HVIDOVRE LOKALHISTORIE



Relaterede dokumenter
FTF dokumentation nr Viden i praksis. Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Personfnidder blokerer for politiske reformer

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [ ]

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 08.oktober kl i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt

TO-BE BRUGERREJSE // Personligt tillæg

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts kl i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

DCI Nordsjælland Helsingrsgade SiR 3400 Hillerød Telefon Fax

Stadig ligeløn blandt dimittender

Nim Skole og Børnehus

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

Mary Rays. Træn lydighed, agility og tricks med klikkertræning. Mary Ray. Atelier. Andrea McHugh

Dagsorden: Iver Poulsen (på valg) Christian Holm Nielsen Maybritt Pugflod Bodil Schmidt Lars Provstgaard Bjarne Vogt (på valg) Viggo Kofod (på valg)

Europaudvalget EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Import af biobrændsler, er det nødvendigt?

Stadig ligeløn blandt dimittender

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION

Vestbyskolen Tlf.: Fax:

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Fra små sjove opgaver til åbne opgaver med stor dybde

KENDETEGN FOTKEEVENTYRETS. i faøíii"n. riwalisøring. Içannibalismz. a9ergãrg ffe barn til volçsøn. for ryllølsø. åøt bernløse ægtepãx.

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave kl til kl

Referat fra Bestyrelsesmøde Onsdag den 28. november kl i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Viden giver vækst. Højtuddannede til midt- og vestjyske virksomheder. Har du overvejet at ansætte en højtuddannet? - Det er en god forretning!

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Lineær regressionsanalyse8

Referat fra Bestyrelsesmøde

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Når klimakteriet tager magten Fokus

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

Handlingsplan om bedre overvågning af biologiske lægemidler, biosimilære lægemidler og vacciner

At fiske steder og tider, hvor forekomsten af uønskede arter er mindst muligt

Skoletjenesten Dansk Landbrugsmuseum

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.

Pas på dig selv, mand

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger

i ". servicecenteret i 2 4 APR. 2014

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

ET GODT LIV selv med prostatakræft

Hovedgård Skole Tlf.: Fax:

Fra patient til patient: Tidlig prostatakræft hvad nu? Aktiv overvågning, operation, bestråling?

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Ansøgning om visitering af særlige flygtningegrupper for 2017

Anna Sofie Sørensen JRG. Kære Christian Hyldahi. Tak for det fremsendte notat, TDC-investeringen

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 7. januar kl i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

SåDAn GØR VI KLASSELEDELSE. Hvad skal eleverne lære?

installationsperioden ankom til Flådestation Korsør

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Du har i vinterferien stillet følgende spørgsmål til forvaltningen:

Ligeløn-stilling blandt dimittender

DGl Storstrømmen - Skydning Referat fra Idrætskonference torsdag den 13. marts 2014 kl i. Tubæk Skyttecenter. Dagsorden:

Almindelige bemærkninger

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Integrationspolitikkens Handleplan bruttokatalog

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling

IWMMh ;... DEI. Juli 1972 STJERNE Årgang. Nummer 7. ' an

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen Tordenskjoldsgade Frederikshavn TIL ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet

Kunsten at leve livet

FLYDENDE LEDELSE 6 LEDETRÅDEN BUPL S FAGBLAD TIL PÆDAGOGFAGLIGE LEDERE NR. 1/2013

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998

Skemaet integreres i brugerfladen i monitoreringen i Rambøll Results og udfyldes af projektlederen.

TO-BE BRUGERREJSE // Fødder

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Afgørelser - Reg. nr.: Fredningen vedrører: Lyngbo Hede. Domme. la ksations kom miss ionen. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

Binomialfordelingen: april 09 GJ

er ikke kun for voksne

i l\ri"* vi/ v'+ d' - '"= '? ii ',,*f,,då* \vnrr)*t jc'^-- 5 / 1 korl, \ ci I, LW'i' >/ ri{i t \ itu /,r "'; *,,{ Agenda u"=&.,n ) /,*ii adiil [,16,t

Er det rigtigt at forskellen imellem den jyske og fynske måde at danse på er som følger:

FÆLLESERKLÆRING REGERINGEN, DA, LO, forøges, så der i. Økonomiske initiativer er nødvendige. Regeringen. det nye år indbyde parterne på det private

D E. m:.\ S I II IC N I. lust Årgang

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer

Foto: Karl Svansø Iversen - Vintersolen over Kirstinelund. Vinderen af navnekonkurrencen er fundet, læs mere side 15...

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Kirkeblad for Hjerm Sogn

ADAM. team: relocations. med. Flytteassistance/ Genhusning. Beboer Infomøde 08. maj Almen Bo Aarhus. ADAM Transport ApS. Afd.

ipod/iphone/ipad Speaker

HASHI HASH? Vidste du at. pillugu suna. nalunngiliuk? Hvad ved du om. Hvad ved du om hash? Mental sundhed. Love og konsekvenser

STJERNE 1967 DEN NR. 3 MAJ ÅRG. D E 116.

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej

STJERNE DEIV. budskab. Det. inspirerende INDHOLDSFORTEGNELSE AF SIDSTE DAGES HELLIGE

Flere job. Gennem nye alliancer og samarbejde

G Skriverens Kryptologi

Kort fortalt: Indledning. Hvilke data(informationer):

Transkript:

L HVIDOVRE KOMMUNES l.okalhis'ioriske ARKIV Medborgerhuset Hvdovrevej 280 2650 Hvdovre HVIDOVRE LOKALHISTORIE = w """4 w... 0 w... """4 = 0? 0... = --- 6. årgang, nr.1, februar 1988 LØSSALGSPRIS: Kr. 12.-

Indhold: Tl medlemmerne sde 3 Kyndelmsse af Per E. Hansen sde 4 Hvdovre skole og overgangen fra land tl by af Poul Sverrld sde 6 Fra Arkvet - årsberetnng 1987 sde 22 Kulturkonference sde 21 Bagsden sde 28 Så forsvandt det gamle år og v er nu et godt stykke nde 1988. Det er aldrg for sent at ønske sne medmennesker et godt nytår, men jeg vl hellere ønske for os alle, at den mlde vnter, som jeg, skrvende stund, har uden for mne vnduer, Tl medlemmerne! vl fortsætte og afløses af et herlgt forår samt en god solrg sommer. at gve sg mere td tl arkvet og de mange opgaver, som han har gang. Redaktonen takker for den td, der gk og v er tlfredse med at han kke er længere væk end at v tl enhver td kan få fat på ham. Poul Sverrld vl også fremover være leverandør af dverse artkler og meddelelser fra arkvet. Forsden: Tegnngen af konselspræsdent Estrup er udført af Søren Tovborg (leder af børneteatret Vestvolden) som kostumetegnng tl egnsteaterforestllngen "Kampen om Vestvolden". (Tegnng, Lokalhst. Arkv) Poul Sverrld som var medredaktør af dette blad, er udtrådt af redaktonen ved årsskftet. Poul har været med sden bladets start 1983. Nu foran vores 6. årg., ønskede han at blve løst fra sn opgave, for I stedet sger v velkommen tl selskabets sekretær, Kjeld Jørgensen, som nu altså også er med redaktonen. P. E. Hansen Lokalhstorsk Selskabs bestyrelse nov. 87 HVIDOVRE LOKALHISTORIE. udgves af Hvdovre Lokalhstorske Selskab. udkommer fre gange årlgt og tlstlles selskabets medlemmer. Redakton: Per E. Hansen Kjeld Jørgensen Per E. Hansen Grenhusene 2 492470 (næstformand) Kjeld Jørgensen Kløverprsvej 48 752091 (sekretær) Asger Lnck Markleddet 218 758798 (kasserer) Lsbeth Magnussen Ankermandsvej 15 496977 Hans Køller Landlystvej 47 756738 Adresse: Hvdovre Lokalhstorske Arkv Medborgerhuset Hvdovrevej 280 2650 Hvdovre Elsted Jensen Lodsvej 16 1.th. 496740 Svend Mortensen Hvdovre Strandvej 52 783227 Bent Sverrld Poppel Alle 15 782864 Jens Krstensen Høvedstensvej 7 781132 (formand) ISSNnr.: 0902-3046 Kaj Andersen Rosenhøj 49 st. 759341 Axel Helmersen Solagervej 7 780530 3

