Undersøgese for ceeforandrnger vmoderhasen
REGI ONMI DTJ YLLAND Hvadgørj eg,hv sj egger nev under søges? Under søge senf or egårhosd negen ægee erhosenanden pr ak ser ende æge, som duse vvæ ger R ngogbes dhos ægen, hv sduger nev under søges f orce ef or andr nger vmoder ha sen I pj ecenherogpåwww ww f o keunder soege ser r m dkkandu æseom under søge senogf åsvarpånog eafdespør gesmå, dumåskehar Dukanogså a emed ægenom under søge sen
Tbud om undersøgese Ceeforandrnger er kke de samme som kræf, men kan underden udvke sg kræf Du kan kke sev mærke, om du har ceeforandrnger, men bver de opdage og behande de, kan du undgå, a de udvker sg vmoderhaskræf De er derfor, v nu byder dg a få undersøg, om der er ceeforandrnger dn vmoderhas På pjecens bagsde kan du se, hvordan du beser d undersøgesen Hvs du kke ønsker nformaon eer undersøgese, kan du framede dg ordnngen Du kan enhver d mede dg gen Vaccnaon mod vmoderhaskræf I 2009 ndføres bud om gras HPV-vaccnaon mod vmoderhaskræf for 12-årge pger HPV er beegnesen for en sor gruppe vrus, der smer seksue og kan gve vmoderhaskræf Vaccnaonen har beds effek, når pgen vaccneres før sn seksuee debu, hvor hun kke er sme med de vrus-yper, vaccnen vrker mod Men også kvnder, der har haf få seksuee konaker, kan have gavn af vaccnaonen Vaccnaon gver kke fudsændg beskyese mod vmoderhaskræf Derfor er de også reevan for vaccnerede kvnder a age mod bude om undersøgese for ceeforandrnger vmoderhasen Læs mere om vaccnaonsbude på wwwssdk (søg på HPV-vaccnaon ) 1
Fordee og uemper Fordee Sørre skkerhed: Hvs du bver undersøg regemæssg, er der sørre skkerhed for, a du kke udvker vmoderhaskræf På andspan er anae af sygdomsfæde fade under de have, sden man begynde a screene for ceeforandrnger Opdage de: Skue de vse sg, a du har ceeforandrnger, kan de opdages, nden de måske udvker sg noge mere avorg Skånsom og effekv behandng: Ceeforandrnger kan behandes effekv med små og skånsomme ndgreb Hvs sanden dermod får ov a udvke sg kræf, er de nødvendg med sørre ndgreb Uemper Faske prøvesvar: Prøvesvare er kke ad rgg Hvs der er funde ceeforandrnger, bver du ndkad en ny prøve Læs mere sde 4 Undervsundersøgesen De færrese kvnder bryder sg om undersøgesen De fese acceperer den ageve, når de skønner, a de er fornufg eer nødvendg for a undgå endnu sørre uempe Overbehandng: Man kan endnu kke skene meem de forsader, der med skkerhed forsvnder af sg sev og dem, der udvker sg kræf Derfor v man anbefae behandng (se sde 8), hvs man ved en vævsprøve fnder svære forsader vmoderhaskræf Uro: Seve undersøgesen og venen på svar kan medføre fryg og uro De er forskeg fra kvnde kvnde, om uroen føes overkommeg, eer om den fyder uforhodsmæssg mege Ta med ægen, hvs du føer dg ængseg 2
Seve undersøgesen Prøven bver age ved en undervsundersøgese Her ager ægen en ceeprøve fra dn smhnde med en e børse og en spae Prøven hedder en smear-prøve De gør kke ond a få den age, men noge kvnder opever de som ubehageg Prøven bver undersøg mkroskop på sygehuse Hvs der er ceeforandrnger, v smear-prøven bve fug op af en nærmere undersøgese, se sde 7 Hvs de er førse gang En undervsundersøgese hedder også en gynækoogsk undersøgese Noge kvnder føer de grænseoverskrdende a skue undersøges på den måde Du kan dog sev gøre mege for, a de kke bver ubehageg: Sørg for a sse nden undersøgesen Sap god af, så du kke spænder muskerne Foræ ægen, a de er førse gang, du bver undersøg Tag en ang buse på, så du kke føer dg nøgen A få foreage undervsundersøgese er noge, de færrese kvnder bryder sg om Men mange berager de som e vkår, der hører med kvndeve en nødvendghed under gravde, fødse, sygdom og ved vsse forebyggende undersøgeser 3
