Tema: Datasæt og analyseveje Roskilde 5/9 2017

Tema: Datasæt og analyseveje Roskilde 5/9 2017 Hanne Marcher/Lektor og udviklingskonsulent UCC Henrik Stockfleth Olsen/Adjunkt og udviklingskonsulent UCC

Præsentation Henrik Stockfleth Olsen Erfaring: Udviklingskonsulent i UCC (og tidligere i den private sektor) Skoleleder på Lyngby Friskole Afdelingsleder på Hillerødsholmskolen Lærer i Lyngby og Egedal Uddannelse: Certificeret underviser på Growing Great Leaders Master i læreprocesser med speciale i pædagogisk ledelse på Aalborg Universitet Diplom i personligt lederskab og økonomisk ledelse på Forvaltningshøjskolen Hanne Marcher Erfaring: Udviklingskonsulent og lektor i UCC Pædagogisk afdelingsleder på Skolen ved Søerne Projektleder og lektor på læreruddannelsen UCSJ Uddannelse: Certificeret underviser på Growing Great Leaders MPA ved CBS Cand.pæd.pæd - DPU Læreruddannet Vordingborg Seminarium @: hama@ucc.dk Mobil: 41898759 Læreruddannet fra KDAS @: hols@ucc.dk Mobil: 41898918 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 2

Analyseforløbet i T2 Intro Datasæt og analysemodeller Analysedesign vælges på skolen Sparring på analysedesign 22. august 17 5. september 17 26. september 17 Introduktion til T2 mm. Analyseveje og analysedesign præsenteres Analysedesign reflekteres og besluttes Kortlægningen gennemføres 18/9 13/10 Foranalyse på skoleniveau laves på skolen Refleksion af foranalyse på skoleniveau Detaljeret analyse laves med medarbejdere i januar Sparring på analysen Beslutningsseminar 28. november 17 6. februar 18 6. marts 18 Foranalysen reflekteres Analyse i form af foreløbig læringsrapport reflekteres Beslutninger for kommende skoleår modnes 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 3

Dagens program Tid Overskrift Bemærkninger 13.50-14.00 Ramme og program Hvad skal vi igennem i løbet af de næste to timer 14.00-14.30 Datatyper, visninger og muligheder i rapporterne Genopfriskning af, hvordan data bliver skabt (datatype) Kort gennemgang af visningsmuligheder på resultathjemmesiden Kort drøftelse af, hvad rapporteringen giver muligheder for i forhold til valg af analyseveje 14.30-14.45 Optakt til analyseveje Hvor og hvordan i organisationen kan vi sætte ind i dataarbejdet Oversigt over de 4 spor i analysearbejdet 14.45-14.55 Pause 14.55-15.50 Analyseveje Eksempler og værktøjer Analysevejene præsenteres med tilhørende opmærksomhedspunkter Teamene får lejlighed til kort at drøfte mulighederne i analysevejene 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 4

Metodik og opmærksomhedspunkter Spørgsmålene/udsagnene i surveyet er lig med tegn på de kategorier, som vises i rapporten De er menneskeskabt De kan bruges til at forstå, hvad der i denne kontekst menes med f.eks. faglig trivsel De kan bruges til at lave små mellemundersøgelser på vejen mod målet De kan bruges som udgangspunkt for nysgerrige dialoger om læring og trivsel Trivsel Faglig trivsel Social trivsel Lide at gå i skole Vigtigt at gå i skole Kedeligt i timerne Jeg har det godt i min klasse 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 5

Datatyper, visninger og muligheder 6 respondentgrupper: - Elever - Klasselærer - Forældre - Lærer - Pædagog - Ledelse 500-point skala 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 6

Datatyper, visninger og muligheder Spørgsmål og svar på elevernes oplevelse af faglige og social trivsel, læringshæmmende adfærd, social isolation, udadreagerende adfærd, støtte og interesse fra læreren, retfærdighed og ligeværd, læringskultur, sociale relationer, struktur i UV, feed-back, begejstring for dansk, matematik og naturfag og mestringsforventninger Spørgsmål og svar på en række baggrundsoplysninger og klasselærerens oplevelse af elevernes motivation, selvkontrol, tilpasning til normer, faglige præstationer og fravær Spørgsmål og svar på en række baggrundsoplysninger om forældrene og deres oplevelse af kontakten med skolen i forhold til omfang, kvalitet af dialog og samtaler, lektiehjælp, støtte, information/kommunikation og kontakten mellem forældrene Spørgsmål og svar på ledernes oplevelse af tidsforbrug herunder tid og aktiviteter inden for pædagogisk ledelse, arbejdsmiljø og skolekultur Spørgsmål og svar på lærernes egne oplevelser af egen kompetence, samarbejde mellem lærere, fysiske miljø, samarbejde mellem lærere/pædagoger, struktur og feedback i undervisningen, læringsstrategier, elevernes motivation og adfærd, støtte/kontakt og læringskultur som pædagoger med nuanceforskelle 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 7