JkpnbelN msse I Jeppe Åkjær's lystge mdvntersang, : "Sneflokke kommer vrmlende", hedder det bl.a.,: "-og nu står tjørnen stkkende, og spdder sne på pggene, og nu kom Kjørmes-Knud". Hvem er så denne "Kjørmes Knud"?. Man kunne nemlg godt tro, at det var een eller anden person, der ankom. Jeg havde selv tdlgere den de men må nu ndrømme, at jeg tog fejl. "Kjørmes" er nemlg den jyske udgave af ordet "Kertelmesse" eller som v bedre kender det, "Kyndelmsse". Denne lysmesse, som det er, opstod den tdlge krstue krke, som en mærkedag, hvor man fejrede jomfru Mara' s renselsesdag (den dag, kvnden var fuldt resttueret, efter en fødsel), og Jesusbarnets fremstllng tern plet. Dette var fastlagt tl 40 dage efter fødslen. Der var ganske vst ldt u enghed krkelge kredse, om denne dato, det den østlge krstne krke holdt på den 6. Januar (Hellg tre-konger) som fødselsdagen, medens katolkkerne havde valgt den 25. Decem- 4 ber. Det er, som v ved, den katolske verson, der bruges, og når v lægger 40 dage tl den 25. December når v frem tl Kyndelmsse, den 2. Februar. I den mørke td, som v har på vore kanter, var det kærkomment med en lysfest, og dagen blev vort bondesamfund bl.a. brugt tl okkulte rtualer, som kunne fortælle befolknngen om hvordan året skulle gå, høstens mulgheder osv. Det er her at Knud kommer nd blledet. På stjernehmlen kan man se kanten af den galakse, vort solsystem tlhører. V kalder dette lysende fænomen for "Mælkevejen". I denne hob af mange mlloner lysende meteoer og stjerner, er der et sted en særlg tæt forsamlng stjerner, som fk navnet Kyndelmsse-knuden. Kunne man se denne knude særlg tydelgt den 2. Februar, betød det at resten af vnteren vlle blve streng og hård. I Jeppe Åkjær 's sang, konstateres det blot, at nu kom "Kjørmes Knud", og lgeledes Steen Steensen Blcher's smukke ouverture tl "Trækfuglene", hvor "Kyndelmsse slå sn knude -". Der var mange andre tegn, der netop den 2. Februar skulle fortælle om vejret. Man sagde f.eks., at hvs det blæste så meget denne dag, at 18 kællnger havde svært ved at holde fast på den nttende, blev det et godt år. Hvs det var gråvejr, fk v tdlgt forår. Ved Reformatonen afskaffede man mange hellgdage, men Kyndelmsse holdt sg dog et stykke td endnu. Det var Struense, der fjernede dagen fra vores kalender 1770, men allgevel har den levet som folkelg mærkedag langt op det nttende århundrede. Det er en dag, som har knyttet sg tl mange varsler og overtro. Hvs man vl spørge, om der vor td også fej res Kyndelmsse den danske folkekrke, kan der her gves een konkret meddelelse fra Præsteforenngens Blad (1980) : "I Vgerslev Krke har man de sdste 4 år markeret Kyndelmsse med gudstjenester, to gange med aftengudstjeneste og to gange med højtdelg aftensang (vesper). Ved de lejlgheder, hvor der var messe, begyndte v menghedssalen, hvor der på et bord var anbragt to tændte lys samt en mængde utændte kærter. Enhver modtager nu et lys, tænder det, og mens man synger Smeons lovsang, går alle processon nd krken, hvor de blver stående bænkene. I krken fortsættes med fuld højmesse." Klde: Jensen, Børge Kyndelmsse Horsens Sparekasse 1981. Per E. Hansen I senmddelalderens Norden var det skk, at fædrene dagen efter Kyndelmsse kaldte deres børn tl sg, gav dem lys og velsgnede dem. Sden brændte han korsform det yderste f deres hår, sden skulle barnet tugtes. (Olaus Magnus 1555) og hvs røgen steg op, havde barnet skkket sg godt, men gk røgen tl 5

