Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion

Relaterede dokumenter
Religion på Rygaards skole

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendomskundskab Fælles Mål

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Årsplan for kristendom i 2.a

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Kristendomskundskab Faghæfte 2019

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Læseplan for Religion

Færdigheds- og vidensområder

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Forslag til læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret af Torben Mathiesen

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

Fælles Mål Kristendomskundskab. Faghæfte 3

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

Kristendomskundskab Læseplan

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

Årsplan for kristendom 2011/2012

Læreplan for faget kristendomskundskab

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Læseplan for faget kristendomskundskab

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

MEDBORGERSKB 3. KLASSE

Undervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis.

Religion på de katolske. Fagformål og slutmål for faget religion

Fra årsplan til emneudtrækning

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab

Læreruddannelsen i Skive

Læseplan for faget kristendomskundskab

Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

Religion C. 1. Fagets rolle

Fokusområder. Faget er inddelt i fire hovedområder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger

Årsplan 6-7. kl 2017/2018

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Tro og ritualer i Folkekirken

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

Relation til Fælles Mål

Klasse: 3. årgang Fag: Kristendom År: 2017/2018. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? -Kan forklare, hvad en myte er

Gak til myren Gang på jord

Kristendomskundskab/religion

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Læseplan for Kristendomskundskab

Aksetid. Arkaisk religion. Ateisme. Axis mundi. Billedforbud. Bøn. Civilreligion. Divination. Dogmatik. Dogme. Ekstase. Eskatalogi

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse

Protestantisme og katolicisme

Den katolske skole DEN KATOLSKE SKOLE. Det er på den gode gammeldags måde: Kæft, trit og leg.

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Kristendomskundskab på kristne skoler Et oplæg til debat. af Torben Mathiesen

11.9 Religion & Filosofi

FKF kristendomsmateriale Undervisningsforløb i klasse Lærervejledning. Autoriteter

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Evaluering af den samlede undervisning på Institut Sankt Joseph

KRISTENDOMS- KUNDSKAB

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Indhold. Kristendomskundskab/religion

Indholdsplan Musik og teater

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Religion og filosofi. Evaluering, orientering og vejledning

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Transkript:

Religion på Institut Sankt Joseph Trinmål for faget religion 1

Udgivet af Institut Sankt Joseph 2017 Redaktion lærer Louise Knudsen lærer Christopher Rude lærer Pia Andersen lærer Birgitte le Fevre Ryom lærer og grafiker Kim Frans Broström og skoleleder Peter Franklin illustrationer og Grafisk design Kim Frans Broström INDLEDNING Institut Sankt Joseph Dag Hammarskjölds Allé 17 2100 København Ø www.sanktjoseph.dk Forside Apostlen Paulus prædiker for athenerne på Aeapogos-klippen. Ved Akropolis har de rejst et alter for en ukendt gud. Begivenheden er omtalt i Apostlenes Gerninger. Aeapogos kan ses som et symbol på mødet mellem de troende og de søgende mennesker til enhver tid. 2

Indledning Kære religionslærer på ISJ Hermed følger trinmål og læseplan til religionsundervisningen Institut Sankt Joseph. I lighed med fagformålet er trinmålene gældende for både den konfessionsdelte og den samlæste undervisning. Som bekendt udkom det nye faghæfte for Religion i 2015, hvor også FAKS (Foreningen af Katolske Skoler) fejrede 50 års fødselsdag. Faghæftet indeholdt nyt fagformål og slutmål og blev udarbejdet med alle 22 katolske skoler i Danmark for øje. Religion handler ikke blot om et fænomen, der skal studeres, men også om det skabte liv, der skal leves. Dette fordrer en livsnær og eksistentiel tilgang til religionsfaget, hvor både hjernen og hjertet udfordres. I forlængelse heraf er der sammenlignet med det tidligere anvendte fagformål (Kristendomskundskab for folkeskolen) formuleret to nye områder: Dogmatik og Det religiøse liv. Efter FAKS s udgivelse af faghæftet var det hensigten, at hver enkelt skole skulle diskutere og formulere egne trinmål og egen læseplan. Dette arbejde har på ISJ været i gang i de sidste par år, og nærværende trinmål er udarbejdet i forlængelse af flere temaeftermiddage for alle religionslærere på skolen. Forhåbentlig kan trinmålene bidrage til en yderligere rammesætning af faget og inspirere til en fortsat spændende og vedkommende religionsundervisning på ISJ. God fornøjelse! Med venlig hilsen lærer Louise Knudsen lærer Christopher Rude lærer Pia Andersen lærer Birgitte le Fevre Ryom lærer og grafiker Kim Frans Broström og skoleleder Peter Franklin 3