Hvor skker er svare? Svare på ceeprøven er rmeg skker Og du kan god regne med, a evenuee ceeforandrnger bver opdage de, hvs du bver undersøg regemæssg Lvmoderhaskræf er regen 10-15 år om a udvke sg fra ceeforandrnger egeng kræf I noge fæde gver prøven dog e fask svar Hvs de skue ske for dg, v de bve opdage ved næse undersøgese Faske svar Når de gæder faske prøvesvar, aer man om: Fask ryghed (fask negav svar): Du får besked om, a du har normae ceer, sev om du vrkegheden har ceeforandrnger Hedgvs udvker forsader sg mege angsom, så de når sandsyngvs a bve opdage ved næse undersøgese Fask aarm (fask posv svar): De beyder, a du får besked om, a du har ceeforandrnger, sev om du kke har Så ska du undersøges gen, før ægen kan erkære dg rask Du kan æse mere om faske svar sde 9 4
Ceeforandrnger Undersøgesen vser, om der er ceeforandrnger dn vmoderhas A ceer er forandrede beyder, a de ser unormae ud, når man ser dem mkroskop Mege ofe skydes forandrngerne bo en beændese, som forsvnder af sg sev gen Forsader Andre ceeforandrnger kan ved en eferføgende vævsprøve vse sg a være forsader vmoderhaskræf Forsader er kke de samme som kræf, og de er ang fra ae forsader, der fører kræf senere hen Udvkngen fra forsader vmoderhaskræf kan ske øbe af en perode på ca 10-15 år sjædne fæde e par år Der er forskege grader af ceeforandrnger fra ee moderae og svære forandrnger Hvordan sanden behandes afhænger af, hvken grad af forandrnger der er ae om Se sde 7 Du kan kke mærke, om du har ceeforandrnger Men søg ad æge, hvs du får sympomer fra underve, fx uvene bødnng, smerer eer ændre udfåd 5
Lvmoderhaskræf Ceeforandrnger kan udvke sg vmoderhaskræf Kræfceer vokser uhæmme og ødeægger de normae væv, som omgver dem, og eferføgende kan kræfen sprede sg andre organer Jo mere fremskreden sygdommen er, jo vanskegere er den a behande Sygdommen ses både hos unge og ædre kvnder Rskoen for a udvke vmoderhaskræf er mndre hos kvnder, der har fug screenngsundersøgeserne, de forsader sygdommen kan opspores, før de udvker sg kræf Vrus er årsag vmoderhaskræf Lvmoderhaskræf skydes prmær de såkade HPV-vrus (human papoma vrus) og andre fakorer, som rygnng, øger rskoen ydergere HPV-vrus overføres seksue, men kondom yder devs beskyese HPV-vrus gver kke sympomer De beyder, a man sjæden ved, a man er sme Der kan gå mange år, fra man er sme, man evenue udvker ceeforandrnger I de aerfese fæde forsvnder nfekonen dog af sg sev øbe af 8-18 måneder og ska kke behandes 6
Behandng hvs man fnder noge I de aerfese fæde v du få besked om, a du har normae ceer De sker også engang meem, a prøven er uegne De beyder, a den kke kan bruges, og så ska prøven ages om Du får måske besked om, a der er funde ceeforandrnger dn prøve Ceeforandrnger dækker over føgende mugheder: Ved aypske ceer eer ee ceeforandrnger: Man v bede dg se den an og derefer få foreage en ny prøve ypsk efer 3 måneder Lang de fese ee ceeforandrnger forsvnder af sg sev uden behandng Ved moderae eer svære ceeforandrnger: Du bver henvs en gynækoog, der ager en vævsprøve og undersøger vmoderhasen ved hjæp af e særg mkroskop Hvs vævsprøven vser, a der er svære forsader kræf, v man anbefae, a du får e kegesn, se næse sde Ved vmoderhaskræf: Ceeprøven kan også fnde de kræffæde, der måe være Behandngen afhænger af, hvor fremskreden sygdommen er HPV-es Hvs du har aypske ceer, v man noge seder foreså en es, der kan vse, om forandrngerne skydes beændese eer HPV-vrus Spørg dn æge Ved a behande forsader kan man forhndre, a de udvker sg vmoderhaskræf 7
Kegesn Sev svære forsader er kke de samme som kræf og kan mange fæde forsvnde af sg sev Man kan dog kke på forhånd vde, hvke der v forsvnde, og hvke der med årene v udvke sg kræf Derfor anbefaer man kegesn, hvs du har svære forsader Ved e kegesn fjerner ægen e kegeforme sykke omkrng kanaen vmoderhasen Dee kan foregå okabedøvese hos en gynækoog Efer operaonen har du sadg mughed for a bve gravd og få børn, hvs du ønsker de Der er dog en e øge rsko for a føde for dg Sjædne kompkaoner efer kegesn er bødnng og forsnævrng af vmoderhaskanaen Efer operaon ska man gå konro hver år 5-10 år De fese kvnder med svære forsader bver hebred ved en kegesnsoperaon Æggeeder Lvmoder Lvmoderhas skede Ved e kegesn fjerner ægen e kegeforme sykke omkrng kanaen vmoderhasen 8
