Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
|
|
- Ernst Overgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole Skole og Undervisning oktober 2016
2 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan 1. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. 2. Andelen af de dansk og matematik skal stige år for år. 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. 6. Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en elevårgang i skoledistriktet modtager et alment skoletilbud. 7. I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i 2015.
3 Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Skolens måltal i de nationale test til kvalitetsrapporten viser, at skolens andel af elever med gode resultater i dansk ligger på 68,4 %. Skolens andel af elever med gode resultater i matematik ligger på 65 %. Dansk & matematik: Implementere en praksis, der fokuserer på det eleven har svært ved og ikke elevens baggrund (Jf. dette virker på HKS ) Hvordan fortsætter vi en praksis, hvor data indgår? Dialog mellem ledelse og medarbejdere om brugen af data. Hvordan gøres data tilgængelig for lærere og forældre og til dels også for eleverne. Implementering af PLF (dansk, læsning og dsa) på HKS i skoleåret 2016/2017 Dansk & matematik: Udvikling af PLC. Implementering af Visko.dk Implementering af ny struktur for ressourcecenter (vedtaget i 2016) Implementering af PLF (matematik) på HKS i skoleåret 2016/2017. Involvering af kommunens matematikkonsulent i kortlægningen af indsatsen. Timefordelingsplanen har tildelt 9. årgang én lektion ekstra i faget dansk og matematik (jf. skolebestyrelsens beslutning). Læringsvejlederne introduceres i arbejdsredskabet Visko.dk. Introduktion af Visko.dk den Uddannelse af læringsvejledere jf. kompetenceplanen. PLF HKS udarbejder en vejledningsstrategi for HKS (2016/2017): Den fremtidige vejledningsstrategi indeholder metoder og opgaver og skal implementeres pr (8 PLC møder jf. mulighedsskemaet) Klasse- og årgangsteam: I mødet med eleven og i samarbejdet med teamet skal viden om eleven herunder data omdannes til resultater (Elevens resultat klassens resultat årgangens resultat fasens resultat skolens resultat) PR-møder (jf. mulighedsskema): Den pædagogiske debat handler om - at forbedre undervisningen. at alle elever lærer ved den rette hjælp og støtte. Det handler om at lære af erfaring (Det grundlæggende ved al viden). - at definere begrebet data. Hvad skal barnet hedde? - at afklare arten af data: Resultatet af elevernes læring og udvikling i bred forstand Information om den pædagogiske praksis, eleverne møder i skolen. - Indhold i data og ikke om de tilstedeværende data er gode nok. - omsætning af viden. MED-møder (jf. mulighedsskema): I Håndbogen aftales tydelige rammer for lærernes og pædagogernes samarbejde. Skoleledelsen: - Dialog (faste møder) om læring og undervisningsløft. (Drøftes under planlægningen af skoleåret og indgår i håndbogen 2017/2018) - Det handler om at forstå og omsætte data til praksis. Skolen fastholder læringsløftet. Skolens måltal i de nationale test til kvalitetsrapporten viser, at skolens andel af elever med gode resultater 2016/2017: 70% 2017/2018: 74% 2018/2019: 78% Skolens andel af elever med gode resultater i matematik 2016/2017: 72% 2017/2018: 76% 2018/2019: 78% Medarbejderne har en praksis, hvor data indgår. Skolen har indført en praksis, hvor der er en dialog mellem ledelse og medarbejdere om brugen af data. Skolen er i gang med at indføre en praksis, hvor der er en dialog mellem læringsvejledere og medarbejdere om brugen af data. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Skolens måltal i de nationale test til skolens andel af elever med gode resultater ligger på: 2019/2020: 80% Skolens andel af elever med gode resultater i matematik 2019/2020: 80% Ressourcecenter:
4 (jf., mulighedsskema) Ressourcecenteret sikrer hurtig og kontinuerlig intervention, følger op og evaluerer. Mål : Andelen af de dansk og matematik skal stige år for år. Skolens måltal i dansk til kvalitetsrapporten viser, at andelen af de dansk ligger på 4,3 %. Skolens andel af de matematik i 2015/2016 ligger på 3,7 % Styrke analyse- og reflektionskompetencen hos medarbejdere og ledere. Læringsvejledere, lærere og skoleledelse spotter de allerdygtigste elever. MUS: Drøftelse af klassens resultater med skoleledelsen. PLF HKS analyserer resultaterne ved hjælp af Visko (2016/2017) og lærer Visko at kende. PLF HKS udarbejder en vejledningsstrategi for HKS (2016/2017): Den fremtidige vejledningsstrategi indeholder metoder og opgaver og skal implementeres pr Vejledningsstrategien drøftes i MED og PR. Vejledningsstrategien indarbejdes i Håndbogen 2017/2018. Læringsvejlederne er i dialog med kollegaerne jf. strategien for vejledningen på HKS (2017/2018) Der udarbejdes individuelle handleplaner for de allerdygtigste elever. Skolens måltal i dansk til andelen af de allerdygtigste elever i dansk 2016/2017: 5% 2017/2018: 6% 2018/2019: 6,5% Skolens andel af de matematik i 2016/ /2017: 4% 2017/2018: 6% 2018/2019: 7% Andelen af de dansk og matematik skal stige år for år. Skolens måltal i dansk til andelen af de dansk 2019/2020: 7% Skolens andel af de matematik i 2016/ /2020: 8% Den fremtidige vejledningsstrategi indeholder metoder og opgaver og skal implementeres pr Mål : Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik.
