It-didaktisering af sprogfagene på vej mod multiliteracies? Oplæg af Nikolaj Frydensbjerg Elf, lektor, ph.d., ved seminar om Gymnasiesprogprojektet Hotel Trinity 4. marts 2013 kl. 14.30-15.15
Mål for oplæg Reflektere jeres igangværende projekter Analytiske perspektiver på Gymnasiesprogprojektet Literacy / literacies Skrivedidaktik Reformkrav It-didaktisering Sprogfag som kulturfag
Indtryk fra hjemmeside og i dag Wauw! Det bobler, og det fører til fund. Susana: Eksterne oplægsholdere kan måske bidrage til videreudvikling af projekt Godt: faglig udvikling hænger sammen med organisatorisk udvikling før, under og efter et udviklingsprojekt Et vigtigt mål: Øge motivation for at lære fremmedsprog, bl.a. via it Hanne: Om mig: forsket i medier og it på tværs af fag hvad betyder de for fagenes didaktik? Lærerholdninger / teacher cognition er vigtige Steven: Literacy som remixing Nye teknologier kan potentielt transformere læringsmål / fag en ny fagdidaktik?
Literacy-refleksion over jeres projekter Via projekt Faglighed og Skriftlighed og model herfra (www.sdu.dk/fos) Faglig identitet, variation og differentiering gennem it; fagligt samspil; relevans/anvendelse ift. erhverv eller videre udd.; styrkelse af kommunikative kompetencer Literacy event Overgange og samarbejde mellem institutioner i forskellige kontekster: fsk-gym; DK-Europa/globalt Metakognition; identitet; dybere sprogerfaringer og kulturforståelse; talentudvikling; sprogindlæring, særligt glosetræning 4
Identitet, skriftlighed og faglighed i FoS Særlig fokus på udvikling af skriveridentitet igennem elevskrivning Roz Ivanič (1998) fire skriveridentitetsbegreber: 1) socialt tilgængelige muligheder for selvhed der står til rådighed for skrivere i en lokal skoleskriftkultur, en lærerfaglig skriftkultur og elevskriftkultur 2) selvbiografisk selv, 3) diskursivt selv og 4) forfatterselv Andre relevante begreber Gunther Kress, Carey Jewitt m.fl.: Multimodalitet og identitet Claire Kramsch (2009): The signifying self Se bl.a. Karen Sonne Jakobsen (online): En helt anden måde at skrive på. Et studie i skriftlighed i projektarbejde med tysk som fremmedsprog
Fra literacy til multiliteracies New London Group (1996, 2000): Designs for learning Fra kompetence/literacy-tænkning til design-tænkning: We have moved from literacy as an enterprise founded on language to textmaking as a matter of design, an enterprise founded on a variety of forms of representation and communication. From competence in use we have moved to competence in design and, with that, innovation and creativity (through the use of many modes) are now in centre (Kress, 2003, p. 105) Alment mål for uddannelse: Udvikling af meningsskabende kompetence i mange udtryksformer/modaliteter og medier Min tese: Multiliteracies-begrebet må tolkes selektivt i forskellige (fremmedsprog)fags kontekster 6
Reformens skrivedidaktiske fordring Udvid skrivebegrebet! Definitionen af, hvad der er skriftligt arbejde, er blevet udvidet, ligesom der er sket en udvidelse af hvad skolen kan anvende ressourcen til. Det skriftlige arbejde er ikke længere begrænset til at være skriftlighed på traditionel vis på papir, men kan også have form af it-præsentationer, multimediepræsentationer m.m. (Vejledningen til stxbekendtgørelsen)
(Sprogfags)didaktisk udlægning af gymnasiereformens intentioner Udvidet skriftlighed betyder at man skal lære eleverne at producere faglig mening i mange medier og udtryksformer gennem brug af en bred vifte af teknologier, herunder ikke mindst elektroniske
Udvidelse i Læreplan tysk A, stx Identitet: Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag Mål : forstå talt tysk standardsprog om kendte emner formidlet gennem forskellige medier Stof: ( ) aktuelle forhold i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland. Der skal indgå tysksproget materiale fra såvel trykte som elektroniske medier Arbejdsformer: Der fokuseres på arbejdsformer og opgavetyper, der udvikler elevernes kommunikative kompetencer og kreative evner. ( ) En del af det skriftlige arbejde skal sigte på autentiske kommunikationssituationer It og medier: Integration af it og medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede autentiske og aktuelle sammenhænge.