Datatyper, visninger og muligheder Antal Procent Tabel Gennemsnit Graf 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 8

Datatyper, visninger og muligheder Klasse Årgang Skole Respondentgruppe Baggrundsoplysninger 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 9

Kort drøftelse i teamet Baggrund Jeres erfaringer fra analysen af T1 Genopfriskningen af metodikken og visningsmulighederne Spørgsmål: Hvilke muligheder ser I for at skaffe jer relevant viden fra T1 og T2? Er der muligheder, som I ikke fik prøvet under T1-forløbet? 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 10

Optakt til analyseveje Hvor og hvordan kan vi sætte ind? Kontekstuelle kræfter Værdier Kultur Relationer Professionelle og personlige selv Situationer Talehandlinger Implikative kræfter Frit efter CMM-modellen 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 11

Beslutning om design af proces for bearbejdning af data fra T2 Efter Før Organisatorisk læring Under Det praktiske se drejebogen Husker I Pias indlæg? Organisering Proces for fundarbejdet Overordnet strategi 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 12

Værktøjer i løbet af dagen Strategipilen Dataskemaet Datarelevanscirklen Trianguleringen Dataorganisationen Fra fund til handling Fundtyper Fundjournalen Datacentrifugen 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 13

Kort pause 14.45 14.55 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 14

Spor 1 Overordnet analysestrategi Forudsætning: Vi tjekker progression/regression fra T1 T2 Kohorter eller samme årgang Mål/indsatser eller at gå på opdagelse Strategisk elevcentrerede mål og indsatser Explorativ vi åbner og ser, hvad vi får øje på Værktøjer: Strategipilen Dataskemaet Datarelevanscirklen Beslutning: Vil vi forfølge skolens mål og indsatser og/eller gå på opdagelse i data? Hvilke værktøjer vil vi bruge for at kunne vælge supplerende data og følge udviklingen? 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 15

En strategisk ledelsesmodel elevcentreret ledelse 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 16

Mål det relativt vigtigste Lovens formål Forberede til uddannelse Deltagelse i samfundet mm. Forbedringsstrategi Læringsmål for medarbejderne Årligt mål for år hvert år udtrykt i SMART mål Årligt mål for hvert år Strategisk mål 2-3 år Nationale mål Dygtige læsere og matematikere mm. Kommunale mål Faglighed Trivsel Skolens/ klubbens vision Innovation og entreprenørskab 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 17

Baseline og årlige mål årgange og/eller kohorter Eksempel: Faglig trivsel 2015 T1 2017 T2 2019 T3 Faktiske resultater 2019 År x resultater 1. årgang År x + 1 resultater 2. årgang År x + 2 resultater 3. årgang xx% xx% xx%? xx% xx% xx%? xx% xx% xx%? 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 18

Relevanscirklen hvilke data er relevante for jeres strategiske mål? Hvilke data fra T1 og/eller T2 er relevante at inddrage i vores undersøgelse? Hvilke øvrige data er relevante at inddrage i vores undersøgelse (triangulering)? Mindre relevante Relevante Meget relevante Tema/mål 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 19

Værktøj: Triangulering hvordan ser landskabet ud, og hvor er jeg? Dit blik Forforståelse og kendskab til kontekst Data fra T1 og T2 Dit primære datasæt Dine sekundære datasæt F.eks. Fraværsoversigten, matematiktest og trivselsundersøgelsen Kan godt være flere datasæt 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 20

Spor 2 Organisering af analysearbejdet Forudsætning: Analysearbejdet med T2 er et anliggende for alle på skolen på den ene eller anden måde Inddragelse og rækkefølge i analysearbejdet Top down Buttom up eller fra midten? Ledelse PLC Teams Enkelte medarbejdere Obs på samme og forskellige optikker Værktøjer: Organisationsdiagrammet Beslutning: Hvem inddrages i analysen hvornår? Hvilke værktøjer vil vi inddrage i processen? 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 21

Det systematiske aspekt Dataorganisation Datateam? Blik: Eleverne læring og trivsel Blik: Skolen elevers læring og trivsel Blik: Kommunens skolers elevers læring og trivsel Sekretariat Forvaltning Data? Lederteam Data? Skolebestyrelse Data? PLC Data? Forældre Årgangsteam Klasseteam Fagteam Lærer Pædagoger Data? Data? Data? Data? Data? Eleven 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 22 Data?

