Diverse øvelsesvejledninger Uddrag af følgende bøger, som det ikke er nødvendigt at købe: JEN Jensen, I. (2005). Grundbog i kulturforståelse. Roskilde Universitetsforlag. AND Andersen, J.H. et al (2001). Etniske minoriteter kulturmøder i sundhedsvæsenet. Munksgaard. EID Eide, H et al. (2007). Kommunikasjon i relasjoner Samhandling, konfliktløsning, etik (2. Udg.) Gyldendal Norsk Forlag Version: Endelig Side 15 af 15