Hvdovre skole og overgangen fra land tl by Af Poul S'l1errld I den perode, hvor Hvdovre udvklede sg fra et landsamfund, hvor den væsentlgste påvrknng fra København syntes at være valget af afgrøder, tl en forstad, hvor hovedparten af befolknngen blev drekte afhængge af det københavnske arbejdsmarked, var Hvdovre skole den eneste kulturelle nsttuton ved sden af krken. Hvdovre skole fk en mærkbar rolle urbanserngsprocessen som poltsk redskab, og det følgende er et forsøg på at spore skolens rolle og placerng urbanserngsprocessen Hvdovre. Skolens lærer var blevet ansat 1892 som 40-årg og var altså en moden mand dette århundredes første år. Den kommune skolen vrkede, var efter delngen en llle kommune med kun godt 550 ndbyggere. På overfladen var det en ren landkommune, hvor den altovervejende del af jorden anvendtes tl landbrugsformål og hovedparten af befolknngen ernærede sg ved landbrug, gartner, mælker og fsker. Under overfladen var det en kommune, hvor jordspekulanter havde været på spl en længere årrække. Det kunne ses af, at et stadg større antal gårde var udenbys ejet og drevet ved forpagtere. Samtdg vdnede den stærkt stgende gartnerdrft om tlpasnng tl det hastgt voksende daglgvaremarked København. Vel var Hvdovre et landsamfund, men på grund af belggenheden så tæt ved København, var kulturformerne meget tdlgt hlevet påvrket af naboskabet. For eksempel var det almndelgt, at lokalsamfundets øvre socale lag tog tl København, når der festedes. Udvklngen dette århundredes første årt var rolg Hvdovre, og skolens børnetal udvste en jævn stgnng. Landbrugssamfundet og den landsbyordnede skole H \ dovres rytterskole fra 1722 var funkton som skole l 80 år frem tl 1902. Dette år afløstes den af en nybygget skole, der væsentlgst var fnanseret med den erstatnngssum, Hvdovre modtog fra København ved delngen af den gamle Hvdovre kommune. Hvdovre-Valhy kommune blev delt ved århundredeskftet, og ved ndlemmelsen af hovedparten af kommunen København fandt man, at det tlbageværende Hvdovre skulle have erstatnng for de fælles værder, man mstede. Hele erstatnngssummen, 20.000 kr gk tl opførelsen af den nye skole, der altså stod færdg 1902. Undervsnngen var organseret som de fleste landsbyskoler på Sjælland. Enelæreren (der var dog også en håndarbejdslærernde) undervste de to klasser, ældste og yngste, der hver havde 18 ugentlge tmer foruden gymnastk og håndarbejde. Undervsnngen var fordelt således, at ældste klasse gk skole Iwer formddag og en halv tme længere om vnteren end om sommeren, og yngste klasse gk så skok hver dag efter mddag 1 6 Stgnngen børnetallet udløste oprettelsen af en trede klasse og ansættelse af en andenlærer. Undervsnngsplanen, der kom tl at gælde fra d. J.maj 1910 vser, at man benyttede lej lgheden tl at ndføre nye fag undervsnngen, samtdg med, at tmetallet blev sat op. I mellemste og ældste klasse ndførtes undervsnng tegnng og naturfag, alt alt en almndelg udvklng. Tlflyttere tl kommunen Omkrng 1910 begyndte en ny udvklng at blve synlg Hvdovre, det kommunen blev genstand for en voldsom udstyknng. Meget store arealer udstykkedes tl sommer- og lysthusgrunde, og køberne begyndte at opføre sommerhuse. De mennesker, der blev lyst- og sommerhusejere Hvdovre årene efter 1910, tlhørte de dele af den københavnske befolknng, der hverken økonomsk eller kulturelt havde været stand tl at tage del de udflytnngsbølger, der tdlgere havde befolket områderne nord og nordvest for København. På den anden sde var det en del af befolknngen, hvs beskæftgelsesforhold tl- 7

Anta] elever ved Hvdovre SkoJc 1901-1932 -- l 1 ndcn snng Antal Fn er plgt :c År klasser pr. 21/12 ds! rktct: 1901 2 68 79 1902 2 '' 7,1 1903 2 71 7S JQ04 2 /I SI 1905 2 73 85 1906 2 73 85 1907 2 80 95 1908 2 91 111 1909 2 86 97 1910 3 91 98 1911 3 89 91 1912 3 88 92 1913. 3 95 102 1914 3 95 103 1915 3 105 112 191'6 3 117 124 1917 3 122 127 1918 3 122 128 1919 3 125 130 1920 4 140 135 1921 4 151 146 1922 4 169 166 foruden de lysthuse 1923 5 195 192 foruden de lysthuse 1924 9 340 1925 12 480 490 1926 18 652 660 1927 21 769 1928 23 883 1929 1930 25 985 1931 28 1080 1932 29 1094 24 943 Kh.k: Hvdovre Skoles Emhedshog 1900-20 samt kladder tl ndberetnnger om skolegangen 1921-12. HLA J/2 344 775 lod dem at bnde sg økonomsk for en årrække. Udstyknngerne Hvdovre karakterseredes blandt andet ved lave afdrag med tlsvarende lange afdragsperoder, hvorfor køberne som regel først fk skøde på grundene år efter købene. På grundlag af en enkelt grundejerforenngs førstegangsejere får v en antydnng af køberklentellets sammensætnng2: ufaglærte arbejdere faglærte, håndværkere og handlende funktonærer andre 41'.1<1 35% 12% 12% Ud over at tlføre sælgerne kaptal og føre en søndagsbefolknng tl Hvdovre, var udvklngens konsekvenser for kommunen meget begrænsede. Den medførte kke første omgang nogen udvklng form af f.eks bedre trafkbetjenng eller butksdæknng, og da der var tale om lysthuse, ændredes befolknngssammensætnngen kommunen kke. Befolknngstallet udvste en svag, men jævn stgnng, der sky d tes mere ntensv drft af større arealer udlagt tl gartner og tllge nogen grad vækst den fortsat llle gruppe af ndbyggere, der arbejdede uden for kommunen. Førstelærernsttutonen Hvdovre skoles gamle førstelærer tog 1914 sn af sked på grund af sygdom, og en ny førstelærer, 30 år yngre, udnævntes, det andenlæreren blev forbgået. Han søgte og fk året efter en førstelærerstllng Holbæk amt. Den nye førstelærer, Claus N. Petersen, kom tl at stå spdsen for og præge udvklngen af Hvdovre kommunes skolevæsen frem tl 1942, hvor han døde. En ny andenlærer kom tl skolen 1916, og de to udgjorde sammen med håndarbejdslærernden hele personalet frem tl 1920. Førstelæreren var Hvdovre som mange andre landsamfund en mand af betydnng. Sammen med stllngen som førstelærer fulgte hvervet som krkesanger, og Hvdovre var førstelæreren endvdere sekretær for sognerådet. En af Hvdovre skoles elever fra J920'erne husker: "J det hele taget satte han pra:g på Hvdovre dengang. Alene ved sn skkkelse, når han kom spadserende og skulle krke 8 9