Tre didaktiserende spørgsmål til læreplaner for sprogfag 1. Hvordan skal kommunikationsbegrebet forstås i tysk og andre sprogfag? Betyder kommunikation tysk verbalsprog eller betyder det verbalsprogets samspil med andre repræsentations-/kommunikationsformer (multimodalitet som kontekst)? 2. Betyder skriftligt arbejde produktivt arbejde i alle repræsentations- og medieformer og i givet fald i hvilken grad og hvilken forstand? 3. Og hvad med eksamensformerne og vurderingskriterier afspejler de den nye it- og medieorientering? 10
Projekt Mobilens (u)muligheder Engelsk Business Communication med integration af smartphone Tre genrer: Podcasts, Flashcard-app. og Updates Media literacy as mode switching metabevidsthed om tegnsystemers affordances Kan gøre flere elever til mere aktivt kommunikerende deltagere i undervisningen Kan bruges af elever til at dokumentere og evaluere læreprocesser metakognitivt Didaktisk: Revitalisering! Kan bruges til at udvikle og opdatere velkendte faglige stofområder forstået som indhold, form og funktion/brug (Elf, 2011)
It og (u)traditionel sprogdidaktik Undervisningsaspekt Traditionel didaktik Utraditionel didaktik Medieressourcer Primært analoge ressourcer, fx papir og tavle Primært digitale ressourcer, fx bærbar pc og mobil Adgang til ressourcer Let Sværere, dyrere Brug Simpel; undervisningsredskab Kompleks; undervisnings- og læringsredskab eller våben Repræsentationsform Få, typisk mundtligt og skriftligt verbalsprog og billeder Mange: ord, billeder, lyd i diverse multimodale kombinationer Kommunikationsform IRE-kommunikation IRE, IRF; dialogisk flervejskommunikation Læringsplatforme Divergerende Konvergerende Undervisningsform Transmission til individuelt lærende Kommunikation til læringsfællesskab Lærings- og vidensform Tilegnelse af viden fra informationssiloer Innovativ anvendelse af vidensressourcer i nye sammenhænge; en distribueret egenskab ved et netværk af individer Læringskontekst Formel undervisning Samspil mellem formelle og uformelle læringsarenaer Læringens sted Klasserummet Stationære og mobile kontekster lokaltglobalt Krop Stillesiddende læring Læring gennem kropslig afveksling Læringsopfattelse Kognition Situeret kognition 12
Følgeforskning om Visuel hf i Viborg Visuel hf: Samarbejde om uddannelse mellem Viborg Gymnasium og HF og The Animation Workshop i Viborg, støttet af Region Midt Mål: Integration af det visuelle i undervisningen men hvordan, hvorfor og om hvad? Følgeforskning: Ebbensgaard, Søndergaard, Boje og Elf (Ebbensgaard et al., 2010; Ebbensgaard & Elf 2012; online) Didaktiske perspektiver: Nyt syn på faglige udtryksformer, udvidet skriftlighed Læringsperspektiver: Nye læringsstrategier, bl.a. fokus på elevernes læringsstrategier Fund: Små lokale skridt mod en ny multimodal didaktik på tværs af fag og skoleinstitutioner der forbereder til et fremtidigt samfund
Hvordan tænker Toivo? Hvordan gør han? Toivos Martinez eksamensprojekt på TAW tænker og gør visuelt eller rettere multimodalt transformerende
Et blik ind i Visuel hf-undervisningen på Viborg Gymnasium og HF efter 3. år Engelsklærers praksis og refleksion? Men hvad vil det så kræve af mig når jeg skal bedømme Kritisk det? På hvilket didaktisering grundlag bedømmer jeg noget? Er det min smag? Det at jeg fagligt hvad er mit faglige grundlag for at? over faglighedens kvalitet når man eksperimenterer i produktiv multimodal retning Billedkunstlærers refleksion Lærer: Vi kan jo fint sætte dem til at tegne et eller andet. Men Portfoliopædagogik hvordan evaluerer vi det? Hvordan undgår vi at det bare løber ud i sandet? Jeg kan jo ikke gå ind og vurdere om en tegning er god eller dårlig. som didaktiserende svar på multimodale Aase: Nej, det er lige præcis det. Lærer: Og det er jo heller ikke det vi skal. De skal bruge eksperimenter den konstruktivt på en anden og måde. itbrug i fag Nikolaj: Ja, og hvordan kunne man gøre det, det kunne være interessant at høre? Lærer: Jamen, så er det man måske skal lade eleverne selv forklare hvad deres tegning udtrykker. At det ikke handler om at den er god eller dårlig, men hvad har de lagt vægt på. Hvordan har de betonet et eller andet i, hvad véd jeg, velfærdsstaten, som de har skullet udtrykke? ( ) Hvilke virkemidler har de brugt for at og altså, så kommer jo indirekte det indholdsmæssige frem.
