MCS identitet og psykologiske aspekter

Relaterede dokumenter
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Stress, sygdom og sygefravær

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Dagens Program Mandag den 4. april 2016

Kapitel 1: Begyndelsen

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

ALT OM TRÆTHED. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. Solutions with you in mind

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Mænds depressive lidelser. Per Torpdahl

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Psykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september PsykInfo Midt

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

Åbenhed om psykisk sygdom giver tættere venskaber

Stress hos pårørende

Antimobbestrategi. På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning. Indhold: Mål..Side 2.

Betydningen af at få en diagnose som voksen ADHD

EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Noter til forældre, som har mistet et barn

Thomas Nielsen. Frydenlund

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Velkomme dag 2. Dagens program: Tom Kitwood trivsel mistrivsel psykologiske behov. Uhensigtsmæssig adfærd ved demens dag 2

Jeg vil gerne tale om min sorg

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Forslag til folketingsbeslutning om udvikling af retningslinjer for duftstoffer på sygehuse og i daginstitutioner

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Epilepsi, angst og depression

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

Omsorg for personer med demens

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

Diabetes og psyken. Kort fortalt

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Dit (arbejds-) liv som senior

Passion For Unge! Første kapitel!

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

Sansepåvirkning, der kan stresse

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

Velkommen. Hvad er forandring?

BLIV VEN MED DIG SELV

Er du sygemeldt på grund af stress?

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015

af :37

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Stress. Organisationen under forandring. Stress

Eksistentiel krise og åndelig omsorg

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

Diagnoser, symptomer mv.

Livet behøver ikke være en nedadgående kurve, hvor vi bare venter på, at det hele er slut engang

INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

Opfølgningsspørgeskema

Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Eksempler på alternative leveregler

Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen

INFORMATION TIL FORÆLDRE

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

Flygtninge med traumer

Transkript:

MCS identitet og psykologiske aspekter By administrator - Posted on 11 October 2008 Pamela Reed Gibson: Oversat af Esther Egeriis I den etablerede lægeverden vil enhver diskussion om MCS eller el-overfølsomhed automatisk rejse spørgsmålet, hvorvidt de er psykisk betingede. Denne diskussion skyldes manglende viden, fordi den forveksler psykologiske reaktioner og symptomer med psykologiske årsager og er således spild af både tid og energi. Det er NORMALT, at et menneske, som har lidt et tab, har psykiske reaktioner. De fleste MCS-ramte oplever gennem lang tid mange forskellige tab. Alle kroniske sygdomme nødvendiggør tilpasning, stiller krav og har psykologiske konsekvenser. For MCS gælder det særlige, at psykiske symptomer er en del af lidelsen, og det får nogle mennesker til at forveksle den med en psykisk lidelse. Efter min mening er der flere grunde til dette. Den ene er, at hjernen er det organ, der påvirkes mest af udsættelsen for kemiske stoffer. Reaktioner fra centralnervesystemet omfatter bl.a. ændringer i humør, energi, aggressionstærskel og appetit, og de påvirker evnen til tænke og huske. Den anden grund er, at MCS er så belastende, hvad angår de forandringer, den medfører, og passer så dårligt sammen med den kultur, vi lever i, at folk ofte udvikler personlighedsændringer som følge af det stress, det er at have lidelsen. For el-overfølsomme er problemet endnu større. De to virkninger kalder jeg henholdsvis den direkte og den indirekte virkning. Direkte psykologiske virkninger Direkte reaktioner er dem, men mærker som følge af udsættelse for kemiske stoffer, f.eks. gråd/depression efter eksponering for naturgas. Direkte reaktioner omfatter depression, angst, panikanfald, irritabilitet, rastløshed, forvirring, vrede m.fl. I min undersøgelse beskrev en kvinde, at hun engang opholdt sig udendørs, mens der blev sprøjtet pesticider på en nærliggende mark. Hun blev så vred, at hun rent faktisk ikke kunne styre sig selv. Senere oplevede hun dette hver gang, hun blev udsat for pesticider. Irritabilitet, vrede, depression og panik er for MCS ramte almindelige reaktioner på kemiske eksponeringer. Det er vigtigt, at den enkelte er i stand til at identificere så mange af sine direkte reaktioner som muligt for bedst at håndtere egen adfærd. En klar forståelse af egen adfærd hjælper til at: a) undgå eller fjerne sig fra farlige eksponeringer, b) forstå hvor en negativ følelse kommer fra og c) styre sin adfærd for at undgå negative konsekvenser. Det er vigtigt, at man ikke ser sine reaktioner på kemiske stoffer som nogle, der er forårsaget af en social eller personlig situation. Hvis irritabilitet f.eks. opstår som følge af udsættelse for parfume, er det vigtigt at forstå, at dette er årsagen, således at man kan forhindre uheldig adfærd mod andre. Indirekte psykologiske virkninger