som degn, det var med høj hat og jakke. Han gk gennem Hvdovregade, og v unger stod højtdelgt og nkkede og hlste på ham, når han gk forb." 1 Tlsammen gav det førstelærer C.N.Petersen en meget fre mtrædende poston, hvor han kke blot nød socal anseelse, men også besad meget nformaton om lokalsamfundet. Sognerådsarbejdet Det poltske bllede Hvdovre vste et borgerlgt flertal af konservatvt tlsnt og et socaldemokratsk mndretal. De to gruppers størrelse varerede århundredets første 24 år, men hele.tden med den borgerlge gruppe absolut flertal. Sognerådsarbejdet var præget af, at landkommunerne havde ganske snævre grænser for deres poltske og økonomske handlefrhed og af, at sognerådet kke var det sted, man lod de store deologske slagsmål fnde sted. De nåede det mndste kke forhandlngsprotokollen. Sognerådets mange mere praktske gøremål levnede heller kke meget plads tl spørgsmål, hvor gruppernes grundlæggende uenghed kunne dukke frem tl overfladen. Som antydet fortæller sognerådets forhandlngsprotokol kke om mange tlfælde af dyb uenghed. Blandt de få tlfælde, der forekom denne perode er et enkelt, hvor den socaldemokratske skolepoltk stak hovedet frem. De dokumcn!crcdc tlfælde af uen ghed begyndte at forekomme unjcr Den første Verdenskrg, hvor den stgende nød fk det socaldemokratske mndretal tl at stlle en ra:kkc forslag af socal karaktl'r. Det skolepoltske forslag gk al enkelthed ud på at lade alle skolens elever modtage grats skolebøger, og forlagct hkv, som Je var at vente, forkastet1. Det nteressante ved forslaget er kke dets ndhold, som naturlgvs var overemstemmclse med partets program; det nteressante er dermod, at mndretallet fremsatte forslaget formelt, så forkastelsen kunne hlve protokolført. fremkomsten af en række forslag under krgen, som mndretallet må have vdst vlle hlvc forkastet, tyder på en stgende poltserng af sognerådsarbejdet. En poltserng, der blandt andet kunne hænge sammen med ændrnger også de lokale forhold. Hvdovres rolge, men støtte befolknngstlvækst betød, at skolen hen mod 19 17-19 var for llle forhold tl børnetallet, og forholdet blev påtalt af amtsrådet. 10 Om sognerådsflertallet mente, at børnetallet atter vlle falde, eller om det hlot ønskede at forhale sagen, lader sg kke belyse, men man tog trods gentagne henstllnger fra amtsrådet kke ntatv tl at ændre forholdene". De llegale borgere Skolen kom den næste fase af kommunens udvklng tl at ndtage en central plads som poltsk redskab lokalpoltkken som følge af den særegne stuaton, der udvklede sg Hvdovre. Som 11ahuo1nrdc!l Køhl'nhavn havdl' 1 lvduvrl' udvklng altd a!'::.pl'jkt hovedstadens udvklng, og overgangen fra landbrugs/gartner-område tl rekreatvt område gennem udstyknngen af adskllge tusnde sommerhusgrunde var som nævnt det seneste udslag af naboskabet. Udvklngen af Hvdovre tl rekreatvt område for en del af den københavnske arbejderklasse var foregået uden målelge lokale konflkter. De mennesker, der om søndagen befolkede de mange lyst- og sommerhuse, var fremmede for de bestemmende lag lokalområdet. Der var for det første tale om bymennesker, og for det andet om personer af arbejderklassen. Denne kulturelle fremmedart, betød mdlertd næppe meget, så længe lystog sommerhusfolket kun kom om søndagen og på andre frdage. At det kunne fortsætte på denne måde, havde sognerådet sørget for gennem kommunens bygnngs- og sundhedsvedtægt, hvorefter sognerådet kunne regulere tlvæksten af godkendte bolger. Vedtægterne ndeholdt meget skrappe bestemmelser med krav tl veje m.m" således at næppe nogle af udstyknngerne umddelbart kunne leve op tl dem, og de vlle derfor kke kunne helårsbebygges foreløbg. På dette punkt kom den københavnske udvklng ganske tl at ændre forudsætnngerne. Omkrng 19 16-17 opstod den store københavnske bolgnød, der de følgende år nåede h dtl ukendte højder. Bolgnøden, der snart blev landsdækkende, kra::vede foranstaltnnger af en natur, der kke før var prøvet. På den ene sde blev bolgnøden starten på en offentlg bolgsektor, og på den anden sde måtte man akut løse de bolgløses problem. I København måtte man ty tl at anbrnge de bolgløse skoler, på brandstatoner, fængsler og barakker, man c,plttede famler og lod ma:ndene gå på gaden. I denne 11

Skolebyggeret forberedtes også på en td, hvor problemerne omkrng de ulovlgt boendes børns skolegang fandt vej tl pressen, hvor B.T. gav udtryk for en voldsom forargelse. Skokbyggeret kom endelg gang december 1922, hvor overlæreren på sognerådets foranlednng ndkaldte en arktekt med henblk på byggeret. Gennem overlærerens omhyggelgt førte dagbog over byggeforløbet anes konturerne af en meget grundg mand, og måske sknner en poltsk konservatv holdnng gennem et enkelt sted, hvor han ud for den I. maj 1924 lakonsk skrev: "Der arbejdes kke dag."?q. Skolen stod færdg sommeren 1924, hvor undervsnngsmnsteret var færd med at skre lysthusbørnenes ret tl undervsnng Hvdovre skole. Antallet af elever Hvdovre skok eksploderede samme år, da lysthusbørnene blev ndskrevet (se tabellen). Stgnngen fra 1923 t 24 var på over 74% og altså stor nok tl at slå enhver planlægnng stykker. Da skolen blev offcelt ndvet lørdag d.13. september under stor festvtas, der for nderkredsen afsluttedes med»et Par Tmers fornøjelgt Samvær Købcnharn«, var det allerede klart fo r enhver med blot ldt ndsgt sagerne, at skolebyggeret alk rede ved ndvelsen var ved at være utlstrækkelgt. I december 1925, hvor det besluttedes ar sætte næste etape af skolebyggeret gang, var elevtallet allerede steget med yderlgere mere end 401.f\1. Under ndtryk ar den fortsatte tlflytnng og de utlstrækkelge bolgforhold en del af tlflytterne boede under, blev der ndrettet en folkebadeanstalt kælderen. Problemerne omkrng de ulovlge beboeres børns skolegang blev løst af undervsnngsmnsteret forud for resten af problematkken omkrng lystog '>ommerhu'>hehoerlll.'.'> rettgheder. Som na.'.vnt blev de omdskuterede børn optaget skolen 1924, medens konflkten om blandt andet lysthusbeboernes valgret tl sognerådsvalg først lø'>te løbet af 1924, efter at den nye regerng under Staunng var trådt tl. Konflkten fortsattes med lokale chkanerer omkrng skattebetalngen, der var en af fo rudsætnngerne fo r lysthusbeboernes stemmeret. Også dsse problemer blev dog løst forud for sognerådsvalget 1925, hvor lysthusbeboerne udnyttede deres nyvundne rettgheder tl at ændre sognerådets sammensætnng. I det nye sogneråd havde :,ocaldemokratet et komfortabelt flertal, og hermed ophørte alle problemer omkrng de ulovlgt boendes rettgheder, omend problemerne med deres bolgers standard fortsatte en længere årrække. Under ndtryk af det fo rtsat stgende pres på.skolen besluttedes allerede 14 ) ) J løbet af det første halve år efter det lokalpoltske magtskfte at sætte en skoleudvdelse værk. Der var planlægnngen af skokbyggeret taget højde for en senere udvdelse, omend den næppe var ventet så hurtgt, men allerede marts 1926 stod den udvdede skole færdg. Ved tlbygnngens rejseglde talte den socaldemokratske sognerådsformand og derefter et socaldemokratsk medlem af skolekommssonen, der benyttede lejlgheden tl at pege på en afgørende mangel ved Hvdovres skolevæ'.>en: Hvdovre Skole mangler endnu at skaffe Eleverne Adgang tl ar fortsætte tl Mellemskole og Realeksamen, men naar nu den fornødne Plads er fremskaffet, vl man tage fat paa ogsaa at løse denne Opgave 111 0 Anden skolen Skolevæsener Hvdovre kunne nu fortsætte st arbejde, der endnu en årra:kke var præget af en voldsom vækst elevtallet. Den eksplosve vækst elevtal og dermed lærerkorps og bygnngsmæssge rammer lader '>g let belyse, men der ndhold, der blev puttet de nye rammer er vanskelgere at få et klart bllede af. Førstelæreren, der 1914 kom tl Hvdovre som leder af en skole med blot yderlgere en lærer samt en faglærer, kom løbet af en kort årrække tl at stå som leder af et stort skolevæsen et samfund, der samtdg havde ændret sg tl et urbanseret samfund præget af en anden samfundsklasse end den oprndelge. Om arbejdet med at tlpasse skolens ndhold tl det nye elevklentel, tl den nye forældrekreds, tl det nye socaldemokratske sogneråd og tl det nye samfund lykkedes eller overhovedet forsøgtes, kan alene forsøgsvs belyses gennem de nævnte parters udtrykte holdnnger og opfattelser. Det var at vente, at der vlle komme konflkter omkrng skolepoltkken et lokalsamfund, der gennemgk en så radkal og tllge dramatsk udvklng, som den Hvdovre gennemgk denne perode. Skolen, der som beskrevet, havde haft sn rolle den poltske kamp, måtte opleves som en nsttuton med rødderne dybt plantet den nære fortd landbosamfundet, og med overlærerens nære forbndelser tl det faldne sognerådsflertal, har socaldemokratet måttet forholde sg krtsk tl skolen. Det måtte sær gælde et part med en så markeret skolepoltk som socaldemokratet. 15