4

Religion på Institut Sankt Joseph FAGFORMÅL Formålet med undervisningen i religion er at eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre elevens indsigt i kristendommen vokser historisk, nutidigt og eksistentielt elevens tro modnes eleven opnår forståelse for kirkens betydning for fællesskabet om den kristne tro eleven opnår viden om og udvikler respekt for ikke-kristne religioner og livsopfattelser undervisningsmiljøet skaber mulighed for religiøs erfaring undervisningen foregår i respekt for den enkelte elevs baggrund, stillingtagen og tro/livsanskuelse undervisningen skal ses og forstås i sammenhæng med skolens øvrige liv og virke. 5

6 Filosofi og etik

Filosofi og etik Slutmål efter 9. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå filosofiske grundbegreber og anvende dem til at diskutere abstrakte spørgsmål vurdere etiske principper og moralsk praksis udtrykke sammenhænge imellem forskellige værdigrundlag og deres tydninger af tilværelsen. Undervisningen Indskoling Undervisningen skal udfordre elevernes oplevelser, spørgsmål, undren og erfaringer i relation til eksistentielle livsspørgsmål. Dette kan fx ske gennem fortælling, samtale, musik, drama og billedkunst. Centrale tænkere og filosoffer Centrale filosofiske grundbegreber og -spørgsmål: retfærdighed, det onde, lykke, venskab m.v. Nutidige etiske problemstillinger: miljø, krig/fred, rigdom/fattigdom m.v. De 9 billeder fra skolens dannelsesideal Mellemtrin Undervisningen skal udfordre elevernes oplevelser, spørgsmål, undren og erfaringer i relation til eksistentielle livsspørgsmål. Dette kan fx ske gennem refleksion, faglig fordybelse, diskussion, film og elevoplæg. Centrale tænkere og filosoffer Centrale filosofiske grundbegreber og -spørgsmål: tro/viden, tro/ ikke-tro (ateisme), skabelse/evolution, menneske- og natursyn, forholdet til andre religioner, værdier m.v. Nutidige etiske problemstillinger: dødsstraf, aktiv dødshjælp, organdonation m.v. De 9 billeder fra skolens dannelsesideal Udskoling Undervisningen skal udfordre elevernes oplevelser, spørgsmål, undren og erfaringer i relation til eksistentielle livsspørgsmål. Dette kan fx ske gennem refleksion, faglig fordybelse, diskussion, perspektivering og elevoplæg. Centrale tænkere og filosoffer Centrale filosofiske grundbegreber og -spørgsmål: tro/videnskab, sandhed, væren, ateisme m.v. Nutidige etiske problemstillinger: dødsstraf, aktiv dødshjælp, organdonation m.v. Forholdet imellem religion, kultur og samfund De 9 billeder fra skolens dannelsesideal. 7