Indirekte virkninger kommer af at være nødt til i længere tid at håndtere de direkte reaktioner og overfølsomheden i det hele taget. Tab MCS ramte mister ofte venner, kollegaer, arbejde, interesser, adgang til det offentlige rum, bolig (fordi de ikke kan tåle den, eller på grund af økonomisk tab), deres mulighed for at gøre noget ved deres udseende, rejsemuligheder, kontakt til familie og uddannelses- eller pensionsplaner. For nogle er det en fortløbende proces, hvor de mister næsten alt. Andre er i stand til at ændre på nogle ting og alligevel bevare kernen af det, der var vigtigt i deres liv. Men for de fleste ligger der et sorgarbejde på grund af tab. Isolation Fysisk isolation er en belastning, som kommer oven i den mentale isolation, der ligger i at have en forkert opfattet lidelse. Når dette bliver tilføjet andre stressfaktorer såsom mulig fattigdom og tab af hjem og /eller arbejde, kan resultatet være yderst traumatisk. Isolationen kan være endnu værre for el-overfølsomme på grund af deres problemer med at bruge telefon eller computer som kommunikationsmiddel. Frygt I et industrisamfund er konstant årvågenhed nødvendig for at undgå kemisk eksponering. Det er slut med ubekymrede udflugter, når en del af ens opmærksomhed er nødt til at være på vagt over for mulige symptomfremkaldende eksponeringer. Dertil kommer den MCS ramtes usikkerhed med hensyn til fremtiden. På grund af den risiko for forværring, der er forbundet med MCS, ved folk, at de senere kan komme til at opleve endnu flere tab i forbindelse med arbejde, hjem og fysisk eller endog mental formåen. Vrede Tab, forkert opfattelse af MCS, fysiske symptomer, diskrimination og fejldiagnose medfører naturligt nok vrede og frustration. Folk har brug for at bearbejde deres vrede, så den ikke kommer til at styre dem eller definere dem. Tvangsbetonet adfærd For at beskytte sig selv udvikler MCS ramte adfærdsformer, der forekommer tvangsbetonede for dem, der ikke forstår vigtigheden i at undgå kemiske stoffer. At overleve med MCS kræver måske, at man ringer i forvejen for at checke, om der er anvendt pesticider, før man tager et nyt sted hen. Eller man er på udkig efter rygere blandt en gruppe mennesker, lugter om der er parfumestoffer, vasker tøj for at fjerne kemikalierester eller rester af parfumeret vaskepulver, undgår elektriske apparater eller lignende beskyttende foranstaltninger.

En sådan adfærd er i modstrid med enhver form for spontanitet og kan få andre til at fejlbedømme MCS-ramtes psykiske tilstand. Ingen valgfrihed med hensyn til offentlig adfærd. Når man får reaktioner fra centralnervesystemet på grund af eksponeringer for kemikalier, kan man blive flov ved tanken om at vise følelser offentligt som en del af symptomerne. Irritabilitet, depression, apati og voldsom træthed kan alle være forårsaget af eksponeringer, så den MCS - ramte har ringe valgfrihed hvad angår adfærd i offentlige sammenhænge. Neurologiske reaktioner er ufrivillige. Intet privatliv omkring helbred Nogle sygdomme kan eksistere i et privatliv. Men for synlige handikap og lidelser, som kræver specielle hensyn på arbejdspladsen, findes dette privatliv ikke. Nogle kollegaer vil måske komme med negative bemærkninger om folk, der beder om, at der bliver taget usædvanlige hensyn. Udsendelser i medierne, som debatterer eksistensen af MCS eller el-overfølsomhed, skaber yderligere vrede, frustration og depression hos dem, der lever med lidelserne. Intet valg omkring levevis MCS ramte må ofte foretage så mange ændringer for at håndtere lidelsen, at de ikke længere lever på en måde, der stemmer overens med, hvem de føler, de er. Alligevel har alle ændringer været nødvendige for at overleve. En kvinde i min undersøgelse beskrev dette problem: MCS har ændret min følelse af at have et valg. Jeg tror, at valg er særdeles vigtige. Når jeg, før min sygdom, bekymrede mig over eller var utilfreds med noget (f.eks. mit arbejde ), følte jeg alti,d at jeg havde mange valg, og at jeg kunne ændre på ting, der var vanskelige eller utilfredsstillende. Nu kan jeg kun arbejde hjemmefra, og jeg er ked af at være begrænset på denne måde. Negative holdninger til autoriteter/den etablerede lægeverden MCS ramte har som regel fået så elendig en behandling i lægesystemet, at de ofte nærer vrede og mistillid mod behandlere i den etablerede lægeverden. Alle ressourcer bruges på helbred Hvis al ens tid, penge og energi bruges på anstrengelsen for at overleve, kan højere funktioner såsom åndelig og personlig vækst blive anbragt i venteposition. Selv om man har til hensigt, at det skal være midlertidigt, kan disse højere funktioner forblive i venteposition på ubestemt tid,hvis overlevelseskrisen varer ved. Tab af stabil identitetsfølelse