Den ånd, hvor skolen blev drevet, fndes beskrevet et 30 år senere nedfældet erndrngsbllede ved en senere leder af skolen. Erndrngen er naturlgvs præget dels af respekt for kommunens første skoleleders arbejde, dels af den td, hvor erndrngen er nedskrevet (1961) og endelg af erndrerens egen poston og alder, men essensen beskrvelsen synes lyset af elevers beskrvelser (se senere) at holde. "HoveJprncpperne lagje han aljrg skjul på. De blev fremhævet ved alle lejlgheder og nøje fulgt af ham selv. De var ganske korte og klare: Børnene skal lære noget - de skal lære så meget, som Jet er mulgt at gve Jem, men hovedvægten skal lægges på dansk, regnng og skrvnng, og dsse fag skal eleverne vrkelg yde, hvad de formår. Gennemført streng orden er nødvendg, og der tolereres ngen efterladenhed. Fra tmens begyndelse må børnene arbejde 100%. Arbejdets sværhedsgrad må lgge overkanten af, hvad der almndelghed forlanges, hvlket vl medføre en del koncentreret hjemmearbejde, men tl gengæld gve eleverne et ekstra plus, der vl sætte dem stand tl at hævde sg, hvor de så end kommer hen herfra. Dscplnspørgsmålet vl derved løse sg af sg selv, da eleverne kke får td tl nogen uopmærksomhcd.«11 Hvordan dsse prncppers prakss oplevedes af de elever, der med baggrund Hvdovres nye befolknng søgte skolen, kan v belyse med erndrnger, der er fortalt omkrng et halvt århundrede efter skolegangen. Overgangen fra det københavnske kolevæsen tl Hvdovres 1933 er der her et eksempel på: "Skolen var opdelt sådan, at der var en A og en C: klasse, som var formddagsklasser. Eftermddagskla"erne hed B og D, og mn far havde sådan set forlangt, at jeg skulle en formddagsklasse. Overlæreren stod -.å med det problem, som han fortalte os. Der var faktsk for mange elever C klassen. Han sagde, at jeg kke kunne komme A klassen, ford jeg jo kke var dygtg nok tl at gå den. Det medførte selvfølgelg, at mn far blev noget chokeret over den udtalelse. V var kun lge trådt nd ad døren og havde været nde på kontoret ca. fem mnutter. Det at han så udtalte sn menng om, hvad jeg kunne og kke kunne, det kunne mn far -.mpelthcn kke rgtg bpere. Grunden var, at man smpelthen Hvdovre på det tdspunkt havde en lærerkapactet, så man havde lavet en opdelng, så de dygtgste elever kom A klassen. Det var Claus Petersens erfarng med hensyn tl de børn, som kom fra Københavns kommuneskoler, at de kke var gode nok. Det vste sg også, at selv om mn far fk gennemtvunget, at jeg kom A klassen, var jeg der kke ret lang td." 12 Det samme ndtryk af meget store faglge krav møder v også hos andre med skoleerndrnger fra omkrng 1930:»Hvs der kom et ham fra København, som skulle gå skole her Hvdovre, så var det helt almndelgt, at vedkommende blev sat en klasse under den, man normalt hørte tl."'; Og v sagde herude: - De er da meget dummere nde København, de kan kke følge med. Men årsagen lå, at de København havde fået så mange flere fag, end v havde Hvdovre, og da v havde samme tmetal, kunne de jo kke få gjort så meget ud af hvert enkelt fag, hvor v var kommet meget længere frem." Alene et forhold som det sdstnævnte, at børnene sattes en klasse tlbage ved tlflytnng tl Hvdovre må have forekommet mange forældre besynderlgt og have affødt protester. En nyuddannet lærer, der 1933 blev ansat ved Hvdovre skolevæsen fortæller om forholdene skolen hendes første år som lærer:»efter hvert frkvarter hentede hver lærer sn klasse nede gården. Man stllede op på række, når klokken rngede nd, og når man så kom op på gangen, stod man også op>llct udenfor klassen for at skaffe ro, nden man gk nd. Og så gk man rolgt nd. Det var en uskreven regel, at børnene 1. klasse skulle kunne læse tl jul. Og for la:rernc 1 ar det jo et mål, man burde nå, ellers syntes man kke, at man var en god lærer. Det kunne de da også allesammen mere eller mndre godt. Men det skal også lge na 1 nes, at v dengang havde flere dansktmer end nu, og den enkelte tme var længere. Det måtte jo nødvendgvs gve et større udhytte. V ha\'de kke noget, der hed hjælpeklasser, og der var ngen ekstraunder\'snng af nogen art. Man måtte forsøge at klare det på bedste vs, og det lykkedes jo de allcrf1e-,tc tlfælde. Der var større socale forskelle dengang. De fattgste var dårlgere stllet dengang end de darlgst stllede nu. Man kunne se det på tøjet og høre det på sproget. Arbejdsløsheden gjorde vrkelg nogle mennesker fattge, og det gjorde o;g gældende ernærngsmæssgt. De fk kke den gode sunde kost, de skulle have. Der var for meget med ka fe og blødt brød. V ha\'de dengang det, v kaldte formddags- og eftermddagsunden sn;ng. Forskellen bestod, at nogle mødte tdlgt om morgenen og andre om formddagen. Det førqc 1 ar det mest eftertragtede, og der g1aldt det om at være tdlgt på færde som forældre og få børnene meldt nd. Man foretog faktsk ldt af en sorterng, det man sagde, at de forældre, der kom og meldte deres børn tdlgt nd, var nok nteresserede forældre, så de børn vlle man have formddagsklasse. Inspektøren kunne også fnde på at spørge forældrene, om harnet havde nogle søskende på skolen, og så vurderede han, hvordan de klarede sg boglgt; og var de gode, ja, så sagde man A-klassc tl de mndre søskende. Så det blev ldt af en sorterng, sådan at A-klasserne ud fra en hoglg hetragtnng havde det bedste clevmaterak. Og kun specelle tlfælde kunne det lade sg gøre at flytte klasse, hvs forældrenes arbejdstd kom på tværs af tden 11. 16 17