5 Skolens måltal i dansk til kvalitetsrapporten viser, at andelen af elever med dårlige resultater i læsning ligger på 11,5 % Skolens måltal i matematik til kvalitetsrapporten viser, at andelen af elever med dårlige resultater i matematik ligger 13 %. Dansk og Resultaterne fra afgangsprøven i dansk og matematik 2015/2016 viser, at andelen af elever med afgangskarakteren 2 eller mere ligger på 100 % Hvordan benytter vi data til at identificere dem, der har brug for hjælp? Styrke analyse- og reflektionskompetencen hos medarbejdere og ledere. OBS på fravær. (OBS på dårlige resultater og fravær). Læringsvejledere, lærere og skoleledelse spotter elever med dårlige resultater de dårlige elever. MUS: Drøftelse af klassens resultater med skoleledelsen. PLF HKS analyserer resultaterne ved hjælp af Visko (2016/2017) og lærer Visko at kende. PLF HKS udarbejder en vejledningsstrategi for HKS (2016/2017): Den fremtidige vejledningsstrategi indeholder metoder og opgaver og skal implementeres pr Vejledningsstrategien drøftes i MED og PR. Vejledningsstrategien indarbejdes i Håndbogen 2017/2018. Læringsvejlederne er i dialog med kollegaerne jf. strategien for vejledningen på HKS (2017/2018) Der udarbejdes individuelle handleplaner for elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik. Skolens måltal i dansk til andelen af elever med dårlige resultater i læsning 2016/2017: 9,5% 2017/2018: 8% 2018/2019: 7% Skolens måltal i matematik til kvalitetsrapporten viser, at andelen af elever med dårlige resultater i matematik 2016/2017: 13% 2017/2018: 12% 2018/2019: 11% Dansk og matematik: Fastholde: Resultaterne fra afgangsprøven i dansk og matematik 2016/2017 viser, at andelen af elever med afgangskarakteren 2 eller mere ligger på 100 %. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Skolens måltal i dansk til andelen af elever med dårlige resultater i læsning 2019/2020: 7% Skolens måltal i matematik til andelen af elever med dårlige resultater i matematik 2019/2020: 10% Mål : Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til Udfordring 1: Skolens antimobbestrategi er ikke tidssvarende. Udfordring 2 (elev): Hvordan hæver vi området støtte og inspiration på årgang (jf. visko)? Implementering af PLF for AKT og inklusion Udfordring 1: Skolebestyrelsen og PR reviderer skolens antimobbestrategi udarbejdet i Udfordring 2 & 3: Inklusionsvejledere (HKS) holder klassekonferencer vedr. udviklingen af de 4 udvalgte trivselsområder: Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Udvikling af PLF (HKS) Elever & ansatte: Trivslen blandt eleverne øges fra 2015/2016 til 2016/2017. Skolen har revideret sin antimobbestrategi Alle klasser ligger på eller over den af forvaltningen udtrykte antagende mindste Trivslen blandt eleverne og medarbejderne skal øges i perioden 2015 til 2020.
