Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom



Relaterede dokumenter
BØRNE-TOKS handlingsalgoritme

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom

Bilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection

Vejledning til hvordan en borgers almene tilstand vurderes

Redskaber SCOR DIG SELV. Kvalitet i offentlige velfærdsydelser AMU Ikke relevant for jobfunktionen. Er på bar bund. Er usikker.

Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1

Observation og opfølgning på kritiske observationsfund hos børn, regional retningslinje

Multitraume.

VEJRTRÆKNINGSBESVÆR BEHANDLINGSINSTRUKS

Modtagelse og behandling af akut syg patient materiale til print

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP

Akuttilbud Aalborg. - en del af Aalborg Kommunes akutfunktion

Nordsjællands Hospital Anæstesiologisk Afdeling Kan vi lære af dette hjertestop?

Mobilt Akut Team Vejle Sygehus

EWS. Seminar ang. den Kritisk Syge Patient. Herlev April Lajla Vang BOH

TraumeCenter. Rigshospitalets

Mulige læresituationer på modul 2.1

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Introduktion for nyansatte læger og sygeplejersker på Sygehus Thy-Mors

Neurologisk afdeling 652 Sydvestjysk Sygehus

BEREDSKABSFORBUNDETS LANDSSTÆVNE

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

Enhedens navn ØVELSE GØR MESTER. Om Prægraduat Undervisning i Simulation og Teamtræning i Aarhus. BEST Nettverksmøte

Evt Furosemid mg i.v. ved lungestase og BT > 110

Skader på luftveje og vejrtrækning

En landsdækkende triagemodel

Evt Furosemid mg i.v. ved lungestase og BT > 110

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd 2017

Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling.

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere. jf. regional tilknytning. Jesper Friis Pedersen Dansk Ambulance Råd

Brugervejledning Danish Emergency Process Triage - DEPT

Vesthimmerlands Kommune

Alternativ ved penicillinallergi eller anden kontraindikation. Infektionstype. Anbefalet initial behandling

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Kompetencesammenligning af paramedicinere & ambulancebehandlere. jf. regional tilknytning.

Antibiotikaguide Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente voksne

Tværregionale kompetencekort til Basismodulet i Akutsygepleje

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer

Det, du ikke vil have i din brugerflade

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

Adrenalin, antihistamin, sprøjter, nåle og oversigt med doser til anafylaksi er på sygeplejekontoret hvor SCIT gives.

Mobilt Akut Team. Overlæge Mette Østergaard Projektsygeplejerske Anne Marie Kodal Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Livreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Bevidstløse. Hjertestop voksne og børn. Slag mod hovedet. Forbrændinger. Forgiftninger. Feberkramper. Falsk strubehoste. Meningitis.

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

Navn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ISNCSCI-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)

MULTITRAUME. Hvornår? Hvad? Hvor?

Odense University Hospital THORAXTRAUMER. Overlæge Søren Bak Hjerte-, lunge- og karkirurgisk afd. T, Odense Universitetshospital

Objektiv undersøgelse af lunger stet. p. Færdighedstræning B7, Medicin, bachelor, SDU

Kasper Vad Jepsen, Anæstesiologisk afdeling. tirsdag den 5. april 2011

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

Det akutte barn. DEMC 8, Aarhus 2018

UDKAST Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS

Hvor meget haster det?

ATLS og ABC Initial håndtering af traumepatienter

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

Modtagelse af Traumatiserede Børn

Ambulancelægen. 30. November 2011 Lægedag Syd. Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet?

Social- og sundhedsassistentelever i 1. praktikperiode

Tre-trins-raket: sikring af nedre luftvejssekret. Anne Dalgaard, Akutmodtagelsen & Akutklinikken Team: Herlev og Gentofte Hospital

Traumemodtagelse af børn Børneanæstesikursus i Tromsø 2014 Søren Stagelund Anestesiafdelingen UNN

Baggrundsoplysninger (udfyldes for begge patientkategorier)

Navn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ASIA-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Laboratorium om forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser

3. udgave. 1. oplag Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

Læringsseminar 9 De 5 Patientsikre sygehuse d. 2. december 2015

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation

Løsningsforslag : Øvelser til gentræning af sygdomsbehandling om bord

eportfolio - et samarbejdsredskab Kirsten Nielsen, ph.d.stud., SDU & cand.cur., lektor, sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro, VIA UC

1. udgave. 1. oplag Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

Bilag A Affinity-noter

Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Midtjylland

Fælles Akutmodtagelse

AT VIDE HVAD MAN IKKE VED, ER DOG EN SLAGS ALVIDENHED

Behandlingsinstruks: Håndtering af patienter med tracheostomi

af :37

Natriumfolderen En guide til i.v. væskebehandling

Behandling. Rituximab (Mabthera ) med. Aarhus Universitetshospital. Indledning. Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf.