At kke alle børn slap fra mødet med folkeskolen denne udgave, som næppe var ualmndelg ud over landet fortælles også om nogle erndrnger. Her blot et enkelt eksempel: ujeg har gået skole syv år, desværre kun syv år. Jeg havde kke evner tl mere, og lysten var der heller kke, for jeg var kke glad for skolen. Det kommer sg nok af, at ordhlndhed dag er en naturlg tng, som hlver hehandlct. Men dengang vr ordhlndhrd lg med dovenskah og dumhed og det ene'>tc man kendte for det, var et par p to',kcn og 'åen tme efter skoletd. Det var jo kke noget, der lgefrem fremmede lysten tl at gå skole. Man kan godt sge, det gver et had tl skolen. Mange år efter, at jeg havde forladt skolen, havde jeg stadg et vst had tl skolelærere. Man vdste jo kke andet dengang, og v er Ja kke døde af de flade øretæver, v fk. V lever da stadgvæk. "' Strden med forældreforenngen I september 1930 kom skolen lokalavsens, Hvdovre Avs', spalter anlednng af et brev fra er lærer tl en elevs fader. Sagen var denne problemstllng uvedkommende, men den førte tl, at de generelle problemer omkrng skolen blev taget op avsen. I første omgang var det avsens redaktør, Nels Madsen, der var socaldemokrat, som benyttede lejlgheden tl at opfordre forældrene tl at danne en forældreforenng. I ndlægget fokuserede han på skolens store faglge krav tl eleverne og på de store hjemmearbejdsbyrder1''. Den fø lgende uge kunne Hvdovre Avs brnge to ndlæg sagen, redaktøren understregede på ny behovet for en forældreforenng, og stllede avsen tl rådghed som bndeled forbndelse med en forenngsstftelse. På samme sde kom en reakton fra et socaldemokratsk medlem af skolekommssonen og sognerådet, Ludvg Rasmussen. Her fk skolens ledelse fuld opbaknng: "Med hcn,yn tl Børnene' Undervsnng, tror 1eg at man herude Hvdovre kun har Grund tl at være tlfred'>, ngen af vore'> Børn kan nemlg lære for meget, og er der en eller anden, der kke kan følge med Undervsnngen den Klasse vedkommende Barn gaar, vl jeg mene at Læreren kan hed ømme hvlken Kla,se Barnet hør gaa.. " 1 7 Et par uger efter ndkaldtes tl stftende møde af»en Kreds af Forældre«, og annoncen sluttede med en spcel ndbydelse tl skolens leder, skolekommssonen og sognerådets medlemmer18..-\f der dctal1ncdc re krat fra modet, som avsen kunne brnge den følgende uge, fremgk det, at hverken overlæreren eller sognerådet var repræsenteret 18 ved mødet. Klagepunkterne, der kom frem på mødet var de allerede kendte samt klager over overdreven voldsudøvelse fra lærernes sde1'1 Nogle uger senere holdes generalforsamlng forældreforenngen. Her mødte overlæreren op med en meget skarp reakton på oprettelsen af forenngen; avsens referat stod udsagnet fremha:'.vet og det blev kke sden dementent offentlgt. "_]L-g f"kr dl't '"111 11111 l'lgt at g"rc F11r,a111l11gc11 opm;nk,"111 paa, at oprl'ttcr man en h1ra:ldrefnrc1111g, da vl alt <kt, '"m mm l.;rrnl og Lrrnndcr har ofret af U11Lkrv'- 11111g paa ll m1e11e, paa lleko't n ng af dcre' Frt d. falde bort. Saa,om at gaa med Børnene Tcat ret. Rcgn,kahet med Skok'>pareka,,en og meget andet."-'" Skolevæsenet og forældreforenngen forsvandt nu ud af Avsens spalter en rum td, men et llle halvt år senere, aprl 19) l modtog overlæreren et brev fra Hvdovre frsndede Vælgerforenng. Vælgerforenngen, der var en upoltsk borgerlste, stlede hrevet tl Lærerpersonalet ved Hvdovre Skole, og budskabet brevet var en massv støtte tl den pædagogske lne, skolen stod for og et angreb på kredsen hag forældrcforenngen21. Få uger senere, mdt maj, kom det sdste ndla::g omkrng skolen og forældreforenngen Hvdovre Avs. I et ndlæg ved forenngens bestyrelse konstateredes det efter, at nødvendgheden af samarbejde mellem skole og forældre var berørt, at skolens ledelse nu vlle»optage loyalt Samarbejde med Forenngens Bestyrelse." Vdere ndlægget henvste forældreforenngens bestyrelse tl undervsnngsmnster Borgbjergs nylgt fremsatte skolelovsforslag, der var helt tråd med forenngens ønske om samarbejde lærere og forældre mellem22 Om forløbet af konokten f k nogen effekt på børnenes eller lærernes hverdag lader sg kke konstatere, men de poltske undertoner og tlpasnngsproblemerne skolen og det nye socaldemokratske sogneråd mellem sknner klart gennem. Det socaldemokratske sognerådsflertal undlod omhyggelgt at lade sg se konflkten, på samme td som det var medlemmer af partet, der stod had fora::ldreforenngcns oprettelse og den voldsomme artkulerede krtk af skolcva:senet. For;rldreforenngens poltske farve belyses kke alene af forekomsten af nere socaldemokratske bestyrelsesmedlemmer, men også af reaktonen fra»den frsndede Va:lgerforenng«. Sognerådet kunne også dårlgt stå frem og krtsere skolevæsenets ledelse, men en vs enghed med skolens krtkere fra poltkernes sde er sandsynlg. 19