Spor 3 Proces for fundarbejdet Forudsætning: Analysearbejdet med T2 er et anliggende for alle på skolen på den ene eller anden måde Fund kan gøres i fællesskab Fælles fund kan skabe dynamik og fælles associationer men Individuelle fund kan sikre flere blik på data Om at øge deltagelsesmulighederne Værktøjer: Fra fund til handling Fundjournalen Fundtyper Beslutning: Hvordan vil vi tilrettelægge arbejdet med fund og analyser, så der skabes plads til mangfoldige fund? Hvilke værktøjer vil vi inddrage i processen? 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 23

Værktøj: Systematik fra fund til handling - alternativ Fund Undren Undersøgelse Fortolkning Handling Opfølgning Fra data til FUND Hvad viser data om? Fra fund til fælles UNDREN Hvad peger dette fund på? Fra undren til fælles UNDERSØGELSE Hvad mangler vi af data for at få et mere viden (triangulering)? Fra undersøgelse til fælles FORTOLKNING Hvilke forklaringer har vi på denne undren? Fra fortolkning til fælles HANDLING Hvilke tiltag og handlinger vil vi igangsætte? Fra handling til fælles OPFØLGNING Hvordan sikrer vi, at handlingerne gennemføres? 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 24

Værktøj: Fundtypeoversigt Vores mål Succes erne Spændende udviklinger og mønstre De ømme tæer Hvad springer i øjnene? Respondentgrupperne Samstemmende og modstridende svar 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 25

Et fund om læsning og skrivning strategisk indsatsområde fra T1 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 26

Fundjournalen Fund Respondentgruppe Muligt problem/mulig opmærksomhed Kun ni hhv. elleve 9. klasses elever kan lide at skrive og læse 4. 9. Gad vide, hvordan det ser ud på de andre årgange 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 27

Et fund om læsning og skrivning øvrige årgange 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 28

Fundjournalen Fund Respondentgruppe Muligt problem/mulig opmærksomhed Kun ni hhv. elleve 9. klasses elever kan lide at skrive og læse Der er en klar tendens til, at eleverne bliver mindre begejstrede for at læse og skrive fra mellemtrinnet til udskolingen 4. 9. Gad vide, hvordan det ser ud på de andre årgange 4. 9. Eleverne bliver mindre engagerede i at skrive og læse, desto ældre de bliver. Gad vide, hvordan det ser ud med støtte fra klasselæreren 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 29

Fund om sammenhæng med lærerens interesse og opmuntring 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 30

Fundjournalen Fund Respondentgruppe Muligt problem/mulig opmærksomhed Kun ni hhv. elleve 9. klasses elever kan lide at skrive og læse Der er en klar tendens til, at eleverne bliver mindre begejstrede for at læse og skrive fra mellemtrinnet til udskolingen Der er en klar tendens til, at eleverne i mindre og mindre grad oplever opmuntring og interesse fra deres klasse- eller kontaktlærer fra mellemtrinnet til udskolingen 4. 9. Gad vide, hvordan det ser ud på de andre årgange 4. 9. Eleverne bliver mindre engagerede i at skrive og læse, desto ældre de bliver. Gad vide, hvordan det ser ud med støtte fra klasselæreren 4. 9. Er dansklærerne også kontaktlærerne? Er der en sammenhæng mellem interesse og opmuntring og begejstring for faget? 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 31

Sammenhæng med faglige resultater 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 32

Værktøj: Den simple fundjournal Fund Respondentgruppe Muligt problem/mulig opmærksomhed Kun ni 9. klasses elever kan lide at skrive og læse Der er en klar tendens til, at eleverne bliver mindre begejstrede for at læse og skrive fra mellemtrinnet til udskolingen Der er en klar tendens til, at eleverne i mindre og mindre grad oplever opmuntring og interesse fra deres klasse- eller kontaktlærer fra mellemtrinnet til udskolingen De faglige resultater i dansk topper i 7. og 9. klasse 4. 9. Gad vide, hvordan det ser ud på de andre årgange 4. 9. Eleverne bliver mindre engagerede i at skrive og læse, desto ældre de bliver. Gad vide, hvordan det ser ud med støtte fra klasselæreren 4. 9. Er dansklærerne også kontaktlærerne? Er der en sammenhæng mellem interesse og opmuntring og begejstring for faget? 4. 9. Har opmuntring, interesse og begejstring betydning for de faglige resultater? 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 33