Den multimodale, mediebårne HCA Pilot 1 2 3
Screen shots fra film i Karens case
Respons til vejledende eksamenssæt i engelsk A på stx, htx og hhx december 2012
Ligheder og forskelle i eksamenssæt Tre delvist forskellige opgavesæt træder frem afspejlende tre delvist forskellige engelskfag knyttet til tre delvist forskellige gymnasiale kontekster Ligheder? Bl.a. genrer, som essay Forskelle? Bl.a. adgangen til multimodale ressourcer, genrebredde og accentuering af funktionel skrivning Delvist forskellige literacies udvikles og værdsættes i og med disse forskellige eksamenssæt Også relevant i forhold til 2. fremmedsprog?
Opsamling: it-didaktisering af fag Inddragelse af nye medier og it og dermed potentielt flere modaliteter udfordrer og kan ændre fagenes (skrive)didaktik Undervisningen om og med multimodale medier udfordrer dominerende forestillinger om hvad der er legitim faglig praksis blandt lærere og elever: Hvad man underviser i Hvordan Hvorfor Hvilke genrer der skrives i Hvad der er viden inden for faget (faglig diskurs) Hvordan viden evalueres Fagets didaktik kommer i spil og på spil!
Nogle referencer Elf, N. F. (2011). Mobilens (u)muligheder. Forskningsafrapportering af forsøgs- og udviklingsprojektet M-læring i gymnasiet ved IBC Kolding. Odense: Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier. Elf, N. F. (2112). Verbalisering, visualisering, multimodalisering! En interviewanalyse af hf-lærernes syn på det visuelle i undervisningen på Visuel hf. In N. F. Elf & A. H. B. Ebbensgaard (Eds.), Visuel hf vision og virkelighed. Viborg: Systime. Elf, N. F., & Paulsen, M. (under udgivelse). Brug af it i gymnasiet muligheder og umuligheder. In E. Damberg, P. Kaspersen, G. H. Ingerslev & J. Dolin (Eds.), Gymnasiepædagogik (2 ed.). København: Hans Reitzel. Gregersen, A. S. (2009a). Den kulturelle dimension i sprogfagene - kulturundervisning i et transnationalt perspektiv. In M. Byram, A. S. Gregersen, B. Henriksen, A. Holmen, K. Lund, M. Olsen & L. S. Stæhr Ivanič, R. (1998). Writing and Identity. The Discoursal Construction of Identity in Academic Writing. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company. Jakobsen, K. S. (under udgivelse). En helt anden måde at skrive på. Et studie i skriftlighed i projektarbejde med tysk som fremmedsprog. Nordic Journal of Modern Language Methodology. Jewitt, C. (2011). An introduction to multimodality. In C. Jewitt (Ed.), The Routledge Handbook of Multimodal Analysis. London: Routledge. Kramsch, C. (2009). The Signifying Self The Multilingual Subject (pp. 26-52). Oxford: Oxford University Press. Kress, Günther (2004): Gains and losses: New forms of texts, knowledge, and learning. In: Computers and Composition. Elsevier Inc. Kress, Günther & Theo van Leeuwen (2001): Multimodal discourse. The Modes and Media of Contemporary Communication. London: Arnold. New London Group (2000). A Pedagogy of Multiliteracies: Designing Social Futures. In B. Cope & M. Kalantzis (Eds.), Multiliteracies: Literacy Learning and the Design of Social Futures. London: Routledge. Risager, K. (2003). Det nationale dilemma i sprog- og kulturpædagogikken. Et studie i forholdet mellem sprog og kultur. København: Akademisk Forlag. Risager, K. (2006). Language and culture: global flows and local complexity. Clevedon England: Multilingual Matters. 21