ALARM & MELDINGER. SIESTA i TS. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek.

Social- og sundhedsassistentelever i 1. praktikperiode

Kronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest

Akut obstetrisk visitation fra GA > 18 uge

Velkommen til Lægedage

Børnecancerfonden informerer HLH. Hæmofagocytisk lymfohistiocytose _HLH_Informationsbrochure.indd 1 16/05/

Antibiotikaguide. Anbefalet initial behandling af udvalgte samfundserhvervede infektioner hos immunkompetente

Håndtering af tilskadekomne

Færdselsrelateret førstehjælp Modul a 4 timer Instruktørvejledning

Lyt til din krop. Sundhedsdansk. NYE ORD Tegn på sygdom?

Transkript:

Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom BESLUTNINGSALGORITME PTOKS Score Minimums observationsinterval Beslutningsalgoritme 0 Hver 12. time 1-2 Hver 6. time 3-5 Hver 4. time 6 Hver 2. time 7-8 Hver time Fortsæt scoring hver 12. time. Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination. Plejepersonale ABCDE optimerer * se lommekort Ved score på 2 orienteres erfaren sygeplejerske og ved min. én enkeltscore på 2 orienteres erfaren sygeplejerske inden orientering af læge. Scoringshyppigheden kan øges efter lægeordination. Sygeplejersken ABCDE optimerer * se lommekort Ved score på 3 eller derover eller ved min én enkelscore på 2 eller derover orienteres vagthavende læge. Lægen lægger en plan og scoringshyppigheden kan øges. Sygeplejersken ABCDE optimerer * se lommekort Tilkald vagthavende læge Lægen tilser patienten og lægger en plan - evt. indikation for blodtryksmåling. Scoringshyppigheden kan øges. Sygeplejersken ABCDE optimerer * se lommekort Tilkald vagthavende læge. Lægen tilser patienten indenfor 30 min. Vagthavende læge konfererer med speciallæge Lægen udfærdiger en plan - evt. indikation for blodtryksmåling. Scoringshyppigheden kan øges. 9 eller derover Hver 15. min. Sygeplejersken ABCDE optimerer * se lommekort Sygeplejersken måler blodtryk Patienten tilses af vagthavende læge umiddelbart (senest indenfor 15 minutter) Vagthavende læge konfererer med speciallæge Lægen udfærdiger en plan. Scoringshyppigheden kan altid øges i forhold til det ovenfor angivne. Uanset score kan der kaldes på assistance ved bekymring. Hvis et barn scorer over 1, skal sygeplejersken med ansvar for patienten orienteres og vurdere problemet.

SIKKER MUNDTLIG KOMMUNIKATION Fælles sprog - fælles forståelse I S B A R IDENTIFIKATION Dit navn, din funktion og afdeling Patientens navn, CPR og afdeling SITUATION Jeg ringer fordi... (beskriv) Jeg har målt følgende værdier: PTOKS score, BT, puls, resp. frekvens. Jeg har observeret væsentlige ændringer i følgende værdier Jeg har brug for din hjælp nu!!! BAGGRUND Indlæggelsesdiagnose og dato Kort referat af sygehistorie indtil nu ANALYSE Jeg mener at problemet er... (beskriv) Jeg kender ikke problemet, men pt. har fået det værre Patienten er ustabil - vi må gøre noget Jeg er bekymret RÅD Skal vi ikke...? Hvad synes du jeg skal gøre? Hvilke undersøgelser vil du foreslå? Hvornår skal vi tales ved? TELEFONNUMMER FORVAGT MELLEMVAGT BAGVAGT NEONATALVAGT HJERTESTOP