Henvsnngen tl Borghjergs skolelovsforslag peger også på det poltske element konflkten, der som nævnt hasalt var en tlpasnngskonflkt. Efter afslutnngen af denne konflkt, som sluttede med overlærerens accept af samarbejdet med forældrekredsen organseret den socaldemokratsk ledede fora:ldreforenng, faldt der ro over skolen den forstand, at konflkter det mndste kunne holdes nden for de rammer for samarbejde, der var hlevet skaht, og altså kke mere nåede lokalavsens spalter. Når konflkterne hlev mndre mærkhare kan det også hænge sammen med den fortsatte ekspanson af kommunens skolevæsen, hvor de mange nye lærere uden rod den lokale fortd må have dffuseret overlærerens deer og alene kraft af deres antal og deres arhejdssteder på de to nye skoler fra 30'erne har tlført skolen den nyorenterng og tlpasnng, som forstaden Hvdovre krævede. Afslutnngsvs et klp fra lokalavsens 25-års juhlæumsartkel for overlæreren, hvor redaktøren, der var den samme som havde taget ntatv tl forældreforenngens dannelse gav en heskrvclse af den personlghed, der stod spdsen for Hvdovres skolevæsen gennem urbanserngen af det tdlgere landbrugssamfund. Noter "Jeg tror L' grntlg, at l herla:rer Petersens Ideal af en Skok er den gammddags LanJsbyskok, lwor J.;neren personlgt kender hvert Barn og dets Hjem, og Jet skulde kke undre mg, om han Dag sender nogk \'emodgl' Tanker tlbage tl Je Tder, da Hvdovre Skole nl'top \'<Ir en saadan Skole."'; l. HvdmTL' kom11n1nes Lokalhstorske Arkv: J/2. lhdovre skoles embedshog. 2. I h done kommunes Lokalhstorske Ark," A/ 17. Stensh<tvegårds Vllaby, paredfortegnclse 1919. 3. llvdonc kn111111uncs Lokalhstorske Arkv: 1.11-2 1. 4. lhdonl r[1dhus arkv: Sug11er[1dcts lorhandlngsf'n>tokol 7.12. 1916 '. Hvdovre rådhus arkv: Sognerådets forhandlngsprotokol 14.8. 1919 6. Rgsarkvet: Indenrgsmnsteret. KK J!2'9 11/22 7. Valbv Avs 1.2. 1924 8. Hele problematkken omkrng de ulovlgt boendes kamp for fulde borgerlge rettgheder er beskrevet Poul Sverrld: Forstaden fødes. Udkommer dec. 1987. 8a. Rgsarkvet. llnden snngsmnstcrct. l. dept. l. kontor. J. 1668/48 2'.4. l 92 l 9. Hvdovre kommunes Lokalhstorske Arkv: Hvdovre skoles hyggedagbog. J/2. l 0. Københavns Amts Socaldemokrat. 22.6. J 926. 11. Hvdovre kommunes Lokalhstorske Arkv: P/ l O'O A. Møllehave. 12. Hvdovre kommunes Lokalhstorske Arkv: J!l-33 Svend Matthsen 20 l 1. Hvdovre kommunes Lokalhstorske Ark' : J I 1-41 Herds Pererscn 14. Hvdovre kommunes Lokalhstorske Ark\ : I/ l-21 l'. Hvdovre kommunes Lokalhstorske Ark, : J!l-l' 16. Hvdovre A\ s 26. 9. 1910 17. Hvdovre Avs 1. 10. 1930 18. Hvdovc Avs 24. 10. 1910 19. Hvdovre Avs 11.10. 1910 20. Hvdovre Avs 21.11. 1910 21. Hvdovre kommunes Lokalhstorske Ark\. Hvdovre Skole, J/2 2'.4. 1911. 22. Hvdovre Avs l'.'. 1911. 21. Hvdov;e Avs 2.6. 1919. Denne artkel blev trykt første gang 'Årbog for Arbejderbevægelsens Hstore ' nr. 17, 1987 (TEMA: Skolen og arbejderne). KULTURKONFERENCE Hvdovr:e kommune afholder en stor kulturkonf erance med henblk på udformnngen af fremtdens kulturtlbud lokalsamfundet. Lokalhstorsk Selskabs formand, Jens Krstensen, vl ndlede, og der vl øvrgt være en række udenbys kulturpersonlgheder som ndledere tl dagens temaer, blandt hvlke v kan nævne: Kulturens huse, og samfund, Kultur og musk, Blledkunsten m.fl. Tlmeldngskupon blver bragt Hvdovre Avs Ltteratur LØRDAG DEN 5. MARTS 1988 KL. 9-17 MEDBORGERHUSET 21

FRA ARKIVET For Lokalhstorsk Arkv har 1987 været et år, hvor nye aktvteter har trængt sg på og har ændret blledet af nsttutonens vrkefelt og hverdag. Hovedndtrykket har været vækst og aktvtet, hvor ressourcerne kke altd har stået mål med krav og behov. Personale Ved årets begyndelse normeredes arkvarstllngen op fra 20 tl 30 tmer ugentlg, og fra foråret, hvor Lokalhstorsk Projekt fyssk flyttedes tl Medborgerhuset, begyndte en ntegraton af arkv og projekt. Denne naturlge udvklng var en følge af en ndstllng fra et udvalgsarbejde om beskæftgelsesprojekter Hvdovre komm une. Den strukturelle udvklng omkrng arkvet kulmnerede foreløbgt den 1. jul med tldelng af afdelngsstatus tl arkvet ndeholdende Lokalhstorsk Projekt. Den gennemførte strukturændrng har mulggjort en mere effektv udnyttelse af arkvarens arbejdstd, lgesom arkvet er tlført ressourcer form af projektets arbejdskraft. Publkum sk on takt Jublæumsåret, 1986, vste kke uventet en kraftg stgnng arkvets besøgstal, og afleverngerne udvste en tlsvarende stgnng antal. Den overvældende mængde aflevernger 1986, af hvlke kun en mndre del kunne regstreres løbende, gjorde, at arkvet ophørte med annoncerng Hvdovre Avs straks fra begyndelsen af 1987. Den manglende annoncerng har 22 løbet af året vst sg at have haft den tlsgtede effekt på besøgstallet og nogen grad på de afledte aflevernger. Der har 1987 været 199 enkeltbesøgende og 5 gruppebesøg på arkvet. Det er naturlgvs længden hverken ønskværdgt eller hensgtsmæssgt at forsøge at regulere kontakten med offentlgheden på den måde, men arkvets opgaver må nødvendgvs nogen grad søges tlpasset de aktuelle ressourcer. Aflevernger Arkvet har 1987 modtaget 70 aflevernger, hvoraf knapt halvdelen har kunnet regstreres løbende. Blandt afleverngerne skal nævnes, at Lokalhstorsk Arkv 1987 har modtaget to arkver efter den nye type forenng/bevægelse, der årene efter 1968 karakterserede nystartede organsernger, græsrodsbevægelser. Denne type organsaton var blandt andet karakterseret ved en ofte meget svag struktur og ved uformelle beslutnngsveje, som har betydet, at arkver efter sådanne bevægelser er sjældne, og når de fndes, er de tt meget sporadske og uden det, der er rygraden andre forenngsarkver: mødeprotokoller. Lokalhstorsk Arkv har modtaget arkvet efter den nu nedlagte Hvdovre Kvndegruppe og et omfangsrgt arkv om HIPS (Hvdovre kke-partpoltske sammenslutnng). Deponerngen af Hvdovre Sogns Menghedsrådsarkv, som påbegyndtes 1986, fortsattes 1987 med afleverngen af en række arkvaler, der omhandler Hvdovre Krke årterne forud for menghedsrådets start begyndelsen af dette århundrede. Den samlede afleverng fra Hvdovre Krke er nu oppe på crka 3,5 hyldem eter. Arkvet er netop øjeblkket under regstrerng. Blandt de forenngsarkver, der årets løb er blevet afleveret tl arkvet skal Hvdovre Skyttekreds nævnes med et arkv, der går tlbage tl 1909. Fotosamlngen er også år blevet tlført et ganske stort antal blleder, det der blandt andet er blevet afleveret flere famlealbums, der rækker tlbage tl ca 1920. Havel ve t var karakters tsk for 1930 ' ernes Hv dovre. Regstrerng Regstrerngsarbejdet er arkvararbejdets usynlge men nødvendge element. Uden regstrerng er anvendelse af arkvalerne og bllederne kke mulg, men det er et arbejde, der for udenforstående kke syner af meget. Der er løbet af året regstreret hen ved 3.000 fotos, således at den regstrerede samlng nu udgør 8.767 blleder. En af årets regstrerngsopgaver har været lydbåndsamlngen, der nu er kommet på kartotekskort. Men en egentlg regstrerng af ndholdet mangler fortsat for op mod 300 af samlngens p.t. 407 lydbånd. Det må so m for 1986 konstateres, at afleverngernes omfang langt over- 23