8 Bibelske fortællinger

Bibelske fortællinger Slutmål efter 9. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund. Undervisningen Indskoling Undervisningen skal knytte sig til og udfordre elevernes oplevelser, spørgsmål, undren og erfaringer i relation til de bibelske fortællinger. Dette kan fx ske gennem fortælling, højtlæsning, samtale, musik, drama, film og billedkunst Centrale bibelske fortællinger og personer Bibelske temaer i litteratur, salmer, medier m.v. Bibelens opbygning og indhold Mellemtrin Undervisningen skal knytte sig til og udfordre elevernes oplevelser, spørgsmål, undren og erfaringer i relation til de bibelske fortællinger. Dette kan fx ske gennem refleksion, faglig fordybelse, analyse, diskussion og elevoplæg, musik, drama, film og billedkunst. Centrale bibelske fortællinger og personer Bibelens tilblivelseshistorie, opbygning, indhold og genrer Bibelske temaer i litteratur, salmer, medier m.v. Bibelske fortællinger i kunst og kultur (ekskursioner) Udskoling Undervisningen skal knytte sig til og udfordre elevernes oplevelser, spørgsmål, undren og erfaringer i relation til de bibelske fortællinger. Dette skal ske gennem fx refleksion, faglig fordybelse, analyse, fortolkning, perspektivering, diskussion og elevoplæg. Centrale bibelske fortællinger og personer Bibelens tilblivelseshistorie, opbygning, indhold, genrer og fortolkningsmuligheder Bibelske temaer i litteratur, salmer, medier m.v. Bibelske fortællinger i kunst og kultur (ekskursioner) De bibelske fortællingers relevans og anvendelse i nutiden. 9

10 dogmatik

Dogmatik Slutmål efter 9. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig eksistentielt til kirkens centrale dogmatiske udsagn og læresætninger om Gudsbegreb, skabelse, menneskesyn, inkarnation, synd, nåde, frelse og helliggørelse forholde sig eksistentielt til andre religioners grundbegreber sætte kristendommen i relation til andre religioner og livsanskuelser møde religioner og livsopfattelser med kritisk nysgerrighed og respekt Undervisningen Indskoling Undervisningen skal tage afsæt i elevernes eksistentielle livsspørgsmål og præsentere udvalgte dogmer, læresætninger og begreber. Dette kan fx ske gennem fordybelse og samtale. Forståelsen af begrebet skabelse i forhold til menneskets spørgsmål om herkomst, mening og død Forståelsen af begreberne nåde og frelse i forhold til menneskets spørgsmål om Gud Bønner: Fadervor og Frans af Assisis bøn Salmer Sakramenter Mellemtrin Undervisningen skal tage afsæt i elevernes eksistentielle livsspørgsmål og præsentere udvalgte dogmer, læresætninger og begreber. Dette kan fx ske gennem samtale, refleksion, faglig fordybelse, diskussion og elevoplæg. Gudsbegreb og inkarnation Bønner og salmer Trosbekendelser Sakramenter Andre verdensreligioners guds-, menneske- og livssyn Sammenhængen mellem religionernes dogmer og menneskers selvforståelse og livsspørgsmål 11

Udskoling Undervisningen skal tage afsæt i elevernes eksistentielle livsspørgsmål og præsentere udvalgte dogmer, læresætninger og begreber. Dette kan fx ske gennem samtale, refleksion, faglig fordybelse, diskussion, perspektivering og elevoplæg. Synd og helliggørelse Bønner og salmer Trosbekendelser Sakramenter Andre verdensreligioners guds-, menneske- og livssyn Sammenhængen mellem religionernes dogmer og menneskers selvforståelse og livsspørgsmål Elevernes egne værdier, selvforståelse og livssyn i forhold til religionernes budskab. 12