Sammenhæng med elevernes oplevelse af vigtighed 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 34

Værktøj: Den simple fundjournal Fund Respondentgruppe Muligt problem/mulig opmærksomhed Kun ni 9. klasses elever kan lide at skrive og læse 4. 9. Gad vide, hvordan det ser ud på de andre årgange Der er en klar tendens til, at eleverne bliver mindre begejstrede for at læse og skrive fra mellemtrinnet til udskolingen Der er en klar tendens til, at eleverne i mindre og mindre grad oplever opmuntring og interesse fra deres klasse- eller kontaktlærer fra mellemtrinnet til udskolingen De faglige resultater i dansk topper i 7. og 9. klasse Det er i udpræget grad vigtigt for eleverne, at de lærer noget, og at de får gode karakterer 4. 9. Eleverne bliver mindre engagerede i at skrive og læse, desto ældre de bliver. Gad vide, hvordan det ser ud med støtte fra klasselæreren 4. 9. Er dansklærerne også kontaktlærerne? Er der en sammenhæng mellem interesse og opmuntring og begejstring for faget? 4. 9. Har opmuntring, interesse og begejstring betydning for de faglige resultater? 4. 9. Er det et udefrakommende pres, der gør, at vores elever præsterer? Hvordan kan vi øge elevernes indre interesse for faget? 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 35

Spor 4 Organisatorisk læring Forudsætning: Vi lærer generelt om dataarbejde, når vi arbejdet med T2 både som enkeltindivider og som organisation PLC-teamet er strategisk samarbejdspartner for ledelsen Arbejdet med data kan være det fælles tredje på tværs af faglige områder Beslutning: Hvilken rolle skal ledelse og PLC spille i samtalerne om fund til handling? Hvordan taler vi sammen om fund til handling, så vi bliver nysgerrige på vores egen praksis? Hvad virker? Hvilke værktøjer vil vi inddrage i processen? 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 36

Datacentrifugen spørgsmål og svar om sammenhængen mellem fund og strategiske mål Forskningsviden sammenhængen mellem fund og forskningsviden om området Skolens egne mål og indsatser!? Data og fund sammenhængen mellem fund og vores iagttagelser og opfattelser fra konteksten Kontekst /Egne iagttagelser Hvad siger data om? Hvilke fund viser sig? 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 37

Hjemmearbejde Ledelse og PLC beslutter, hvordan analyseprocessen omkring T1 T2 skal være på skolen ud fra de 4 spor og øvrige forhold, som er relevante for konteksten (design af analyseprocessen) Design af analyseprocessen kan skrives ind i skabelonen Skabelon til analysedesign forslag (sendes til lederne i word) Ledelse og PLC beslutter herunder inddragelse af medarbejderne Design af analyseproces medbringes på seminar (datoforslag i spil 26/9 2017), hvor den indgår i en sparring med en makkerskole 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 38

Beslutning om design af proces for bearbejdning af data fra T2 Efter Før Organisatorisk læring Under Deltagelsesmuligheder Det praktiske se drejebogen Organisering Overordnet strategi 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 39

Skabelon til analysedesign - forslag 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 40

Spørgsmål og tak for i dag 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 41

Værktøjer Herunder kommer (næsten) alle de værktøjer, som er blevet præsenteret siden datadagen for ledere 1/3 2017 og frem til i dag. 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 42

Dataoversigten 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 43

1. Dataårshjulet 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 44

Det systematiske aspekt den organisatoriske systematik Terminsprøver Nationale test - frivillig Trivselsundersøgelse januar 1. standpunkt 2. standpunkt Nationale test - obligatorisk Læseprøver Matematikprøver Elevplan Kvalitetsrapport 3. standpunkt Folkeskolens prøver - skriftlig Folkeskolens prøver mdt. 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 45

06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 46

Bruttolisten 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 47

Anvendelsesskemaet Anvendelsesskema: En oversigt til brug for beslutninger om anvendelsen 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 48

Anvendelsesskemaet et eksempel 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 49