Lekskon mensruaon ved prøvedspunke Hvs du får mensruaon på de dspunk, hvor ceeprøven ska ages, må du rnge ægen og få en ny d Der må kke komme for mege bod prøven, da de gør den uegne undersøgese gravde ved prøvedspunke Hvs du er gravd, når du får bud om screenngsundersøgesen, ska du udsæe prøveagnngen 8 uger efer fødsen gravde efer ceeforandrnger Ceeforandrnger påvrker kke dn mughed for a bve gravd og få børn Heer kke e ev kegesn behøver a få nogen beydnng Lang de fese kvnder får ngen probemer med gravde og fødse efer en kegesnsoperaon Der er dog en e øge rsko for a føde for dg nye ceeforandrnger Man kan god få ceeforandrnger, sev om man har fåe foreage e kegesn Des kan der komme bagefad, ford man kke fk de hee med, des kan der komme nye ceeforandrnger Begge dee forekommer sjæden Smeoverførse Ceeforandrnger kan kke sme Men de kan den HPVvrus, der fører ceeforandrnger HPV-vrus overføres ved sex Der går ofe fere år, fra man er sme, man måske udvker ceeforandrnger Sådan mndsker du rskoen Man ved, a dg seksue debu og mange seksuaparnere øger rskoen for HPV-nfekon, der kan udvke sg vmoderhaskræf Men nfekonen ses også hos kvnder, der har kend mege få mænd Brug kondom, når du er sammen med en ny parner Undgå rygnng Deag regemæssg screenng Derudover er de vgg a søge æge, hvs du får sympomer fra underve, fx uvene bødnng, smerer eer ændre udfåd Kønsvorer og ceeforandrnger Kønsvorer gver kke ceeforandrnger eer kræf Ganske vs er kønsvorer også fremkad af HPV-vrus men de er en anden og godare ype, der kke gver ceeforandrnger Men begge yper vrus smer ved sex SCrEEnng a Tfædene af vmoderhaskræf er mere end havere sden 1960 erne De skydes førs og fremmes screenngsundersøgeser, hvor man kan opdage ceeforandrngerne de Sygdommen a Årg får ca 400 kvnder sygdommen, heraf dør 150-200 1,3 % af ae kvnder får vmoderhaskræf De svarer, a 13 ud af 1000 kvnder får sygdommen nden for en eved på 75 år Meem 25 % og 50 % af de sværese forsader bver kræf, hvs de kke bver behande Nye fæde af vmoderhaskræf forde på ader 2003 Ader Nye fæde Op 29 år 37 30-44 år 133 45-59 år 106 60-74 år 74 75+ 61 Undersøgesen a (a fra de dgere Fyns Am 2006) Genndkadese ny undersøgese: Af de kvnder, der bver screene for ceeforandrnger, v 5-7 % bve genndkad ny undersøgese, som føge af en usrækkeg/uegne ceeprøve eer msanke om forsader Fask aarm (fask posv): Af den gruppe, der får a vde, a de har ceeforandrnger (fra aypske ceer, som er den mdese form svære forsader) v ca 50 % ved den opføgende undersøgese få a vde, a a er norma Jo eere ceeforandrngerne er, jo fere v ved den eferføgende konro have en norma ceeprøve Fask ryghed (fask negav): Af dem, der får a vde, a de har normae ceer, er svare kke korrek ca 5 % af fædene dvs a kvnden har ceeforandrnger, sev om prøven var/bev besvare som negav Udvkngen vmoderhaskræf ager mange år og ev oversee forsader v bve fange næse screenngsrunde Kompkaoner efer kegesn 1-8 % får bødnng forbndese med operaonen 1 % får forsnævnrng af vmoderhaskanaen efer kegesn Der er e øge rsko for a føde for dg
TI LMELDI NG R ngogbes dhosd negen ægee erhosenandenpr ak ser ende æge For æ, adedr ej ers gom enunder søge sef orce ef or andr nger vmoder ha sen FRAMELDI NG Hv sdu kkeønskerab veunder søg, kanduf r ame ded gpå www ww f r ame d ng dkvedabr ugetasrse vkoden, ders årpåd br ev E erdukanr nge Af de ngf orfo keunder søge serpå f 78420170 ERDUGRAVI D? Hv sduergr av d, ska under søge senudsæ es 8ugeref erf øds en Foraundgår ykker br eve, kandum d er d gf r ame ded gpå www f r ame d ng dkvedabr ugetasse vkoden, ders årpåd br ev E erdukanr nge Af de ngf orfo keunder søge serpå f 78420170 HVORDANFÅRJ EGSVAR? Af a a dmedden ægederf or e agerunder søge sen, hvor danog hvor nårduf årsvarpåpr øven