ACTION CARD HJERTESTOP Hjertestop

KLINISK BESLUTNINGSSTØTTE SE - FØL - LYT Vurder patienten symptomer? A B Luftvej Respirationen Frie? Fri respiration uden stridor, hæshed, snorken eller sekretraslen Truede? Her kan forekomme stridor, hæshed, snorken eller sekret raslenden Obstruerede? Intet eller meget ringe luftskifte Thoraxbevægelser er ikke ensbetydende med frie luftveje Saturation <94 Er respirationsfrekvensen normal for barnets alder? Hvordan er respirationsbevægelserne (overfladiske/dybe) Hvordan er respirationsarbejdet (indtrækninger, brug af hjælpe muskler, forlænget expir, næse-vinge-spil) (se symptomkort for respirationsarbejde) Hvordan er respirationsdybden - Tidalvolumen C Cirkulationen Er Pulsen normal for barnets alder? Hvordan er pulskvaliteten centralt og perifert Er der uregelmæssig puls Hvordan ser huden ud (bleg, cyanotisk, blussende) Hvad er kapilærrespons centralt (normal 2sek) Hvad er blodtrykket Er der forstørret lever D Bevidsthedsniveau? Normal bevidsthedsniveau? Observer bevidsthedsniveau (AVPU; Vågen, repondere på stemme, smerte eller ingen respons) Pupiller (ens/ forskellige, små/store) Tonus Nakkerygstivhed Blodsukker Pludselig bevidstheds-/adfærdsændring Ændret bevægemønster (ens/sideforskel) Hovedpine Kramper E Eksponering Temperatur Er der faktorer som påvirker patienten? Løft dynen og kig på hele patienten. Infektionstal? Elektrolytter Blodsukker Laktat

SE DET, FORDI DU SER EFTER DET! Mulige årsager Nedsat bevidsthedsniveau (tungen falder tilbage) Fremmedlegemer Hævelse i mund, svælg, hals Handlingsforslag - Vurder behov for hjælp! Åben luftveje: hovedlejring og kæbeløft Giv ilt til saturation er over 95 % (maske med reservoir eller nasalt iltkateter) Sug ved sekretproblemer Lejringændring? Fjern synlige fremmedlegemer Evt. adrenalininhalation ved stridor Astma RSV eller anden viral luftvejsinfektion Pneumoni Sepsis Feber Bevidsthedspåvirkning Pneumothorax, lungestase, lungeødem Giv ilt til saturation er over 95 % (maske med reservoir eller nasalt iltkateter) Lejringsændring Inhalation med eksempelvis beta2-angonist Maskeventilation ved: faldende saturation trods ilttilskud udsættende respiration Overvej at anlægge ventrikel sonde Overvej Syre base status Revurder A-B gå til C Væskemangel Infektion Hjerteproblemer Blødning Sepsis Anafylaksi/medicin-/blodreaktion Giv ilt til saturation er over 95 % (maske med reservoir eller nasalt iltkateter) Syre-base status med lactat Trendelenburg IV adgang + væskebolus IO adgang + væskebolus Blodtransfusion (ved blødning) Hjertestop-udstyr EKG Vægt Prostaglandin ved mistanke om ductusafhængig hjertesygdom Er der forskel på saturation eller blodtryk på begge arme og ben Revurder A-B-C gå til D O2 mangel Højt CO2 Lavt BT Højt/lavt BS Elektrolytforstyrrelser Forgiftning (medicin, alkohol) Hovedtraume Giv ilt til saturation er over 95 % (maske med reservoir eller nasalt iltkateter) Mål BS Glukose 10% ved lavt blodsukker Ved bevidsthedspåvirkning svarende til V på AVPU laves fuld GCS undersøgelse Ved bevidsthedspåvirkning svarende til P på AVPU eller GCS<9 overvejes maskeventilation og intubation Overvej antidot Neurologisk gennemgang Andre us som: lumbalpunktur, CT eller blodprøver Revurder A-B-C-D gå til E Infektion/sepsis Afkøling Traume Laktat, base excess og ph er påvirkede ved iltmangel på celleniveau. Søg efter infektionsfokus Antibiotika Afdæk/afklæd pt Revurder A-B-C-D-E

Vurdering af respirationsarbejdet Mildt forøget Let brug af abdominale hjælpemuskler Let hvæsende respiration med forlænget expiration Lette inspiratorisk stridor Lette indtrækninger ved hals, mellem ribben og/ eller under ribbenene Let stødende respiration Moderat forøget Moderat brug af abdominale hjælpemuskler Moderat hvæsende respiration med forlænget expiration Moderate indtrækninger ved hals, mellem ribbenene og/eller under ribbenene Moderate inspiratoriske stridor Moderat stødende respiration / med evt. spil af næsefløjene Svært forøget Brug af abdominale hjælpemuskler i svær grad Svær hvæsende respiration med meget forlænget expiration Svære indtrækninger ved hals, mellem ribbenene og/eller under ribbenene Svære inspiratoriske stridor Svær stødende respiration / med evt. spil af næsefløjene Overfladisk eller udsættende respiration Cyanose Head bobbing Paradokse thorax bevægelser