Psykologer har diskuteret de identitetssvingninger, der opstår som resultat af en kronisk lidelse. MCS ramtes eksponeringer forårsager ofte reaktioner fra centralnervesystemet, der opleves som fremmede for dem, der har dem. Eftersom reaktionerne varierer, kan der komme en fornemmelse af svingende identitet. Når man ikke har nogen symptomer, kan man faktisk i et vist omfang glemme, hvordan det er at have det så dårligt. Men når man er midt i symptomerne, har man hverken adgang til tidligere følelser af at have det godt eller til tidligere grundlag for personlig vækst og målrettethed. Identiteten er derfor svingende i perioder, hvor man befinder sig i en form for ingenmandsland, mens man venter på, at symptomerne skal aftage. Forhold til andre mennesker bliver afbrudt i sådanne perioder, samtidig med at deres liv fortsætter. Det er vanskeligt at følge med i andres liv, og den MCS ramte kan blive opfattet som en, der ikke er til at stole på eller regne med. MCS selv og identitet På grund af alle disse forhold, er det svært at bevare en velkendt eller fast identitet. Som ved ethvert andet handikap må den MCS ramte acceptere en ny opfattelse af selvet, som rummer både handikappet og de stærke sider, der stadig er der, samtidig med at man giver slip på de ting, man har mistet. Dette er meget vanskeligt, når man er midt i fysiske symptomer, økonomisk tab, personlig afvisning og tab af roller. Som følge heraf har mange det meget hårdt og smertefuldt. De dårlige nyheder Sammen med mine studerende har jeg spurgt MCS ramte om, hvordan deres opfattelse af selvet var blevet påvirket af MCS, og vi inddelte svarene i forskellige kategorier. Nogle gav udtryk for, at de følte sig fordrevet eller isoleret fra alt, hvad de før havde regnet med eller tænkt på som deres selv. Andre følte harme over at have så ringe kontrol over ikke blot, de ydre livsbetingelser men også deres sindstilstand på grund af hjernens reaktioner på kemikalier. Dette var en stor lidelse for mennesker, der havde arbejdet på at blive en bestemt slags menneske, og så få deres personlige vækst overtaget af ufrivillige sindstilstande såsom irritabilitet og forvirring. Folk følte sig frarøvet det liv de havde planlagt; yngre mennesker måtte opgive deres karriere, og ældre mennesker måtte sige farvel til pensionsplaner. Folk blev traumatiserede ved tanken om, at MCS kunne eller ville komme til at berøve dem alt inklusiv sociale relationer, karriere, rejser, kunst, sport og pensionsplaner. Ikke alle er i stand til dette og finde noget som helst positivt i det. Folk kæmpede med en følelse af at være forladt af eller afskåret fra andre og fra samfundet. Nogle kom så langt ned, som det overhovedet er muligt, og kunne ikke komme op igen. Deres liv smuldrede under presset, og det er trist at sige, at nogle frygtede, at de før eller siden ikke ville have noget andet valg end at begå selvmord. De ikke så dårlige nyheder Det er indlysende, at der er overvældende forhindringer i den proces, der består i at håndtere MCS. Næsten overraskende fortæller nogle imidlertid, at de har opnået personlig vækst i processen.

Nogle i vores undersøgelse lærte nye ting, udviklede nye færdigheder, fandt nye venner som bedre forstod deres problem, blev mere tolerante, lærte at værdsætte de små vigtige ting i livet, opdagede selvværd selv om de var anderledes, og voksede endda menneskeligt. Denne gruppe var i stand til at genopbygge deres identitet, så den kunne rumme deres MCS, og de kunne udvikle sig enten på trods af eller på grund af lidelsen. Man kan sammenligne dem med Fugl Føniks, der rejser sig fra asken. Dette er målet for dem, der arbejder med MCS ramte - at forøge chancen for, at de bliver en Føniks og trives midt i ufattelige lidelser og afsavn. Identity, self, and psychology in MCS udgør sjette og sidste kapitel i Pamela Reed Gibsons bog Understanding and Accomodating People with Multiple Chemical Sensitivity in Independent Living 2002 ILRU Pamela ReeD Gibson er professor i psykologi på James Madison University USA, og hun har siden 1992 forsket i, hvordan MCS påvirker de ramtes liv. www.earthrivebooks.com