6 Udfordring 3 (elev): 2/3 af klasserne i årgang ligger under den af forvaltningen udtrykte antagende mindste acceptable værdi i den faglige trivsel (jf. visko). Udfordring 4: Trivselsmålingerne viser stor fremgang på de fleste områder. Fremgangen skal fastholdes. Udfordring 5: Ledelseskvalitet (Spørgsmål: Er din ledelse god til at planlægge arbejdet?) er faldet fra 69 point i 2014/2015 og 64 point i 2015/2016 (gn.snit Aab. 66,9). Udfordring 6: Tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere (Spørgsmål: Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen) er faldet fra 79,9 point til 75,5 point (gn.snit Aab.76,4) Sexchikane (Spørgsmål: Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på din arbejdsplads). En medarbejder svarer ja, af og til Styrke analyse- og reflektionskompetencen hos medarbejdere og ledere. Udfordring 4, 5, og 6: MED lokaludvalget drøfter medarbejdernes trivselsundersøgelse og udarbejder handleplaner Personaleforeningen (stiftet på generalforsamling i foråret 2016) arrangerer sociale arrangementer for medarbejderne. Håndbogen indeholdende planlægningsgrundlaget inkl. mulighedsskema udarbejdes årligt. Fokus på arbejdet i skolens trivselsudvalg Fokus på fællesarrangementer Implementering af skolebestyrelsens trivselspolitik vedtaget i skoleåret 2015/2016: Når resultaterne fra de nationale trivselsmålinger hhv. medarbejdernes trivselsmålinger foreligger, orienteres skolebestyrelsen om resultaterne på klasseniveau på et skolebestyrelsesmøde. Skoleledelsen orienterer skolebestyrelsen, når årgangsteamene har behandlet trivselsmålingerne, valgt fokusområder og udarbejdet handlingsplaner. Trivselsmåling og handlingsplaner indgår i skole hjem samarbejdet. Skolens resultat offentliggøres på forældreintra. MED-lokaludvalget har den valgt 2 indsatsområder: Udfordring 5 og 6: Kvalitet i ledelsen - handleplan: Ledelsen udarbejder en handleplan, som den fremlægger til drøftelse i MED-lokaludvalgsmødet den Krænkende adfærd - handleplan: Skolen har en 0-tolerence for denne adfærd. Det overordnede mål er at få alle fire underkategorier ned på 0. MED igangsætter indsatsen med at gennemgå alle politikker og handleplaner (både for HKS og Aabenraa Kommune samt nye handleplaner fra HMED herunder) for området. Hverken DLF TR, BUPL TR, AMR (Nyløkke 2), AMR (Nyløkke 4) eller sikkerhedsleder (skolelederen) har kendskab til episoder omhandlende sexchikane (2 % (svarende til én medarbejder ved 50 besvarelser) ifølge trivselsunder-søgelsen 2016, og 0 % ifølge trivselsundersøgelsen 2014). MED-lokaludvalget ønsker at medarbejdere der oplever denne type krænkende adfærd bruger TR, AMR eller ledelsen så adfærden kan stoppes. MED-lokaludvalget ønsker emnet krænkende adfærd drøftet på et personalemøde, hvor trivselsundersøgelsen 2016 gennemgås, og hvor MED-lokaludvalgets forslag til handleplan drøftes. acceptable værdi i alle 4 kategorier: Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Vedr. udfordring 5: Medarbejdernes trivselsmålinger 2018 viser, at ledelseskvalitet er øget fra 64 point i 2016 til 69 point i 2018 Vedr. udfordring 6: Medarbejdernes trivselsmålinger 2018 viser, og tillid og troværdighed mellem ledelse og medarbejdere er øget fra 75,5 point til 79,9 point i Vedr. udfordring 6: Medarbejdernes trivselsmålinger 2018 viser, at ingen ansatte har været udsat for sexchikane Mål :
7 Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. Fastholde krav om relevant uddannelse ved ansættelse af pædagogisk personale. Kompetenceplan 2016/2017: 94% af alle timer varetages af en lærer med linjefags- eller undervisningskompetence. Skoleledelsen udarbejder skolens kompetenceplan. Skoleåret 2016/2017: Uddannelse af 2 læringsvejledere dansk og læsning. Færdiguddannelse af læringsvejleder tidlig sprogstart Ved fremtidige ansættelser fokuseres der på skolens behov for rette undervisningskompetencer. Skolens kompetenceplan implementeres i samarbejde med Skoleforvaltningen../. HKS kompetenceplan Fuld kompetencedækning indebærer, at kompetencedækningen på HKS løbende øges. I 2017 skal 95% af alle timer varetages af en lærer med linjefags- eller undervisningskompetence. Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. I 2020 skal 95% af alle timer varetages af en lærer med linjefags- eller undervisningskompetence. (De 95 %. omtales som fuld kompetencedækning og gælder alle fag og alle klassetrin.) Mål : Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en elevårgang i skoledistriktet modtager et alment skoletilbud. Pr modtager 95,5% af en elevårgang i skoledistriktet et alment skoletilbud. Hvordan fastholder HKS fortsat en inkluderende praksis Implementering af ny struktur for ressourcecenter (vedtaget i 2016) Implementering af PLF for AKT og inklusion i Aabenraa Kommune. Implementering af PLC og PLF for AKT og inklusion på HKS. Skolens inkluderende praksis fortsætter jf. skolens reviderede vision (revideret i og vedtaget af skolebestyrelsen i skoleåret 2015/2016): Skolen med fokus på trivsel og udfordringer til alle November 2016: PR: Evaluering af nyt ressourcecenter efter 3 måneders praksis i skoleåret 2016/2017. Månedlige møder i PLC (Læringsvejledere m.fl. på HKS): Læringsvejledere ved HKS udvikler PLF/PLC ved fastsatte møder jf. mulighedsskemaet. Skoleledelsesrepr. er tovholder. Månedlige formøder før styregruppemøde Deltagere: udvalgte læringsvejledere og skolelederrep.. Dagsorden: Gennemgang af afleverede ansøgninger (skabelon) til ressourcecenteret. Skolen afprøver sin strategie for inklusion. Evalueringen viser, at 95,5 % af en elevårgang i skoledistriktet modtager et alment skoletilbud. Hvert skoledistrikt skal have en strategi for inklusion, således at 96 procent af en elevårgang i skoledistriktet modtager et alment skoletilbud. Månedlige møder i styregruppen for ressourcecenteret Deltagere: skoleledelsen, ressourcepersoner (læringsvejledere) og PPRpsykolog Dagsorden: Overordnet styring af ressourcer og opgaver. Opgavefordeling til hhv. læringsvejledere og ressourcelærere/-pædagoger drøftes).
8 Månedlige møder i ressourcecenteret Deltagere: Udvalgte læringsvejledere, ressourcelærere hhv. pædagoger og skolelederrepr. Dagsorden: Opgavefordeling. Løbende drøftelse i skoleledelsen og MED om etablering af specialundervisningstilbud omfattet af skolelederens selvstændige kompetence. Jan marts 2017: Skoleledelsen gør det synligt under budgetbehandlingen for 2016 og planlægningen af skoleåret 2016/2017, hvilke økonomiske ressourcer ressourcecentret indeholder. Forud for planlægning af skoleåret 2017/2018: Deltagere: Pædagogisk råd Dagsorden: Evaluering og udvikling af ressourcecenteret Mål : I forhold til tyskundervisningen kan der blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit i 2020 end i Eleverne skal lærer mere. Der indføres tyskundervisning fra 3. klassetrin fra skoleåret 2015/2016. Elevernes faglige udbytte ved indførelsen af tysk i hhv. 3. og 4. kl. ved de afsluttende prøver i 2022 skal dokumentere, at den tidlige indsats giver de ønskede resultater. Kompetenceplan med fokus på tidlig sprogstart. Tidlig sprogstart i tysk på hhv. 3. og 4. årgang i skoleåret 2016/2017. Implementering af læseplaner for tidlig sprogstart. Aktiv deltagelse i PLF tidlig sprogstart. Tysk i 3. årg. (1. ugentlig lektion) Høje Kolstrup Skole Tysk i 4. årg. (1 ugentlig lektion) Høje Kolstrup Skole Tysk i 5. årg. 7. årg. Jf. UVM s vejledende timefordelingsplan Tysklærere med undervisningskompetence i faget tysk underviser i tysk på årgang. Skolen etablerer samarbejdet med Schlachthof i Flensborg. Skolen arbejder på at etablere en samarbejdsaftale med en tysk skole hhv. danske skoler syd for grænsen. Læringsvejleder tidlig sprogstart fungerer som vejleder. Fastholde kompetenceplanen med henblik på relevant undervisningskompetence hos underviseren. Der er indgået samarbejdsaftaler med en tysk institution. I 2022 konstateres blandt elever på 9. klassetrin konstateres et højere karaktergennemsnit end i 2015
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015
Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november 2016 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2017 Version 5.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers Skole og Undervisning - januar 2017
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Hellevad Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2017 1 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2018, gældende for 2019 Version 6.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne
Læs mereMål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.
Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereFolkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Læs mereForandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Univers skoledelen 2018 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereTemamøde om strategi
Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereMål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.
Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test. Skolens måltal i nationale test. - Andelen af gode elever i dansk og matematik skoleår 12/13 13/14 14/15
Læs mereKvalitetsrapport Lynghøjskolen
Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.