Systematik fra fund til handling Fund Undren Undersøgelse Fortolkning Handling Opfølgning Fra data til FUND Hvad viser data om? Fra fund til fælles UNDREN Hvad peger dette fund på? Fra undren til fælles UNDERSØGELSE Hvad mangler vi af data for at få et mere viden (triangulering)? Fra undersøgelse til fælles FORTOLKNING Hvilke forklaringer har vi på denne undren? Fra fortolkning til fælles HANDLING Hvilke tiltag og handlinger vil vi igangsætte? Fra handling til fælles OPFØLGNING Hvordan sikrer vi, at handlingerne gennemføres? 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 50

Fundjournalen Fund Undren Undersøgelse Fortolkning Mål og handling Opfølgning Beskrivelse Data viser Foreløbig hypotese Triangulering Årsagssammenhæng Indsats Effekt 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 51

Fundjournalen - eksempel Fund Matematik terminsprøve 8. årgang Undren Undersøgelse Fortolkning Handling Opfølgning Beskrivelse Data viser Foreløbig hypotese Triangulering Årsagssammenhæng Indsats Effekt Drengene får konsekvent højere karakterer end pigerne Drenge 7,2 Piger 6,5 Appellerer undervisningen i matematik mere til drengene end pigerne? Hvad siger andre data? Hvordan kan vi informere vores fund med flere data? Stor spredning blandt drengene en stor gruppe rigtig dygtige og en gruppe rigtigt udfordrede ikke en Matematikvejleder følger undervisning i periode kønsproblematik Fordelingen blandt alle drenge og alle piger? Hvad siger historikken? Hvordan er mønsteret i forhold til færdighed og problemløsning? Forskel på klasser? Hvad siger eleverne? Udfordringen: Løfte den udfordrede drenge gruppe Inddragelse af øvrige lærere i klassen Opstiller handlingsplan sammen med lærer Klassekonference i februar med lærere og matematikvejleder 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 52

Dataliteracy Indsamle Analysere Skabe mening Dataliteracy: er evnen til at stille og besvare spørgsmål om indsamling, analyse af og meningsskabelse i data. (Hamilton et al 2009) Professionelle med dataliteracy: kender til forskellige former for data og ved hvilke data, der kan understøtte hvad forholder sig til kvalitet og udsagnskraft i data bruger data mange steder fra og forholder forskellige typer af data til hinanden forholder sig etisk ansvarligt til måden, hvorpå data genereres, bruges og formidles Grundlæggende to tilgange: Grounded Theory Problemformuleringstilgangen (Kathy Dyer 2015) 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 53

Datarelevanscirklen Mindre relevant Relevant Meget relevant Mål 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 54

Værktøj: Triangulering hvordan ser landskabet ud, og hvor er jeg? En måde at styrke validiteten i et prospekt på er metodetriangulering. Metodisk triangulering betyder at kompensere for svagheder ved en metode ved også at bruge andre metodiske tilgange. Sådan en triangulering kan indebære, at man bruger både kvalitative og kvantitative metoder., eller at man bruger flere forskellige kvantitative eller kvalitative metoder for at anslysere en problemstilling Helge Østbye m.f. 1997 Metodebok for mediefag, s. 101 Metodetriangulering behøver ikke at være tre metoder men kan også være to eller fem! Det er også metodetriangulering at bruge sekundær data fra andre undersøgelser. 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 55

Værktøj: Triangulering hvordan ser landskabet ud, og hvor er jeg? Dit blik Forforståelse og kendskab til kontekst F.eks. Nationale test i matematik Dit primære datasæt Dine sekundære datasæt F.eks. Fraværsoversigten, matematiktest og trivselsundersøgelsen Kan godt være flere datasæt 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 56

Følgeslutningsstigen don t jump! Byg en stærkere stige Forstyr konklusionen Hvilken information/logik ledte mig frem til min konklusion/vurdering og hvad kunne ændre den? Forstyr fortolkningen Hvad er mine antagelser og hvilke andre mulige fortolkninger er der? Forstyr beskrivelsen Forstyr udvælgelsen Beskriver jeg situationen præcist og fair? Hvis jeg trækker på en anden viden, hvad ville jeg så se/være optaget af? Hvad har jeg lagt mærke til, og hvad kan jeg ha overset? Hvilken viden har jeg om det? Hvor kan jeg ellers hente data/viden? 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 57

Handlingspilen 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 58

Et tilløb til principper for brug af data En undersøgende og spørgende tilgang En udviklingsorienteret og fremadrettet tilgang En fælles og samarbejdende tilgang En systematisk og organiseret tilgang En professionelt ansvarliggørende tilgang En videninddragende tilgang En reflekteret og værdiorienteret tilgang Andet? 06-09-2017 Hanne Marcher og Henrik Stockfleth Olsen/UCC 59