stger arkvets regstrerngskapactet, Arkvudvklng sæde. så mængden af uregstrerede arkvaler vokser fra år tl år. Ved udgangen af 1987 omfattede de uregstrerede arkvaler 5,5 hyldeme <er af de alt 35 hyldemeter tradtonelle paprarkvaler. Dette må ndenfor en overskuelg perode forandres, det det er arkvets hovedopgave, at stlle dokumentaton tl rådghed for borgerne, der kke kan udføres, med en så stor mængde uregstrede arkvaler. Det er arbejdsopgaver, der længden kke kan udføres af hyppgt skftende personale, og omfanget overstger langt, hvad arkvaren har mulghed for at tage sg af. De lokalhstorske arkver er endnu så ny en nsttutonstype, at der foregår et stort grundlæggende udvklngsarbejde omkrng arkvarbejdets mange elementer. Det arkvfaglge arbejde er organseret amtskredse, hvor Hvdovre er repræsenteret amtskredsbestyrelsen, og en landsorgansaton, Sammenslutnngen af Lokalhstorske Arkver, hvs styrelse arkvaren også har Som eksempel på det faglge udvklngsarbejde, der foregår her, skal nævnes et nyt regstrerngssystem for flm, lydbånd, vdeo m.m., der blver lanceret 1988 og udvklngen af et skræddersyet edb-programmel, der også gves fr 1988. Det er vgtgt, at Hvdovre komm unes Lokalhstorske Arkv, følger nøje med udvklngen på landsplan, det arkvets størrelse nødvendggør deltagelse faglgt arbejde/samarbejde med kolleger det øvrge land. Udvklngen på landsplan er denne td præget af oprettelsen af stadsarkver. Inden for det seneste år er kredsen af stadsarkver (arkver, der varetager Formdlng/forsknng såvel de tradtonelle lokalhstorske samlnger som arbejde med det Arkvet har været nvolveret opgaver af utradtonel karakter, det arkvaren deltog styrngsgruppen bag årets store egnsteaterstykke, Kampen om Vestvolden, hvor opgaven blandt andet var dokumentaton og basal autenctetsskrng. Arkvet er også repræsenteret det udvalg, der følger Rytterskolens re kom m unale arkv) vokset fra to, (København og Ballerup) tl seks (Koldng, Randers, Holbæk og Farum ). Det er en udvklng der følger naturlgt af at have fået arkvuddannet personale de pågældende kommuner, hvor man udnytter de arkvkyndge medarbejdere på forskellge nveauer det kommunale arkv. staurerng og arbejder med skolebygnngens frem td. Arkvets opgaver Arkvaren har årets løb holdt en række foredrag om Hvdovres hstore, lgesom grupper har modtaget orenterng form af foredrag på arkvet og han har øvrgt undervst lokalhstorske arkvarer formdlng på et tredages kursus arrangeret af Sammenslutnngen af Lokalhstorske Arkver. I løbet af året har arkvet også været nvolveret researchen tl flmen "Fa mlen Hansen og krgen" af Jmmy Andreasen og Iben Negaard, der blev vst Danmarks Rados TV efteråret 1987. Arkvet har årets løb leveret artkler tl Lokalhstorsk Orenterng, og der er leveret blleder og mndre Drag t tegnng tl egnsspllet af S. Tov borg. artkler tl Hvdovre Avs. Endelg er der årets løb arbejdet med research tl en kommende udgvelse af en kortfattet Hvdovrehstore, lgesom der er lagt sdste hånd på den store 1988-udgvelse, "Lysthusbeboerne", der udkommer den 10. februar 1988. Drag ttegnng tl egnsspllet af S. Tovborg. Med organserngen af Hvdovre kommunes kulturhstorske arbejde en lokalhstorsk afdelng har arkvet kunne overlade projektet en del opgaver omkrng produkton af hefter o.l., og projektet leverer arbejdskraft tl løsnng af såvel ndsamlngs- som bearbejdnngs- og formdlngsopgaver. Denne ndsats har, som det fremgår af årsberetnngen for projektet, ført tl opnåelsen af et lokalhstorsk aktvtetsnveau, der hævder sg pænt. Det problematske element er den forbndelse forholdet mellem ndsatsen af fast og løs arbejdskraft. Der resterer på arkvet en lang række opgaver, der kke lader sg løse med 24 25

O r g n a l t e g n n ge rn e tl B l l e d e r k l u bh u s, J a g t foren n gs Hv d ovre Brand a f k l u bl ve t b e l ysn n g 24 maj Hv d ovre tl H v d o v re - g t t e r e t e r bl and t a fl e v e r n g e rn e 1 98 7. 1 96 5. e r bl an d t 1 9 8 7- a fl e v e r n g e rn e. A f særl g den n uvær ende står af arbejdet tyder på, udført er at 1 9 8 8 som hovedparten 1987, en overfor td hvortl udgvelser, række A rkvet konstrukton. kom m ende den så alt 1 9 8 6 blver et år præget af ud advendte aktvteter. Arkvet perode vel medføre nye om fang, 26 art prortere at planlægger mdlngsarbejdet vdende, at det afleverngsbølger, og tempo for kom mende den vl hvs kke lader sg arkvets ønskeseddel står ndførel se af ny teknolog, så søgesystemerne kan blve ste m m else tdssvarende m ed behov. Ar kvets relse af fjernelse vdelse af fel terne er " R d e fogeden/hovbønde r ", kontrollere. På a k tual te t de overens f o r Chr s t a n de t v IV og 200 år jo å re t fej r e r h e n h o l d s v s for s ta vn s b å n de ts op- hævel s e. bruger andet ønske e r tlfø ressourcer, af og skftende 4 0 0 å re t "Chr s t a n I V b y g g e r " o g der m ulggør r egstrerngspuklen. m edarbejderstaben Ud m ed en arkvsekretær/kontorassstent vl kunne løse dette problem. 27

bag- den. /,/ I J / ---="---: --";..._--::- :::-" Hvdovre Skole (senere Kettevejskolen, senere Sønderkærskolen) set fra vest omkrng 1930. Laurts Chrstansen har tegnet sktsen fra Kettevej (senere Kettegård Alle). I modsætnng tl mange andre kommuner lod Hvdovre kke den ældste skole beholde det gamle navn Hvdovre Skole, men ændrede skolens navn først forbndelse med bygnngen af Strandmarksskolen og sden forbndelse med en vejomlægnng. PSv -dj