Læs mereVejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Fælleshåbsskolen
Vejle Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 2014 15. Skolens navn: Fælleshåbsskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultater... 4 1.1 Antal elever med gode resultater i dansk, læsning, Vejle... 4
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2016
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen 2016 2020 Skole og Undervisning efteråret 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Nyt udsyn fra Kongehøj... 3 Strategi for
Læs mereINTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018
INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018 Kompetencefordelingen på folkeskoleområdet Ledelseskompetence Folketingets arbejdsfelt National lovgivning Bekendtgørelse om obligatoriske
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereSkolereform. Bolderslev Skole
Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes
Læs mereLyreskovskolens vision 2022:
Lyreskovskolens vision 2022: VERDENS BEDSTE LOKALE SKOLE Vi vil være en lokal skole, som forstår verden i det lokale og samtidig vender sig ud mod verden. Vi skal have fokus på fællesskab i et tæt samarbejde
Læs mereMindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
Lyreskovskolens vision: VI SKABER FREMTIDEN I NU ET Vi tror på, at fremtiden altid skabes af de valg vi tager i nu et, og at vi alle er medskabere af vores egen fremtid. På trods af at vi ikke kan se ud
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereKvalitetsrapport Samsø Skole 2016
Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereVejle Kommune. Kvalitetsrapport skoleåret Skolens navn: Petersmindeskolen
Vejle Kommune Kvalitetsrapport skoleåret 2014 15. Skolens navn: Petersmindeskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1.7 Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning gældende fra 1. januar 2019
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen 2016 2020 Skole og Undervisning gældende fra 1. januar 2019 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Udsyn fra Kongehøj... 3 Strategi
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereXXXXXX = nyt/tilføjelser XXXXXX = er gennemført UDFORDRINGER: INDSATS AKTIVITET DELMÅL MÅL
FORANDRINGSMODELLEN 2016/2017 HJORDKÆR SKOLE Strategisk plan Birkholm 7, 6230 Rødekro 73666021 Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. XXXXXX
Læs mereKompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune
Kompetenceudviklingsplan for skoler i Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Juli 2016 Baggrund Den 20. december 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen med tre overordnede mål om
Læs mereVestervangsskolen Aftalemål 2017
Vestervangsskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med
Læs mereDen kommunale Kvalitetsrapport
Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...
Læs mereFaglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.
Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning
Læs mereDistriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018
Distriktsskole Smørum Kvalitetsrapport 2018 1 Indhold Indledning Distriktsskolen generelt o Beskrivelse af skolens mål og visioner samt evt. lokale indsatser Resultatsoplysninger (karaktergennemsnit og
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen. Skole og Undervisning efteråret 2015
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kongehøjskolen 2015 2020 Skole og Undervisning efteråret 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Nyt udsyn fra Kongehøj... 3 Strategi for
Læs mereKvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)
Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers 2015-2020 Skole og Undervisning december 2017 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereGodkendelse af Kvalitetsrapport behandling
Punkt 5. Godkendelse af Kvalitetsrapport 2018-2. behandling 2018-003138 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender Kvalitetsrapport 2018. Kristoffer Hjort Storm var fraværende. Magistraten anbefaler
Læs mereGodkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 6. Godkendelse af 2. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender 2. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. Beslutning: Godkendt. Kristoffer Hjort Storm
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereEkstraordinært skolebestyrelsesmøde
Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs merePlan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro
Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro 73666021 Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultatet gode i
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereFokusområder 2015-2016
Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereBørn og unge i Frederikssund Kommune. Målsætninger
Børn og unge i Frederikssund Kommune Målsætninger 2014-2017 BAGGRUND I august 2013 vedtog Frederikssund Kommune en ny Børne- og ungepolitik: http://www.frederikssund.dk/generelle-kommuneoplysninger/om-kommunen/politikker/boerne-
Læs mereForslag fra arbejdsgruppe 7:
Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale
Læs mereLærerne har udviklet og anvender læringsmål,
Forsat udvikle en systematisk evalueringskultur og en systematisk strategi for progression for alle elever på alle niveauer i forhold til at kunne gennemføre en Fortsat kvalificering af samarbejdet på
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereRAPPORT. Indhold. Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen
Strategi- og Handleplan skolens navn: Nyrupskolen Indhold Indledning og præsentation... 2 Kvalitetsudvikling... 2 Kvalitetsrapporten 2013/14... 2 Strategi- og Handleplan 2014/15... 4 Folkeskolereformen...
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereStatusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereHandleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereVurdering og Handleplan
Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,
Læs mereOust Mølle Skolen Aftalemål 2017
Oust Mølle Skolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med
Læs mereInformationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer
Læs mere