PTOKS (RM model) Aldersgruppe 0 point 1 point 2 point 4 point Ilt behandling Ingen < 4 L./minut eller < 50% > 4 L./minut eller > 50% Respiration arbejde* Normalt Mildt forøget Moderate forøget Svært forøget/ apnø Saturation > 94 91-94 < 90 Respirationsfrekvens 0 til < 3 mdr. 30-60 20-29 eller 61-80 16-19 eller 81-90 91-150 eller 5-15 3 til < 12 mdr 25-50 20-24 eller 51-70 16-19 eller 71-80 81-150 eller 5-15 1-4 år 20-40 16-19 eller 41-60 15-19 eller 61-70 71-150 eller 5-12 >4 år - 12 år 20-30 15-19 eller 31-40 11-14 eller 41-50 51-150 eller 5-10 > 12 år 12-16 11 eller 17-22 10 eller 23-29 30-150 eller 5-9 Puls 0 til < 3 mdr. 110-150 91-109 eller 151-179 81-90 eller 180-189 190-350 eller 20-80 3 til < 12 mdr 100-150 99-81 eller 151-169 71-80 eller 170-179 180-350 eller 20-70 1-4 år 90-120 71-89 eller 121-149 61-70 eller 150-169 170-350 eller 20-60 >4 år - 12 år 70-110 61-69 eller 111-129 51-60 eller 130-149 150-350 eller 20-50 > 12 år 60-100 51-59 eller 101-119 41-50 eller 120-149 140-350 eller 20-40 Kapillær respons tid <3 sekunder > 3 sekunder Bevidsthedsniveau Vågen Reagerer på tiltale Reagerer på smerte Ukontaktbar * Se symptomkort for respirationsarbejde

PTOKS (PEWSmodel) Aldersgruppe 0 point 1 point 2 point 4 point Ilt behandling Ingen < 4 L./minut eller <50% > 4 L./minut eller >50% Respiration arbejde* Normalt Mildt forøget Moderate forøget Svært forøget/ apnø Saturation > 94 91-94 < 90 Respirationsfrekvens 0 til < 3 mdr. 30-60 20-29 eller 61-80 16-19 eller 81-90 91-150 eller 5-15 3 til < 12 mdr 25-50 20-24 eller 51-70 16-19 eller 71-80 81-150 eller 5-15 1-4 år 20-40 16-19 eller 41-60 15-19 eller 61-70 71-150 eller 5-12 >4 år - 12 år 20-30 15-19 eller 31-40 11-14 eller 41-50 51-150 eller 5-10 > 12 år 12-16 11 eller 17-22 10 eller 23-29 30-150 eller 5-9 Systolisk blodtryk 0 til < 3 mdr. 60-80 51-59 eller 81-99 46-50 eller 100-129 130-200 eller 30-45 3 til < 12 mdr 80-100 71-79 eller 100-119 61-70 eller 120-149 150-200 eller 30-60 1-4 år 90-110 76-89 eller 111-124 66-75 eller 125-159 160-200 eller 30-65 >4 år - 12 år 90-120 81-89 eller 121-139 71-80 eller 140-169 170-250 eller 30-70 > 12 år 100-130 86-99 eller 131-149 76-85 eller 150-189 190-300 eller 30-75 Puls 0 til < 3 mdr. 110-150 91-109 eller 151-179 81-90 eller 180-189 190-350 eller 20-80 3 til < 12 mdr 100-150 99-81 eller 151-169 71-80 eller 170-179 180-350 eller 20-70 1-4 år 90-120 71-89 eller 121-149 61-70 eller 150-169 170-350 eller 20-60 >4 år - 12 år 70-110 61-69 eller 111-129 51-60 eller 130-149 150-350 eller 20-50 > 12 år 60-100 51-59 eller 101-119 41-50 eller 120-149 140-350 eller 20-40 Kapillær respons tid < 3 Sec > 3 Sec * Se symptomkort for respirationsarbejde Version 1 august. 2014 - Layout: Kommunikation - Aarhus Universitetshospital