kirkehistorie 13

Kirkehistorie Slutmål efter 9. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gengive hovedtrækkene i den kristne kirkes udvikling fra urkirken til nutiden forholde sig til forskellige konfessioner og kende deres udtryk og selvforståelse forholde sig til kirken i Danmark og globalt Undervisningen Indskoling Undervisningen baseres på fortælling, samtale, drama og billedkunst i relation til kirkens historie. Udvalgte perioder, strømninger og personer i kirkens historie både på verdensplan og i Danmark Kirken som rum og bygning Mellemtrin Undervisningen baseres på refleksion, faglig fordybelse, diskussion og elevoplæg, musik, drama og billedkunst i relation til kirkens historie. Udvalgte perioder, strømninger og personer i kirkens historie både på verdensplan og i Danmark Kirkelige retninger og konfessioner Kirkearkitektur og liturgi Udskoling Undervisningen baseres på refleksion, faglig fordybelse, diskussion, perspektivering og elevoplæg i relation til kirkens historie. Udvalgte perioder, strømninger og personer i kirkens historie både på verdensplan og i Danmark Kirkelige skismaer, retninger og konfessioner (kirkens stamtræ) Globalisering, sekularisering, økumeni m.v. 14

Det religiøse liv 15

Det religiøse liv Slutmål efter 9. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til tro og religiøs praksis forstå bønnens væsen som menneskets samtale med Gud forstå og forholde sig til Guds ord samt til sakramenterne og den øvrige liturgi som et møde imellem Gud og mennesker forstå forholdet imellem religioners budskab og menneskers tro, selvforståelse og etik Undervisningen Indskoling Undervisningen skal skabe rum for erfaring og refleksion i forhold til den enkelte elevs eksistentielle livsspørgsmål, selvforståelse og tro. Dette kan fx ske gennem samtale og religiøs praksis. Bøn, stilhed, meditation, mindfulness og bibelbetragtninger Sange/salmer Retræte Kirkeåret og højtider Gudstjenestens liturgi Kirkelige handlinger Ritualer Sakramenter Kirkens arkitektur og symboler Planlægning og gennemførelse af gudstjenester Mellemtrin Undervisningen skal skabe rum for erfaring og refleksion i forhold til den enkelte elevs eksistentielle livsspørgsmål, selvforståelse og tro. Dette kan fx ske gennem samtale og religiøs praksis. Bøn, stilhed, meditation, mindfulness og bibelbetragtninger Sange/samler Retræte Kirkeåret og højtider Gudstjenestens liturgi Kirkelige handlinger Ritualer Sakramenter Kirkens arkitektur og symboler Planlægning og gennemførelse af gudstjenester Møde/samtaler med medlemmer af andre trossamfund om tro, selvforståelse, ritualer, etik og menneske- og verdenssyn. 16

Udskoling Undervisningen skal skabe rum for erfaring og refleksion i forhold til den enkelte elevs eksistentielle livsspørgsmål, selvforståelse og tro. Dette kan fx ske gennem samtale og religiøs praksis. Bøn, stilhed, meditation, mindfulness og bibelbetragtninger Sange/salmer Retræte og socialpraktik Kirkeåret og højtider Gudstjenestens liturgi Kirkelige handlinger Ritualer Sakramenter Kirkens arkitektur og symboler Planlægning og gennemførelse af gudstjenester Møde/samtaler med medlemmer af andre trossamfund om tro, selvforståelse, ritualer, etik og menneske- og verdenssyn. 17

18

Links Nettet Den katolske Kirke i Danmark, www.katolsk.dk Den katolske Kirke i Norge, www.katolsk.no Bibelen online, www.bibelselskabet.dk Undervisningeministeriet og EMU Fællesmål 2009 Kristendom Undervisningsministeriet: http://www.uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2009/faelles- Maal-2009-Kristendomskundskab/Undervisningsvejledning-for-faget-kristendomskundskab/Indledning Kristendomskundskab - Fælles Mål, læseplan og vejledning: http://www.emu.dk/modul/kristendomskundskab-f%c3%a6lles-m%c3%a5ll%c3%a6seplan-og-vejledning Bøger Religion på de katolske skoler i Danmark. Fagformål og slutmål for faget religion. FAKS 2014 19

20